En af mine tipoldefædre hed Frantz Pedersen og var født i 1855 i Gevninge sogn i det gamle Roskilde amt. Hans forældre hed Peder Olsen og Maren Larsdatter, de var blevet gift i oktober 1851 i Svogerslev kirke, og havde også sønnen Ole – Frantz’s storebror – som var født i 1852.
Men denne korte periode, fra 1851 til 1855, var alt jeg havde af spor efter Frantz’s far, Peder Olsen. Ved vielsen stod han som “af Eiby” og 27 år gammel, men nogen passende Peder Olsen havde jeg ikke umiddelbart kunnet finde i folketællingen 1850, som var cirka 21 måneder før vielsen. Jeg kunne heller ikke lokalisere familien i en folketælling i 1855, på trods af, at Frantz Pedersen var listet født i Gevninge den 28. januar 1851, få dage før der blev holdt folketælling.
I 1858 giftede Maren Larsdatter – enke efter Peder Olsen – sig igen i Gevninge, og den sammenbragte familie kunne jeg finde i folketællingen 1860. Men hvad der var hændt Peder Olsen efter 1855, og hvor han kom fra før han giftede sig i 1851, det havde jeg trods megen bladring i kirkebøger, opslag i folketællinger og gennemgang af lægdsruller, ikke kunnet finde ud af. For nylig kiggede jeg på ham igen, og denne gang lykkedes det både at finde ud af, hvor han kom fra og hvornår han døde.
Jeg brugte facebook-gruppen “Genealogisk Forum” til at spørge om hjælp til at finde ud af hvor og hvornår Peder Olsen var død. Han måtte jo være død inden 1858 hvor Maren Larsdatter giftede sig igen, men hans begravelse var ikke at finde i kirkebogen for Gevninge. En gennemgang af kirkebøgerne i et par nabosogne havde heller ikke givet pote. Der gik 1 time og 19 minutter efter at jeg havde skrevet mit indlæg, så var der en anden slægtsforsker som havde fundet et skifte efter Peder Olsen i Lejre herreds skifteprotokol, hvoraf det fremgik, at han var død i Roskilde Arrest den 30. maj 1856. Både enken Maren Larsdatter og de to sønner, Ole og Frantz, var nævnt, så der var ingen tvivl om, at det var den rette Peder Olsen.
Med dato og sted for Peder Olsens endeligt, var den næste nød der skulle knækkes, hvorfra han stammede og hvem hans forældre var. Jeg havde tidligere prøvet med lægdsruller, fordi jeg tænkte, at det måtte være en smal sag at finde en Peder Olsen der var flyttet til Gevninge i 1851-1852. Men der var ingen Peder Olsen der passede. Spørgsmålet var også, hvilken Ejby han kom fra; der er både et sogn Ejby i Roskilde amt, og et sted under Rye sogn, der hedder Ejby.
Da jeg i en anden sammenhæng for nylig havde været i sørullerne for at finde en forfader, som jeg vidste havde været matros, så var jeg blevet bevidst om, at unge mænd der ikke stod i lægdsrullen, jo kunne være optaget i sørullen. Dette gav ideen til at lede efter en Peder Olsen dér – og ganske rigtigt: i hovedrullen for Gevninge 1855 var en Peder Olsen, som var søn af Ole Pedersen, født i Sluphusene, Herslev sogn, og stod opført som gift og med to børn. Der var yderligere en note fra 1857 om at han var anmeldt død. Faktisk døde han jo i 1856, men det er sandsynligt at lægdsmanden først er blevet gjort opmærksom på dette i 1857, da Peder Olsen ikke er mødt til session.
Jeg kunne nu følge denne Peder Olsen tilbage i tid i sørullen og se, at han havde været forbi et par forskellige sogne i området. I perioden 1850-1856 er han i sørullen registreret 1850-1851 i Herslev, 1851 i Hagested (Holbæk amt), 1852 igen i Herslev og 1852-1856 i Gevninge. Det ser ud til at han i perioden 1845-1849 havde været på forskellige togter og 1847-1850 var han registreret under lægdet for Roskilde købstad. En anmærkning fra 1852 i både Herslev og Hagested sogn fortæller at han da var færgekarl.
Jeg bevægede mig videre til til- og afgangslisterne i de sogne hvor Peder Olsen var opført i sørullen, og jeg fandt da også Peder Olsen, 27 år, med kone Maren Larsdatter, 22 år, på tilgangslisten for Hagested sogn 1851. De kom den 1. november 1851 fra Rye sogn og skulle til Audebo Færgehus. Nu havde jeg endelig forbindelsen til Ejby (i Rye sogn), som var anført som Peder Olsens opholdssted ved vielsen den 29. oktober 1851. Fra Ejby tog Peder Olsen altså til Svogerslev for at blive gift med Maren i hendes fødesogn, og umiddelbart efter begav de sig som ægtefolk til Audebo Færgehus i Hagested sogn, hvor Peder skulle være færgemand. Afgangslisten for Hagested sogn fortæller, at de efter et halvt år rejste videre til Herslev sogn den 1. maj 1852, hvor de skulle til Hans Rasmussen i Trællerup. Trællerup ligger mellem Herslev by og Gevninge by, og ser på kortet ud til at være tættere på Gevninge end Herslev. Det passer med, at sørullen også angiver Peder Olsens opholdssted i 1852 som Trællerup. Da deres førstefødte søn, Ole, blev døbt 7 måneder senere foregik det dog i Gevninge kirke. Med disse nye oplysninger – forbindelsen til Herslev og grænseområdet mellem Herslev og Gevninge – fandt jeg efterfølgende familien i folketællingen fra Herslev sogn 1855, hvor de var stod under ‘Holmene, Gevninge skoledistrikt’.
Folketællingen 1855 Herslev sogn, hvor Peder Olsen med familie er listet under ‘Holmene, Gevninge skoledistrikt’
Med opklaring af hvor Peder Olsen kom fra og hvor han endte sine dage, har jeg nu kunnet bevæge mig længere tilbage i anelisten. Hans forældre var Ole Pedersen og Frederikke Christiane Andersdatter, som døde i hhv. 1832 (Peder 8 år) og 1841 (Peder 17 år). At Peder døde i Roskilde Arrest giver anledning til at grave mere i, hvordan han havnede dér og hvorfor han valgte at begå selvmord. Foreløbig har jeg fundet en indførsel i journalen for det gamle Roskilde amt under Københavns amt 1855, som har noteret, at en Peder Olsen har begået tyveri, og en indførsel fra 1856 som fortæller at Peder Olsen har hængt sig i Roskilde Arrest. Når der bliver tid til at komme en tur på Rigsarkivet må jeg få bestilt disse sager, så jeg kan lære Peder Olsen lidt bedre at kende.
Skriv et svar