Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Kategori: Efterslægt (Side 2 af 2)

Johan Peter Svensson

Min svenske tipoldemors søskende 1: Ældste bror, Johan Peter Svensson.

Johan Peter blev født 23. januar 1855 i Nörra Förlösa under Åby sogn lidt nord for Kalmar.

I en alder af godt 18 år flyttede Johan Peter fra sin families hjem i Åby i september 1873 til Tillberga hvor han fik tjeneste i Hedensberg. Et år senere, i 1874, flyttede den 23-årige Emma Maria Pettersson til samme sted fra Simtuna. Emma og Johan blev kærester, Emma blev gravid omkring nytåret 1876, og det førte til et bryllup den 20. august 1876 og fødslen af deres første barn, Carl Johan, den 8. oktober 1876.

Læs mere

Min svenske tipoldemors søskende

Da det svenske ArkivDigital en weekend i januar havde et tilbud om at søge gratis i deres kilder, satte jeg mig for at finde ud af lidt mere om Johanna Christina Andersson, min svenske tipoldemors søskende.

Jeg vidste lidt om dem i forvejen, idet bodelingen efter deres mor i 1923 kunne fortælle, hvor de befandt sig på dette tidspunkt;

  1.  Broderen Johan Peter Svensson (68 år) stod som forhenværende jordbruger i Tillberga Hedensberg.
  2. Søsteren Emma Augusta (67 år) skulle være gift med snedkeren Teodor Karlsson og være bosat på Baggensgatan 13 i Kalmar.
  3. Søsteren Anna Lovisa (65 år) skulle være gift med den forhenværende bygmester N. Granqvist og være bosat på Gröndal 3 i Stockholm.
  4. Broderen Sven August Svensson (62 år) stod som pakmester boende Hjärnegatan 8 i Stockholm.
  5. Søsteren Maria Sofia (59 år) var gift med vagtmester Th. Lundqvist og boede i Drottninggatan 80 i Stockholm.
  6. Broderen Karl Gustav Svensson (57 år) var landarbejder i Vesterås.
  7. Søsteren Karin Emilia Svensson (54 år) var ugift, boende Folkungagatan 80 i Stockholm.
  8. Og endelig var broderen Anders Magnus Svensson (52 år) opført som montør, boende Karlsgatan 28 i Vesterås

Læs mere

Martha på døvstummeinstituttet i Fredericia

Jeg har brugt lidt sommerferietid på landsarkivet i Viborg. Min tipoldefars kusine, Martha Carlsen, blev undervist på døvstummeinstituttet i Fredericia i perioden 1894 til 1901, og jeg ville gerne vide lidt mere om hendes tid dér. Arkivet fra “Det kgl. Døvstummeinstitut i Frederica”, som instituttet retteligt hed, befinder sig ved Landsarkivet for Nørrejylland, og da Viborg også er en hyggelig by at opholde sig i, drog jeg dertil på et tre-dages ophold.

Lad mig først lige præsentere Martha: Hun blev født 24. marts 1882 i Bønnet i Vesterborg sogn på Nordvestlolland som 5. fælles barn af Ane og Hans Christian Carlsen (Hans Christian var søn af Karl Hansen, som jeg har skrevet en længere artikel om). Samme år som Martha blev født, åbnede sukkerfabrikken i Nakskov, og det tyder på, at Hans Christian Carlsen snart fik job som arbejdsmand på sukkerfabrikken. Familien flyttede til Nakskov i løbet af Marthas to første leveår.

Via døvstummeinstituttets arkiv har jeg fundet ud af, at Martha var syg som ganske lille; det oplyses, at hun fik “stivhed i nakken med krampe” da hun var ca. ½ år gammel, og at hun først lærte at gå helt som 6-årig. Det antages, at hun blev døv som følge af sygdommen da hun var ½ år gammel. I 1893, da hun er 11 år gammel, vurderes hun som “rask på sjæl og legeme”, og ved helbredsundersøgelsen, da hun kommer til Fredericia i september 1894, finder man hendes ernæringstilstand god. Man finder dog også, at hun muligvis har en udposning på hovedpulsåren eller i hvert fald en væskefyldt knude ved brystbenet i venstre side. I 1897 noterede instituttet også en 12 dages sygeperiode for Martha, hvor hun havde smerter i hjerteregionen. Martha kom til at leve til hun var 72 år gammel, så problemerne omkring brystben, hovedpulsåre og hjerte har næppe været alvorlige.

Der blev indført undervisningspligt for døve børn i 1817, og på det tidspunkt hvor Martha var barn, var det normalt, at man som døvstum kom til en forskole i Fredericia som 8-årig. Af endnu ukendte årsager var Martha dog blevet 12 år gammel, da hun blev optaget på døvstummeinstituttet i 1894. Hun ankom dertil den 3. september 1894 for at begynde undervisning og uddannelse. Da familien ikke selv havde midlerne til at betale for Marthas undervisning og ophold på instituttet, betalte amtsfattigkassen de 70 kr. i kvartalet det kostede.

Undervisningen på døvstummeinstituttet i Fredericia foregik efter talemetoden – i modsætning til tegnmetoden. Det vil sige, at eleverne blev oplært i at tale og formodentlig også  i at mundaflæse. En af prøverne i forberedelsesklassen var at udtale forskellige ord. Mens man gik i forberedelsesklassen boede man på instituttet. Senere var det almindeligt at man kom ud i et plejehjem, dvs. hos en familie i Fredericia, som modtog kostpenge for at have døvstumme elever boende. I Marthas tilfælde boede hun i perioden fra 3. juli 1898 til 31. marts 1900 hos en enkemadam Albertsen sammen med en 3 år yngre pige fra samme klasse som Martha. Ellers boede hun på instituttet, der lå i Dronningensgade i Frederica.

