Side 6 af 18

Den mystiske Marthe

3. oktober 2013 / Linda / 0 kommentarer

Marthe er måske ikke så mystisk, når det kommer til stykket. Men indtil videre er min viden om hende noget begrænset, og jeg har svært ved rigtigt at få hul på de de perioder af hendes liv, hvor hun forsvinder for mig.

Marthes liv begynder der hvor det 18. århundrede er ved at ende. Hun fødes i det tidlige efterår 1799 i landsbyen Teestrup vest for Haslev på Sjælland. Ved dåben får hun navnet Marthe Sophie, og hun kaldes Larsdatter efter sin far, Lars Pedersen, der er husmand i Teestrup. Hun er formodentlig det første barn i familien, idet Lars Pedersen næsten præcist ni måneder forinden er blevet gift med Marthes mor, der hedder Kirstine Hansdatter.

Læs mere

Aunt Mary

17. juni 2013 / Linda / 0 kommentarer

For ca. 5 år siden kom jeg på sporet af, at min tip-3-oldefar, Karl Hansen, havde en søster, Karen Sophie Hansdatter, der blev mormon i 1850’erne, kort efter at der var indført religionsfrihed i Danmark. Jeg har fortalt hendes historie her. Jeg forskede en del i hendes børn og børnebørns skæbner, og jeg endte sågar med at tage en tur til Canada, for at møde nogle af hendes efterkommere, som i dag stadig bor i området, hvor datteren Caroline Jensdatter slog sig ned i 1890’erne (Cardston, Alberta – se på kort).

Det er svært ikke at blive grebet af de historier der dukker op, når man begynder at grave i kilderne. Mormonerne er rigtig gode til at værne om familiehistorier, så jeg kunne finde adskillige brudstykker, som samlet gav et godt indblik i rejsen fra Danmark til Amerika og videre til Canada og det liv de levede så langt fra Danmark. Og nu har jeg fundet lidt mere via Ancestry.com, hvor en anden slægtsforsker har lagt et par dokumenter op, der fortæller om en mormonfamilie i anden halvdel af 1800-tallet.

Læs mere

En far og hans to døtre

14. juni 2013 / Linda / 0 kommentarer

Min tip-3-oldefar, Mads Rasmussen Greve, udvandrede i 1867 til USA med sin ældste datter og hendes 4-årige søn. Hans yngste datter blev tilbage i Danmark med sin mand og deres børn. Det var vist meningen, at denne familie skulle have fulgt efter faderen og søsteren til Amerika, men sådan kom det – af uvisse årsager – ikke til at gå. Så vidt vides kom den yngste datter aldrig til at se sin far igen, men hun fik breve fra ham, hvor han formodentlig fortalte om sit nye liv i Wisconsin.

Jeg har nu fået kontakt til en amerikansk efterkommer af Mads, et barnebarn af Karen Sophie Vilhelmine Madsen, som Mads’ ældste datter hed. Han lå heldigvis også inde med et billede af sin bedstemor, så nu har jeg billeder af Mads og begge hans døtre. Moderen, Frederikke Adamsdatter, døde i 1859, og det er meget lidt sandsynligt, at der nogensinde blev taget et billede af hende.

Billedcollage af Rasmine Bertine Madsen, Mads Rasmussen Greve og Karen Sophie Vilhelmine Madsen

Til venstre: Rasmine Bertine Madsen (1845-1927). I midten: Mads Rasmussen Greve (1806-1883). Til højre: Karen Sophie Vilhelmine Madsen (1843-1910).

Jeg synes at det er interessant at finde forskelle og ligheder i ansigtstrækkene på de to kvinder og deres far. Mads og Bertine ser ud til at have samme meget markante kindben. De ses til dels også hos Sophie, men ikke lige så markant som hos de to andre. Sophie ser også ud til at have lidt fyldigere læber og en lidt mere spids hage end sin far og søster. Til gengæld ser hendes næse måske ud til at være mere lig hendes fars.

Traf min 9 x tipoldefar Leonora Christina?

