Indlæg tagget 1700-tallet

Skt. Croix Sukkerhus II

5. juli 2016

For godt to år siden skrev jeg dette indlæg om Skt. Croix Sukkerhus. For nylig modtog jeg to forskellige kommentarer på indlægget, og det fik mig til at grave et lille spadestik dybere i historien bag Skt. Croix Sukkerhus.

Anders havde skrevet, at det sandsynligvis var Østersøisk-guineisk Handelsselskab der havde oprettet Skt. Croix Sukkerhus. Selskabet gik i betalingsstandsning i 1787 men skulle i hvert fald have haft et sukkerraffinaderi i Amaliegade. Så det kunne godt passe med min tidligere konklusion, at Skt. Croix Sukkerhus i hvert fald fandtes i 1787, hvor sukkermester Niels Nielsen Hald boede på adressen Amaliegade 4 da der var folketælling i 1787. Og det understøttede også min teori om, at det ikke var sukkerraffinadør Christian Rønnenkamp, der havde anlagt sukkerhuset, da jeg først kunne koble ham til det fra perioden mellem 1825 og 1830.

Sankt Annæ Plads (H.G.F. Holm)

Sankt Annæ Plads cirka 1848, af H.G.F. Holm. Bygningerne i højre side af billedet kan have hørt til Skt. Croix Sukkerhus.

 

Erik havde fundet et par notitser i københavnerbladet “Politivennen” i slutningen af 1831, hvor der klagedes over den røg der kommer fra “de af Dem [Rønnenkamp, LSK] på Sankt Annæ Plads anlagte sukker- og saltraffinaderier”. Her nævnes igen Rønnenkamp som den der har anlagt sukkerraffinaderiet, selv om der ser ud til at have været noget der hed Skt. Croix Sukkerraffinaderi på stedet, før Rønnenkamps tid.

På baggrund af de nye oplysninger fra Anders og Erik søgte jeg lidt videre efter oplysninger om sukkerhuset og Rønnenkamp. Jeg kastede mig over Statsbibliotekets digitaliserede samling af aviser – Mediestream - og søgte der på forskellige ord; ‘croix’, ‘sukkerhus’, sukkerraffinaderie’, ‘rønnenkamp’ og fandt på den måde forskellige små notitser i aviserne fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

Det tidligste spor jeg fandt vedrørende Skt. Croix Sukkerhus var fra “Kiøbenhavns Kongelige alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger” den 28. marts 1783. Under “Handels-Beretninger” stod:

I Dag blev paa Børsen bortsolgt:
Galeasen Haabet, drægtig 10½ Commerce-Læster, for 300 Rdlr.
1 Actie i St. Croix Sukkerraffinaderie, 286 Rdlr.

Altså eksisterede sukkerhuset “Skt. Croix” allerede i 1783 og var et aktieselskab.

Det næste interessante jeg fandt var også fra “Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger” men nu helt oppe i 1824, nærmere bestemt den 10. juli. Her annonceredes sukkerhuset til salg med følgende notits:

Grundeiendom.
St. Croix Sukkerraffinaderie.
Efter Interessenternes Beslutning er dette Raffinaderie, beliggende i Amaliegaden 115 med dets til en fuldstændig Drift complette Inventarium, underhaanden at erholde tilkiøbs. De Lysthavende ville ved at henvende dem til Bogholder Herforth, boende paa Stedet, kunne faa Eiendommen og Inventariet foreviist, samt erholde andre attraaende Oplysninger.

Om sukkerraffinaderiet blev solgt i 1824 fandt jeg ikke ud af, men tre år senere, i 1827, kommer det på auktion ifølge “Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter priviligerede Danske Statstidende”. Anden auktion annonceres i Statstidende 31. august 1827 og fjerde auktion annonceres sammesteds den 22. oktober 1827 og igen den 2. november, hvor ordlyden er:

Auctioner.

Mandagen den 5te November førstkommende, om Eftermiddagen Kl. imellem 3 og 5, lader Directionen for det saakaldte St. Croix Sukkerraffinaderie her i Staden, bemeldte Raffinaderies Gaard No. 115 i Amaliegaden, med de i samme til et Sukker-Raffinaderies Drivt værende Indretninger, samt Inventarium m.v., ved fierde og sidste Auction, som erholdes paa Stedet selv, opraabe til absolut Bortsalg, uden flere Auctioners Holdelse. Skulde Salg ikke skee paa denne Maade, da opraabes Eiendommen med dens Grund og Bygninger særskildt, uden det til Raffinaderiet henhörende Inventarium m.v.

