alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Kategori: Slægtshistorier (Side 2 af 9)

Aunt Mary

17. juni 2013 / / 0 kommentarer

For ca. 5 år siden kom jeg på sporet af, at min tip-3-oldefar, Karl Hansen, havde en søster, Karen Sophie Hansdatter, der blev mormon i 1850’erne, kort efter at der var indført religionsfrihed i Danmark. Jeg har fortalt hendes historie her. Jeg forskede en del i hendes børn og børnebørns skæbner, og jeg endte sågar med at tage en tur til Canada, for at møde nogle af hendes efterkommere, som i dag stadig bor i området, hvor datteren Caroline Jensdatter slog sig ned i 1890’erne (Cardston, Alberta – se på kort).

Det er svært ikke at blive grebet af de historier der dukker op, når man begynder at grave i kilderne. Mormonerne er rigtig gode til at værne om familiehistorier, så jeg kunne finde adskillige brudstykker, som samlet gav et godt indblik i rejsen fra Danmark til Amerika og videre til Canada og det liv de levede så langt fra Danmark. Og nu har jeg fundet lidt mere via Ancestry.com, hvor en anden slægtsforsker har lagt et par dokumenter op, der fortæller om en mormonfamilie i anden halvdel af 1800-tallet.

Læs mere

En far og hans to døtre

14. juni 2013 / / 0 kommentarer

Min tip-3-oldefar, Mads Rasmussen Greve, udvandrede i 1867 til USA med sin ældste datter og hendes 4-årige søn. Hans yngste datter blev tilbage i Danmark med sin mand og deres børn. Det var vist meningen, at denne familie skulle have fulgt efter faderen og søsteren til Amerika, men sådan kom det – af uvisse årsager – ikke til at gå. Så vidt vides kom den yngste datter aldrig til at se sin far igen, men hun fik breve fra ham, hvor han formodentlig fortalte om sit nye liv i Wisconsin.

Jeg har nu fået kontakt til en amerikansk efterkommer af Mads, et barnebarn af Karen Sophie Vilhelmine Madsen, som Mads’ ældste datter hed. Han lå heldigvis også inde med et billede af sin bedstemor, så nu har jeg billeder af Mads og begge hans døtre. Moderen, Frederikke Adamsdatter, døde i 1859, og det er meget lidt sandsynligt, at der nogensinde blev taget et billede af hende.

Billedcollage af Rasmine Bertine Madsen, Mads Rasmussen Greve og Karen Sophie Vilhelmine Madsen

Til venstre: Rasmine Bertine Madsen (1845-1927). I midten: Mads Rasmussen Greve (1806-1883). Til højre: Karen Sophie Vilhelmine Madsen (1843-1910).

Jeg synes at det er interessant at finde forskelle og ligheder i ansigtstrækkene på de to kvinder og deres far. Mads og Bertine ser ud til at have samme meget markante kindben. De ses til dels også hos Sophie, men ikke lige så markant som hos de to andre. Sophie ser også ud til at have lidt fyldigere læber og en lidt mere spids hage end sin far og søster. Til gengæld ser hendes næse måske ud til at være mere lig hendes fars.

 

Traf min 9 x tipoldefar Leonora Christina?

3. maj 2013 / / 2 kommentarer

For noget tid siden blev jeg tippet om, at min 8 x tipoldemor – Esther Margrethe Rhodes – forfædre nok kunne kortlægges længere tilbage i tiden end jeg hidtil havde kunnet udrede. Jeg forfulgte det gode tip, og det ser ganske rigtigt ud til, at jeg nu kan få sat navne på hendes forældre, to af hendes bedsteforældre, fire af hendes oldeforældre og en enkelt af hendes tipoldeforældre. Jeg er dermed tilbage til min første 12 x tipoldefar, Jacob Schade, som skal være født i Schlesien i midten af 1500-tallet!

Jeg tager det dog stille og roligt med at tilføje de nye personer på min anetavle. Jeg kigger på én generation ad gangen og starter naturligt nok med Esther Margrethe Rhodes forældre. Deres navne var Lauritz/Lars Rhode og Malene/Magdalene Schade.

De nye oplysninger om Lauritz/Lars Rhode har jeg hovedsagligt fra Christopher Giessings værk fra 1781 – “Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, med Slægts-Registere og Stam-Tavler, samt hosføyede Anmærkninger til vor Danske Histories Oplysning. Anden Deels første Bind” (man forstod virkelig at konstruere en titel dengang!). Giessing oplyser om Lars Rhode, at han var præst i Vestindien i 1656 og sognepræst i Vestenskov på Lolland fra 1661, og at han døde i 1707. Malene/Magdalene Hansdatter Schade var hans første hustru og de fik to børn sammen, den første skulle være Esther Margrethe Rhode (Giessing kalder hende Else men skriver også at hun andre steder er kaldt Esther). Anden hustru, siger Giessing, hed Ester Ertmannsdatter, og tredje hustru, Anna Maria Melhorn. Det er uklart, hvor Esther Margrethe Rhode blev født, men det kan vel tænkes at have været i Vestindien, eftersom hendes far var præst der i 1656.