De nærmere detaljer om hvordan Marthas tid på døvstummeinstituttet er forløbet, kender jeg ikke. Men jeg vil ved lejlighed finde ud af, om der eksisterer beretninger om livet og dagene på instituttet. Hvordan Martha befandt sig på instituttet ved jeg heller ikke meget om, men jeg fandt i døvstummeinstituttets arkiv to breve fra hendes far – og det ene indikerer, at Marthas humør ikke altid var på toppen. Brevet er dateret 8. september 1895, dvs. umiddelbart efter at Martha er kommet tilbage til sit 2. år på instituttet efter en sommerferie i Nakskov, og det lyder:

Hr. Jørgensen

Jeg tillader mig at spørge om hvoledes det gaar med Martha siden vi er rejst hjem for hun var jo noget bedrøvet da vi rejste.

Jeg tillader mig at spørge om Hr. Jørgen[sen] vilde meddele Martha om at hendes ælste Søster Hanne har faaet Plads her over til November hos Hr. Gæstgiver Nissen Gottersgade.

En venlig [hilsen] til Martha fra hendes Forældre og Søstre

H C Carlsen

Den 17. juli 1901 bliver Martha konfirmeret i Trinitatis kirke i Fredericia som afslutning på 6. klasse. Af en vidnesbyrdprotokol fra døvstummeinstituttet fremgår det, at man har “fundet det rigtigst at lade hende blive konfirmeret fra 6te klasse” fordi hun nu er blevet 19 år. Hendes religiøse kundskaber er i orden til at hun kan blive konfirmeret og generelt får hun karaktererne “god” eller “meget god” (Ørsteds skala). Det fremgår endvidere, at hun pga. sin modenhed let fulgte med i undervisningen i de første klasser, men at hun senere blev overhalet af de mere kvikke elever. De øvrige kvindelige elever, der var startet samme år som Martha blev først konfirmeret året efter, efter 7. klasse.

Den 18. juli 1901 kunne Martha så vende tilbage til Nakskov, og hun kom senere til at arbejde som syerske. På døvstummeinstituttet lagde man stor vægt på at eleverne lærte håndarbejde, så de derigennem kunne finde et fremtidigt erhverv. Ud fra de breve jeg stødte på i døvstummearkivets arkiv, tyder det på, at syerske var en ret almindelig profession blandt de kvindelige elever. I hvert fald var der mange tidligere elever der senere fik hjælp til at anskaffe sig en symaskine, så de kunne leve af at sy.

Martha døde den 2. september 1954 i Nakskov som “aldersrentenyder, fhv. syerske”. Hun blev aldrig gift, men fik i 1908 en datter, Else Carlsen, hvis far ikke blev noteret i kirkebogen.

 

Et brev med en nekrolog

Just hjemkommet fra et par feriedage i Nakskov, fandt jeg i dag i min postkasse et brev fra University of Wisconsin. Og det skyldtes ikke, at jeg planlægger at studere i Amerika, men at jeg for kort tid siden bestilte en kopi af en nekrolog fra Stevens Point Daily Journal.

Efter at jeg fandt min tip-3-oldefar, Mads Rasmussen Greve, i Winneconne, Wisconsin, har jeg arbejdet på at finde efterkommere af ham i Amerika, så jeg om muligt kan få kontakt til nulevende slægtninge. Nekrologen, jeg havde bestilt, kan måske være med til at opnå dette. Det var nemlig en nekrolog over Mads Rasmussen Greves datters svigersøn, Wesley Preston Stow, gift med Anna Louise Madison.

Nekrolog over Wesley Preston Stow

Nekrolog over Wesley Preston Stow fra Stevens Point Daily Journal 4. maj 1953

Nekrologen fortæller ikke så meget, men en vigtig oplysning er navnene og bostederne for Wesleys børn – John Stow i Amherst, og Laura Peskie i Oshkosh. Nu kan jeg begynde at lede videre efter deres eventuelle efterkommere.

Den fulde tekst i nekrologen lyder (se også billedet):

Funeral services for Wesley Preston Stow, 91, town of Lanark, were conducted at 2 o’clock Tuesday afternoon at the Holly funeral home, Waupaca.
Rev. Elmer Larson, pastor of the Scandinavia Lutheran church, was in charge. Burial was in the Sheridan cemetery.
A farmer, he died last Friday evening at his home after a short illness.
He was born Jan. 27, 1862, in the town of Farmington, Waupaca county.
The survivors are his widow; a son, John Stow, Amherst, Route 1; and a daughter, Mrs. Laura Peskie, Oshkosh.

Hvis andre har slægt i Portage eller Waupaca county i Wisconsin kan man måske være heldig at finde henvisninger til en nekrolog, et statsborgerskab eller en folketælling på University of Wisconsins “Central Wisconsin Genealogy Index“, hvor jeg fandt Wesley Stows nekrolog. Jeg betalte $10 (med Visa-kort) for at få en kopi af nekrologen tilsendt.

If any descendent of Wesley Preston Stow reads this post, please get in touch with me as I am very interested in knowing more about my gr-gr-gr-grandfather’s American family. He was Mads Rasmussen, whose daughter Karen Sophie Vilhelmine Madsen went with him to Wisconsin. Karen’s daughter Anna married Wesley Stow.

Nyere indlæg »

© 2024 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