Indlæg tagget Lolland

En far og hans to døtre

14. juni 2013

Min tip-3-oldefar, Mads Rasmussen Greve, udvandrede i 1867 til USA med sin ældste datter og hendes 4-årige søn. Hans yngste datter blev tilbage i Danmark med sin mand og deres børn. Det var vist meningen, at denne familie skulle have fulgt efter faderen og søsteren til Amerika, men sådan kom det – af uvisse årsager – ikke til at gå. Så vidt vides kom den yngste datter aldrig til at se sin far igen, men hun fik breve fra ham, hvor han formodentlig fortalte om sit nye liv i Wisconsin.

Jeg har nu fået kontakt til en amerikansk efterkommer af Mads, et barnebarn af Karen Sophie Vilhelmine Madsen, som Mads’ ældste datter hed. Han lå heldigvis også inde med et billede af sin bedstemor, så nu har jeg billeder af Mads og begge hans døtre. Moderen, Frederikke Adamsdatter, døde i 1859, og det er meget lidt sandsynligt, at der nogensinde blev taget et billede af hende.

Billedcollage af Rasmine Bertine Madsen, Mads Rasmussen Greve og Karen Sophie Vilhelmine Madsen

Til venstre: Rasmine Bertine Madsen (1845-1927). I midten: Mads Rasmussen Greve (1806-1883). Til højre: Karen Sophie Vilhelmine Madsen (1843-1910).

Jeg synes at det er interessant at finde forskelle og ligheder i ansigtstrækkene på de to kvinder og deres far. Mads og Bertine ser ud til at have samme meget markante kindben. De ses til dels også hos Sophie, men ikke lige så markant som hos de to andre. Sophie ser også ud til at have lidt fyldigere læber og en lidt mere spids hage end sin far og søster. Til gengæld ser hendes næse måske ud til at være mere lig hendes fars.

 

Biologisk familie vs. plejefamilie

29. marts 2013
Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861, hvor der står "Selveier Rasmus Hansen" på nr. 23a

Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861 (fra www.gst.dk), hvor navnet “Selveier Rasmus Hansen” ses skrevet på matr. nr. 23a

Min oldemor voksede ikke op hos sin biologiske familie men havde i stedet en plejefamilie, som hun var glad og taknemmelig for. Da jeg begyndte at slægtsforske, var jeg i høj grad draget mod at finde ud af, hvem hendes biologiske familie var. Det fandt jeg så ud af – og nye ting dukker stadig op. Det er dén familie jeg har sat på min anetavle, fordi jeg synes, at det er de mennesker der har været årsag til at nye generationer er blevet født, der skal være dér.

Når man skal dykke ned i en persons eller families historie, bliver det for mig mere relevant at beskæftige sig med eventuelle plejeforældre, venner, naboer og andre menneskelige relationer som personen har haft og som har påvirket deres liv i større eller mindre grad. Jeg har for længst afdækket hvor og hvornår min oldemors plejeforældre (Rasmus og Anna) var født, hvad deres forældre hed og få andre basale ting. Men nu er jeg gået i gang med at finde ud af, hvem deres forfædre var. Det er godt nok ikke mennesker jeg vil sætte på min egen anetavle, men jeg synes at det hører med til historien at finde ud af, hvilken slægt Rasmus og Anna var rundet af. Det har måske i en eller anden grad betydet noget for, hvem Rasmus og Anna blev som mennesker og hvad de gav videre til deres plejebørn.

Et spørgsmål at stille var, hvorfor Rasmus blev kaldt “Selvejer”, som jeg har hørt fortalt siden jeg var barn. Og nu da jeg har fundet tilbage til hans oldeforældre (født i midten af 1700-tallet) viser det sig, at også Rasmus’ farfar og oldefar havde tilnavnet “Selvejer”. Familien boede i flere generationer i Gloslunde by og sogn i Lollands Sønder herred. Tidsmæssigt passer det sådan, at det kunne være Rasmus’ oldefar, som også hed Rasmus (Rasmus Hansen), der er gået fra at være fæstebonde til at eje sin egen gård, og dermed har fået tilnavnet Selvejer, men det skal jeg have undersøgt nærmere. Denne nye oplysning har dog bekræftet mig i, at det kan betale sig at dykke ned i en plejefamilies slægt, da det kan være med til at forklare nogle af de “historier” der er gået i arv fra den ene generation til den anden – uanset om næste generation har været blodbeslægtet eller for eksempel et plejebarn.

En god sag

2. november 2012

Jeg har netop læst bogen “Den gode sag” af Claus Bjørn færdig. Bogens undertitel er “En biografi om Christian Ditlev Frederik Reventlow”, og jeg har læst den for at blive klogere på en mand, der betød en del i sin samtid og eftertid – både for Danmark og for Lolland hvor en stor del af min slægt kommer fra.

Claus Bjørn har skrevet en rigtig god bog, som rammer det svære niveau for biografier, hvor man føler at man får et godt indblik i den portrætterede person, uden at der er for mange ligegyldige og kedelige detaljer med. Her i efterdønningerne af filmen “En kongelig affære”‘s popularitet er det interessant at dykke lidt ned i den periode der fulgte efter den korte Struensee-epoke. C.D.F. Reventlow var med, da kronprins Frederik, søn af Kong Christian den 7., udførte sit statskup i 1784*, hvorved han blev den egentlig regent. Reventlow fik også efterfølgende en vigtig rolle i statsadministrationen og som rådgiver for kronprinsen, den senere Kong Frederik den 6. Han var en af hovedpersonerne bag stavnsbåndets ophævelse i 1788 og bag skoleloven af 1814. Mange af sine tanker om landbrugsdrift og uddannelse af landbefolkningen – den største gruppe i datidens Danmark – afprøvede han på sine egne godser på Lolland – Pederstrup og Christianssæde. Bogens titel “Den gode sag” henviser til Reventlows eget udtryk for de forbedringer han arbejde for.

Desværre er bogen udsolgt fra forlaget, men jeg lånte den på Rødovre Bibliotek, hvor den desværre var havnet i magasinet i kælderen. Den fortjener at komme op i lyset. Man kan finde bogen i bibliotek.dk og bestille den til sit lokale bibliotek, hvis de ikke selv har den på hylderne.

*rettet 4.11.2012 fra 1884