Vestenskov kirkebog er heldigvis bevaret tilbage fra 1703, og blandt optegnelserne af begravelser i 1707 har jeg også fundet “dend ærværdig og høylærde Mand nu Sl. hos Gud Mag: Lauridz Rhode forrige Sogne præst til Westensch: og Capels Menigheder og Proust for Synderherredt”, som blev begravet den 14. april, 80 år gammel. Jeg har også “googlet” hans navn i forskellige varianter, for at se om der kom nye spor frem, f.eks. fra andre slægtsforskere eller fordi han havde bedrevet noget, der er nævnt et eller andet sted på internettet. På den måde stødte jeg på, at han er nævnt i bemærkningerne til en oversat udgave af Leonora Christina Ulfeldts franske selvbiografi, som findes hos Arkiv for Dansk Litteratur. Hun skriver (med sig selv omtalt i tredje person):

Da man vilde føre hende til Bornholm, var de stakket Tid paa Skibet i Havnen. Hendes Piges Fæstemand, som var Præst, kommer i en Baad og beder for sin Fæstemø. Hun afstaar hende til ham, om hun end derefter ingen Pige havde.

I noterne til bogen (ses hos Arkiv for dansk Litteratur her) fremgår det, at den præst der nævnes kan være Lauritz Andersen Rhode, som blev trolovet og gift med Estred/Esther Ertmannsdatter i Vor Frue kirke i København kort efter at Leonora Christina var blevet sejlet til Bornholm for at sidde fængslet på Hammershus. Hvis dét er rigtigt, så tyder det på, at min 9 x tipoldefar har mødt Leonora Christina, datter af Christian IV.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersen Rhode gifter sig med Estredt Ertmannsdatter.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersøn Rhode gifter sig med Estredt Ertmands daatter.

Jeg har naturligvis opdateret min aneliste med de nye oplysninger om Esther Margrethe Rhodes forældre.

Biologisk familie vs. plejefamilie

29. marts 2013 / / 2 kommentarer
Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861, hvor der står "Selveier Rasmus Hansen" på nr. 23a

Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861 (fra www.gst.dk), hvor navnet “Selveier Rasmus Hansen” ses skrevet på matr. nr. 23a

Min oldemor voksede ikke op hos sin biologiske familie men havde i stedet en plejefamilie, som hun var glad og taknemmelig for. Da jeg begyndte at slægtsforske, var jeg i høj grad draget mod at finde ud af, hvem hendes biologiske familie var. Det fandt jeg så ud af – og nye ting dukker stadig op. Det er dén familie jeg har sat på min anetavle, fordi jeg synes, at det er de mennesker der har været årsag til at nye generationer er blevet født, der skal være dér.

Når man skal dykke ned i en persons eller families historie, bliver det for mig mere relevant at beskæftige sig med eventuelle plejeforældre, venner, naboer og andre menneskelige relationer som personen har haft og som har påvirket deres liv i større eller mindre grad. Jeg har for længst afdækket hvor og hvornår min oldemors plejeforældre (Rasmus og Anna) var født, hvad deres forældre hed og få andre basale ting. Men nu er jeg gået i gang med at finde ud af, hvem deres forfædre var. Det er godt nok ikke mennesker jeg vil sætte på min egen anetavle, men jeg synes at det hører med til historien at finde ud af, hvilken slægt Rasmus og Anna var rundet af. Det har måske i en eller anden grad betydet noget for, hvem Rasmus og Anna blev som mennesker og hvad de gav videre til deres plejebørn.

Et spørgsmål at stille var, hvorfor Rasmus blev kaldt “Selvejer”, som jeg har hørt fortalt siden jeg var barn. Og nu da jeg har fundet tilbage til hans oldeforældre (født i midten af 1700-tallet) viser det sig, at også Rasmus’ farfar og oldefar havde tilnavnet “Selvejer”. Familien boede i flere generationer i Gloslunde by og sogn i Lollands Sønder herred. Tidsmæssigt passer det sådan, at det kunne være Rasmus’ oldefar, som også hed Rasmus (Rasmus Hansen), der er gået fra at være fæstebonde til at eje sin egen gård, og dermed har fået tilnavnet Selvejer, men det skal jeg have undersøgt nærmere. Denne nye oplysning har dog bekræftet mig i, at det kan betale sig at dykke ned i en plejefamilies slægt, da det kan være med til at forklare nogle af de “historier” der er gået i arv fra den ene generation til den anden – uanset om næste generation har været blodbeslægtet eller for eksempel et plejebarn.

