Indlæg tagget Fejø

Toldkontrollør Almers afkom

26. februar 2012

En martsdag i 1810 druknede min 5 x tipoldefar i en brønd i Vesterby på Fejø. 11 måneder senere døde hans enke. De blev hhv. 56 og 48 år gamle og efterlod sig fire børn der var 25, 22, 20 og 13 år gamle i 1811. Jeg har brugt lidt tid på at finde ud af, hvad der siden hændte de fire søskende, og der dukkede fire ret forskellige skæbner op.

Ældste barn (min 4 x tipoldemor) hed Anna Margrethe Almer. Det var hende, der giftede sig med enkemanden fra Femø, mens familien stadig boede på Ærø – og muligvis var hun den der trak familien med fra øen syd for Fyn til øen nord for Lolland. Da hendes mor døde i 1811 havde Anna Margrethe Almer allerede født tre børn, hun var gravid med det fjerde, og senere fulgte ni børn mere – i alt 13 børn i en periode på 21 år (1807 -1828)! Et af børnene døde som spæd, men året 1829 blev særligt skæbnesvangert for famlien; i januar døde 2. ældste søn knap 20 år gammel, i april døde børnenes far, gårdmand Knud Laurits Nielsen i Østerby, og i juni døde Anna Margrethe Almer, kun 43 år gammel. Syv ukonfirmerede børn var dermed forældreløse, men havde dog 4 søskende i alderen 17-22 år.

Frederik Almers 2. ældste datter hed Severine Christine Nicoline Almer, og hun var relativt nygift da hendes far døde i 1810. Som sin ældre søster havde hun giftet sig med en gårdmand – Peiter Christensen i Vesterby på Fejø. Deres første barn blev født et halvt år efter at Severines far var død, og blev således kaldt Frederik efter sin morfar. Han døde dog kun 18 uger gammel i januar 1811, ca. 3 uger inden hans mormor døde. Severine og Peiter Christensen fik senere fem børn mere, inden Peiter døde i 1826 i en alder af 47 år. Fire år senere giftede den nu 41-årige Severine sig igen. Hendes nye ægtemand var Niels Iversen, som var enkemand, 54 år gammel og tidligere færgemand med eneret på overfarten af personer, korn og kreaturer fra Fejø til Kragenæs på Lolland. Han stod nu for bådbefordringen af post. Efter et års ægteskab døde Niels Iversen dog i 1831, og Severine blev enke for anden gang. Hun levede endnu 41 år som almisselem på Fejø og døde i 1871, 82 år gammel.

Frederik Almers 3. datter hed Christiane Elette Christine Almer, og da forældrene døde opholdt hun sig på Møn. Måske har hun allerede da opholdt sig hos overbetjent ved toldvæsenet, Frello Frellsen i Stege. Frello Frellsen var en ven eller bekendt af familien fra tiden på Ærø. Således var Christianes far (Frederik Almer) fadder til Frello Frellsens søn, Frederik Krag Juel Vind Frellsen, da han blev døbt i Ærøskøbing i januar 1791 – i øvrigt samme år som Christiane blev født. Christiane giftede sig i 1817 med Frederik, og i kirkebogen blev det noteret, at hun opholdt sig hos Frederiks far, overbetjent Frellsen i Stege. Frederik Frellsen var blevet udlært købmand og havde i 1816 etableret sig som selvstændig købmand i Stege. Christiane fødte fire børn fra 1818 til 1824, og der var således ikke så mange munde at mætte, som der havde været for især hendes ældste storesøster. Så fremtiden kunne umiddelbart se lys ud for det unge par. Men hendes mand skulle vise sig at blive en af datidens formodentlig største smuglere. Han startede allerede i 1823 med at smugle korn til det brændevinsbrænderi han havde sammen med sin købmandshandel. Og selv om han og hans hjælpere blev opdaget, fortsatte han tilsyneladende ad sin nye, alternative karrierevej, som førte til, at han i 1835 mistede sit borgerskab som købmand i Stege. Man skulle dengang have borgerskab i en købstad for at måtte drive handel eller håndværk, så det har været en straf som hele familien kunne mærke – ligesom de høje bøder der skulle betales eller afsones, også i høj grad må have påvirket familielivet. Familien Frellsen flyttede herefter til København, men Frederik Frellsen fortsatte sine smuglerier. Han havde nu ikke længere behov for korn til sit brændevinsbrænderi, så han kastede sig over klude, som dengang var en vigtig råvare i papirindustrien og derfor belagt med udførselsforbud. Senere var det spillekort han smuglede, og han begyndte efterhånden at operere over en stor del af Sjælland og omliggende øer. Der findes en ganske velskrevet artikel om Frederik Frellsens meritter som smugler, trykt i Zise (Toldhistorisk Tidsskrift) 1983, nr. 2 (En mønsk storsmugler på Sjette Frederiks Tid, af Bent Rohde Jensen), og ud fra denne artikel forestiller jeg mig, at den 3. Almer-pige fik et noget hårdere liv end hun havde set for sig, da hun stod foran alteret ved siden af Stege-købmanden den 28. december 1817. Christiane og Frederik døde begge i 1856, med kun 7 ugers mellemrum og begge 65 år gamle.

