alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Tag: 1700-tallet

Skt. Croix Sukkerhus II

For godt to år siden skrev jeg dette indlæg om Skt. Croix Sukkerhus. For nylig modtog jeg to forskellige kommentarer på indlægget, og det fik mig til at grave et lille spadestik dybere i historien bag Skt. Croix Sukkerhus.

Anders havde skrevet, at det sandsynligvis var Østersøisk-guineisk Handelsselskab der havde oprettet Skt. Croix Sukkerhus. Selskabet gik i betalingsstandsning i 1787 men skulle i hvert fald have haft et sukkerraffinaderi i Amaliegade. Så det kunne godt passe med min tidligere konklusion, at Skt. Croix Sukkerhus i hvert fald fandtes i 1787, hvor sukkermester Niels Nielsen Hald boede på adressen Amaliegade 4 da der var folketælling i 1787. Og det understøttede også min teori om, at det ikke var sukkerraffinadør Christian Rønnenkamp, der havde anlagt sukkerhuset, da jeg først kunne koble ham til det fra perioden mellem 1825 og 1830.

Læs mere

Skt. Croix Sukkerhus

Nogle gange fatter jeg interesse for små detaljer jeg kommer forbi i gamle, støvede protokoller – fordi de pirrer min historiske nysgerrighed. For en del år siden var det en oplysning om, at en bror til en af mine aner arbejdede “paa St. Croix Sukkerhuus paa Garnisonspladsen [i København] hos Sukkerraffinader Rønnekamp ½ Aar”, der gjorde mig interesseret i at finde ud af lidt mere om dette sukkerhus og hr. Rønnekamp – og sukkerhuse i almindelighed. Jeg har ikke kunnet identificere nogen samlet skriftlig fremstilling om Skt. Croix Sukkerhus, så over et par dage væbnede jeg mig med et par kopper kaffe, en computer med internetforbindelse, lidt tålmodighed og nogle kreative søgestrategier – og en gennemtrawling af internettet bragte mig egentlig rimeligt langt i forhold til at få svar på nogle af mine spørgsmål.

Læs mere

Biologisk familie vs. plejefamilie

Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861, hvor der står "Selveier Rasmus Hansen" på nr. 23a

Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861 (fra www.gst.dk), hvor navnet “Selveier Rasmus Hansen” ses skrevet på matr. nr. 23a

Min oldemor voksede ikke op hos sin biologiske familie men havde i stedet en plejefamilie, som hun var glad og taknemmelig for. Da jeg begyndte at slægtsforske, var jeg i høj grad draget mod at finde ud af, hvem hendes biologiske familie var. Det fandt jeg så ud af – og nye ting dukker stadig op. Det er dén familie jeg har sat på min anetavle, fordi jeg synes, at det er de mennesker der har været årsag til at nye generationer er blevet født, der skal være dér.

Når man skal dykke ned i en persons eller families historie, bliver det for mig mere relevant at beskæftige sig med eventuelle plejeforældre, venner, naboer og andre menneskelige relationer som personen har haft og som har påvirket deres liv i større eller mindre grad. Jeg har for længst afdækket hvor og hvornår min oldemors plejeforældre (Rasmus og Anna) var født, hvad deres forældre hed og få andre basale ting. Men nu er jeg gået i gang med at finde ud af, hvem deres forfædre var. Det er godt nok ikke mennesker jeg vil sætte på min egen anetavle, men jeg synes at det hører med til historien at finde ud af, hvilken slægt Rasmus og Anna var rundet af. Det har måske i en eller anden grad betydet noget for, hvem Rasmus og Anna blev som mennesker og hvad de gav videre til deres plejebørn.