Endnu et skolebillede af min oldemor

19. oktober 2012 / / 5 kommentarer

Det er skønt når nogen læser min blog og gider at dele oplysninger der kan bidrage til slægtshistorien. Mit indlæg i går om min oldemor og Kaj Munk afstedkom, at jeg fik kendskab til et skolebillede, hvor vi med sikkerhed ved, at Kathrine er med. Det var min mors fætter, der havde en elektronisk kopi liggende på sin computer. Og nu har jeg så også fået en kopi. Det er jeg rigtig glad for.

Kathrine er formodentlig omkring 14 år på det “nye” skolebillede. Billedet må næsten være fra Græshave skole, som var den skole hun gik på, efter at hun havde været forbi Vejleby i to år da hun var 10-12 år gammel. For at prøve at finde ud af, om det er Kathrine der også er med på billedet fra Vejleby Skole, har jeg lavet en ny billedcollage med tre billeder af Kathrine.

3 billeder af Kathrine

Til venstre: Pigen på skolebilledet fra Vejleby, muligvis Kathrine ca. 11 år gammel. I midten: Kathrine ca. 14 år gammel. Til højre: Kathrine ca. 33 år gammel.

Jeg har valgt at erstatte billedet af den 18-årige Kathrine med billedet af den 14-årige Kathrine og sammenligne med det billede, hvor Kathrine er ca. 33 år gammel. Det har jeg gjort, fordi den måde hun holder sit hoved på som 33-årig også ses på billedet fra da hun er 14. Og så er billederne alle sammen hverdagsagtige, taget udendørs, hvorimod billedet af Kathrine som 18-årig (se forrige indlæg) så ud til at være taget i et atelier, hvor hun har iklædt sig særligt pænt tøj og måske sat håret mere pænt end hun gjorde normalt.

Selvom den skrå og lettere nedbøjede hovedhældning ikke helt ses på billedet af pigen fra Vejleby Skole, så mener jeg faktisk stadig – ud fra denne nye collage – at det med stor sandsynlighed er Kathrine.

Min oldemor og Kaj Munk

18. oktober 2012 / / 4 kommentarer

En af historierne i min familie handler om, at min oldemor havde gået i skole med Kaj Munk. Det skulle være sikkert og vist, men jeg havde indtil i fredags ikke fundet det dokumenteret i nogle skriftlige kilder. Jeg havde egentlig heller ikke rigtig ledt efter beviset, for jeg vidste ikke helt hvilken skole det kunne dreje sig om. Min oldemor, Kathrine, var født i 1896 og boede i Græshave/Gloslunde-området på Lolland. Kaj Munk var født i 1898 og boede fra han var 5 år gammel i Opagerskov på Lolland og gik i skole dels i Opager og dels i Vejleby. Det var alligevel et lille stykke vej fra Græshave/Gloslunde.

Men så stødte jeg på en oplysning i folketællingen 1911, hvor min oldemor boede i Øster Skovby under Græshave sogn. Her stod, at hun var kommet til sognet i 1908 fra Vejleby. Hvis hun havde været i Vejleby, måtte hun jo næsten have gået i skole med Kaj Munk dér. Og ganske rigtigt, i en elevprotokol fra Vejleby Skole står der, at hun har gået på skolen fra 28. marts 1906 til 29. januar 1908. Kaj Munk gik på samme skole fra januar 1907 til maj 1910, så de gik altså i skole sammen i 10 måneder, da Kathrine var 11 år gammel og Kaj var 9.

Oplysningerne fra elevprotokollen har jeg fået af Søren Daugbjerg, som har skrevet en fin bog om landsbyskolelæreren Martinus Wested på Vejleby skole (udkommet 2003 på Poul Kristensens Forlag), herunder også hans forhold til Kaj Munk. Bogens forsidebillede er en opstilling af elever på Vejleby skole fra cirka det tidspunkt hvor min oldemor gik på skolen. Årstallet hvor billedet er taget, kendes ikke nøjagtigt, men jeg mener at have spottet min oldemor (og Kaj Munk) på billedet.

Jeg har zoomet ind på min oldemor og lavet en billedcollage for at sammenligne pigen på skolebilledet med to senere billeder af min oldemor. Jeg synes at der er en så stor lighed, at jeg næsten godt tør konkludere, at det virkelig er min oldemor, der er med på skolebilledet.

