Det ser ud til at en af mine 6 x tipoldefædre var rytter ved et regiment der holdt til i Odense i midten af 1700-tallet. Manden hed Carsten Jensen – eller Casten Jensen som han benævnes i kirkebøgerne for Odense garnisons sogn – og jeg mener, at han må være far til min 5 x tipoldefar Hans Carstensen, som også havde en tvivlsom karriere som lejet soldat i 1780’erne.
Indtil videre ved jeg ikke meget om Carsten Jensen – min ane nr. 512. Han blev gift med pigen Cathrine Marie Jochumsdatter i Odense den 21. november 1749, hvor bruden var synligt gravid, idet hun fødte en søn, Jochum, knap to måneder senere. Parret havde dog allerede fået en datter, Abelone, sammen i januar 1749, men hun døde 3 måneder gammel. Cathrine Marie Jochumsdatter fødte yderligere 4 børn, i 1751, 1753, 1755 og 1757, inden hun selv døde i 1764 i Middelfart. Efter hustruens død, giftede Carsten Jensen sig igen i Middelfart i 1765 med enken Kirstine Hansdatter, og de fik sammen 3 børn indtil 1773. Foreløbig har jeg ikke fundet spor af familien efter 1773.
Om Carsten Jensens militære engagement ved jeg heller ikke meget. Ved sine børns fødsler nævnes han som:
- Rytter ved oberstløjtnant/oberst Käntlers kompagni (januar 1749, februar 1750 og juni 1753)
- Rytter ved oberst Käntlers kompagni ved kammerherre Schencks regiment (november 1751)
- Kyrasser ved ritmester Schinkells kompagni (juni 1755 og februar 1757) – en kyrasser tilhørte det pansrede rytteri ifølge Den Store Danske
Jeg har søgt hist og pist på internettet og læst lidt om hæren og rytteriet i 1700-tallet i Jørgen Greens bog “Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver” og mener at kunne fastslå, at det må være det Holstenske Rytterregiment, senere Holstenske Lansenerregiment, som Carsten Jensen hørte til (blandt andet fordi oplysningerne på denne side nævner Kristof Schenck Winterstedt som chef fra november 1751). Jeg regner også med at han var en hvervet soldat, der mere eller mindre frivilligt har meldt sig til hæren. Da sønnen, Hans, senere omtales som en lejet soldat er det tænkeligt, at det er fordi hvervet er gået i arv. Det var vist almindeligt at hverve nye soldater blandt de eksisterende soldaters sønner i 2. halvdel af 1700-tallet.
Ved lejlighed må jeg forsøge at dykke ned i Forsvarets Arkiver på Rigsarkivet, for at se om der skulle være oplysninger om Carsten Jensen. Det bliver en ny arkivgruppe at stifte bekendtskab med, og derfor også et spændende lille (eller stort…) projekt.
Skriv gerne en kommentar her på siden hvis du ved noget om hæren og rytteriet i 1700-tallet, om de nævnte kompagnier, det Holstenske Rytterregiment, om Odense som garnisonsby eller noget om Carsten Jensen og hans familie. Al hjælp modtages med glæde og tak.
Spændende det du beskriver,- Jeg har en 6 gange tip, der er rytter og fa(h)ne smed ved 2.Fynske nationale Rytterregiment,som har 4 eskadroner i forskellige fynske købstæder:”Min rytter”,- Jørgen Larsen er født 1735 i Svendborg! Han er tilknyttet 4.Eskadron, som har holdt til i
Svendborg – Holsten – Kjerteminde og Assens hvor han bliver pensioneret som Dragon efter regimentet nedlægges 1785.I 1787 begraves han i krigsjord på kirkegården!
Det vil glæde mig at høre dine bemærkninger til ovenstående!!
Mange venlige hilsner
Flemming Larsen Allegade 82 Odense
Tak for din kommentar, Flemming. Jeg synes at det er ret spændende at undersøge disse soldater (ryttere). Som du skriver, så har enhederne ofte holdt til forskellige steder, så det kan være lidt svært at følge dem, men ved at studere regimentet kan man nogle gange finde ledetråde til, hvad der kan være hændt med manden.
Det er alligevel længe din rytter og fanesmed har været tilknyttet regimentet. Har du fundet ham omtalt i regimentets arkiver, f.eks. i forbindelse med at han blev gift? Jeg prøvede selv at finde min rytters tilladelse til at indgå ægteskab, da jeg havde læst mig til, at man som soldat skulle have regimentets tilladelse, hvis man ville gift sig. Men det virkede som om at der var et “hul” i protokollen lige omkring det tidspunkt, hvor trolovelse og vielse fandt sted iflg. kirkebogen, så jeg fandt ingenting. Det så ellers ud til at der var behandlet andre lignende sager for andre soldater, som havde fået tilladelse til at gifte sig.
