alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

År: 2012 (Side 1 af 3)

Farvel 2012 – velkommen 2013!

29. december 2012 / / 4 kommentarer

Jeg kan godt lide at bruge de sidste dage af året på at stoppe lidt op og tænke tilbage. At genopleve noget af det der er sket i løbet af året, så det ikke bare forsvinder ud i glemslen. Men også at tænke lidt frem på, hvad jeg vil bruge tid på i det nye år.

Slægtsforskningsmæssigt synes jeg, at jeg har været vidt omkring i 2012. Jeg har arbejdet mere på den del af mit slægtstræ, som jeg de seneste år har arbejdet mest med – nemlig forfædre og efterkommere til Anna Hansdatter og Hans Christian Hansen, der begge blev født i 1777. Det gælder for eksempel deres søn Andreas Christian Hansen og Hans Christians farfar, Carsten Jensen. Der var også to efterkommere, som begge hed Martha Karlsen/Carlsen – Martha Karlsen fra Fejø, og Martha Carlsen fra Nakskov, som jeg fik lært lidt nærmere at kende i løbet af året.

Jeg fandt også ud af hvad der hændte med min tiptipoldemor, Georgine Adolphine f. Petersen, efter at min tiptipoldefar havde hængt sig i begyndelsen af 1880’erne i København. Og jeg har fået taget hul på at finde ud af flere detaljer om min oldemor, Ingrid Kathrine Schwartz f. Petersen – og jeg fandt endda også hendes halvsøster i Viborg!

I 2013 vil jeg starte med at lære mere om min ovennævnte oldemor. I sin tid var hun et led på vejen tilbage i slægten, men nu synes jeg, at det er på tide at lære hende “rigtigt” at kende. Jeg vil formodentlig også fortsat kigge på forfædre og/eller efterkommere at Anna Hansdatter og Hans Christian Hansen, men hvilke det bliver, og hvad jeg lige får held med at finde, kan kun tiden vise. Derudover plejer jeg at lade mig lede af, hvad der mere eller mindre tilfældigt dukker op, eller hvad jeg pludselig kommer i tanke om og bliver optaget af at finde ud af. Uanset hvad 2013 rent slægtsforskningsmæssigt kommer til at bringe, så skal det i hvert fald nok blive både sjovt, spændende og lærerigt. Og der skal nok komme blogindlæg om mine opdagelser undervejs.

Medslægtsforskere og læsere af denne blog ønskes et rigtigt godt nytår!

Et besøg hos sognerådet i Sandby 1866

1. december 2012 / / 3 kommentarer

Forleden kom jeg i tanke om en gammel udvandrer-historie, som jeg brugte en del tid på i begyndelsen af min slægtsforsknings-“karriere”. Det var mens jeg afprøvede alle tænkelige og utænkelige muligheder for at finde min 3 x tipoldefar, der var udvandret til Amerika (jeg fandt ham for ca. 2 år siden og berettede om det i indlægget Min tip3oldefar fundet i Amerika). Min 3 x tipoldefar havde nemlig en halvbror, Christen Greve, som også udvandrede. Det viste sig, at han havde sendt en notits til Nakskov Avis efter sin ankomst til det nye land for at takke de mennesker i Sandby sogn, der havde gjort det muligt for ham at udvandre – og for at ytre sin utilfredshed med én af sogneforstanderne, som åbenbart ikke havde været så hjælpsom, som Christen havde ønsket (men det er en helt anden historie…).

Da Christen var meget fattig, blev han hjulpet med penge til Amerika-billetten til sig og sin familie. Og det var sognerådet der foranstaltede hjælpen, stod der i Nakskov Avis. Christen udvandrede i 1866, så jeg undersøgte, om der skulle være bevaret nogle relevante arkivalier fra sognerådet i Sandby for denne periode. Der viste sig at være en forhandlingsprotokol på Rigsarkivet, som dækkede perioden 1854-1871, så den har jeg kigget lidt i, i dag.

