alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Fire år i Gevninge – eller hvem var Peder Olsen?

En af mine tipoldefædre hed Frantz Pedersen og var født i 1855 i Gevninge sogn i det gamle Roskilde amt. Hans forældre hed Peder Olsen og Maren Larsdatter, de var blevet gift i oktober 1851 i Svogerslev kirke, og havde også sønnen Ole – Frantz’s storebror – som var født i 1852.

Men denne korte periode, fra 1851 til 1855, var alt jeg havde af spor efter Frantz’s far, Peder Olsen. Ved vielsen stod han som “af Eiby” og 27 år gammel, men nogen passende Peder Olsen havde jeg ikke umiddelbart kunnet finde i folketællingen 1850, som var cirka 21 måneder før vielsen. Jeg kunne heller ikke lokalisere familien i en folketælling i 1855, på trods af, at Frantz Pedersen var listet født i Gevninge den 28. januar 1851, få dage før der blev holdt folketælling.

I 1858 giftede Maren Larsdatter – enke efter Peder Olsen – sig igen i Gevninge, og den sammenbragte familie kunne jeg finde i folketællingen 1860. Men hvad der var hændt Peder Olsen efter 1855, og hvor han kom fra før han giftede sig i 1851, det havde jeg trods megen bladring i kirkebøger, opslag i folketællinger og gennemgang af lægdsruller, ikke kunnet finde ud af. For nylig kiggede jeg på ham igen, og denne gang lykkedes det både at finde ud af, hvor han kom fra og hvornår han døde.

Læs mere

På besøg i Skælskør omkring år 1700

Jeg har kigget nærmere på nogle ledetråde jeg havde på min 6 x tipoldemor Pernille Hansdatter som var gift med Emanuel Schwartz. Det førte mig til den sydvestsjællandske købstad Skælskør, hvor Pernille blev født i 1701, og jeg fik stadfæstet hendes forældre og ét hold bedsteforældre. Desuden har jeg en sandsynlig oldefar og tipoldefar, og jeg har dykket lidt ned i den periode, hvor jeg ved at mine forfædre har boet i Skælskør, hvilket er fra 1670’erne til 1726.

Først lidt om Pernille.

Læs mere

Hjælp fra Statstidende

Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret en del gamle aviser, som man kan søge i via deres Mediestream service – og det kan man godt bruge i sin slægtsforskning. Man kan f.eks. læse aviser fra et bestemt område og en bestemt periode for at undersøge lidt om den hverdag som forfædrene levede i, men man kan også af og til være heldig at finde konkret information om sine aner.

Læs mere

Nye spor efter ‘Grethe Kull’

For efterhånden en del år siden – da Landsarkivet på Jagtvej i København stadig fandtes, og arkivalier var noget man kun kunne få adgang til, hvis man bevægede sig hen til et arkiv – dengang gravede jeg i min tip-tip-tip-oldefars søsters skæbne. Hun hed Margrethe Hansdatter, men gik også ofte under navnet Grethe Kull. Hun var født 1814 i Sandby sogn på Vestlolland, og hun og hendes familie var fattige folk på landet. Jeg har fortalt her, hvad jeg fandt ud af om Margrethe Hansdatter. Jeg havde kun kunnet finde få spor af hende efter at hun blev løsladt fra tugthuset i 1838 – men nu mener jeg at have fundet nye oplysninger om hende frem til 1857.

Læs mere

Anders Magnus Svensson

Min tipoldemors søskende 8: Anders Magnus Svensson.

Anders Magnus Svensson var den yngste af min tipoldemors levendefødte søskende; han blev født 10. marts 1871 og forældrene var da 42 og knapt 38 år gamle. 4½ år senere nedkom moderen med sit 11. barn, men den lille pige var dødfødt. Anders Magnus blev opkaldt efter en storebror han aldrig kom til at kende, nemlig tvillingen til Maria Sofia, som blev født i 1864 og døde blot fire måneder gammel. De var således i alt ni børn i huset i alderen 0-16 da Anders Magnus kom til verden, så der har nok været trangt i hjemmet. De ældste børn har sandsynligvis hjulpet med at skaffe mad på bordet, og fra 1873 begyndte de at flytte hjemmefra.

Læs mere

Carin Emilia Svensson

Min tipoldemors søskende 7: Carin Emilia Svensson

Min svenske tiptipoldemor fødte sit barn nummer ni den 22. marts 1869 i en alder af knapt 36 år. Ved dåben fem dage senere fik den lille pige et hold faddere, som var lidt mere fornemme end hvad hendes søskende fik; Grev Posse og hans hustru grevinde Sigrid Barnekow, en løjtnant Emmerik Ruuth og en 23-årig apotekerdatter Charlotta Lovisa Wimmermark som alle boede på ‘Leckeby herrgård’, som der blev skrevet i födelse- och dopboken ud for Carin Emilias dåb. Hvad der var årsagen til at denne fornemme flok stod faddere, har jeg ingen anelse om, men da Sven August Andersson – barnets far, min tiptipoldefar – var ‘gårdsrättare’ i Leckeby, så tænker jeg, om han måske stod for at styre arbejdet på herregården. Måske havde han i tiden op til sin datters fødsel gjort en særlig indsats, som betød at herregårdens beboere gerne stillede op som faddere. Der var ikke krav om at de indskrevne faddere var til stede under dåben, så vi ved ikke, om den fine forsamling stod rundt om en en døbefont da Carin Emilia blev døbt.

Læs mere

Carl Gustaf Svensson

Min tipoldemors søskende 6: Carl Gustaf Svensson.

11-årige Johan Peter, 10-årige Emma Augusta, 8-årige Anna Lovisa, den snart 6-årige Sven August, 4-årige Johanna Christina og 2-årige Maria Sofia fik en lillebror den 18. december 1866, så familien bestod nu af ni personer. Den lille ny kom til at hedde Carl Gustaf.

Knapt 17 år gammel blev Carl Gustaf kronobåtsman, hvilket betød at han gjorde militærtjeneste ved orlogsflåden. Han flyttede ved den lejlighed til Fröstingstorp, 4 kilometer fra forældrenes hus i Läckeby. Man havde i Sverige et system kaldet indelningsverket, hvor landet var inddelt i områder, som skaffede underhold til en soldat, f.eks. en kronobåtsman i form af et sted at bo (et torp) og anden støtte i det daglige.  Dermed kunne soldaten bruge tid på militær træning, så han kunne hjælpe med at forsvare landet, hvis det skulle blive nødvendigt. Det var sådan et sted Carl Gustaf fik i Fröstingstorp.

Noget andet særligt ved det svenske system for soldater var, at det torp som en soldat boede på, havde et fast tilnavn som de soldater der boede der, arvede. Carl Gustaf fik som kronobåtsman i Fröstingstorp tilnavnet Boj.

Læs mere

« Ældre indlæg

© 2020 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