For godt to år siden skrev jeg dette indlæg om Skt. Croix Sukkerhus. For nylig modtog jeg to forskellige kommentarer på indlægget, og det fik mig til at grave et lille spadestik dybere i historien bag Skt. Croix Sukkerhus.

Anders havde skrevet, at det sandsynligvis var Østersøisk-guineisk Handelsselskab der havde oprettet Skt. Croix Sukkerhus. Selskabet gik i betalingsstandsning i 1787 men skulle i hvert fald have haft et sukkerraffinaderi i Amaliegade. Så det kunne godt passe med min tidligere konklusion, at Skt. Croix Sukkerhus i hvert fald fandtes i 1787, hvor sukkermester Niels Nielsen Hald boede på adressen Amaliegade 4 da der var folketælling i 1787. Og det understøttede også min teori om, at det ikke var sukkerraffinadør Christian Rønnenkamp, der havde anlagt sukkerhuset, da jeg først kunne koble ham til det fra perioden mellem 1825 og 1830.

Sankt Annæ Plads (H.G.F. Holm)

Sankt Annæ Plads cirka 1848, af H.G.F. Holm. Bygningerne i højre side af billedet kan have hørt til Skt. Croix Sukkerhus.

Erik havde fundet et par notitser i københavnerbladet “Politivennen” i slutningen af 1831, hvor der klagedes over den røg der kommer fra “de af Dem [Rønnenkamp, LSK] på Sankt Annæ Plads anlagte sukker- og saltraffinaderier”. Her nævnes igen Rønnenkamp som den der har anlagt sukkerraffinaderiet, selv om der ser ud til at have været noget der hed Skt. Croix Sukkerraffinaderi på stedet, før Rønnenkamps tid.

På baggrund af de nye oplysninger fra Anders og Erik søgte jeg lidt videre efter oplysninger om sukkerhuset og Rønnenkamp. Jeg kastede mig over Statsbibliotekets digitaliserede samling af aviser – Mediestream – og søgte der på forskellige ord; ‘croix’, ‘sukkerhus’, sukkerraffinaderie’, ‘rønnenkamp’ og fandt på den måde forskellige små notitser i aviserne fra slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet.

Det tidligste spor jeg fandt vedrørende Skt. Croix Sukkerhus var fra “Kiøbenhavns Kongelige alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger” den 28. marts 1783. Under “Handels-Beretninger” stod:

I Dag blev paa Børsen bortsolgt:
Galeasen Haabet, drægtig 10½ Commerce-Læster, for 300 Rdlr.
1 Actie i St. Croix Sukkerraffinaderie, 286 Rdlr.

Altså eksisterede sukkerhuset “Skt. Croix” allerede i 1783 og var et aktieselskab.

Det næste interessante jeg fandt var også fra “Kiøbenhavns Kongelig alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger” men nu helt oppe i 1824, nærmere bestemt den 10. juli. Her annonceredes sukkerhuset til salg med følgende notits:

Grundeiendom.
St. Croix Sukkerraffinaderie.
Efter Interessenternes Beslutning er dette Raffinaderie, beliggende i Amaliegaden 115 med dets til en fuldstændig Drift complette Inventarium, underhaanden at erholde tilkiøbs. De Lysthavende ville ved at henvende dem til Bogholder Herforth, boende paa Stedet, kunne faa Eiendommen og Inventariet foreviist, samt erholde andre attraaende Oplysninger.

Om sukkerraffinaderiet blev solgt i 1824 fandt jeg ikke ud af, men tre år senere, i 1827, kommer det på auktion ifølge “Den til Forsendelse med de Kongelige Rideposter priviligerede Danske Statstidende”. Anden auktion annonceres i Statstidende 31. august 1827 og fjerde auktion annonceres sammesteds den 22. oktober 1827 og igen den 2. november, hvor ordlyden er:

Auctioner.

Mandagen den 5te November førstkommende, om Eftermiddagen Kl. imellem 3 og 5, lader Directionen for det saakaldte St. Croix Sukkerraffinaderie her i Staden, bemeldte Raffinaderies Gaard No. 115 i Amaliegaden, med de i samme til et Sukker-Raffinaderies Drivt værende Indretninger, samt Inventarium m.v., ved fierde og sidste Auction, som erholdes paa Stedet selv, opraabe til absolut Bortsalg, uden flere Auctioners Holdelse. Skulde Salg ikke skee paa denne Maade, da opraabes Eiendommen med dens Grund og Bygninger særskildt, uden det til Raffinaderiet henhörende Inventarium m.v.