Jeg har foreløbig kun læst hvad der blev refereret fra sogneforstanderskabsmøderne i 1866, da det var året for Christen Greves udvandring. Christen og hans ønske om at rejse til Amerika er da også nævnt – men der var flere af mine gamle slægtninge der stod nævnt i protokollen. Samtidig fik jeg også et lille indblik i, hvad man generelt beskæftigede sig med i sognerådet i Sandby i løbet af 1866. Her et lille udpluk af mine noter:

På mødet 7. marts 1866 oplyser man om, at Christen Greve siden sidste møde for en måned siden har modtaget 3 mark i fattighjælp. Der var i alt otte personer der havde modtaget hjælp den sidste måned – en anden af dem var min 3 x tipoldefar, Aadne Knudsen, der oprindeligt kom fra Norge. Han fik 1 skæppe rug og 1 skæppe byg. På samme møde mødte hustruen til en nevø til en anden af mine 3 x tipoldeforældre og anmodede om hjælp til familien, hvor der også var 3 små børn. De fik også 1 skæppe rug og 1 skæppe byg. Og så mødte Christen Greve også op og bad om mere hjælp, blandt andet hjælp til husleje. Sogneforstanderskabet tildelte ham 2 skæpper rug og 2 skæpper byg og henviste ham til fattighuset, hvis han manglede husly.

Næste møde var den 4. april, hvor der især blev refereret et par sager vedrørende Sandby skole. Der skulle indkøbes nogle nye læsebøger (seks eksemplarer af “Hjorts læsebog” og seks eksemplarer af “Tuxens læsebog”), og nogle gamle eksemplarer af “Jensens læsebog” skulle en tur forbi en bogbinder, formodentlig fordi de var blevet slidte. Derudover vedtog man, at vejgrøften langs skolelodden skulle opgraves (nærmere forklaring af hvorfor blev ikke nedskrevet), og at skolebygningen skulle repareres. Bygningen har formodentlig været nedslidt – i hvert fald står der i protokollen, at det er “nødvendigt” at reparere skolebygningen.

Den 2. maj er der møde igen i sognerådet. Og det er på dette møde man vedtager at prøve at hjælpe Christen Greve med at udvandre. Det er refereret således i forhandlingsprotokollen (Sandby kommune, sogneråd; Forhandlingsprotokol; 1854-1871):

Da Christen Greve meget ønsker at sættes istand til at kunne udvandre til America, vedtoges det at lade udgaae en Opfordring til Sognets Beboere om at de ville give deres Samtykke til, at der bliver paalignet dem 2 Mark 8 Skilling pr. Td. Hartkorn til dermed at tilveiebringe det fornødne Pengebeløb.

– og Christen fik ved samme møde igen noget hjælp til dagen og vejen.

I oktober og december må Aadne Knudsen igen have hjælp. Jeg vidste godt at min norske 3 x tipoldefar ikke var blandt de bedst stillede i samfundet, men det overraskede mig alligevel at finde ud af, at han havde modtaget fattighjælp. Han var på dette tidspunkt 36 år gammel og var uddannet snedker, men måske er det de mange børn i familien, der har gjort det vanskeligt at få mad på bordet til alle. I september 1866 fødte Aadne Knudsens kone deres barn nr. 7 og den ældste var da 11 år gammel.

I december bevilgede sognerådet også lov til at en Hans Greve måtte låne en dyne fra fattighuset. Jeg ved ikke præcis hvilken Hans Greve der er tale om, men det kunne godt være en slægtning til Christen Greve. Det fremgår ikke af referatet, hvorfor Hans Greve skulle låne en dyne – havde han mon mistet sin egen dyne, eller var familien vokset så voldsomt, at der ikke længere var dyne(r) nok til alle?

Endelig blev der også i årets sidste måned gjort regnskab over den udvandringshjælp der var givet til Christen Greve. Der manglede 95 rigsdaler, som man vedtog (med én stemme imod) at tage fra fattigkassen. Fra Nakskov Avis kender jeg årsagen til den ekstra regning – fragtpriserne til de Amerikanske havne var steget som følge af en karantæne efter koleraudbrud på flere udvandrerskibe.

