Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Tag: 1790’erne

En malmkrone i Marstal kirke

Historien om toldkontrollør Frederik Almer, som er blevet udfoldet og fortalt her på siderne i den seneste tid, har fået tilføjet endnu et lille afsnit.

Jeg har kigget lidt nærmere i bogen “Træk af Marstals historie i skildringer og billeder”, hvori jeg også fandt et digt til Frederik Almer. Nu viser det sig, at der åbenbart hænger 3 malmkroner i Marstal kirke, og inskriptionen på den næststørste af disse skulle være:

“Her Lieutn. Og Controleur F Almer i Marstal og Fru Nicoline Christi: Almer 1798”

Jeg bed mærke i, at årstallet er det samme som på det digt skoleholderen havde forfattet til Frederik Almer. Så årsagen til digtet kan meget vel være, at man har ønsket at takke Frederik Almer for at have doneret malmkronen til kirken. Det må han vel have gjort, hvis den ligefrem bærer hans navn til evigt minde.

Det trækker i retning af, at jeg snart må en tur til Marstal…

Digt til min 5 x tipoldefar

I bogen “Træk af Marstals historie i skildringer og billeder” af C.T. Høy fra 1913 har jeg fundet et digt skrevet af skoleholder Hans Andresen i 1798 “Til hr. Lieutnant Almer”. Det har titlen “Med en Levkøje, sigtende til en Kanariefugl” og lyder således:

Far nu vel! Du min Levkøje;
Som kan Syn og Lugt fornøje,
Som jeg ømt opelsket har.
Jeg dig villig nu hensender
Udi Deres værdig Hænder,
Hvor din Plads vil blive rar,
Der, hvor mange yndig’ Sanger
I Arrest som arme Fanger
Sidder muntre, glad i Ro,
Og lar deres Tone høre,
Saa den fylder hvert et Øre
Udi Hauge, Hus og Bo.
Med deer Røst og liflig Stemmer
De selv Mennesket beskæmmer,
Som Gud har i Frihed sat.
Gid jeg en af disse smukke
Kunde ud af Fængslet lukke!
Og jeg maatte faa den fat!
Den vist vilde i mit Kammer, –
Naar mig daglig stedse rammer
Møjsomt Værk og Hjernebrud, –
Med sin Sang mig ofte røre
Lettelse i Sindet føre
Ved at tænke paa min Gud!

Digtet er dateret “Marstal, 12. Septbr. 1798” og forfatteren, Hans Andresen, skulle ifølge bogen have været “sin Tids meget skattede Poet i Marstal”. Digtet var et blandt flere “lejlighedsdigte” forfattet i perioden 1775-1820. Hvad lejligheden skulle være for at have skrevet ovenstående digt til løjtnant Almer giver bogen ingen forklaring på.

Når jeg læser digtet, fornemmer jeg, at der siges et vemodigt forvel, der er en længsel og til sidst en trøst ved at tænke på Gud. Og faktisk mistede løjtnant Almer i februar 1798 sin tvillingesøn, Christian (den anden tvilling, Frederik, overlevede), så måske dette var anledningen til at der blev skrevet et trøstende digt til ham.

Løjtnant Almer hed Frederik (Friderich) til fornavn, og ud over at være løjtnant var han toldkontrollør i Marstal 1790 til 1806 – og min 5 x tipoldefar. Han var født 1754 i Ribe som søn af ritmester og premierløjtnant Dionysius Nicolai Almer og hustru Anna Margrethe Brasen. Der var egentlig banet en god karrierevej for Frederik Almer, da han som 14-årig i 1769 blev optaget på Landkadetakademiet, men han blev smidt ud i december 1769, efter at han havde stjålet fra en anden elev ved akademiet. Han fik alligevel en militær karriere, formodentlig først som menig, hvorefter han arbejdede sig op til sekondløjtnant i det holstenske rytterregiment, hvorfra han blev afskediget med 96 rigsdaler i pension i 1785 efter at have brækket sit ben under eksercering med heste. Han var da 31 år. Omkring samme tidspunkt giftede han sig med Nicoline Christine Mortensen. Vielsessted og -dato kendes foreløbig ikke, men parrets første kendte barn døbtes 1.1.1787 i Marstal.

I Generaltoldkammerets arkiv på Rigsarkivet findes flere ansøgninger fra Frederik Almer fra perioden 1787-1790, hvor han søgte om at få et civilt embede, da de 96 rigsdalers pension ikke rakte til at forsørge familien i Marstal. De mere og mere desperate ansøgninger bar frugt i 1790, hvor han fik toldkontrollørembedet i Marstal.

Efter 16 år som toldkontrollør i Marstal gik Frederik Almer med til at afstå embedet i 1806, da han efterhånden var blevet for svagelig til at varetage opgaven på forsvarlig vis. Han fik en årlig pension på 150 rigsdaler. Formodentlig samme år flyttede han og hustruen til Fejø sammen med deres ældste datter og hendes mand. Datteren blev gift i Marstal den 31. oktober med en enkemand, som oprindeligt kom fra Ærø, men havde boet på Femø med sin første kone.

Frederik Almer døde i 1810 ved en tragisk ulykke, hvor han druknede i en brønd i Vesterby på Fejø. Året efter døde hans kone.

© 2024 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