Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Kategori: Nye aner (Side 1 af 3)

Drilske aner i Ferslev sogn i Hornsherred

For nylig fik jeg øje på et anepar blandt mine tiptiptip-oldeforældre, om hvem jeg vidste meget lidt, men gerne ville have lidt bedre hold på. Det var min farmors farmors mors forældre, som hed Søren Jensen og Ane Larsdatter. Tidsmæssigt er vi tilbage i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet, og geografisk befinder vi os i Hornsherred. Folketællingerne i 1845 og 1850 angav, at de skulle være født i Ferslev og deres fødselsår skulle ligge omkring 1777 og 1787.

Ferslev kirke, februar 2021

Ferslev kirke som den tog sig ud en kold dag i februar 2021. Eget foto.

En grund til at jeg tidligere var gået i stå med disse to folk var nok, at der ikke findes nogen kirkebøger bevaret fra Ferslev sogn før 1814, da de ældre kirkebøger er brændt.  Men så må man ty til andre kilder, og nu mener jeg, at jeg er ved at have styr på dem, selv om de har fået mig til at gå lidt i ring. Det ser nemlig ud til at Søren og Ane var i familie med hinanden.

Læs mere

Fire år i Gevninge – eller hvem var Peder Olsen?

En af mine tipoldefædre hed Frantz Pedersen og var født i 1855 i Gevninge sogn i det gamle Roskilde amt. Hans forældre hed Peder Olsen og Maren Larsdatter, de var blevet gift i oktober 1851 i Svogerslev kirke, og havde også sønnen Ole – Frantz’s storebror – som var født i 1852.

Men denne korte periode, fra 1851 til 1855, var alt jeg havde af spor efter Frantz’s far, Peder Olsen. Ved vielsen stod han som “af Eiby” og 27 år gammel, men nogen passende Peder Olsen havde jeg ikke umiddelbart kunnet finde i folketællingen 1850, som var cirka 21 måneder før vielsen. Jeg kunne heller ikke lokalisere familien i en folketælling i 1855, på trods af, at Frantz Pedersen var listet født i Gevninge den 28. januar 1851, få dage før der blev holdt folketælling.

I 1858 giftede Maren Larsdatter – enke efter Peder Olsen – sig igen i Gevninge, og den sammenbragte familie kunne jeg finde i folketællingen 1860. Men hvad der var hændt Peder Olsen efter 1855, og hvor han kom fra før han giftede sig i 1851, det havde jeg trods megen bladring i kirkebøger, opslag i folketællinger og gennemgang af lægdsruller, ikke kunnet finde ud af. For nylig kiggede jeg på ham igen, og denne gang lykkedes det både at finde ud af, hvor han kom fra og hvornår han døde.

Læs mere

På besøg i Skælskør omkring år 1700

Jeg har kigget nærmere på nogle ledetråde jeg havde på min 6 x tipoldemor Pernille Hansdatter som var gift med Emanuel Schwartz. Det førte mig til den sydvestsjællandske købstad Skælskør, hvor Pernille blev født i 1701, og jeg fik stadfæstet hendes forældre og ét hold bedsteforældre. Desuden har jeg en sandsynlig oldefar og tipoldefar, og jeg har dykket lidt ned i den periode, hvor jeg ved at mine forfædre har boet i Skælskør, hvilket er fra 1670’erne til 1726.

Først lidt om Pernille.

Læs mere

Fra Gamla Stan til guldminen i Ädelfors

I alt hvad jeg har forsket i min svenske tipoldemors forfædre, har det hidtil set ud til, at de alle var fra Småland. Men så for nylig, da jeg prøvede at spore min tip-4-oldemor, Stina Beata Nilsdotter, så viste det sig, at hendes forældre blev viet i Stockholm og hendes ældste bror blev født dér, inden de slog sig ned i Småland. Det gav lidt afveksling fra den efterhånden store flok af smålændinge jeg havde gravet frem.

Læs mere

Traf min 9 x tipoldefar Leonora Christina?

For noget tid siden blev jeg tippet om, at min 8 x tipoldemor – Esther Margrethe Rhodes – forfædre nok kunne kortlægges længere tilbage i tiden end jeg hidtil havde kunnet udrede. Jeg forfulgte det gode tip, og det ser ganske rigtigt ud til, at jeg nu kan få sat navne på hendes forældre, to af hendes bedsteforældre, fire af hendes oldeforældre og en enkelt af hendes tipoldeforældre. Jeg er dermed tilbage til min første 12 x tipoldefar, Jacob Schade, som skal være født i Schlesien i midten af 1500-tallet!

Jeg tager det dog stille og roligt med at tilføje de nye personer på min anetavle. Jeg kigger på én generation ad gangen og starter naturligt nok med Esther Margrethe Rhodes forældre. Deres navne var Lauritz/Lars Rhode og Malene/Magdalene Schade.

