Her i december måned har jeg slugt Jesper Wung Sungs nye roman “En anden gren”. Når jeg vil fortælle om den her, er det fordi den tager udgangspunkt i Jesper Wung Sungs oldeforældres historie. Det specielle ved oldeforældrene var, at oldefaderen (San) var kineser og var kommet til Danmark for at være med i Tivolis udstilling i den nye ‘kinesiske by’, hvor københavnerne kunne komme og se, hvordan en rigtig kineser så ud. En af dem der kom og kiggede var Jesper Wung Sungs oldemor (Ingeborg) som faldt for San, mødtes med ham i smug og trods både familiens og samfundets modstand, endte med at gifte sig med ham, selv om det kostede hende sit danske statsborgerskab og udstødelse fra familien. Dét kan man vist kalde kærlighed, der overvinder alt. Og alligevel giver Jesper Wung Sung også et indtryk af at det ikke altid har været let at holde ved.
Tag: bøger
Jeg har netop læst bogen “Den gode sag” af Claus Bjørn færdig. Bogens undertitel er “En biografi om Christian Ditlev Frederik Reventlow”, og jeg har læst den for at blive klogere på en mand, der betød en del i sin samtid og eftertid – både for Danmark og for Lolland hvor en stor del af min slægt kommer fra.
Claus Bjørn har skrevet en rigtig god bog, som rammer det svære niveau for biografier, hvor man føler at man får et godt indblik i den portrætterede person, uden at der er for mange ligegyldige og kedelige detaljer med. Her i efterdønningerne af filmen “En kongelig affære”‘s popularitet er det interessant at dykke lidt ned i den periode der fulgte efter den korte Struensee-epoke. C.D.F. Reventlow var med, da kronprins Frederik, søn af Kong Christian den 7., udførte sit statskup i 1784*, hvorved han blev den egentlig regent. Reventlow fik også efterfølgende en vigtig rolle i statsadministrationen og som rådgiver for kronprinsen, den senere Kong Frederik den 6. Han var en af hovedpersonerne bag stavnsbåndets ophævelse i 1788 og bag skoleloven af 1814. Mange af sine tanker om landbrugsdrift og uddannelse af landbefolkningen – den største gruppe i datidens Danmark – afprøvede han på sine egne godser på Lolland – Pederstrup og Christianssæde. Bogens titel “Den gode sag” henviser til Reventlows eget udtryk for de forbedringer han arbejde for.
Desværre er bogen udsolgt fra forlaget, men jeg lånte den på Rødovre Bibliotek, hvor den desværre var havnet i magasinet i kælderen. Den fortjener at komme op i lyset. Man kan finde bogen i bibliotek.dk og bestille den til sit lokale bibliotek, hvis de ikke selv har den på hylderne.
*rettet 4.11.2012 fra 1884
Min far gav mig en bog i går. Ikke en hvilken som helst bog, men en meget gammel bog, som jeg nu er blevet den 6. dokumenterede ejer af. Alle foregående ejere af bogen er mine forfædre i direkte linje – min far, min farfar, min oldefar, min tipoldemor og min tiptipoldefar. Og vi har alle sammen skrevet vores navn i bogen. Min tiptipoldefar skrev på første blad:
Denne Bog tilhører
Jensen Pedersen
Østerbye
4 Linie Bataillion
2 Compagnie No 82
Han hed egentlig Jens Pedersen, så hvorfor han har skrevet “Jensen Pedersen” ved jeg ikke. Måske var det noget han blev kaldt. Jeg ved ikke hvornår han fik bogen, men det kunne tyde på, at det var forud for hans soldatertid eller før hans deltagelse i en af de slesvigske krige, siden han har skrevet sit militære tjenestested og nummer. Familiehistorien vil vide, at han deltog i krigen 1864 og blev såret under slaget ved Sankelmark, men jeg mangler at undersøge, om det findes dokumenteret.
Min tiptipoldefars inskription i bogen. (Klik på billedet for at se i større format.)
Bogen har mistet sit omslag undervejs igennem de ca. 150 år den har været i familiens eje. Og den hænger kun lige sammen i bladene. Den indeholder forskellige små fortællinger og beretninger, som tilsyneladende har et kristent omdrejningspunkt. Jeg googlede nogle af titlerne og fandt på Google Books, i “Dansk Litteraturtidende for Aaret 1822” en liste over “Smaa Skrivter, udgivne af Tractatselskabet i Lyngbye”. Det ser ud til at de fleste, hvis ikke alle, af bogens fortællinger står på denne liste – dog i en lidt anden rækkefølge. Og i bogen findes nogle fortællinger, som ikke findes på listen over de små skrifter, som formodentlig blev udgivet i 1822. Jeg tror, at der må være tale om en senere genudgivelse med tilføjelse af flere skrifter. De fleste enkelte fortællinger har sit eget titelblad, hvorpå det fremgår hvor og hvornår de er trykt. De ser ud til alle at være trykt hos bogtrykker Christopher Græbe i København, seneste trykningstidspunkt angivet er år 1833. Jens Pedersen var født i 1830, så det kan vel også tænkes, at bogen har haft en ejermand mere – nemlig Jens’ far eller mor, der har givet den til Jens. Men det er kun en spekulation.
Titelblad til første fortælling i bogen samt tidligere ejeres inskriptioner. (Klik på billedet for at se i større format.)
Der er til gengæld mere belæg for at hævde, at bogen egentlig har haft to yderligere ejere undervejs på sin rejse gennem generationerne. Min tiptipoldemor arvede bogen da hendes mand, Jens Pedersen, døde i 1883. Det var derfor hende, der gav den videre til datteren, Karoline Petersen, i 1891. Karoline var da 21 år gammel. Karoline gav den videre til sønnen, Jens Ove Karlsen, da han var 17 år gammel i 1922. Han passede på bogen i 48 år og gav den videre til sin ældste søn, Jens Jakob Karlsen, i 1970. Jens Jakob var da 37 år gammel. Da Jens Jakob døde i 1989 blev det hans enke, Ketty Agnete Karlsen, der automatisk arvede bogen, men hun gav den straks videre til sønnen, Jens Erik Karlsen, som da var 37 år, samme alder som hans egen far havde, da han fik bogen. Og nu har jeg så, 36 år gammel, arvet bogen af min far. Og jeg vil passe godt på den, så jeg en dag kan give den videre til min nevø eller niece, hvis jeg ikke selv får børn.
Seneste kommentarer