Det var min lille tidsrejse tilbage til Sandby anno 1866. Jeg skal også have kigget på, hvad der skete i årene lige før og lige efter 1866, for det giver kød på slægten at finde ud af, hvem der modtog hjælp og hvad der ellers foregik i det lokalsamfund de var en del af.

 

Fra Vestenskov til Viborg – min oldemors storesøster

25. november 2012 / / 2 kommentarer

Siden jeg begyndte at slægtsforske for snart 16 år siden, har jeg været optaget af at finde ud af hvordan livet formede sig for min oldemors biologiske familie. Min oldemor, Ingrid Kathrine Malvine Petersen, blev født 13. januar 1896 i Nakskov og var resultatet af et bekendtskab mellem en 24-årig tjenestepige i Nyborg og en 21-årig blokkedrejersvend fra Svendborg.

Min oldemor blev sat i pleje i en familie, hvor hun havde en god opvækst, og selv om hendes biologiske familie ikke direkte har været en del af hendes liv, så synes jeg alligevel det er interessant at finde ud af, hvad det var for en familie og hvilke skæbner der gemmer sig bag deres navne.

Noget jeg fandt ud af for år tilbage, var at min oldemor ikke var sin mors første barn. Fire år før min tipoldemor fødte min oldemor, fødte hun en datter, der fik navnet Else Marie Dorthea Petersen. Denne datter blev født i Vestenskov den 10. december 1891. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad der siden var hændt Else Marie. Jeg ledte efter hendes konfirmation i forskellige vestlollandske sogne, uden at det gav pote. Og da det var som at lede efter en nål i en høstak, gav jeg efterhånden op.

Forleden dag kom jeg igen i tanke om min oldemors biologiske halvsøster. Jeg tænkte, at jeg måske kunne være heldig, at en anden slægtsforsker var stødt på hende, og oven i købet havde lagt nogle data på hende ud på internettet – så jeg tastede “Else Marie Dorthea Petersen” ind på Google, søgte på navnet, og der var bingo! Hun er nævnt på denne private hjemmeside, som en “Helle og John” står bag.

Jeg har fået lidt ekstra oplysninger tilsendt fra John, og jeg har kigget i kirkebøger og folketællinger fra Viborg og omegn, så nu ved jeg en del mere om min oldemors storesøster;

  • Hun er kommet til Hersom sogn i Viborg amt i 1909 ifølge folketællingen for Hersom sogn 1911. Desværre står der ikke hvorfra hun er kommet
  • Hun blev gift med Jens Peter Nielsen fra Hersom sogn – men jeg ved ikke hvor og hvornår de blev gift. Jeg antager at det er sket i 1909 eller 1910
  • Hun fik 3 børn: Hans Peter (3.11.1910 i Hersom sogn), Rasmus (6.1.1913 i Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt) og Ellen Bodil Nielsine (24.10.1919 i Viborg Sortebrødre sogn)
  • Hun døde 16.9.1923 på sygehuset i Viborg, kun 31 år gammel.

De nye oplysninger har givet anledning til flere spørgsmål, som jeg nu vil søge at få besvaret (og hvis nogen ved noget, er de hjertens velkomne til at kontakte mig på e-mail (linda@alda.dk) eller skrive en kommentar til dette indlæg):

  • Hvor befandt Else Marie Dorthea Petersen sig mellem 1891 og 1909?
  • Hvor og hvornår blev hun gift?
  • Hvor befandt familien sig i 1916 og 1921 da da var folketællinger? Jeg har ledt i Rødding sogn og forskellige steder i Viborg, indtil videre uden at finde dem.
  • Datteren Ellen er angivet at være født på “Elisasminde, Østre Teglgård” i Viborg – hvor ligger det?
  • Findes der mon billeder af Else Marie?

 

Om hukommelse og historiefortælling

5. november 2012 / / 0 kommentarer

Jeg er stødt på tre forskellige ting for nylig – en bog, en film og en artikel – som har fået mig til at tænke over hukommelse og historiefortælling. To ting, der ikke er uvæsentlige når man bedriver slægtsforskning og gerne vil grave familiehistorierne frem af dybet.