3. maj 2013 / Linda / 2 kommentarer

For noget tid siden blev jeg tippet om, at min 8 x tipoldemor – Esther Margrethe Rhodes – forfædre nok kunne kortlægges længere tilbage i tiden end jeg hidtil havde kunnet udrede. Jeg forfulgte det gode tip, og det ser ganske rigtigt ud til, at jeg nu kan få sat navne på hendes forældre, to af hendes bedsteforældre, fire af hendes oldeforældre og en enkelt af hendes tipoldeforældre. Jeg er dermed tilbage til min første 12 x tipoldefar, Jacob Schade, som skal være født i Schlesien i midten af 1500-tallet!

Jeg tager det dog stille og roligt med at tilføje de nye personer på min anetavle. Jeg kigger på én generation ad gangen og starter naturligt nok med Esther Margrethe Rhodes forældre. Deres navne var Lauritz/Lars Rhode og Malene/Magdalene Schade.

De nye oplysninger om Lauritz/Lars Rhode har jeg hovedsagligt fra Christopher Giessings værk fra 1781 – “Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, med Slægts-Registere og Stam-Tavler, samt hosføyede Anmærkninger til vor Danske Histories Oplysning. Anden Deels første Bind” (man forstod virkelig at konstruere en titel dengang!). Giessing oplyser om Lars Rhode, at han var præst i Vestindien i 1656 og sognepræst i Vestenskov på Lolland fra 1661, og at han døde i 1707. Malene/Magdalene Hansdatter Schade var hans første hustru og de fik to børn sammen, den første skulle være Esther Margrethe Rhode (Giessing kalder hende Else men skriver også at hun andre steder er kaldt Esther). Anden hustru, siger Giessing, hed Ester Ertmannsdatter, og tredje hustru, Anna Maria Melhorn. Det er uklart, hvor Esther Margrethe Rhode blev født, men det kan vel tænkes at have været i Vestindien, eftersom hendes far var præst der i 1656.

Vestenskov kirkebog er heldigvis bevaret tilbage fra 1703, og blandt optegnelserne af begravelser i 1707 har jeg også fundet “dend ærværdig og høylærde Mand nu Sl. hos Gud Mag: Lauridz Rhode forrige Sogne præst til Westensch: og Capels Menigheder og Proust for Synderherredt”, som blev begravet den 14. april, 80 år gammel. Jeg har også “googlet” hans navn i forskellige varianter, for at se om der kom nye spor frem, f.eks. fra andre slægtsforskere eller fordi han havde bedrevet noget, der er nævnt et eller andet sted på internettet. På den måde stødte jeg på, at han er nævnt i bemærkningerne til en oversat udgave af Leonora Christina Ulfeldts franske selvbiografi, som findes hos Arkiv for Dansk Litteratur. Hun skriver (med sig selv omtalt i tredje person):

Da man vilde føre hende til Bornholm, var de stakket Tid paa Skibet i Havnen. Hendes Piges Fæstemand, som var Præst, kommer i en Baad og beder for sin Fæstemø. Hun afstaar hende til ham, om hun end derefter ingen Pige havde.

I noterne til bogen (ses hos Arkiv for dansk Litteratur her) fremgår det, at den præst der nævnes kan være Lauritz Andersen Rhode, som blev trolovet og gift med Estred/Esther Ertmannsdatter i Vor Frue kirke i København kort efter at Leonora Christina var blevet sejlet til Bornholm for at sidde fængslet på Hammershus. Hvis dét er rigtigt, så tyder det på, at min 9 x tipoldefar har mødt Leonora Christina, datter af Christian IV.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersen Rhode gifter sig med Estredt Ertmannsdatter.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersøn Rhode gifter sig med Estredt Ertmands daatter.

Jeg har naturligvis opdateret min aneliste med de nye oplysninger om Esther Margrethe Rhodes forældre.

Biologisk familie vs. plejefamilie

29. marts 2013 / Linda / 2 kommentarer

Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861, hvor der står "Selveier Rasmus Hansen" på nr. 23a

Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861 (fra www.gst.dk), hvor navnet “Selveier Rasmus Hansen” ses skrevet på matr. nr. 23a

Min oldemor voksede ikke op hos sin biologiske familie men havde i stedet en plejefamilie, som hun var glad og taknemmelig for. Da jeg begyndte at slægtsforske, var jeg i høj grad draget mod at finde ud af, hvem hendes biologiske familie var. Det fandt jeg så ud af – og nye ting dukker stadig op. Det er dén familie jeg har sat på min anetavle, fordi jeg synes, at det er de mennesker der har været årsag til at nye generationer er blevet født, der skal være dér.