Det er stadig ikke lykkes mig at finde frem til, hvor Carsten Jensen er død og begravet – eller hvor han er født. Da han får børn med sin 2. kone i Middelfart fra 1865 står han ikke nævnt som rytter eller soldat (heller ikke forhenværende) i kirkebogen. Da 1. kone dør i Middelfart i maj 1764 står han som rytter, men ved trolovelse (sept. 1764) og vielse (maj 1765) med 2. kone står han kun som enkemand. Så jeg ved ikke helt, om han – lige som din rytter – har været tilknyttet sit regiment helt frem til sin død og er fulgt med dem et eller andet sted hen, eller om han fra midten af 1760’erne ikke længere har været på kontrakt.
Alt mit materiale (notater og udskrifter m.m ) vedrørende rytter og fanesmed Jørgen Larsen er afleveret på Museet i Kerteminde,- så jeg har svært ved at gå tilbage i sagerne!
Jeg kender ikke til “Regimentets arkiv”,det er nyt for mig! Kirkebøgerne fra Svendborg fortæller, hvornår han blev gift. Jeg har ikke tænkt over, om han på det tidspunkt var Rytter. Jeg regnede med, at han først var uddannet smed, og så blev rytter og dermed fanesmed! Vor mand Jørgen Larsen får i alt seks børn. Disse børns barnedåb har jeg fundet i kirkebøgerne i Svendborg, i Assens og i Kjerteminde. Ved alle disse dåb er der repræsentanter til stede fra Rytteriet,og navnet på chefen for den pågældende enhed er nævnt!
Med venlig hilsen
Flemming
Ps. Han får 12 rigsdaler i pension i 1785 :-)! Jeg har et billede af en sådan rytter hvis du er interesseret ??
Der kan vel ikke være tvivl om, at mine 5xtipoldeforældre Casten Jensen og Cathrine Marie Jochumsdatter er Hans Castensens forældre. Det fremgår af hans fødsel her:
Odense amt,Odense, Odense – Sankt Hans, 1722-1774 FVD (EM), opslag 49
(nederst højre side og øverst næste side til venstre.)
Hej Thyge
Jeg er glad for at du også mener, at det må være sikkert og vist, at nævnte Carsten Jensen og Cathrine Marie Jochumsdatter er forældre til Hans Carstensen. Jeg har også selv fundet opslaget i kirkebogen for Skt. Hans sogn i Odense.
Jeg har indtil videre ikke kunnet spore mig frem til, hvor og hvornår Carsten Jensen er født, hvilket ærgrer mig. Men sådan er det jo nogen gange, når man når tilbage i tiden hvor ikke alle kirkebøger er bevaret. Og Forsvarets Arkiver hjalp mig ikke på vej. Jeg havde håbet at der var nævnt dér hvor han kom fra, men det lader ikke til at være tilfældet.
Mvh Linda
Kirkebog for døde 1773 Sandager sogn
opslag 212:
d. 9. Martij døde Carsten Jensen fra Middelfart tiggede, naar og hvor født vides ikke.
Tilfældigt fandt jeg Casten Jensen død i oversigten over døde og viede i Middelfart kirkebog, og her står tilføjet med anden skrift at han er død i Sandager sogn, og her var han så.
Tusind tak for din besked, Inger-Lise. Jeg beklager, at jeg først reagerer nu, men jeg missede åbenbart beskeden i sommer. Det var da ellers en rigtig god nyhed!
Jeg har lavet opslaget i Sandager kirkebog og skrevet dødsdatoen ind for Carsten Jensen. Der er ærgerligt, at der heller ikke dér var noget hint om hvor og hvornår han er født. Vi må vel erkende, at det nok er tvivlsomt, om vi kommer til at kunne føre den gren længere tilbage.
Spændende at finde denne side.
Jeg har også en forfader (8 generationer tilbage) ved navn Johan Buchtin, som er kyresser i det Holstenske Kyresserregiment i Rauchs Companie under Generalmajor Brockenhafers Regiment. . Hans datter Caren døbes på Odense Kaserne 3. august 1734. Han enten bor i Gamtofte sogn ved Assens på det tidspunkt eller flytter dertil senere. Under alle omstændigheder får han børn i Gamtofte og de bliver boende i området.
Jeg kan også fortælle, at der både var garnisoner i Odense, Assens og Middelfart, og at de senere blev flyttet til bl.a. Haderslev, Kolding og Horsens. Jeg har været på det lokalhistoriske arkiv i Assens for at få oplysninger, men de havde ikke kendskab til sagen. De anbefaler Rigsarkivet eller millitære kilder. Det er yderst vanskeligt at finde noget på dette kompani, men jeg giver ikke op.
En kyresser var i 1700-tallet bevæbnet med to pistoler, en karabin og et rungt kavalerisværd.