Indlæg tagget Møn

Når virkeligheden viser sig at være en anden

12. oktober 2015

Jeg har længe forberedt mig på at skulle skrive dette indlæg. Dels er tiden bare fløjet af sted med andre ting, dels var der lige noget jeg skulle fordøje. Jeg synes at jeg generelt har været ret omhyggelig i min forskning, men alligevel skete det for mig – at jeg fik knyttet en forkert familie til slægtstræet.

Det er anerne til min tip-oldefar, Hans Sofus Alexander Nielsen, som jeg havde fået helt forkert fat i. En anden slægtsforsker gjorde mig meget venligt opmærksom på dette ved at spørge, hvordan jeg kunne få Carl Vilhelm Georg Michelsen og Adolphine Georgine Petersen til at være forældre til Hans Sofus Alexander Nielsen. Efter at have nærstuderet kilderne, måtte jeg stille mig selv det ganske samme spørgsmål. Hans Sophus Alexander Nielsen blev født den 29. juli 1880 i Skt. Pauls sogn i København, døbt i kirken den 22. august 1880 – og på en eller anden måde havde jeg fået viklet ham sammen med drengen Angelo Lauritz Johannes Georg Michelsen der blev døbt samme dag.

Hans Sophus Alexander Nielsen i midten med svigersøn Peder Pedersen til højre og barnebarn Hans Pedersen til venstre

Hans Sophus Alexander Nielsen i midten med svigersøn Peder Pedersen til højre og barnebarn Hans Pedersen til venstre

Når jeg ser i kirkebogen i dag på Statens Arkivers hjemmeside (www.sa.dk, hovedministerialbogen København Skt. Pauls sogn 1876 F – 1883 F), står de to drenge end ikke på samme side. Imidlertid var der ikke noget der hed elektronisk adgang til kirkebøgerne på det tidspunkt hvor jeg fejlagtigt fik knyttet drengebarnet Nielsen til forældrene Michelsen; dengang sad jeg på Landsarkivet på Jagtvej og kiggede på mikrokort – og eneste forklaring jeg kan komme på er, at jeg har fået “skubbet kortet skævt” i mikrokortlæseren og pejlet efter dåbsdatoen, så jeg har ramt en helt anden side, da jeg skulle læse forældrenes navne. Nu burde de divergerende efternavne jo have givet mig et hint om, at jeg var forkert på den, men dét fik jeg forklaret for mig selv ved, at Hans Sophus Alexander senere blev bortadopteret til dem der viser sig at være hans rigtige forældre – sømand Lauritz Christian Nielsen og Sidse Dorthea Sørensen i Højby, Ods Herred. Carl Vilhelm Georg Michelsen fandt jeg nemlig død for egen hånd i 1883, så det havde ikke været så mærkeligt, hvis moderen efterfølgende havde bortadopteret sin søn. Ak ja, vil man have tingene til at passe, kan man hurtigt finde forklaringer, og glemmer så i sin iver at stille kritiske spørgsmål og undersøge, om kilderne understøtter de hypoteser man fremlægger.

Nu, hvor jeg har fået fordøjet, at jeg skal slette 1/16 af mine tip-tip-oldeforældre samt deres aner, så ærgrer jeg mig mest over, at jeg ikke så mig rigtigt for, og at jeg ikke senere selv opdagede fejlen, på trods af at jeg ofte har haft en fornemmelse af, at der var noget der ikke rigtigt passede. De aner jeg nu må sige farvel til var godt nok en interessant flok, og med dem ryger umiddelbart også min tilknytning til Samsø og Møn, én af mine 3 jordemødre, min spinkle forbindelse til White Star Line og Titanic og den mystiske Bremer-familie. Uanset at det nu har vist sig, at de alligevel ikke var min familie, så har det været interessant at stifte bekendtskab med dem. Jeg sletter dem heller ikke helt af min slægtsdatabase, for det kunne være at nogen en gang i fremtiden kunne få glæde og gavn af det jeg har gravet frem om dem. Jeg regner med på et senere tidspunkt at lave en lille oversigt over de nu “kasserede” forfædre, som jeg lægger ud her på alda.dk. Foreløbig har jeg slettet dem fra mine anelister og gjort plads til at Hans Sophus Alexander Nielsens rigtige aner kan blive tilføjet.

Toldkontrollør Almers afkom

26. februar 2012

En martsdag i 1810 druknede min 5 x tipoldefar i en brønd i Vesterby på Fejø. 11 måneder senere døde hans enke. De blev hhv. 56 og 48 år gamle og efterlod sig fire børn der var 25, 22, 20 og 13 år gamle i 1811. Jeg har brugt lidt tid på at finde ud af, hvad der siden hændte de fire søskende, og der dukkede fire ret forskellige skæbner op.

Ældste barn (min 4 x tipoldemor) hed Anna Margrethe Almer. Det var hende, der giftede sig med enkemanden fra Femø, mens familien stadig boede på Ærø – og muligvis var hun den der trak familien med fra øen syd for Fyn til øen nord for Lolland. Da hendes mor døde i 1811 havde Anna Margrethe Almer allerede født tre børn, hun var gravid med det fjerde, og senere fulgte ni børn mere – i alt 13 børn i en periode på 21 år (1807 -1828)! Et af børnene døde som spæd, men året 1829 blev særligt skæbnesvangert for famlien; i januar døde 2. ældste søn knap 20 år gammel, i april døde børnenes far, gårdmand Knud Laurits Nielsen i Østerby, og i juni døde Anna Margrethe Almer, kun 43 år gammel. Syv ukonfirmerede børn var dermed forældreløse, men havde dog 4 søskende i alderen 17-22 år.