Frederik Almers 4. barn var en søn, som også hed Frederik. Han opholdt sig også på Møn i 1811, da moderen døde. Hvor længe han opholdt sig dér, og om han muligvis også opholdt sig hos familien Frellsen ved jeg ikke. Men han blev udlært snedker og kom til København noget tidligere end sin søster; i 1826 giftede han sig i Garnisonskirken med Susanna Dorthea Møller. I sommeren 1832 tog de og deres 5-årige søn til Amerika, hvor de opholdt sig en kort periode i New York og senere slog sig ned i den lille by Independence i New Jersey. Frederik arbejdede som møbelsnedker, og familien blev forøget med yderligere tre sønner og en datter. Frederik døde i 1870, 72 år gammel, og hans kone i 1878, 78 år gammel. Udvandringen fra Danmark til Amerika tog først rigtigt fart efter den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), så Frederik og hans familie har været en relativt tidlig dansk udvandrerfamilie.

Digt til min 5 x tipoldefar

18. februar 2012

I bogen “Træk af Marstals historie i skildringer og billeder” af C.T. Høy fra 1913 har jeg fundet et digt skrevet af skoleholder Hans Andresen i 1798 “Til hr. Lieutnant Almer”. Det har titlen “Med en Levkøje, sigtende til en Kanariefugl” og lyder således:

Far nu vel! Du min Levkøje;
Som kan Syn og Lugt fornøje,
Som jeg ømt opelsket har.
Jeg dig villig nu hensender
Udi Deres værdig Hænder,
Hvor din Plads vil blive rar,
Der, hvor mange yndig’ Sanger
I Arrest som arme Fanger
Sidder muntre, glad i Ro,
Og lar deres Tone høre,
Saa den fylder hvert et Øre
Udi Hauge, Hus og Bo.
Med deer Røst og liflig Stemmer
De selv Mennesket beskæmmer,
Som Gud har i Frihed sat.
Gid jeg en af disse smukke
Kunde ud af Fængslet lukke!
Og jeg maatte faa den fat!
Den vist vilde i mit Kammer, -
Naar mig daglig stedse rammer
Møjsomt Værk og Hjernebrud, -
Med sin Sang mig ofte røre
Lettelse i Sindet føre
Ved at tænke paa min Gud!

Digtet er dateret “Marstal, 12. Septbr. 1798″ og forfatteren, Hans Andresen, skulle ifølge bogen have været “sin Tids meget skattede Poet i Marstal”. Digtet var et blandt flere “lejlighedsdigte” forfattet i perioden 1775-1820. Hvad lejligheden skulle være for at have skrevet ovenstående digt til løjtnant Almer giver bogen ingen forklaring på.

Når jeg læser digtet, fornemmer jeg, at der siges et vemodigt forvel, der er en længsel og til sidst en trøst ved at tænke på Gud. Og faktisk mistede løjtnant Almer i februar 1798 sin tvillingesøn, Christian (den anden tvilling, Frederik, overlevede), så måske dette var anledningen til at der blev skrevet et trøstende digt til ham.

Løjtnant Almer hed Frederik (Friderich) til fornavn, og ud over at være løjtnant var han toldkontrollør i Marstal 1790 til 1806 – og min 5 x tipoldefar. Han var født 1754 i Ribe som søn af ritmester og premierløjtnant Dionysius Nicolai Almer og hustru Anna Margrethe Brasen. Der var egentlig banet en god karrierevej for Frederik Almer, da han som 14-årig i 1769 blev optaget på Landkadetakademiet, men han blev smidt ud i december 1769, efter at han havde stjålet fra en anden elev ved akademiet. Han fik alligevel en militær karriere, formodentlig først som menig, hvorefter han arbejdede sig op til sekondløjtnant i det holstenske rytterregiment, hvorfra han blev afskediget med 96 rigsdaler i pension i 1785 efter at have brækket sit ben under eksercering med heste. Han var da 31 år. Omkring samme tidspunkt giftede han sig med Nicoline Christine Mortensen. Vielsessted og -dato kendes foreløbig ikke, men parrets første kendte barn døbtes 1.1.1787 i Marstal.

I Generaltoldkammerets arkiv på Rigsarkivet findes flere ansøgninger fra Frederik Almer fra perioden 1787-1790, hvor han søgte om at få et civilt embede, da de 96 rigsdalers pension ikke rakte til at forsørge familien i Marstal. De mere og mere desperate ansøgninger bar frugt i 1790, hvor han fik toldkontrollørembedet i Marstal.