Bygningerne ere i Stadens Brandkasse assurerede for 71,200 Rbd. Sölv, og vel vedligeholdte. Det til Raffinaderiet henhörende complette Inventarium m.v., hvoriblandt Kobbertöi, af Vægt circa 14,000 Pd., er i god Stand og saaledes, at Raffinaderiet strax kan sættes i Drivt. Den eventuelle Kiöber kan giöre sig Haab om at erholde af en offentlig Kasses Midler paa 1ste Prioritet udi Rigsbankdaler Sedler i Eiendommen 2/3 Dele af den Summa, der for samme maatte blive givet udi Rigsbankdaler rede Sölv.

Conditionerne, hvorefter Salg i begge Tilfælde skeer, Huus-Documenterne samt Inventarielisten, ere forinden Auctionen til Eftersyn paa Undertegnedes Contoir i Store Fiolstræde No. 180, 2den Sal.

Kiöbenhavn, den 16de October 1827.
H. C. Thorbiörnsen,
Lands Overrets samt Hof- og Stadsrets Procurator.

Denne gang lykkes det i hvert fald at komme af med sukkerraffinaderiet, for den 29. december 1828 kan “Kiöbenhavns Kongelige alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger” oplyse om følgende “Bopælsforandring”:

Da vi have nedlagt det os tilhörende Sukkerraffinaderie i Dronningens Tvergade 280, saa ophörer Udsalget fra samme d. 27de hujus [=denne måned, LSK], hvorimod vi d. 29de s.M. [=samme måned, LSK] aabne et nyt Udsalg af raffinerede Sukkere og Sirup, fra det af os kjøbte saakaldte St. Croix Sukkerraffinaderi, i den nye Bygning paa St. Annæplads 115, Ltr. B.
Kjöbenhavn, d. 27 Decbr. 1828.
Rønnenkamp & Comp.

Rönnenkamp & Comps. Comptoir er flyttet til St. Annæplads 115 Ltr. B., i St. Croix Sukkerraffinaderies Udsalgs-Bygning, paa 1ste Sal.

Her var så svaret på, hvornår Rønnenkamp overtog Skt. Croix Sukkerhus; det gjorde han i de sidste dage af år 1828. Han skriver også, at han åbner sukkerudsalg i “den nye Bygning paa St. Annæplads”, og dette kan forklare, hvorfor der flere steder står angivet, at det var Rønnenkamp der etablerede sukkerraffinaderiet. Han har formodentlig udvidet etablissementet med i hvert fald én ny bygning og på den måde ikke bare overtaget det eksisterende. Det er også tænkeligt at det er ham der har udvidet med saltraffinaderiet, som senere benævnes liggende på samme sted og i sammenhæng med sukkerraffinaderiet.

De københavnske jævnførelsesregistre for Sankt Annæ Østre Kvarter kan oplyse, at matr. nr. 115a, den nuværende adresse Amaliegade 4, blev opført af Rønnenkamp i 1828-1829. I notitsen om bopælsforandringen skriver Rønnenkamp at det er “115 Ltr. B” der er “den nye Bygning”. Hvorfor jævnførelsesregisteret siger at litra A er opført 1828-29 mens Rønnenkamp på netop dette tidspunkt benævner litra B som “den nye Bygning” har jeg ingen god forklaring på. Men det ændrer ikke ved, at Rønnenkamp overtog sukkerhuset i 1828 efter auktion og at han udvidede det og flyttede sin butik for salg af sukker til den nye adresse.

Og hvor længe havde Rønnenkamp så sit sukkerraffinaderi på Skt. Annæ Plads? Det giver Aarhus Stiftstidende (eller “Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) priviligerede Aarhuus Stifts-Tidende”) et bud på den 6. maj 1836:

Med Dyrkningen af Runkelroer til Sukkerfabrikation vil der her i Sommer blive gjort betydelige Forsøg. Man siger, at Næsbyholms Jorder for en stor Deel skulle have denne Bestemmelse, og at den nye Eier, Hr. Grosserer Rønnenkamp, vil nedlægge det Sukkerraffinaderie, han hidtil har drevet i Kjøbenhavn.