Et spørgsmål at stille var, hvorfor Rasmus blev kaldt “Selvejer”, som jeg har hørt fortalt siden jeg var barn. Og nu da jeg har fundet tilbage til hans oldeforældre (født i midten af 1700-tallet) viser det sig, at også Rasmus’ farfar og oldefar havde tilnavnet “Selvejer”. Familien boede i flere generationer i Gloslunde by og sogn i Lollands Sønder herred. Tidsmæssigt passer det sådan, at det kunne være Rasmus’ oldefar, som også hed Rasmus (Rasmus Hansen), der er gået fra at være fæstebonde til at eje sin egen gård, og dermed har fået tilnavnet Selvejer, men det skal jeg have undersøgt nærmere. Denne nye oplysning har dog bekræftet mig i, at det kan betale sig at dykke ned i en plejefamilies slægt, da det kan være med til at forklare nogle af de “historier” der er gået i arv fra den ene generation til den anden – uanset om næste generation har været blodbeslægtet eller for eksempel et plejebarn.

Nye, små brikker til slægtspuslespillet

Min sidste feriedag i dag har jeg udnyttet til arkivbesøg på Københavns Stadsarkiv og på Rigsarkivet. Det var nogle korte besøg, hvor jeg gik efter nogle helt konkrete oplysninger, og jeg fik da også noget af det med hjem, som jeg havde regnet med – samt lidt mere.

Titelblad for indkvarteringsmandtallet Københavns Vestre Kvarter 1730

Titelblad for indkvarteringsmandtallet Københavns Vestre Kvarter 1730

Blandt andet stødte jeg tilfældigt på nogle registre til indkvarteringsmandtaller for København i 1700-tallet på stadsarkivet. Min 7 x tipoldefar, Peter Sørensen Balle, boede i København op til og under branden i 1728 (jeg har fortalt lidt om ham her), men jeg ved ikke rigtig hvad der hændte ham efter 1728.

Det første mandtal der fandtes på Stadsarkivet efter 1728 var fra 1730. Jeg slog op under B, og sørme om ikke Peter Sørensen Balle stod opført her med en henvisning til Vester Kvarter, Lavendelstræde 75, hvor jeg også havde fundet ham indkvarteret umiddelbart efter branden i 1728. Det ser dog ud til at der i 1730 boede væsentlig færre mennesker på samme adresse end der gjorde i 1728, så nogle har nok fundet andre bo-muligheder i eller udenfor byen kort tid efter branden. Men Peter Sørensen Balle var altså stadig at finde på adressen to år senere. Hvor han tidligere havde været kældermand i rådmand Fogs kælder på Gammeltorv (før branden), så stod han nu opført som arbejdskarl. Måske et tegn på, at det var blevet lidt sværere at finde arbejde i København efter at en stor del af byen var brændt.

I det næste mandtal (1731) fandtes ingen Peter Sørensen Balle i registret, så han rejste formodentlig fra byen (eller døde) i 1730. Og selv om jeg stadig ikke ved hvor og hvordan Peter Sørensen Balles liv endte, så blev jeg i dag en smule klogere på tiden efter at han var blevet husvild ved branden i 1728.

Peter Sørensen Balle var i øvrigt farfar til Nicolai Edinger Balle, der blev biskop over Sjællands Stift

En fynsk rytter

Det ser ud til at en af mine 6 x tipoldefædre var rytter ved et regiment der holdt til i Odense i midten af 1700-tallet. Manden hed Carsten Jensen – eller Casten Jensen som han benævnes i kirkebøgerne for Odense garnisons sogn – og jeg mener, at han må være far til min 5 x tipoldefar Hans Carstensen, som også havde en tvivlsom karriere som lejet soldat i 1780’erne.

Indtil videre ved jeg ikke meget om Carsten Jensen – min ane nr. 512. Han blev gift med pigen Cathrine Marie Jochumsdatter i Odense den 21. november 1749, hvor bruden var synligt gravid, idet hun fødte en søn, Jochum, knap to måneder senere. Parret havde dog allerede fået en datter, Abelone, sammen i januar 1749, men hun døde 3 måneder gammel. Cathrine Marie Jochumsdatter fødte yderligere 4 børn, i 1751, 1753, 1755 og 1757, inden hun selv døde i 1764 i Middelfart. Efter hustruens død, giftede Carsten Jensen sig igen i Middelfart i 1765  med enken Kirstine Hansdatter, og de fik sammen 3 børn indtil 1773. Foreløbig har jeg ikke fundet spor af familien efter 1773.

