Jeg mener med rimelig sikkerhed at have fundet 2 af mine 5 x tipoldeforældres vielse i 1775 i Kavslunde sogn på Fyn. En Hans Carstensen og Ane Margrete Vilhelmsdatter er i hvert fald gift dér lige tids nok til at deres førstefødte når at undgå stemplet som “uægte”. De første 3 børn bliver godt nok født i Middelfart, men det er også tilpas tæt på til at det kan være det rette par jeg har fundet. Ane Margrete kaldes ved første barns fødsel for Vilhelmsdatter men senere kaldes hun for Frederiksdatter. Jeg har en hypotese om at faderen hedder Frederik Vilhelm til fornavn, for det er også disse to navne den førstefødte søn får.
Seneste kommentarer