Dermed er sløjfen også bundet til Rønnenkamps overgang fra sukkerhus-ejer til gods-ejer i 1835, hvor han overtog Næsbyholm og Bavelse godser på Midtsjælland. Det ligner ikke et fuldstændigt karriereskifte, idet han i hvert fald i begyndelsen fortsat er beskæftiget med sukker, nu blot ikke længere som “raffinadeur” af de importerede vestindiske sukkerrør, men som opdyrker af fremtidens sukkerkilde; roerne.

Og dermed fik jeg opklaret, at Rønnenkamp ejede Skt. Croix Sukkerhus fra 1828 til omkring 1836.

Skt. Croix Sukkerhus

27. maj 2014

Nogle gange fatter jeg interesse for små detaljer jeg kommer forbi i gamle, støvede protokoller – fordi de pirrer min historiske nysgerrighed. For en del år siden var det en oplysning om, at en bror til en af mine aner arbejdede “paa St. Croix Sukkerhuus paa Garnisonspladsen [i København] hos Sukkerraffinader Rønnekamp ½ Aar”, der gjorde mig interesseret i at finde ud af lidt mere om dette sukkerhus og hr. Rønnekamp – og sukkerhuse i almindelighed. Jeg har ikke kunnet identificere nogen samlet skriftlig fremstilling om Skt. Croix Sukkerhus, så over et par dage væbnede jeg mig med et par kopper kaffe, en computer med internetforbindelse, lidt tålmodighed og nogle kreative søgestrategier – og en gennemtrawling af internettet bragte mig egentlig rimeligt langt i forhold til at få svar på nogle af mine spørgsmål.

Inden jeg sammenfatter, hvad jeg har fundet ud af om Skt. Croix Sukkerhus, bør jeg nævne, at et element af min nysgerrighed også kom fra en byvandring jeg var på, for et par år siden. Byvandringen blev forestået af Another Copenhagen og foregik “I slavernes spor” rundt i København. Når denne byvandring havde relation til Skt. Croix Sukkerhus så skyldes det selvfølgelig, at sukkeret kom til København via de Vestindiske Øer, og at det var en del af trekantshandlen, hvor danske varer blev byttet til slaver i Afrika, som igen blev byttet til eksotiske varer (bl.a. sukker) på de Vestindiske Øer. Det rå rørsukker blev sejlet tilbage til København, hvor det blev forarbejdet på sukkerraffinaderier rundt omkring i byen, inden det blev solgt videre. man kan få en lille smagsprøve på turen i slavernes spor i klippet nedenfor.

Placeringen af Skt. Croix Sukkerhus

Sankt Croix Sukkerhus var ét af disse sukkerraffinaderier i København, hvor rørsukkeret blev forarbejdet, så det kunne sælges videre som forbrugsvare. Jeg vidste fra Christianssæde birks politiprotokol 1836-38 og forhøret af min anes bror, Hans Christian Hansen (findes pag. 41-44), at Skt. Croix Sukkerhus lå på Garnisonspladsen. Det var et andet navn for Skt. Annæ Plads, fordi Garnisonskirken lå og ligger ved pladsen. Manden bag sukkerraffinaderet skulle hedde Rønnekamp – der er tale om Christian Rønnenkamp, om hvem det oplyses på wikipedia, at han netop anlagde et sukker- og saltraffinaderi ved Skt. Annæ Plads.

Sukkerhus fra før 1787

Jeg tvivler dog på, at det rent faktisk var Christian Rønnenkamp der anlagde Skt. Croix Sukkerhus, for jeg har kigget i folketællinger fra København 1787, 1801, 1834 og 1840 samt Kraks vejvisere over København for årene 1795, 1800, 1805, 1814-15, 1819-20, 1825, 1830, 1835 og 1840 for at følge dels hr. Rønnenkamp og dels den adresse hvor hans sukkerraffinaderi lå. I hvert fald tilbage til 1787 har der tilsyneladende været arbejdet med sukker på det sted, hvor Rønnenkamp ifølge wikipedia skulle have oprettet et sukker- og saltraffinaderi. På adressen Amaliegade 71P (det nuværende Amaliegade 4) findes i folketællingen 1787 en Niels Nielsen Hald, der er sukkermester. Han er enkemand med tre døtre og to sønner, en tjenestepige, tre svende og ni læredrenge på adressen. Der står godt nok ikke i folketællingen, at det er “Skt. Croix Sukkerhus” vi er i, men i Kraks vejviser for 1795, dvs. otte år senere står listet “Herfort, Mth., Bogholder ved St. Croix Sukkerraffinad., Amaliegade 71P”. Der er tale om Mathias Herfort[h], som også er at finde på adressen ved folketællingen 1801 og videre frem i vejviserne til i hvert fald 1814-15. Jeg mener derfor, at Skt. Croix Sukkerhus har ligget i det nuværende Amaliegade 4 allerede i 1787 og formodentlig et stykke tid før.