Når man skal dykke ned i en persons eller families historie, bliver det for mig mere relevant at beskæftige sig med eventuelle plejeforældre, venner, naboer og andre menneskelige relationer som personen har haft og som har påvirket deres liv i større eller mindre grad. Jeg har for længst afdækket hvor og hvornår min oldemors plejeforældre (Rasmus og Anna) var født, hvad deres forældre hed og få andre basale ting. Men nu er jeg gået i gang med at finde ud af, hvem deres forfædre var. Det er godt nok ikke mennesker jeg vil sætte på min egen anetavle, men jeg synes at det hører med til historien at finde ud af, hvilken slægt Rasmus og Anna var rundet af. Det har måske i en eller anden grad betydet noget for, hvem Rasmus og Anna blev som mennesker og hvad de gav videre til deres plejebørn.

Et spørgsmål at stille var, hvorfor Rasmus blev kaldt “Selvejer”, som jeg har hørt fortalt siden jeg var barn. Og nu da jeg har fundet tilbage til hans oldeforældre (født i midten af 1700-tallet) viser det sig, at også Rasmus’ farfar og oldefar havde tilnavnet “Selvejer”. Familien boede i flere generationer i Gloslunde by og sogn i Lollands Sønder herred. Tidsmæssigt passer det sådan, at det kunne være Rasmus’ oldefar, som også hed Rasmus (Rasmus Hansen), der er gået fra at være fæstebonde til at eje sin egen gård, og dermed har fået tilnavnet Selvejer, men det skal jeg have undersøgt nærmere. Denne nye oplysning har dog bekræftet mig i, at det kan betale sig at dykke ned i en plejefamilies slægt, da det kan være med til at forklare nogle af de “historier” der er gået i arv fra den ene generation til den anden – uanset om næste generation har været blodbeslægtet eller for eksempel et plejebarn.

1864

3. marts 2013 / Linda / 2 kommentarer

Mindesten over de faldne i krigen 1864 på Sønderborg kirkegård.

Næste år er det 150 år siden Danmark led det smertelige nederlag mod Preussen i “Krigen 1864”, og der lades så småt op til en markering af denne skelsættende begivenhed. Blandt andet filmatiseres Tom Buk-Swientys fremragende bøger (Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als) om de afgørende øjeblikke mod slutningen af krigen. Jeg synes, at bøgernes force er, at de skildrer krigen som den var for de mennesker der var involveret, så det bliver spændende at se, hvordan dette overføres til levende billeder.

Mens vi venter på filmatiseringen af Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, kan man følge med i optakten til krigen – og senere også krigsudbruddet – på 1864.live.dk hvor der live-blogges med 150 års forsinkelse om krisen mellem Danmark og Preussen. (Livebloggen kan også følges via facebook på facebook.com/1864live). Det er en ret interessant måde at gøre historien levende på. At man på den måde kan følge med i ikke blot krigen men også hele den langstrakte optakt til det der endte med krig og et smerteligt nederlag til Danmark. Jeg synes at det er nemmere at gøre sig forestillinger om, hvordan det må have påvirket almindelige menneskers dagligdag, når man får indblik i de afgørende nyheder i “real-tid”. Og de er interessante at følge med i, når man nu ved, hvordan det senere kom til at gå.

Jeg kom til at tænke på hele krigsoptakten igen i lørdags, da jeg på Rigsarkivet fortsatte mig læsning af den forhandlingsprotokol for sognerådet i Sandby kommune, som jeg tidligere har blogget om. Jeg læste forhandlingerne for 1862-1863 igennem, og er nu nået til 1864. Krigen foregik jo i begyndelsen af 1864, men allerede i slutningen af 1863 blev hæren indkaldt og man gjorde klar til at føre krig. Og noget af det sidste sognerådet i Sandby beskæftigede sig med i 1863 var dette:

