Her i december måned har jeg slugt Jesper Wung Sungs nye roman “En anden gren”. Når jeg vil fortælle om den her, er det fordi den tager udgangspunkt i Jesper Wung Sungs oldeforældres historie. Det specielle ved oldeforældrene var, at oldefaderen (San) var kineser og var kommet til Danmark for at være med i Tivolis udstilling i den nye ‘kinesiske by’, hvor københavnerne kunne komme og se, hvordan en rigtig kineser så ud. En af dem der kom og kiggede var Jesper Wung Sungs oldemor (Ingeborg) som faldt for San, mødtes med ham i smug og trods både familiens og samfundets modstand, endte med at gifte sig med ham, selv om det kostede hende sit danske statsborgerskab og udstødelse fra familien. Dét kan man vist kalde kærlighed, der overvinder alt. Og alligevel giver Jesper Wung Sung også et indtryk af at det ikke altid har været let at holde ved.
Kategori: Bøger
Jeg har netop læst bogen “Et barnelig i en kuffert” af Agnete Birger Madsen – en hurtigt læst bog “om fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelse i Danmark 1900-1950”, som bogens undertitel meget sigende fortæller. Det er en interessant historie om en tid, hvor en graviditet kunne være en ganske fortvivlende ting – især hvis man var ung, ugift og fattig. For nogen blev løsningen på den fortvivlende situation, at de slog barnet ihjel umiddelbart efter fødslen.
I bogen præsenteres man konkret for nogle piger, der slog deres barn ihjel og blev straffet for det, blandt andre Engeline Johanne Vilhelmine Kjergaard, som var 20 år gammel, da hun fødte og slog sit barn ihjel den 1. august 1901 i København. Selve historien om Engeline synes jeg man skal læse i Agnete Birger Madsens bog – eller man kan læse lidt om hende i Politikens omtale af bogen. Engeline afsonede 8 måneders forbedringshus i kvindefængslet på Christianshavn og blev løsladt den 23. december 1902, hvor hun tog hjem til sin mor. Agnete Birger Madsen har ikke kunnet følge Engeline meget længere efter løsladelsen men konkluderer, at hun vendte tilbage til den tjenestepigetilværelse hun havde inden hendes ulykkelige situation og forbrydelse.
En måde hvorpå man kan lære sine forfædre bedre at kende, er at sætte sig ind i hvilket samfund de levede i. Det vil sige det sted og den tid de befandt sig i. Som jeg tidligere har skrevet, så var flere af mine svenske forfædre soldater i Småland. For at få et lidt større indblik i hverdagen for sådanne soldater har jeg læst Vilhelm Mobergs roman “Familien Rask” (på svensk: “Raskens”).
Jeg har netop læst bogen “Den gode sag” af Claus Bjørn færdig. Bogens undertitel er “En biografi om Christian Ditlev Frederik Reventlow”, og jeg har læst den for at blive klogere på en mand, der betød en del i sin samtid og eftertid – både for Danmark og for Lolland hvor en stor del af min slægt kommer fra.
Claus Bjørn har skrevet en rigtig god bog, som rammer det svære niveau for biografier, hvor man føler at man får et godt indblik i den portrætterede person, uden at der er for mange ligegyldige og kedelige detaljer med. Her i efterdønningerne af filmen “En kongelig affære”‘s popularitet er det interessant at dykke lidt ned i den periode der fulgte efter den korte Struensee-epoke. C.D.F. Reventlow var med, da kronprins Frederik, søn af Kong Christian den 7., udførte sit statskup i 1784*, hvorved han blev den egentlig regent. Reventlow fik også efterfølgende en vigtig rolle i statsadministrationen og som rådgiver for kronprinsen, den senere Kong Frederik den 6. Han var en af hovedpersonerne bag stavnsbåndets ophævelse i 1788 og bag skoleloven af 1814. Mange af sine tanker om landbrugsdrift og uddannelse af landbefolkningen – den største gruppe i datidens Danmark – afprøvede han på sine egne godser på Lolland – Pederstrup og Christianssæde. Bogens titel “Den gode sag” henviser til Reventlows eget udtryk for de forbedringer han arbejde for.
Desværre er bogen udsolgt fra forlaget, men jeg lånte den på Rødovre Bibliotek, hvor den desværre var havnet i magasinet i kælderen. Den fortjener at komme op i lyset. Man kan finde bogen i bibliotek.dk og bestille den til sit lokale bibliotek, hvis de ikke selv har den på hylderne.
*rettet 4.11.2012 fra 1884
Seneste kommentarer