Rønnenkamps sukkerraffinaderivirksomhed

Christian Rønnenkamp, der ejede Skt. Croix Sukkerhus

Christian Rønnenkamp, der ejede Skt. Croix Sukkerhus. Fra wikipedia.

Christian Rønnenkamp findes også i Kraks vejviser 1814-15, men han bor da i Store Kongensgade og benævnes grosserer og forsørgelsesforstander. I vejviseren 1819-20 har han skiftet stillingsbetegnelse til grosserer og sukkerraffinadeur, men han bor stadig i Store Kongensgade. Han har forretningen “Rønnenkamps Sukkerraffinaderie og Udsalg” i Dronningens Tværgade. De to adresser fra år 1819, Store Kongensgade 244 og Dronningens Tværgade 280, er senere lagt sammen til det nuværende Dronningens Tværgade 12. Måske var det hér og ikke i Amaliegade, Rønnenkamp oprettede et sukkerraffinaderi? Senest i 1830 er han dog at finde på den kendte adresse i Amaliegade (ifølge vejviseren), så ganske tænkeligt har han overtaget det eksisterende Skt. Croix Sukkerhus på dette tidspunkt.

Afslutningen på Skt. Croix Sukkerhus

Ud fra min research ser det ud til, at Skt. Croix Sukkerhus er lukket ned mellem 1835 og 1840. Rønnenkamp står i Kraks vejviser 1835 som “Eier af St. Croix Sukkerraffinaderie, og det kgl. privil. Saltraffinaderie, St. Anneplads 115B” (det er stadig det nuværende Amaliegade 4, der blot nu har fået nyt matrikelnummer) – men i 1840 findes han ikke længere i København. Og i folketællingen 1840 bor der på adressen heller ikke længere mennesker med tilknytning til sukker- eller saltraffinering. Ifølge Dansk Biografisk Leksikon købte Rønnenkamp Næsbyholm og Bavelse godser i 1835, så det kunne godt passe med, at han samtidig har opgivet sit sukkerhus i København. Det falder også godt sammen med den generelle nedgang der var i sukkerraffinaderier i København efter år 1800. Ifølge en jubilæumsbog* for De Danske Sukkerfabrikker fra 1922 gik man fra 18 raffinaderier i 1798 til 11 i 1837, og ét af de nedlagte sukkerhuse kunne godt være Skt. Croix.

* Aktieselskabet De Danske Sukkerfabrikker 1872 – 20. april – 1922 : et Festskrift. Af Povl Drachmann. Egmont H. Petersen, 1922 (se bogen i bibliotek.dk)

 

Biologisk familie vs. plejefamilie

29. marts 2013
Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861, hvor der står "Selveier Rasmus Hansen" på nr. 23a

Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861 (fra www.gst.dk), hvor navnet “Selveier Rasmus Hansen” ses skrevet på matr. nr. 23a

Min oldemor voksede ikke op hos sin biologiske familie men havde i stedet en plejefamilie, som hun var glad og taknemmelig for. Da jeg begyndte at slægtsforske, var jeg i høj grad draget mod at finde ud af, hvem hendes biologiske familie var. Det fandt jeg så ud af – og nye ting dukker stadig op. Det er dén familie jeg har sat på min anetavle, fordi jeg synes, at det er de mennesker der har været årsag til at nye generationer er blevet født, der skal være dér.

Når man skal dykke ned i en persons eller families historie, bliver det for mig mere relevant at beskæftige sig med eventuelle plejeforældre, venner, naboer og andre menneskelige relationer som personen har haft og som har påvirket deres liv i større eller mindre grad. Jeg har for længst afdækket hvor og hvornår min oldemors plejeforældre (Rasmus og Anna) var født, hvad deres forældre hed og få andre basale ting. Men nu er jeg gået i gang med at finde ud af, hvem deres forfædre var. Det er godt nok ikke mennesker jeg vil sætte på min egen anetavle, men jeg synes at det hører med til historien at finde ud af, hvilken slægt Rasmus og Anna var rundet af. Det har måske i en eller anden grad betydet noget for, hvem Rasmus og Anna blev som mennesker og hvad de gav videre til deres plejebørn.

