alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Side 10 af 18

Hvorfra kom Karen Larsdatter Hampe?

En slægtning der også bedriver slægtsforskning, skrev for nogle dage siden til mig og spurgte om jeg kendte til en fælles anes ophav. Vores fælles ane hed Karen Larsdatter med tilnavnet Hampe, og det er indtil videre ikke lykkes mig at finde ud af, hvorfra hun stammer.

Foreløbig ved jeg om hende, at hun i 1776 var tjenestepige på Ore kro nord for Sakskøbing på Lolland, hvor hun blev gravid uden for ægteskab. Sin datter, Anna, fødte hun i Nykøbing Falster i 1777. Seks år senere giftede hun sig med en “skibsmand” Ole Hansen, som hun fik yderligere to døtre med – Elisabeth født i 1785 og Birthe Sophie født og død i 1791. Ole Hansen døde allerede i 1798 ved en drukneulykke da han skulle gå i land fra et skib, og Karen Larsdatter Hampe døde i Nykøbing Falster i 1812 som fattiglem. Angivelsen af hendes alder i de forskellige kilder viser, at hun må være født i perioden 1744-1753.

Men hvorfra kom Karen Larsdatter Hampe – fra hvilket sted, og fra hvilken familie? Det ved jeg endnu ikke. Vi har fundet ud af, at der fandtes en masse personer med kaldenavnet Hampe i Nr. Alslev i 1700-tallet, men ingen Karen, der var datter af en Lars. Der fandtes en Laurs Hampe i Nykøbing Falster, hvis datter, Anna, døde 6 år gammel i 1750. Det kunne godt være Karens far og søster, men Karen selv er der ikke spor af i 1740’ernes Nykøbing. Desværre ser der ud til at være “huller” i kirkebøgerne i Nykøbing Falster netop i den periode hvor Karen skal være født, så selv om vi ikke kan finde hende, kan det ikke udelukkes, at Karen blev født i Nykøbing Falster.

Hvis du støder på oplysninger om Hampe-familien og måske kan bidrage med opklaringen af, hvor Karen kom fra, må du meget gerne efterlade en kommentar eller sende mig en mail.

Min tip3oldefar fundet i Amerika

Omkring nytårstid kom jeg endelig på sporet af min tiptiptipoldefar, Mads Rasmussen Greve, der var udvandret til USA omkring 1867. Jeg og andre slægtninge havde længe vidst gennem overleveringer i familien, at han skulle være udvandret til Amerika sammen med sin ældste datter og hendes søn, men hvor i Amerika han var taget hen, og hvad der videre var hændt ham, vidste ingen. Godt nok havde han sendt breve hjem til sin yngste datter, der var blevet i Danmark, men de breve havde hun fået med sig i graven i 1927.

Den strategi der endte med at give bonus for mig var, at jeg overvejede, i hvilket område der var størst sandsynlighed for at han skulle findes. Danskere der rejste til USA omkring 1867 tog i høj grad til Wisconsin – ergo ville jeg koncentrere min søgning efter ham dér. Jeg benyttede ancestry.com og søgte i censusmaterialet for 1870. Det tog sin tid og flere muligheder skulle dobbelttjekkes, men det korte af det lange er, at jeg fandt en familie som så ud til at være et perfekt match, i Winneconne i Wisconsin. Jeg har haft en professionel slægtsforsker i USA til at tjekke nogle af de kilder, som ikke findes online, og hun fandt blandt andet Mads Rasmussen Greves declation of intent, hvor han skriver under på, at han har til hensigt at blive amerikansk statsborger. Jeg har ikke et 100 % vandtæt bevis for, at det er den rette person jeg har fundet. Tilnavnet Greve har han tilsyneladende ikke brugt i USA, ligesom han heller ikke altid brugte det, når han underskrev papirer i Danmark. Og kilderne i USA oplyser intet om hans fødselsdato eller fødesogn.