I Julian Barnes’ bog “Når noget slutter” (på engelsk: The Sense of an Ending) er hovedpersonen en mand der ser tilbage på begivenheder i sin ungdom. Begivenheder, som det viser sig, han har en sløret erindring om, eller som i hvert fald ikke forstod til fulde. Også på dette meget senere tidspunkt, hvor han ser tilbage og bliver konfronteret med begivenhederne igen, har han svært ved at forstå, hvad der egentlig skete dengang. En anden af bogens centrale figurer – en af hovedpersonens skolekammerater – udtalte engang den for fortællingen centrale sætning “Historie er den vished, der fremkommer i det punkt, hvor hukommelsens mangelfuldhed mødes med dokumentationens utilstrækkelighed”. Det kan man så filosofere lidt over… Både sætningen og bogens fortælling siger og illustrerer, at man skal være varsom med at stole 100% på både dokumentation og hukommelse. Ingen af delene er fuldkomne – noget vil altid mangle. Og det er dybest set dette “noget” man som historiker eller historiefortæller (i en bred definition), er ude på at analysere sig frem til eller forstå, som historien.

I artiklen “Memories fade faster than you think” er hukommelsesspørgsmålet sat ind i en genealogisk sammenhæng. Artiklens forfatter, Sharon Tate Moody, refererer til en undersøgelse publiceret i Journal of Neuroscience, hvor pointen skulle være, at det hjernen lagrer som hukommelse kan ændre sig, uden at man er bevidst om det. Og det siger så næsten sig selv, at jo længere tid der går fra en hændelse, til at man skal gengive den, jo mere påvirkning har hjernen/mennesket været udsat for, og jo mindre præcist kan man huske hændelsen. Måske er det logik for burhøns – men da i hvert fald en god ting at få bekræftet og at blive mindet om, når man udspørger sine familiemedlemmer eller andre, om detaljer f.eks. fra deres barndom. Jeg plejer at praktisere indsamling af oplysninger fra folks hukommelse således, at jeg giver så lidt baggrundsinformation som muligt, inden jeg stiller spørgsmålet. Har jeg selv gravet noget information frem i skriftlige kilder, fortæller jeg helst ikke det, inden jeg stiller et relateret spørgsmål til nogen, der måske erindrer noget om hvordan sagen hang sammen. Min filosofi er, at har man først hørt noget om hvad andre siger, eller hvad der er nedskrevet, så kan det i høj grad påvirke den historie man mener at kunne huske. Jeg vil nu også være mere opmærksom på, at tiden der er passeret siden noget hændte, kan spille ind på troværdigheden af historien. Jeg mistænker ikke andre for at ville vildlede eller decideret lyve om noget de siger, de kan huske meget tydeligt – men i lighed med Julian Barnes fortælling kan det vi mener at huske som klare facts vise sig at være mangelfuldt eller påvirket af ydre eller indre omstændigheder som vi ikke har været opmærksomme på.

Dokumentarfilmen “Stories We Tell” af Sarah Polley har jeg netop i dag set på CPH:DOX. Den kredser også om emnet hukommelse, her i endnu tydeligere sammenhæng med historiefortælling. Instruktøren, Sarah Polley, har skabt en film, hvor personer i og omkring hendes familie fortæller deres version af hendes mors historie. Moderen døde, da instruktøren var ca. 11 år gammel, så hun kan selvsagt ikke give sit besyv med. Personerne spørges bl.a. om, hvordan de har det med at Sarah Polley laver denne dokumentarfilm. De har forskellige meninger om, hvilken historie (eller synsvinkel, om man vil), der er den “sande”, om hvem der egentlig bør fortælle historien. Og undervejs ser man også, at det til tider kan være svært at huske præcist hvad der skete, hvem der sagde hvad, osv. Og hvor mange lyver mon – bevidst eller ubevidst? Til sidst i filmen ser man i hvert fald, at én person har løjet om en ganske bestemt lille detalje. Men måske er den ikke vigtig for historien, eller er den? For hvad er det for en historie det bliver fortalt. Er det moderens historie, eller måske Sarah’s historie? Eller er det, som titlen siger, flere historier, der tilsammen er den samlede historie?