Et spørgsmål at stille var, hvorfor Rasmus blev kaldt “Selvejer”, som jeg har hørt fortalt siden jeg var barn. Og nu da jeg har fundet tilbage til hans oldeforældre (født i midten af 1700-tallet) viser det sig, at også Rasmus’ farfar og oldefar havde tilnavnet “Selvejer”. Familien boede i flere generationer i Gloslunde by og sogn i Lollands Sønder herred. Tidsmæssigt passer det sådan, at det kunne være Rasmus’ oldefar, som også hed Rasmus (Rasmus Hansen), der er gået fra at være fæstebonde til at eje sin egen gård, og dermed har fået tilnavnet Selvejer, men det skal jeg have undersøgt nærmere. Denne nye oplysning har dog bekræftet mig i, at det kan betale sig at dykke ned i en plejefamilies slægt, da det kan være med til at forklare nogle af de “historier” der er gået i arv fra den ene generation til den anden – uanset om næste generation har været blodbeslægtet eller for eksempel et plejebarn.

Nye, små brikker til slægtspuslespillet

7. august 2012

Min sidste feriedag i dag har jeg udnyttet til arkivbesøg på Københavns Stadsarkiv og på Rigsarkivet. Det var nogle korte besøg, hvor jeg gik efter nogle helt konkrete oplysninger, og jeg fik da også noget af det med hjem, som jeg havde regnet med – samt lidt mere.

Titelblad for indkvarteringsmandtallet Københavns Vestre Kvarter 1730

Titelblad for indkvarteringsmandtallet Københavns Vestre Kvarter 1730

Blandt andet stødte jeg tilfældigt på nogle registre til indkvarteringsmandtaller for København i 1700-tallet på stadsarkivet. Min 7 x tipoldefar, Peter Sørensen Balle, boede i København op til og under branden i 1728 (jeg har fortalt lidt om ham her), men jeg ved ikke rigtig hvad der hændte ham efter 1728.

Det første mandtal der fandtes på Stadsarkivet efter 1728 var fra 1730. Jeg slog op under B, og sørme om ikke Peter Sørensen Balle stod opført her med en henvisning til Vester Kvarter, Lavendelstræde 75, hvor jeg også havde fundet ham indkvarteret umiddelbart efter branden i 1728. Det ser dog ud til at der i 1730 boede væsentlig færre mennesker på samme adresse end der gjorde i 1728, så nogle har nok fundet andre bo-muligheder i eller udenfor byen kort tid efter branden. Men Peter Sørensen Balle var altså stadig at finde på adressen to år senere. Hvor han tidligere havde været kældermand i rådmand Fogs kælder på Gammeltorv (før branden), så stod han nu opført som arbejdskarl. Måske et tegn på, at det var blevet lidt sværere at finde arbejde i København efter at en stor del af byen var brændt.

I det næste mandtal (1731) fandtes ingen Peter Sørensen Balle i registret, så han rejste formodentlig fra byen (eller døde) i 1730. Og selv om jeg stadig ikke ved hvor og hvordan Peter Sørensen Balles liv endte, så blev jeg i dag en smule klogere på tiden efter at han var blevet husvild ved branden i 1728.

Peter Sørensen Balle var i øvrigt farfar til Nicolai Edinger Balle, der blev biskop over Sjællands Stift

En fynsk rytter

6. november 2011

Det ser ud til at en af mine 6 x tipoldefædre var rytter ved et regiment der holdt til i Odense i midten af 1700-tallet. Manden hed Carsten Jensen – eller Casten Jensen som han benævnes i kirkebøgerne for Odense garnisons sogn – og jeg mener, at han må være far til min 5 x tipoldefar Hans Carstensen, som også havde en tvivlsom karriere som lejet soldat i 1780′erne.

Indtil videre ved jeg ikke meget om Carsten Jensen – min ane nr. 512. Han blev gift med pigen Cathrine Marie Jochumsdatter i Odense den 21. november 1749, hvor bruden var synligt gravid, idet hun fødte en søn, Jochum, knap to måneder senere. Parret havde dog allerede fået en datter, Abelone, sammen i januar 1749, men hun døde 3 måneder gammel. Cathrine Marie Jochumsdatter fødte yderligere 4 børn, i 1751, 1753, 1755 og 1757, inden hun selv døde i 1764 i Middelfart. Efter hustruens død, giftede Carsten Jensen sig igen i Middelfart i 1765  med enken Kirstine Hansdatter, og de fik sammen 3 børn indtil 1773. Foreløbig har jeg ikke fundet spor af familien efter 1773.

