Min oldemor havde to søskende i den plejefamilie som hun voksede op i. Hendes storebror var 8½ år ældre end hende, og familiehistorien fortæller, at han var lidt af en særling. Min mormor havde et billede af ham, som jeg fik sammen med nogle andre gamle familiefotos, da jeg var omkring 13 år gammel – min mormor fortalte, at han hed Friman og at han hængte sig. På billedet stod noteret, at han var død den 4. november 1924 og begravet 14. november. Min mormor var da 7 år gammel, og jeg ved ikke om hun kunne huske Friman eller om hun også bare havde hørt familien tale om ham.
Friman var født 19. juli 1887 i fattighuset i Halsted på Vestlolland af den 23-årige Alvilda Hansine Rasmussen, som var kommet “galt afsted” mens hun tjente hos Lærer Hansen i Dannemare i efteråret 1886. Som fader til barnet angav hun Jens Peter Hansen på gården Christiansdal, men noget ægteskab mellem de to blev det ikke til.
Friman blev hjemmedøbt i fattighuset den 1. september og tre dage senere fremstillet i kirken. Det var moderen selv der bar sit barn, som fik navnet Charles Friman Friberg Rasmussen. De tre faddere ved dåben var alle fra fattighuset. Men formodentlig har Alvilda måttet lade andre tage sig af sit barn, så hun kunne komme ud at tjene igen. Ved folketællingen 1890, da den lille Friman var 2½ år gammel, boede han stadig i fattighuset i Halsted. Hans mor var blevet gift i Nakskov året før, og hun flyttede senere til København med sin mand og nye børn.
Vi ved ikke hvornår Friman kom til sin plejefamilie, men hans plejeforældre – Anna og Rasmus Nielsen – var blevet gift samme år (1887) som Friman blev født, og mon ikke at de engang i begyndelsen af 1890’erne har tænkt at de kunne have plads til et plejebarn, da de ikke selv havde fået børn. Friman blev i hvert fald taget ind i familien, som da boede i Ullerslev, men i 1898 slog sig ned i Øster Skovby under Græshave sogn.
Gennem de skriftlige kilder kan det konstateres, at Friman blev konfirmeret i 1901 da min oldemor var knapt 6 år gammel. Sandsynligvis er han kort derefter flyttet hjemmefra for at “komme ud at tjene”. Lægdsrullen fortæller, at han i 1905 befandt sig i Vestenskov sogn og i folketællingen 1906 var han i Græshave by, tæt på forældrene, hvor han var skomagersvend hos en skomagermester Hans Ploug. Den 1. januar 1915 stod han fadder til min oldemors førstefødte i Græshave kirke. Hans adresse er da også angivet som Øster Skovby.
Charles Friman Friberg Rasmussen, et billede som min mormor havde i en lille mappe med andre gamle familiebilleder og dokumenter. På bagsiden af billedet var noteret hans dødsdag. Billedet er farvelagt med hotpot.ai/colorize-picture)
På trods af at jeg kendte datoen for Frimans død, så har jeg ikke indtil for nylig kunnet verificere denne dato, fordi jeg ikke vidste hvor han var død. Jeg havde gennemset en god bid af de lollandske kirkebøger uden held, og jeg var begyndt at tvivle på, om dødsdagen var korrekt noteret. For nylig kiggede jeg på sagen igen og prøvede at taste navnet Charles Rasmussen ind i søgeformularen på Danish Familysearch – og så var der bid. En masse slægtsforskere indtaster på frivillig basis oplysninger fra folketællinger og kirkebøger, så man kan søge i dem. På den måde kan man få en genvej til det ellers meget tidskrævende arbejde med at bladre i kirkebøger. Og heldigvis var der en af indtasterne, der havde været forbi Frimans dødsindtegnelse; det var i Bjæverskov sogn i Præstø amt, og hans dødsdag står som 6. november 1924. Notatet på portrætbilledet sagde den 4. november. Der står dog ikke noget om selvmord i kirkebogen. så jeg måtte gå andre veje, for at få dén oplysning bekræftet.
Rigsarkivet har digitaliseret en del dødsattester, bl.a. dem der er indleveret til Sundhedsstyrelsen, og der fandt jeg en Medicolegal ligsynsattest for Charles Frimand Friberg Rasmussen, som afslørede at der var tale om “selvmord ved hængning” og at han blev fundet på sin bopæls loftsrum. Friman var 37 år og ugift da han døde.
