I går var jeg en tur på Midsjælland for at lære mine tipoldeforældre, Johanna og Lars Kristian Schwartz lidt nærmere at kende. Jeg ville en tur forbi Haslev, Terslev og Tjæreby hvor de boede, og hvor min oldefar voksede op.
Kategori: Ture og rejser
Jeg har forsøgt at få lidt mere indblik i den verden Martha Karlsen færdedes i, da hun var stuepige i København 1916-1922. Det har jeg gjort ved at læse mere om højesteretssagfører C.L. David i Kristian Hvidts bog “Kunst & Kapital”, og ved at besøge Davids Samling i Kronprinsessegade 30 – ejendommen, hvor Martha var stuepige fra 1919 til 1922.
Bogen først.
Det var ganske interessant at læse om Christian Ludvig David. Han tilhørte naturligvis en helt anden klasse end Martha Karlsen. Og som stuepige har Martha kun fået et begrænset indblik i denne verden af sagførere, erhvervsfolk og kunstsamlere, som havde en væsentlig betydning i hovedstadens indtræden i en ny, moderne tidsalder for 100 år siden.
Ud over at lære mere om C.L. David har jeg også lært mere om den første halvdel af det 20. århundrede. Kristian Hvidt beskriver det nye århundredes start så fint på side 161 i bogen:
Efter år 1900 var København lige ved at blive en moderne, ja mondæn storby. Elektriske sporvogne afløste de langsomme hestetrukne. De første klodsede biler kantede sig gennem byens gader, brolægning blev afløst af asfalt. Elektrisk lys, telefoner og wc var fuldstændige revolutioner. Byens tyngdepunkt flyttede sig vestpå, efter at Martin Nyrops rådhus var opført, og dets time- og kvarterslag lød fra tårnet ind over hele byen. Rådhuspladsen overtog noget af Kongens Nytorvs betydning. Kulturen forblev på det gamle torv med Det kgl. Teater og Charlottenborg. Men erhvervslivet og meget af det mondæne flyttede ad Vesterbro til. Derude blomstrede også den nye kunstart, stumfilmen og de mange biografer. Århundredeskiftet er også de finere caféers store tid, lokaler med spejlglas i loftet, marmorborde og tæt røg fra cigarer og fra mange typer cigaretter, tidens nye last. Dertil god cafémusik, der tappert trodsede skramlen med mange kopper og højrøstet snak.
Man fornemmer næsten stemningen af fremskridtet og alt det nye.
Martha rejste fra sin lille fødeø, Fejø, til den moderne storby og fik sig en fin plads som stuepige hos en af de mænd, der virkelig var en del af det nye århundrede. Kristian Hvidts bog nævner også i en parentes, at Davids stuepige, efter at han var flyttet til Kronprinsessegade 30, fik 20 kr. månedligt. Om det var meget eller lidt ved jeg ikke. Men hun fik næsten helt sikkert kost og logi i tillæg. Og når hun som stuepige bevægede sig rundt i Davids lejlighed på 2. sal, havde hun en fin udsigt til Kongens Have og Rosenborg slot.
Og således over til Davids Samling i Kronprinsessegade.
Jeg startede med 1. og 2. sal, hvor de genstande som C.L. David selv samlede, var udstillet. Han startede med at samle malerier, så det har nok primært været dem, Martha har set, mens hun arbejdede i hans stuer. Malerier af Eckersberg, Lundbye, Jens Juel m.fl.
Det var et fint museum – også den islamiske samling var interessant. En god måde at tilbringe en søndag eftermiddag, og jeg føler at jeg er blevet en smule klogere på flere områder.
Mere eller mindre impulsivt tog jeg i dag en tur til Haslev på Midtsjælland for at se byen, hvor et par generationer af mine Schwartz-forfædre holdt til i 1800-tallet. Der er stadig efterkommere af familien bosat i Haslev, men “min linje” flyttede fra Midtsjælland til Lolland i begyndelsen af 1900-tallet.
På trods af en lidt kold vind havde jeg en hyggelig eftermiddag i Haslev. Jeg var forbi Schwartzgade, som er opkaldt efter min tipoldefars fætter, tømrermester Hans Christian Davidsen Schwartz, som var med til at opføre flere bygninger i Haslev. Og så var jeg inde i kirken, hvor jeg fik en hyggelig snak med kirketjeneren om kirkens historie. Jeg har ingen præcise adresser på, hvor i Haslev mine forfædre boede, så det eneste sted, jeg med sikkerhed kan fæstne dem til, er kirken.
Se flere af mine billeder fra Haslev (kirken og kirkegården) på Picasa.
Seneste kommentarer