Tre billeder af Kathrine

Til venstre: Pigen på skolebilledet fra Vejleby - er det Kathrine? I midten: Kathrine ca. 18 år gammel. Til højre: Kathrine ca. 33 år gammel.

Jeg har ikke tidligere set billeder af min oldemor fra hendes barndom, hvis man ser bort fra et billede, hvor hun er ca. 1 år gammel, og dermed ikke rigtig har udviklet sine ansigtstræk endnu. Heldigt, at hun gik i skole med Kaj Munk og dermed (måske) kom på forsiden af en bog om deres fælles lærer på Vejleby Skole!

Et arvestykke

1. oktober 2012 / / 0 kommentarer

Min far gav mig en bog i går. Ikke en hvilken som helst bog, men en meget gammel bog, som jeg nu er blevet den 6. dokumenterede ejer af. Alle foregående ejere af bogen er mine forfædre i direkte linje – min far, min farfar, min oldefar, min tipoldemor og min tiptipoldefar. Og vi har alle sammen skrevet vores navn i bogen. Min tiptipoldefar skrev på første blad:

Denne Bog tilhører
Jensen Pedersen
Østerbye
4 Linie Bataillion
2 Compagnie No 82

Han hed egentlig Jens Pedersen, så hvorfor han har skrevet “Jensen Pedersen” ved jeg ikke. Måske var det noget han blev kaldt. Jeg ved ikke hvornår han fik bogen, men det kunne tyde på, at det var forud for hans soldatertid eller før hans deltagelse i en af de slesvigske krige, siden han har skrevet sit militære tjenestested og nummer. Familiehistorien vil vide, at han deltog i krigen 1864 og blev såret under slaget ved Sankelmark, men jeg mangler at undersøge, om det findes dokumenteret.

Arvestykke bogens første side

Min tiptipoldefars inskription i bogen. (Klik på billedet for at se i større format.)

Bogen har mistet sit omslag undervejs igennem de ca. 150 år den har været i familiens eje. Og den hænger kun lige sammen i bladene. Den indeholder forskellige små fortællinger og beretninger, som tilsyneladende har et kristent omdrejningspunkt. Jeg googlede nogle af titlerne og fandt på Google Books, i “Dansk Litteraturtidende for Aaret 1822” en liste over “Smaa Skrivter, udgivne af Tractatselskabet i Lyngbye”. Det ser ud til at de fleste, hvis ikke alle, af bogens fortællinger står på denne liste – dog i en lidt anden rækkefølge. Og i bogen findes nogle fortællinger, som ikke findes på listen over de små skrifter, som formodentlig blev udgivet i 1822. Jeg tror, at der må være tale om en senere genudgivelse med tilføjelse af flere skrifter. De fleste enkelte fortællinger har sit eget titelblad, hvorpå det fremgår hvor og hvornår de er trykt. De ser ud til alle at være trykt hos bogtrykker Christopher Græbe i København, seneste trykningstidspunkt angivet er år 1833. Jens Pedersen var født i 1830, så det kan vel også tænkes, at bogen har haft en ejermand mere – nemlig Jens’ far eller mor, der har givet den til Jens. Men det er kun en spekulation.

Arvestykke-bogen

Titelblad til første fortælling i bogen samt tidligere ejeres inskriptioner. (Klik på billedet for at se i større format.)

Der er til gengæld mere belæg for at hævde, at bogen egentlig har haft to yderligere ejere undervejs på sin rejse gennem generationerne. Min tiptipoldemor arvede bogen da hendes mand, Jens Pedersen, døde i 1883. Det var derfor hende, der gav den videre til datteren, Karoline Petersen, i 1891. Karoline var da 21 år gammel. Karoline gav den videre til sønnen, Jens Ove Karlsen, da han var 17 år gammel i 1922. Han passede på bogen i 48 år og gav den videre til sin ældste søn, Jens Jakob Karlsen, i 1970. Jens Jakob var da 37 år gammel. Da Jens Jakob døde i 1989 blev det hans enke, Ketty Agnete Karlsen, der automatisk arvede bogen, men hun gav den straks videre til sønnen, Jens Erik Karlsen, som da var 37 år, samme alder som hans egen far havde, da han fik bogen. Og nu har jeg så, 36 år gammel, arvet bogen af min far. Og jeg vil passe godt på den, så jeg en dag kan give den videre til min nevø eller niece, hvis jeg ikke selv får børn.

« Ældre indlæg Nyere indlæg »

© 2024 alda.dk

Tema af Anders Noren — Op ↑