Min oldemor havde to søskende i den plejefamilie som hun voksede op i. Hendes storebror var 8½ år ældre end hende, og familiehistorien fortæller, at han var lidt af en særling. Min mormor havde et billede af ham, som jeg fik sammen med nogle andre gamle familiefotos, da jeg var omkring 13 år gammel – min mormor fortalte, at han hed Friman og at han hængte sig. På billedet stod noteret, at han var død den 4. november 1924 og begravet 14. november. Min mormor var da 7 år gammel, og jeg ved ikke om hun kunne huske Friman eller om hun også bare havde hørt familien tale om ham.
Kategori: Slægtshistorier (Side 1 af 9)
Det er tæt på at være 20 år siden jeg fik sat navn på min mormors mormor (min tipoldemor) for første gang. Navnet var: Marie Christine Pedersen. Og i de 20 år der snart er gået, har jeg lidt efter lidt fået kendskab til flere små brudstykker af hendes liv og historie. (Se i øvrigt også dette indlæg fra 2011 samt fortællingen om hendes forældre).
På det seneste har jeg fået kontakt til en efterkommer af en af hendes søstre (Caroline) – en gren som jeg ikke tidligere har haft kontakt med. Og det har ført nye ting med sig. Der fandtes nemlig blandt Carolines efterkommere et ungdomsbillede af min tipoldemor med hendes to søstre fra omkring år 1900. Jeg havde tidligere set billeder af den ene søster (Malvine), og i hendes del af familien fandtes også et billede af min tipoldemor og søster Malvine fra omkring år 1929, hvor min tipoldemor var 58 år gammel. Et ungdomsbillede havde jeg dog ikke tidligere set. Eller – det vidste jeg ikke at jeg tidligere havde set. For billedet af de tre søstre fik det til at ringe en klokke i mit hoved. Jeg mente, at jeg havde set min tipoldemors ungdommelige ansigt på billeder som min oldemor efterlod sig da hun døde. Og da vi i familiens gemmer fik set efter, viste det sig, at min formodning var rigtig; der fandtes to billeder af min tipoldemor som ung, blandt min oldemors efterladte billeder.
En frokostsnak på jobbet forleden fik mig til at tænke på et brev til min oldefar, som jeg har i mine gemmer. Brevet er udateret men må være fra en gang i slutningen af 1920’erne.
Brevet lyder således:
Brevet til Ove fra hans søster. Klik for at se større udgave.
Kære Broder
Du ønskes hjertelig til Lykke med Fødselsdagen, og alt godt i det kommende Aar. Ja vi ses vel Søndag paa Mors Fødselsdag for vi kommer da hjem. hvordan gaar det med Høsten ude hos jer, her bliver de færdig med at køre ind i Dag. Ja jeg har ikke noget at skrive om vi er raske alle og det haaber jeg ogsaa du er, saa vil jeg ønske dig en glad Fødselsdag, hils Sigvald hvis han kommer ud hos dig. med mange kærlige Hilsner fra os alle din Søster
du skulde snart se at faa dig en Kone saa vi kunde komme til Fødselsdag
For et par dage siden var det 150 års dagen for bombardementet af Sønderborg under den “2. slesvigske krig” – krigen i 1864. Under netop den begivenhed mistede min tiptipoldefar, Peter Christian Lohse, livet.
I dag fik jeg endelig papirene i min 3 x tipoldefars første separations- og skilsmissesag at se. Som jeg håbede og beskrev i mit forrige indlæg, lå sagen pænt samlet under sagsnummer 1658/1844 i Præstø Amts arkiv.
Fra tid til anden får jeg forsket lidt i min svenske slægt, det vil sige min tipoldemor Johanna Christina Anderssons forfædre. Jeg har navne på alle hendes otte oldeforældre, der er født mellem 1755 og 1780 i Småland (se listen over mine 4 x tipoldeforældre) – og sågar også på fire af hendes tipoldeforældre.
En af hendes tipoldeforældre – og dermed min 5 x tipoldefar – var Carl Nilsson Widerberg, der levede i første halvdel af 1700-tallet. Én af de husforhørslængder jeg har fundet ham i (Skirö AI:3, side 101), skriver, at han var født den 18. marts 1714. Men hans alder er oftest angivet således, at han skulle være født omkring år 1720. Hvor han er født ved jeg ikke.
De fleste af mine kvindelige aner var selvfølgelig som kvinder var flest op igennem 1700- og 1800-tallet. De blev gift, fik børn, passede hus og hjem og tog ofte forskelligt kvindearbejde som var af samme type som de allerede udførte for dem selv og deres familier.
Tre kvinder stikker dog en lille smule ud fra mængden. Det arbejde de udførte var stadig kvindearbejde, og på sin vis også et arbejde der var en naturlig del af det liv de levede. Men myndighederne krævede, at de var eksaminerede i deres arbejde – de var jordemødre.
Seneste kommentarer