Ovennævnte bog, artikel og film har gjort mig endnu mere opmærksom på, at der ikke findes noget sådant som “den sande historie”. Historien vil altid være farvet af øjnene der ser, og af de indtryk øjnene og hjernen der var til stede dengang, senere er stødt på. Jeg bilder mig da heller ikke ind, at det billede jeg kan tegne af min forfædre er det “sande billede”. For det første vil jeg aldrig have det fulde antal brikker til puslespillet – noget vil altid mangle. For det andet ser jeg deres historie fra min egen verden i det 21. århundrede. Og for det tredje vil der altid være flere vinkler på deres historie. Men jeg kan arbejde på at skabe min egen fortælling om, hvem mine forfædre var, og hvad det var for en tid de levede i. Det vil være min fortolkning – og måske også min fortælling. Min fortælling om dem der kom før mig.

En god sag

2. november 2012 / / 4 kommentarer

Jeg har netop læst bogen “Den gode sag” af Claus Bjørn færdig. Bogens undertitel er “En biografi om Christian Ditlev Frederik Reventlow”, og jeg har læst den for at blive klogere på en mand, der betød en del i sin samtid og eftertid – både for Danmark og for Lolland hvor en stor del af min slægt kommer fra.

Claus Bjørn har skrevet en rigtig god bog, som rammer det svære niveau for biografier, hvor man føler at man får et godt indblik i den portrætterede person, uden at der er for mange ligegyldige og kedelige detaljer med. Her i efterdønningerne af filmen “En kongelig affære”‘s popularitet er det interessant at dykke lidt ned i den periode der fulgte efter den korte Struensee-epoke. C.D.F. Reventlow var med, da kronprins Frederik, søn af Kong Christian den 7., udførte sit statskup i 1784*, hvorved han blev den egentlig regent. Reventlow fik også efterfølgende en vigtig rolle i statsadministrationen og som rådgiver for kronprinsen, den senere Kong Frederik den 6. Han var en af hovedpersonerne bag stavnsbåndets ophævelse i 1788 og bag skoleloven af 1814. Mange af sine tanker om landbrugsdrift og uddannelse af landbefolkningen – den største gruppe i datidens Danmark – afprøvede han på sine egne godser på Lolland – Pederstrup og Christianssæde. Bogens titel “Den gode sag” henviser til Reventlows eget udtryk for de forbedringer han arbejde for.

Desværre er bogen udsolgt fra forlaget, men jeg lånte den på Rødovre Bibliotek, hvor den desværre var havnet i magasinet i kælderen. Den fortjener at komme op i lyset. Man kan finde bogen i bibliotek.dk og bestille den til sit lokale bibliotek, hvis de ikke selv har den på hylderne.

*rettet 4.11.2012 fra 1884

Endnu et skolebillede af min oldemor

19. oktober 2012 / / 5 kommentarer

Det er skønt når nogen læser min blog og gider at dele oplysninger der kan bidrage til slægtshistorien. Mit indlæg i går om min oldemor og Kaj Munk afstedkom, at jeg fik kendskab til et skolebillede, hvor vi med sikkerhed ved, at Kathrine er med. Det var min mors fætter, der havde en elektronisk kopi liggende på sin computer. Og nu har jeg så også fået en kopi. Det er jeg rigtig glad for.

Kathrine er formodentlig omkring 14 år på det “nye” skolebillede. Billedet må næsten være fra Græshave skole, som var den skole hun gik på, efter at hun havde været forbi Vejleby i to år da hun var 10-12 år gammel. For at prøve at finde ud af, om det er Kathrine der også er med på billedet fra Vejleby Skole, har jeg lavet en ny billedcollage med tre billeder af Kathrine.