Nu har jeg dog sammenlignet hans underskrift anno 1865  fra en Brandtaksationsbog og underskriften på hvad der formodes at være hans declaration of intent 1868. Døm selv ud fra billedet – er det den samme mand der har skrevet under?

underskrifter

Øverst: underskrift fra Danmark 1865, nederst: underskrift fra USA 1868

 

Endelig en dødsdato på min tipoldemor

Da jeg begyndte at slægtsforske for 14½ år siden, var det min oldemors biologiske mor, der var den første af mine indtil da ukendte forfædre jeg fandt. At JEG fandt hende er dog ikke helt rigtigt, for det var min moster, der havde min oldemors dåbsattest og dermed navnet på min tipoldemor, og det var Helge Rasmussen på Nakskov Lokalhistoriske arkiv, som “hin torsdag aften” med det spinkle udgangspunkt hjalp med at finde en fødselsdato på hende – Marie Christine Pedersen, født 14. januar 1871 i Nakskov. Det skulle senere vise sig, at det ikke var lige så let at finde ud af, hvad der blev af hende, efter at hun havde født min oldemor i 1896. I 1890’erne befandt hun sig mest på Fyn, men omkring 1898 forsvandt sporene af hende dér.

I de forgangne 14 år har jeg haft fat i mange forskellige kilder og efterhånden fik jeg kontakt til efterkommere af nogle af mine tipoldemors søskende. Det kom der forskellige spor ud af – f.eks. et billede af min tipoldemor og hendes søster i Nakskov ca. 1929, et rygte om, at hun skulle være blevet over 90 år gammel og død på et plejehjem i Taastrup (kontakt til plejehjem i Taastrup gav intet resultat), et notat i en journal for fattigvæsenet i Nakskov, der nævner en “afhøring og politirapport vedrørende Marie Kristine Petersen” – og så familie-erindringer om “moster i Hillerød”. Her i sommer fandt jeg ud af, at “moster i Hillerød” faktisk var min tipoldemor, og et hurtigt besøg på Landsarkivet i eftermiddag har nu også givet mig oplysninger om, hvornår hendes liv endte. Hun blev 87 år gammel og døde 5. februar 1958 på Buevej 11 i Hillerød. Hun havde været enke i næsten 12 år og havde 4 børn i sit ægteskab med skomager Christen Larsen. Jeg håber på et tidspunkt at få kontakt med efterkommere af disse 4 børn, og derigennem få mere at vide om, hvordan hendes liv i Hillerød var.

Hjemmeside i ny indpakning

alda.dk er ved at blive omlagt til WordPress. Der arbejdes på at få flyttet alt (det meste) indhold fra de gamle sider over på denne nye. Kan du indtil da ikke leve uden det gamle site kan du stadig finde det på alda.dk/old/.

Du kan komme ud for, at links på dette nye site går til sider på det gamle site. De vil alle blive rettet til sidst, så jeg håber på lidt forståelse for forvirringen indtil da.

Nye oplysninger om triste skæbner

Jeg har tit undret mig over, hvad årsagen var, til at mine tiptipoldeforældre (Rasmus Pedersen og Bodil Marie Andersdatter) pludselig ved folketællingen 1890 boede i hver sin lejlighed på samme matrikelnummer, efter at de havde boet sammen i mere end 20 år og fået 10 børn sammen. De var ikke gift, sandsynligvis fordi Rasmus ikke kunne få tilladelse til at gifte sig igen, efter at være blevet separeret fra sin første kone. Men hvad kunne være årsagen til, at de flyttede fra hinanden, og at Bodil Marie i 1891 giftede sig med en yngre mand og flyttede til København. Ved et tilfælde stødte jeg for nylig på oplysninger, der forklarer årsagen; i slutningen af 1887 bliver en masse ugifte par i Nakskov bedt om at afslutte deres “forargelige samliv” jf. §178 i Straffeloven af 1866. Det vil sige, at de enten skulle gifte sig, eller at de skulle flytte fra hinanden og afslutte samlivet. Bodil Marie bad i februar 1888 fattigvæsenet i Horslunde-Nordlunde om tilladelse til at gifte sig med Rasmus, men Rasmus Pedersen fik tilsyneladende ikke lov til at gifte sig igen – så de måtte flytte fra hinanden, hvis de ikke skulle risikere fængsel. Det var barske betingelser, og jeg har virkelig ondt af mine tiptipoldeforældre. Der er ikke noget at sige til at Bodil Marie prøvede lykken med en anden mand, som hun kunne gifte sig med. Men stakkels Rasmus, der som 66-årig sad tilbage, alene fordi han ikke måtte gifte sig igen, og heller ikke måtte leve sammen “på polsk”.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