Bygningerne ere i Stadens Brandkasse assurerede for 71,200 Rbd. Sölv, og vel vedligeholdte. Det til Raffinaderiet henhörende complette Inventarium m.v., hvoriblandt Kobbertöi, af Vægt circa 14,000 Pd., er i god Stand og saaledes, at Raffinaderiet strax kan sættes i Drivt. Den eventuelle Kiöber kan giöre sig Haab om at erholde af en offentlig Kasses Midler paa 1ste Prioritet udi Rigsbankdaler Sedler i Eiendommen 2/3 Dele af den Summa, der for samme maatte blive givet udi Rigsbankdaler rede Sölv.

Conditionerne, hvorefter Salg i begge Tilfælde skeer, Huus-Documenterne samt Inventarielisten, ere forinden Auctionen til Eftersyn paa Undertegnedes Contoir i Store Fiolstræde No. 180, 2den Sal.

Kiöbenhavn, den 16de October 1827.
H. C. Thorbiörnsen,
Lands Overrets samt Hof- og Stadsrets Procurator.

Denne gang lykkes det i hvert fald at komme af med sukkerraffinaderiet, for den 29. december 1828 kan “Kiöbenhavns Kongelige alene priviligerede Adresse-Contoirs Efterretninger” oplyse om følgende “Bopælsforandring”:

Da vi have nedlagt det os tilhörende Sukkerraffinaderie i Dronningens Tvergade 280, saa ophörer Udsalget fra samme d. 27de hujus [=denne måned, LSK], hvorimod vi d. 29de s.M. [=samme måned, LSK] aabne et nyt Udsalg af raffinerede Sukkere og Sirup, fra det af os kjøbte saakaldte St. Croix Sukkerraffinaderi, i den nye Bygning paa St. Annæplads 115, Ltr. B.
Kjöbenhavn, d. 27 Decbr. 1828.
Rønnenkamp & Comp.

Rönnenkamp & Comps. Comptoir er flyttet til St. Annæplads 115 Ltr. B., i St. Croix Sukkerraffinaderies Udsalgs-Bygning, paa 1ste Sal.

Her var så svaret på, hvornår Rønnenkamp overtog Skt. Croix Sukkerhus; det gjorde han i de sidste dage af år 1828. Han skriver også, at han åbner sukkerudsalg i “den nye Bygning paa St. Annæplads”, og dette kan forklare, hvorfor der flere steder står angivet, at det var Rønnenkamp der etablerede sukkerraffinaderiet. Han har formodentlig udvidet etablissementet med i hvert fald én ny bygning og på den måde ikke bare overtaget det eksisterende. Det er også tænkeligt at det er ham der har udvidet med saltraffinaderiet, som senere benævnes liggende på samme sted og i sammenhæng med sukkerraffinaderiet.

De københavnske jævnførelsesregistre for Sankt Annæ Østre Kvarter kan oplyse, at matr. nr. 115a, den nuværende adresse Amaliegade 4, blev opført af Rønnenkamp i 1828-1829. I notitsen om bopælsforandringen skriver Rønnenkamp at det er “115 Ltr. B” der er “den nye Bygning”. Hvorfor jævnførelsesregisteret siger at litra A er opført 1828-29 mens Rønnenkamp på netop dette tidspunkt benævner litra B som “den nye Bygning” har jeg ingen god forklaring på. Men det ændrer ikke ved, at Rønnenkamp overtog sukkerhuset i 1828 efter auktion og at han udvidede det og flyttede sin butik for salg af sukker til den nye adresse.

Og hvor længe havde Rønnenkamp så sit sukkerraffinaderi på Skt. Annæ Plads? Det giver Aarhus Stiftstidende (eller “Den til Forsendelse med Brevposterne Kongelig allernaadigst (alene) priviligerede Aarhuus Stifts-Tidende”) et bud på den 6. maj 1836:

Med Dyrkningen af Runkelroer til Sukkerfabrikation vil der her i Sommer blive gjort betydelige Forsøg. Man siger, at Næsbyholms Jorder for en stor Deel skulle have denne Bestemmelse, og at den nye Eier, Hr. Grosserer Rønnenkamp, vil nedlægge det Sukkerraffinaderie, han hidtil har drevet i Kjøbenhavn.

Dermed er sløjfen også bundet til Rønnenkamps overgang fra sukkerhus-ejer til gods-ejer i 1835, hvor han overtog Næsbyholm og Bavelse godser på Midtsjælland. Det ligner ikke et fuldstændigt karriereskifte, idet han i hvert fald i begyndelsen fortsat er beskæftiget med sukker, nu blot ikke længere som “raffinadeur” af de importerede vestindiske sukkerrør, men som opdyrker af fremtidens sukkerkilde; roerne.

Og dermed fik jeg opklaret, at Rønnenkamp ejede Skt. Croix Sukkerhus fra 1828 til omkring 1836.