Om Carsten Jensens militære engagement ved jeg heller ikke meget. Ved sine børns fødsler nævnes han som:

  • Rytter ved oberstløjtnant/oberst Käntlers kompagni (januar 1749, februar 1750 og juni 1753)
  • Rytter ved oberst Käntlers kompagni ved kammerherre Schencks regiment (november 1751)
  • Kyrasser ved ritmester Schinkells kompagni (juni 1755 og februar 1757) – en kyrasser tilhørte det pansrede rytteri ifølge Den Store Danske

Jeg har søgt hist og pist på internettet og læst lidt om hæren og rytteriet i 1700-tallet i Jørgen Greens bog “Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver” og mener at kunne fastslå, at det må være det Holstenske Rytterregiment, senere Holstenske Lansenerregiment, som Carsten Jensen hørte til (blandt andet fordi oplysningerne på denne side nævner Kristof Schenck Winterstedt som chef fra november 1751). Jeg regner også med at han var en hvervet soldat, der mere eller mindre frivilligt har meldt sig til hæren. Da sønnen, Hans, senere omtales som en lejet soldat er det tænkeligt, at det er fordi hvervet er gået i arv. Det var vist almindeligt at hverve nye soldater blandt de eksisterende soldaters sønner i 2. halvdel af 1700-tallet.

Ved lejlighed må jeg forsøge at dykke ned i Forsvarets Arkiver på Rigsarkivet, for at se om der skulle være oplysninger om Carsten Jensen. Det bliver en ny arkivgruppe at stifte bekendtskab med, og derfor også et spændende lille (eller stort…) projekt.

Skriv gerne en kommentar her på siden hvis du ved noget om hæren og rytteriet i 1700-tallet, om de nævnte kompagnier, det Holstenske Rytterregiment, om Odense som garnisonsby eller noget om Carsten Jensen og hans familie. Al hjælp modtages med glæde og tak.

Hvorfra kom Karen Larsdatter Hampe?

2. oktober 2011

En slægtning der også bedriver slægtsforskning, skrev for nogle dage siden til mig og spurgte om jeg kendte til en fælles anes ophav. Vores fælles ane hed Karen Larsdatter med tilnavnet Hampe, og det er indtil videre ikke lykkes mig at finde ud af, hvorfra hun stammer.

Foreløbig ved jeg om hende, at hun i 1776 var tjenestepige på Ore kro nord for Sakskøbing på Lolland, hvor hun blev gravid uden for ægteskab. Sin datter, Anna, fødte hun i Nykøbing Falster i 1777. Seks år senere giftede hun sig med en “skibsmand” Ole Hansen, som hun fik yderligere to døtre med – Elisabeth født i 1785 og Birthe Sophie født og død i 1791. Ole Hansen døde allerede i 1798 ved en drukneulykke da han skulle gå i land fra et skib, og Karen Larsdatter Hampe døde i Nykøbing Falster i 1812 som fattiglem. Angivelsen af hendes alder i de forskellige kilder viser, at hun må være født i perioden 1744-1753.

Men hvorfra kom Karen Larsdatter Hampe – fra hvilket sted, og fra hvilken familie? Det ved jeg endnu ikke. Vi har fundet ud af, at der fandtes en masse personer med kaldenavnet Hampe i Nr. Alslev i 1700-tallet, men ingen Karen, der var datter af en Lars. Der fandtes en Laurs Hampe i Nykøbing Falster, hvis datter, Anna, døde 6 år gammel i 1750. Det kunne godt være Karens far og søster, men Karen selv er der ikke spor af i 1740′ernes Nykøbing. Desværre ser der ud til at være “huller” i kirkebøgerne i Nykøbing Falster netop i den periode hvor Karen skal være født, så selv om vi ikke kan finde hende, kan det ikke udelukkes, at Karen blev født i Nykøbing Falster.

Hvis du støder på oplysninger om Hampe-familien og måske kan bidrage med opklaringen af, hvor Karen kom fra, må du meget gerne efterlade en kommentar eller sende mig en mail.