Lolland-Falsters Stifts-Tidende bragte denne korte notits på side 5, den 8. november 1924:
Fundet død. Skomager Charles Rasmussen, Bjeverskov, der i det sidste Par Aar har drevet en mindre Forretning blev forleden fundet død i sin Lejlighed. Han var fornylig flyttet ind i sit eget Hus. Han var fra Lolland og 37 Aar gammel.
Når der er tale om selvmord og ulykker, så er er der for perioden 1885 til 1924 afleveret rapporter fra hele landet til Danmarks Statistik. Disse rapporter er bevaret i Rigsarkivet og kan bestilles til gennemsyn på deres læsesale. Arkiveret under nr. 1491 for 1924 fandt jeg rapporten fra politimesteren i Køge, over den dødfundne Charles Friman Friberg Rasmussen. Den indeholdt et par interessante detaljer, der fortæller lidt mere om Friman og hvilket liv han havde.
Først og fremmest kan de afhørte personer bekræfte den historie der er fortalt i min familie, at Friman var en “særling” – eller som den 16-årige tjenestepige Sofie Larsen beskriver ham: “en underlig en”. Han boede for sig selv, og det lader ikke til at han han noget socialt liv. Ingen kendte ham rigtigt; de mennesker der kom tættest på ham var dem der afleverede sko til reparation hos ham og genboen – slagter Thomsens kone – der flere gange om ugen bragte ham mad. Genbo-konen lader til at være den der talte mest med ham, og dette citat fra afhøringsrapporten, giver indtryk af at Friman måske var en lidt ensom mand, der ikke rigtigt passede ind og fik det ud af livet som han gerne ville:
[Margrethe Thomsen] snakkede med Afdøde flere Gange daglig, navnlig om, hvorvidt han ikke snart skulde giftes, thi dette var hans Yndlingsthema. Ingen tog ham alvorligt.
De afhørte personer, beskrev Friman som “ædruelig”, “flink” og “skikkelig”, og at han gjorde et “fornøjeligt” snarere end et melankolsk indtryk. Men han var ikke så god til at få indkasseret de penge som folk skyldte ham for skoreparationer, når han gav kredit, og sognefogden mente, at han var svagt begavet. Det var nok en rigtig vurdering, for ved konfirmationen i 1901 fik Friman karakteren “tg” for kundskaber og “mg” for opførsel. Tg var at betragte som en dumpekarakter.
Friman boede i et lille hus som nogle folk i Bjæverskov havde hjulpet ham med at få bygget. Han var kommet til Bjæverskov fra Herfølge 1½ år tidligere og boede først i et lille træhus. Hans nabo var en murer Peder Christiansen, som den 6. november 1924 om formiddagen sammen med en tømrer N. Knudsen undrede han sig over, at det var noget tid siden de havde set “skomageren” inde ved siden af. De gik derfor ind i huset, hvor døren var ulåst, og fandt Friman hængende i et reb på loftet “i et hanebånd ved skorstensstolen”. De skar rebet over, men kunne også konstatere, at:
Han var fuldstændig død og kold, og Livet var udslukt saa der var intet at gjøre.
Friman havde tilsyneladende ikke de bedste forudsætninger her i livet – en hård start som “uægte” barn født på fattiggården, svært ved skolearbejdet og svært ved at danne personlige relationer. Men han efterlod i hvert fald et billede af sig selv, som hans niece gav videre i familien ca. 100 år efter Frimans fødsel, og som niecens barnebarn var så nysgerrig på, at hun knapt 100 år efter hans død fandt frem til hvad der var hændt ham. Hans beslutning om at begå selvmord betød, at folk omkring ham skulle afgive forklaring, og sådan efterlod Friman et lille glimt af sit liv til os.
Hej Linda.
Det er jo længe siden vi har talt sammen, men nu har læst din fortælling om mormors broder Frimann, og det fik mig til at erindre, at da jeg engang havde mormor med ude at køre kom til Rårup mark, og der udpegede mormor et hus og sagde at derinde havde hendes bror boet, og at han var skomager. Kan et mon havde været Frimann
Hilsen Benny