Efter 16 år som toldkontrollør i Marstal gik Frederik Almer med til at afstå embedet i 1806, da han efterhånden var blevet for svagelig til at varetage opgaven på forsvarlig vis. Han fik en årlig pension på 150 rigsdaler. Formodentlig samme år flyttede han og hustruen til Fejø sammen med deres ældste datter og hendes mand. Datteren blev gift i Marstal den 31. oktober med en enkemand, som oprindeligt kom fra Ærø, men havde boet på Femø med sin første kone.

Frederik Almer døde i 1810 ved en tragisk ulykke, hvor han druknede i en brønd i Vesterby på Fejø. Året efter døde hans kone.

Martha fra Fejø og “Davids Samling”

8. januar 2012

Jeg er så småt begyndt at gennemgå en kasse med gamle billeder og papirer som min fars faster har overdraget til mig. Deri findes flere interessante ting fra min farfars familie.

Maren og Lars Karlsen med familie 1924

Maren og Lars Karlsen med familie ved guldbrylluppet på Fejø i 1924

Jeg er ikke nået meget længere end til ovenstående billede fra mine tiptipoldeforældres guldbryllup i 1924. Jeg kendte godt til billedet i forvejen og havde en elektronisk kopi fra et andet familiemedlem. Men nu hvor jeg stødte på billedet igen, fik det mig til at undersøge, hvad jeg egentlig vidste om Maren og Lars Karlsens børn.

Jeg kiggede blandt andet på deres yngste barn, Martha Larsine Karlsen, født 12. april 1895 på Fejø. Jeg ved ikke med sikkerhed, om hun er med på billedet, men jeg har en anelse om, at det kan være den højeste kvinde øverst i venstre side af billedet, ved siden af flagstangen. Min farfars fætter har brugt meget tid med at undersøge “Karlsen-slægten fra Fejø”, og jeg har et mere end 10 år gammelt ufærdigt udkast til denne slægtshistorie. Det afslørede dog ikke meget om Martha, så jeg gik selv i gang med at finde lidt flere spor efter hende.

Det der var interessant at finde ud af var, hvordan hendes liv formede sig efter at hun flyttede hjemmefra – noget som formodentlig er sket omkring konfirmationstidspunktet i 1909. Via Politiets Registerblade (politietsregisterblade.dk) fandt jeg ud af, at hun var kommet til København i 1915 fra Nakskov. I et år, fra november 1915 til november 1916, tjente hun hos en sagførerfamilie Lund i Østersøgade 102, 4. sal, th. Familien bestod af to sønner, der var overretssagfører og sagførerfuldmægtig, samt deres mor, som havde været enke siden 1908.

Efter at have været hos familien Lund i et år, kom Martha i november 1916 i tjeneste hos højesteretssagfører Christian Ludvig David på Vester Voldgade 109, 2. sal. Han var i slutningen af 30′erne og ugift. Martha forblev i tjeneste hos højesteretssagfører David, indtil hun blev gift i 1922. Efter 2½ år flyttede C. L. David til ejendommen Kronprinsessegade 30, som han havde købt et par år tidligere. Her fortsatte han den samling af kunst, som han igennem nogle år havde erhvervet sig – og her blev “Davids Samling” åbnet for offentligheden i 1948.

Martha blev som nævnt gift i 1922. Hun giftede sig med tømrer Mads Hansen Madsen i Trinitatis kirke, og de flyttede til Matthæusgade, først nr. 38, siden nr. 44. Da deres datter, Elisabeth, blev døbt i 1928, stod C. L. David fadder i Skt. Matthæus kirke, så Martha havde formodentlig bevaret kontakten med sin tidligere arbejdsgiver. Og hun færdedes også stadig i “sagførerkredse”, idet det af folketællingen 1930 fremgår, at hun havde kontorrengøring hos en sagfører i Frederikshavns Kanal 18.

Martha fik desværre et ret kort liv, idet hun døde allerede i 1934 som 38-årig. Men jeg synes at det er spændende og interessant at hun, der var barnebarn af en fattig, lollandsk mand, der sad i forbedringsanstalt og tugthus i 13 år af sit liv, kom til at tjene hos nogle fornemme og formuende familier i hovedstaden. I Davids hjem må hun have set mange eksotiske og fine kunstgenstande af en slags som ingen i familien tidligere havde set. Nu må hendes brors tipoldebarn også snart en tur ind til Kronprinsessegade 30 og se nærmere på “Davids Samling”!

To nye aner

29. august 2004

Via et forum for slægtsforskning på Fejø, Femø og Askø i Smålandshavet nord for Lolland har jeg fundet lidt flere oplysninger om min ane Knud Lauritz Nielsen (ane 132) samt navnene på hans forældre (ane 264 og 265). Selvom oplysningerne er andenhånds, har jeg tilføjet dem på min aneliste, da jeg regner med, at de er rimeligt pålidelige.