alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Side 5 af 18

Mere om smålandske soldater

En måde hvorpå man kan lære sine forfædre bedre at kende, er at sætte sig ind i hvilket samfund de levede i. Det vil sige det sted og den tid de befandt sig i. Som jeg tidligere har skrevet, så var flere af mine svenske forfædre soldater i Småland. For at få et lidt større indblik i hverdagen for sådanne soldater har jeg læst Vilhelm Mobergs roman “Familien Rask” (på svensk: “Raskens”).

Læs mere

2014 – et jubilæumsår

Meget snart skal vi til at skrive 2014, og er man historisk interesseret er der noget af et jubilæumsår i vente. Det er 100 år siden Første Verdenskrig begyndte, det er 150 år siden Danmark led et svidende nederlag til Preussen under “Krigen 1864”, særligt under Slaget ved Dybbøl . Og det er 200 år siden vi “mistede” Norge.

Jeg har kigget på min egen slægtshistorie og kan se, at der også dér er et par “jubilæer” i 2014. Den ældste af mine bedsteforældre, min morfar Harald Mogensen, blev født i 1914, altså for 100 år siden, og samme år blev hans svigerforældre, mine oldeforældre Katrine og Viggo Schwartz gift.

Læs mere

Carl Widerberg – en soldat fra Småland

Fra tid til anden får jeg forsket lidt i min svenske slægt, det vil sige min tipoldemor Johanna Christina Anderssons forfædre. Jeg har navne på alle hendes otte oldeforældre, der er født mellem 1755 og 1780 i Småland (se listen over mine 4 x tipoldeforældre) – og sågar også på fire af hendes tipoldeforældre.

En af hendes tipoldeforældre – og dermed min 5 x tipoldefar – var Carl Nilsson Widerberg, der levede i første halvdel af 1700-tallet. Én af de husforhørslængder jeg har fundet ham i (Skirö AI:3, side 101), skriver, at han var født den 18. marts 1714. Men hans alder er oftest angivet således, at han skulle være født omkring år 1720. Hvor han er født ved jeg ikke.

Læs mere

Jordemødre

De fleste af mine kvindelige aner var selvfølgelig som kvinder var flest op igennem 1700- og 1800-tallet. De blev gift, fik børn, passede hus og hjem og tog ofte forskelligt kvindearbejde som var af samme type som de allerede udførte for dem selv og deres familier.

Tre kvinder stikker dog en lille smule ud fra mængden. Det arbejde de udførte var stadig kvindearbejde, og på sin vis også et arbejde der var en naturlig del af det liv de levede. Men myndighederne krævede, at de var eksaminerede i deres arbejde – de var jordemødre.

Læs mere

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