Aar 1863 d. 22de December … extraordinært Møde i Anledning af Loven af 12te December d. A., hvorved der er anordnet en Udskrivning af Heste til Brug for Hæren bestaaende af 3456 Stykker, ifølge hvilken det vil tilfalde Sandby Sogn i Forening med 26 Tdr. Hartkorn af Vindeby Sogn at stille 6 Heste. Med Hensyn hertil vedtoges at lade indrykke en Bekjendtgjørelse i Nakskov Avis om, at de som ville levere saadanne Heste, ville behage at fremstille disse for Sogneforstanderskabet ved dets forestaaende Møde d. 6te Januar ved Sandby Skole Kl. 2. Hvad angaaer de fornødne Penge, da vedtoges, at man vilde foreløbig søge disse tilveiebragte ved Laan, forsaavidtsom Hestene ei kunne erholdes imod Credit paa en vis Tid og Laan saaledes gjøres overflødig.

Knapt to måneder tidligere, den 4. november, var min 4-x-tipoldefar, Christen Christensen i Højsmarke, mødt op på sognerådsmødet for at bede om hjælp til sin datter, Rasmine, hvis mand, Ole Frank Rygaard var indkaldt til militærtjeneste. Hun fik 1 skæppe rug og 1 skæppe byg, og måneden efter vedtog man, at hun skulle have 2 skæpper rug og 2 skæpper byg om måneden “saa længe Manden er fraværende”. Parret havde to børn og en tredje på vej (født i februar 1864) – og heldigvis slap manden igennem krigen og kom hjem til sin familie igen. Så heldigt slap min tip-tip-oldefar, Peter Christian Lohse, ikke. Han døde den 2. april 1864 under Sønderborgs bombardement. Hans kone nr. 2 sad ligeledes hjemme på Lolland og var gravid – og nu også enke, 9 dage før hendes 1 års bryllupsdag.

Farvel 2012 – velkommen 2013!

29. december 2012 / Linda / 4 kommentarer

Jeg kan godt lide at bruge de sidste dage af året på at stoppe lidt op og tænke tilbage. At genopleve noget af det der er sket i løbet af året, så det ikke bare forsvinder ud i glemslen. Men også at tænke lidt frem på, hvad jeg vil bruge tid på i det nye år.

Slægtsforskningsmæssigt synes jeg, at jeg har været vidt omkring i 2012. Jeg har arbejdet mere på den del af mit slægtstræ, som jeg de seneste år har arbejdet mest med – nemlig forfædre og efterkommere til Anna Hansdatter og Hans Christian Hansen, der begge blev født i 1777. Det gælder for eksempel deres søn Andreas Christian Hansen og Hans Christians farfar, Carsten Jensen. Der var også to efterkommere, som begge hed Martha Karlsen/Carlsen – Martha Karlsen fra Fejø, og Martha Carlsen fra Nakskov, som jeg fik lært lidt nærmere at kende i løbet af året.

Jeg fandt også ud af hvad der hændte med min tiptipoldemor, Georgine Adolphine f. Petersen, efter at min tiptipoldefar havde hængt sig i begyndelsen af 1880’erne i København. Og jeg har fået taget hul på at finde ud af flere detaljer om min oldemor, Ingrid Kathrine Schwartz f. Petersen – og jeg fandt endda også hendes halvsøster i Viborg!

I 2013 vil jeg starte med at lære mere om min ovennævnte oldemor. I sin tid var hun et led på vejen tilbage i slægten, men nu synes jeg, at det er på tide at lære hende “rigtigt” at kende. Jeg vil formodentlig også fortsat kigge på forfædre og/eller efterkommere at Anna Hansdatter og Hans Christian Hansen, men hvilke det bliver, og hvad jeg lige får held med at finde, kan kun tiden vise. Derudover plejer jeg at lade mig lede af, hvad der mere eller mindre tilfældigt dukker op, eller hvad jeg pludselig kommer i tanke om og bliver optaget af at finde ud af. Uanset hvad 2013 rent slægtsforskningsmæssigt kommer til at bringe, så skal det i hvert fald nok blive både sjovt, spændende og lærerigt. Og der skal nok komme blogindlæg om mine opdagelser undervejs.

Medslægtsforskere og læsere af denne blog ønskes et rigtigt godt nytår!

alda.dk