3 billeder af Kathrine

Til venstre: Pigen på skolebilledet fra Vejleby, muligvis Kathrine ca. 11 år gammel. I midten: Kathrine ca. 14 år gammel. Til højre: Kathrine ca. 33 år gammel.

Jeg har valgt at erstatte billedet af den 18-årige Kathrine med billedet af den 14-årige Kathrine og sammenligne med det billede, hvor Kathrine er ca. 33 år gammel. Det har jeg gjort, fordi den måde hun holder sit hoved på som 33-årig også ses på billedet fra da hun er 14. Og så er billederne alle sammen hverdagsagtige, taget udendørs, hvorimod billedet af Kathrine som 18-årig (se forrige indlæg) så ud til at være taget i et atelier, hvor hun har iklædt sig særligt pænt tøj og måske sat håret mere pænt end hun gjorde normalt.

Selvom den skrå og lettere nedbøjede hovedhældning ikke helt ses på billedet af pigen fra Vejleby Skole, så mener jeg faktisk stadig – ud fra denne nye collage – at det med stor sandsynlighed er Kathrine.

Min oldemor og Kaj Munk

18. oktober 2012 / / 4 kommentarer

En af historierne i min familie handler om, at min oldemor havde gået i skole med Kaj Munk. Det skulle være sikkert og vist, men jeg havde indtil i fredags ikke fundet det dokumenteret i nogle skriftlige kilder. Jeg havde egentlig heller ikke rigtig ledt efter beviset, for jeg vidste ikke helt hvilken skole det kunne dreje sig om. Min oldemor, Kathrine, var født i 1896 og boede i Græshave/Gloslunde-området på Lolland. Kaj Munk var født i 1898 og boede fra han var 5 år gammel i Opagerskov på Lolland og gik i skole dels i Opager og dels i Vejleby. Det var alligevel et lille stykke vej fra Græshave/Gloslunde.

Men så stødte jeg på en oplysning i folketællingen 1911, hvor min oldemor boede i Øster Skovby under Græshave sogn. Her stod, at hun var kommet til sognet i 1908 fra Vejleby. Hvis hun havde været i Vejleby, måtte hun jo næsten have gået i skole med Kaj Munk dér. Og ganske rigtigt, i en elevprotokol fra Vejleby Skole står der, at hun har gået på skolen fra 28. marts 1906 til 29. januar 1908. Kaj Munk gik på samme skole fra januar 1907 til maj 1910, så de gik altså i skole sammen i 10 måneder, da Kathrine var 11 år gammel og Kaj var 9.

Oplysningerne fra elevprotokollen har jeg fået af Søren Daugbjerg, som har skrevet en fin bog om landsbyskolelæreren Martinus Wested på Vejleby skole (udkommet 2003 på Poul Kristensens Forlag), herunder også hans forhold til Kaj Munk. Bogens forsidebillede er en opstilling af elever på Vejleby skole fra cirka det tidspunkt hvor min oldemor gik på skolen. Årstallet hvor billedet er taget, kendes ikke nøjagtigt, men jeg mener at have spottet min oldemor (og Kaj Munk) på billedet.

Jeg har zoomet ind på min oldemor og lavet en billedcollage for at sammenligne pigen på skolebilledet med to senere billeder af min oldemor. Jeg synes at der er en så stor lighed, at jeg næsten godt tør konkludere, at det virkelig er min oldemor, der er med på skolebilledet.

Tre billeder af Kathrine

Til venstre: Pigen på skolebilledet fra Vejleby - er det Kathrine? I midten: Kathrine ca. 18 år gammel. Til højre: Kathrine ca. 33 år gammel.

Jeg har ikke tidligere set billeder af min oldemor fra hendes barndom, hvis man ser bort fra et billede, hvor hun er ca. 1 år gammel, og dermed ikke rigtig har udviklet sine ansigtstræk endnu. Heldigt, at hun gik i skole med Kaj Munk og dermed (måske) kom på forsiden af en bog om deres fælles lærer på Vejleby Skole!

« Ældre indlæg

© 2024 alda.dk

Tema af Anders Noren — Op ↑