Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Tag: mormoner

Aunt Mary

For ca. 5 år siden kom jeg på sporet af, at min tip-3-oldefar, Karl Hansen, havde en søster, Karen Sophie Hansdatter, der blev mormon i 1850’erne, kort efter at der var indført religionsfrihed i Danmark. Jeg har fortalt hendes historie her. Jeg forskede en del i hendes børn og børnebørns skæbner, og jeg endte sågar med at tage en tur til Canada, for at møde nogle af hendes efterkommere, som i dag stadig bor i området, hvor datteren Caroline Jensdatter slog sig ned i 1890’erne (Cardston, Albertase på kort).

Det er svært ikke at blive grebet af de historier der dukker op, når man begynder at grave i kilderne. Mormonerne er rigtig gode til at værne om familiehistorier, så jeg kunne finde adskillige brudstykker, som samlet gav et godt indblik i rejsen fra Danmark til Amerika og videre til Canada og det liv de levede så langt fra Danmark. Og nu har jeg fundet lidt mere via Ancestry.com, hvor en anden slægtsforsker har lagt et par dokumenter op, der fortæller om en mormonfamilie i anden halvdel af 1800-tallet.

Læs mere

Mormoner i familien

En søster til min 3 x tipoldefar, Karl Hansen, blev tilsyneladende mormon på sine ældre dage. I hvert fald er hun opført på en liste over passagerer på et skib, der bragte danske mormoner til Amerika i 1862. To af hendes døtre og en søn blev mormoner i 1850’erne og 1860’erne, så der har i hvert fald været “missionærer” omkring hende. Jeg har sammenskrevet, hvad jeg foreløbig ved om Karen Sophie Hansdatter.

© 2024 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