De nye oplysninger om Lauritz/Lars Rhode har jeg hovedsagligt fra Christopher Giessings værk fra 1781 – “Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, med Slægts-Registere og Stam-Tavler, samt hosføyede Anmærkninger til vor Danske Histories Oplysning. Anden Deels første Bind” (man forstod virkelig at konstruere en titel dengang!). Giessing oplyser om Lars Rhode, at han var præst i Vestindien i 1656 og sognepræst i Vestenskov på Lolland fra 1661, og at han døde i 1707. Malene/Magdalene Hansdatter Schade var hans første hustru og de fik to børn sammen, den første skulle være Esther Margrethe Rhode (Giessing kalder hende Else men skriver også at hun andre steder er kaldt Esther). Anden hustru, siger Giessing, hed Ester Ertmannsdatter, og tredje hustru, Anna Maria Melhorn. Det er uklart, hvor Esther Margrethe Rhode blev født, men det kan vel tænkes at have været i Vestindien, eftersom hendes far var præst der i 1656.

Vestenskov kirkebog er heldigvis bevaret tilbage fra 1703, og blandt optegnelserne af begravelser i 1707 har jeg også fundet “dend ærværdig og høylærde Mand nu Sl. hos Gud Mag: Lauridz Rhode forrige Sogne præst til Westensch: og Capels Menigheder og Proust for Synderherredt”, som blev begravet den 14. april, 80 år gammel. Jeg har også “googlet” hans navn i forskellige varianter, for at se om der kom nye spor frem, f.eks. fra andre slægtsforskere eller fordi han havde bedrevet noget, der er nævnt et eller andet sted på internettet. På den måde stødte jeg på, at han er nævnt i bemærkningerne til en oversat udgave af Leonora Christina Ulfeldts franske selvbiografi, som findes hos Arkiv for Dansk Litteratur. Hun skriver (med sig selv omtalt i tredje person):

Da man vilde føre hende til Bornholm, var de stakket Tid paa Skibet i Havnen. Hendes Piges Fæstemand, som var Præst, kommer i en Baad og beder for sin Fæstemø. Hun afstaar hende til ham, om hun end derefter ingen Pige havde.

I noterne til bogen (ses hos Arkiv for dansk Litteratur her) fremgår det, at den præst der nævnes kan være Lauritz Andersen Rhode, som blev trolovet og gift med Estred/Esther Ertmannsdatter i Vor Frue kirke i København kort efter at Leonora Christina var blevet sejlet til Bornholm for at sidde fængslet på Hammershus. Hvis dét er rigtigt, så tyder det på, at min 9 x tipoldefar har mødt Leonora Christina, datter af Christian IV.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersen Rhode gifter sig med Estredt Ertmannsdatter.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersøn Rhode gifter sig med Estredt Ertmands daatter.

Jeg har naturligvis opdateret min aneliste med de nye oplysninger om Esther Margrethe Rhodes forældre.

Mine 8 svenske 4 x tipoldeforældre

I weekenden var det gratis at prøve AD Online – den svenske pendant til Arkivalier Online, hvor der er adgang til at bladre i svenske kirkebøger, husforhør, skifter mv. Jeg benyttede tilbuddet til at finde lidt flere oplysninger om min svenske tipoldemors familie.

Johanna og Lars Kristian Schwartz i arbejde foran hus

Johanna Christina Andersson vinker til fotografen, her sammen med sin mand og formodentlig et af deres børn.

Min svenske tipoldemor var Johanna Christina Andersson – min mormors farmor – født i 1862 i Åby nord for Kalmar som barn nr. 5 i en søskendeflok på 9 + en dødfødt søster og en bror der døde 5 måneder gammel. Johanna kom til Danmark da hun var i begyndelsen af 20’erne, ifølge familiehistorien for at få sig en uddannelse. Om dét var hendes formål med at tage til Danmark og om hun overhovedet fik en uddannelse er uklart. Det tyder mest på, at Johanna kom til at arbejde i landbruget; ét sted er hun nævnt som malkepige, og efter et par år blev hun gravid og giftede sig med min tipoldefar, Lars Christian Hansen Schwartz. Da de blev gift først på sommeren 1888 var han materialkusk på Bregentved ved Haslev, og hun tjente på det nærlæggende Sofiendal.

Jeg har over en årrække lidt efter lidt fundet flere af Johannas svenske forfædre, og i weekenden altså de sidste 2 af hendes oldeforældre, således at jeg nu har navne på alle mine 8 svenske tiptiptiptip-oldeforældre på Johannas side. Det er ikke meget jeg reelt ved om disse mennesker, ud over deres navne, hvor og hvornår de levede. Og så ser det – ikke overraskende – ud til at de var som smålændinge var flest i 1800-tallet; mennesker der ikke fik meget forærende men måtte knokle for at opretholde livet for sig selv og de mange børn der ofte fulgte med et ægteskab.

Johannas forældre på min aneliste (ane 58-59)

Johannas bedsteforældre på min aneliste (ane 116-119)

Johannas oldeforældre på min aneliste (ane 232-239)

 

« Ældre indlæg

© 2024 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