Om Carsten Jensens militære engagement ved jeg heller ikke meget. Ved sine børns fødsler nævnes han som:

  • Rytter ved oberstløjtnant/oberst Käntlers kompagni (januar 1749, februar 1750 og juni 1753)
  • Rytter ved oberst Käntlers kompagni ved kammerherre Schencks regiment (november 1751)
  • Kyrasser ved ritmester Schinkells kompagni (juni 1755 og februar 1757) – en kyrasser tilhørte det pansrede rytteri ifølge Den Store Danske

Jeg har søgt hist og pist på internettet og læst lidt om hæren og rytteriet i 1700-tallet i Jørgen Greens bog “Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver” og mener at kunne fastslå, at det må være det Holstenske Rytterregiment, senere Holstenske Lansenerregiment, som Carsten Jensen hørte til (blandt andet fordi oplysningerne på denne side nævner Kristof Schenck Winterstedt som chef fra november 1751). Jeg regner også med at han var en hvervet soldat, der mere eller mindre frivilligt har meldt sig til hæren. Da sønnen, Hans, senere omtales som en lejet soldat er det tænkeligt, at det er fordi hvervet er gået i arv. Det var vist almindeligt at hverve nye soldater blandt de eksisterende soldaters sønner i 2. halvdel af 1700-tallet.

Ved lejlighed må jeg forsøge at dykke ned i Forsvarets Arkiver på Rigsarkivet, for at se om der skulle være oplysninger om Carsten Jensen. Det bliver en ny arkivgruppe at stifte bekendtskab med, og derfor også et spændende lille (eller stort…) projekt.

Skriv gerne en kommentar her på siden hvis du ved noget om hæren og rytteriet i 1700-tallet, om de nævnte kompagnier, det Holstenske Rytterregiment, om Odense som garnisonsby eller noget om Carsten Jensen og hans familie. Al hjælp modtages med glæde og tak.

Hvorfra kom Karen Larsdatter Hampe?

En slægtning der også bedriver slægtsforskning, skrev for nogle dage siden til mig og spurgte om jeg kendte til en fælles anes ophav. Vores fælles ane hed Karen Larsdatter med tilnavnet Hampe, og det er indtil videre ikke lykkes mig at finde ud af, hvorfra hun stammer.

Foreløbig ved jeg om hende, at hun i 1776 var tjenestepige på Ore kro nord for Sakskøbing på Lolland, hvor hun blev gravid uden for ægteskab. Sin datter, Anna, fødte hun i Nykøbing Falster i 1777. Seks år senere giftede hun sig med en “skibsmand” Ole Hansen, som hun fik yderligere to døtre med – Elisabeth født i 1785 og Birthe Sophie født og død i 1791. Ole Hansen døde allerede i 1798 ved en drukneulykke da han skulle gå i land fra et skib, og Karen Larsdatter Hampe døde i Nykøbing Falster i 1812 som fattiglem. Angivelsen af hendes alder i de forskellige kilder viser, at hun må være født i perioden 1744-1753.

Men hvorfra kom Karen Larsdatter Hampe – fra hvilket sted, og fra hvilken familie? Det ved jeg endnu ikke. Vi har fundet ud af, at der fandtes en masse personer med kaldenavnet Hampe i Nr. Alslev i 1700-tallet, men ingen Karen, der var datter af en Lars. Der fandtes en Laurs Hampe i Nykøbing Falster, hvis datter, Anna, døde 6 år gammel i 1750. Det kunne godt være Karens far og søster, men Karen selv er der ikke spor af i 1740’ernes Nykøbing. Desværre ser der ud til at være “huller” i kirkebøgerne i Nykøbing Falster netop i den periode hvor Karen skal være født, så selv om vi ikke kan finde hende, kan det ikke udelukkes, at Karen blev født i Nykøbing Falster.

Hvis du støder på oplysninger om Hampe-familien og måske kan bidrage med opklaringen af, hvor Karen kom fra, må du meget gerne efterlade en kommentar eller sende mig en mail.

© 2018 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