Frederik Almers 2. ældste datter hed Severine Christine Nicoline Almer, og hun var relativt nygift da hendes far døde i 1810. Som sin ældre søster havde hun giftet sig med en gårdmand – Peiter Christensen i Vesterby på Fejø. Deres første barn blev født et halvt år efter at Severines far var død, og blev således kaldt Frederik efter sin morfar. Han døde dog kun 18 uger gammel i januar 1811, ca. 3 uger inden hans mormor døde. Severine og Peiter Christensen fik senere fem børn mere, inden Peiter døde i 1826 i en alder af 47 år. Fire år senere giftede den nu 41-årige Severine sig igen. Hendes nye ægtemand var Niels Iversen, som var enkemand, 54 år gammel og tidligere færgemand med eneret på overfarten af personer, korn og kreaturer fra Fejø til Kragenæs på Lolland. Han stod nu for bådbefordringen af post. Efter et års ægteskab døde Niels Iversen dog i 1831, og Severine blev enke for anden gang. Hun levede endnu 41 år som almisselem på Fejø og døde i 1871, 82 år gammel.

Frederik Almers 3. datter hed Christiane Elette Christine Almer, og da forældrene døde opholdt hun sig på Møn. Måske har hun allerede da opholdt sig hos overbetjent ved toldvæsenet, Frello Frellsen i Stege. Frello Frellsen var en ven eller bekendt af familien fra tiden på Ærø. Således var Christianes far (Frederik Almer) fadder til Frello Frellsens søn, Frederik Krag Juel Vind Frellsen, da han blev døbt i Ærøskøbing i januar 1791 – i øvrigt samme år som Christiane blev født. Christiane giftede sig i 1817 med Frederik, og i kirkebogen blev det noteret, at hun opholdt sig hos Frederiks far, overbetjent Frellsen i Stege. Frederik Frellsen var blevet udlært købmand og havde i 1816 etableret sig som selvstændig købmand i Stege. Christiane fødte fire børn fra 1818 til 1824, og der var således ikke så mange munde at mætte, som der havde været for især hendes ældste storesøster. Så fremtiden kunne umiddelbart se lys ud for det unge par. Men hendes mand skulle vise sig at blive en af datidens formodentlig største smuglere. Han startede allerede i 1823 med at smugle korn til det brændevinsbrænderi han havde sammen med sin købmandshandel. Og selv om han og hans hjælpere blev opdaget, fortsatte han tilsyneladende ad sin nye, alternative karrierevej, som førte til, at han i 1835 mistede sit borgerskab som købmand i Stege. Man skulle dengang have borgerskab i en købstad for at måtte drive handel eller håndværk, så det har været en straf som hele familien kunne mærke – ligesom de høje bøder der skulle betales eller afsones, også i høj grad må have påvirket familielivet. Familien Frellsen flyttede herefter til København, men Frederik Frellsen fortsatte sine smuglerier. Han havde nu ikke længere behov for korn til sit brændevinsbrænderi, så han kastede sig over klude, som dengang var en vigtig råvare i papirindustrien og derfor belagt med udførselsforbud. Senere var det spillekort han smuglede, og han begyndte efterhånden at operere over en stor del af Sjælland og omliggende øer. Der findes en ganske velskrevet artikel om Frederik Frellsens meritter som smugler, trykt i Zise (Toldhistorisk Tidsskrift) 1983, nr. 2 (En mønsk storsmugler på Sjette Frederiks Tid, af Bent Rohde Jensen), og ud fra denne artikel forestiller jeg mig, at den 3. Almer-pige fik et noget hårdere liv end hun havde set for sig, da hun stod foran alteret ved siden af Stege-købmanden den 28. december 1817. Christiane og Frederik døde begge i 1856, med kun 7 ugers mellemrum og begge 65 år gamle.

Frederik Almers 4. barn var en søn, som også hed Frederik. Han opholdt sig også på Møn i 1811, da moderen døde. Hvor længe han opholdt sig dér, og om han muligvis også opholdt sig hos familien Frellsen ved jeg ikke. Men han blev udlært snedker og kom til København noget tidligere end sin søster; i 1826 giftede han sig i Garnisonskirken med Susanna Dorthea Møller. I sommeren 1832 tog de og deres 5-årige søn til Amerika, hvor de opholdt sig en kort periode i New York og senere slog sig ned i den lille by Independence i New Jersey. Frederik arbejdede som møbelsnedker, og familien blev forøget med yderligere tre sønner og en datter. Frederik døde i 1870, 72 år gammel, og hans kone i 1878, 78 år gammel. Udvandringen fra Danmark til Amerika tog først rigtigt fart efter den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), så Frederik og hans familie har været en relativt tidlig dansk udvandrerfamilie.

På jagt efter Bremer-familien

13. januar 2009

Jeg har fået navngivet 2 “nye” 6 x tipoldeforældre; Johan Christoffer Bremer og Margrethe Elisabeth Møller. Johan arbejdede som gartner på Marienborg på Møn, og hans to sønner rejste udenlands i slutningen af 1700-tallet, mens hans datter Anna Dorthea Bremer (min ane) blev hjemme og giftede sig med en svensk sadelmager i Stege, efter at hun først havde fået et uægte barn med en forvalter Møller på Marienborg.