Alda.dk - Linda's slægtsforskningssider

Om alda.dkEnglish intro | E-mail 

Indhold

Forsiden

Nyheder

Mine aner alfabetisk
Mine aner kronologisk
Bag navnene på mine aner

Links
Litteraturliste
Registre


 

Emneoversigt

Kilder
Arkiver
Diskussionsfora
Private hjemmesider

Udvalgte links til sider om slægtsforskning på Internettet

Kilder

Arkivalier Online
Statens Arkiver arbejder med at skanne originale arkivalier og gøre dem tilgængelige via Internettet. Projektet hedder Arkivalier Online, og her kan man bl.a. finde kirkebøger og folketællinger, der kan vises opslag for opslag i billedformat. Desværre er der ingen søgemuligheder, så det svarer til at sidde på et arkiv og gennemgå side efter side, for at finde det, man leder efter. Fordelen ved dette Websted er naturligvis, at man kan få adgang til kirkebøgerne hvor og når som helst, man har tid og lyst til det.

Dansk Demografisk Database
Denne database er opstået af en projekt, som også udgår fra Statens Arkiver (Dansk Data Arkiv). Selve indtastningen af kilderne foretages dog af frivillige privatpersoner eller lokalhistoriske arkiver og foreninger over hele landet. 
Her er der mulighed for at søge i folketællinger, udvandrere/indvandrere samt dannebrogsmænd. Specielt folketællingerne kan fremhæves som særdeles nyttige, da de efterhånden dækker hele landet. 1801 folketællingen er komplet for hele Danmark. Desværre er søgeværktøjet ikke særlig smidigt, så man må væbne sig med tålmodighed, når man skal forsøge at finde en bestemt person.

Samsøslægtsforskning - find dine rødder
En god side, hvis man har aner fra Samsø. Adgang til indtastninger af forskellige kilder (kirkebøger, folketællinger...) og en database med oplysninger og familierelationer for p.t. 37.844 samsinger! 

Digitalarkivet Norge
Her findes folketællinger og enkelte kirkebøger fra Norge i søgbart format.

DIS Vest-Agder
Herfra kan downloades kilder fra Vest-Agder fylke i Norge (bl.a. Laudal og Konsmo). Jeg har selv haft stor glæde af kirkebøgerne fra Laudal i word-format med tilhørende registre.

Ellis Island Records
Søgbart register over ankomne indvandrere til Ellis Island ud for New York. Kræver gratis registrering for at kunne se oplysninger som ankomstdato, navn på skib og afgangssted. Godt alternativ og supplement til de danske udvandrerprotokoller. 

SVAR - Svensk Arkivinformation
Gennem SVAR har man mulighed for at købe eller leje mikrokort med svenske kirkebøger og husforhør. Leje af én bog (filmet på mikrokort) koster 20 skr. (pt. cirka 17 dkr.) for én måned. Desværre kan man ikke betale online men modtager i stedet et girokort. Vær opmærksom på at det koster 100 dkr. at betale et girokort i fremmed valuta på posthuset! 
Der er desuden adgang til enkelte originale kilder (f.eks. folkräkningar) mod betaling. En 3-timers indlogning koster 50 skr. (pt. cirka 40 dkr.). Folkräkningen 1890 er komplet og 1900 er godt på vej. 

Arkiver

Nakskov Lokalhistoriske Arkiv
Lær Nakskov bedre at kende eller test din viden om "Lollands hovedstad".

Svendborg Museum
Svendborg Museum er også Byhistorisk Arkiv og Søfartsmuseum. På webstedet kan du læse mere om de historiske museer i den fynske købstad.

Statens Arkiver
Dette er indgangen til de store statslige arkiver; Rigsarkivet, de fire landsarkiver osv. samt historiemagasinet Siden Saxo.

Svenska Emigrantinstitutet
Emigrantinstitutet ligger i Utvandrarnas Hus centralt i Växjö i Småland, Sverige. Her har de bl.a. ældre kirkebøger og husforhør for hele Sverige samt passagerlister, svensk-amerikanske kilder og brevsamlinger. Også for efterkommere af svenskere, der kun "udvandrede" til Danmark, er der oplysninger at finde primært i kirkebøger og husforhør. Et besøg værd er også udstillingen "Drömmen om Amerika", hvis man skulle være på de kanter.

Diskussionsfora/grupper

Fejø slægtsforskning
Hvis man forsker i slægt fra Fejø, Femø eller Askø i Smålandshavet nord for Lolland, har man mulighed for at tilmelde sig et forum for andre med samme interesse. Dette forum ligger under Yahoo! - grupper og det er gratis at deltage. Gruppens medlemmer kan her poste meddelelser og filer til hinandens gavn og glæde.

DIS Forum
På DIS Danmarks forum kan aner efterlyses, man jeg spørge om hjælp til tydning af gnidret, gotisk skrift, slægtsforskning generelt eller mange andre ting. Man har selvfølgelig har mulighed for at hjælpe andre slægtsforskere, der spørger om hjælp. Der er livlig aktivitet og langt de fleste indlæg besvares indenfor overskuelig tid.

Private hjemmesider

Tom Stryhn
En slægtsdatabase med mange personer fra Lolland-Falster, samlet af Tom Stryhn. Databasen er naturligvis ikke komplet, men den kan være et godt værktøj til hurtigt at finde nye spor af ens slægt

Kenneth Flindt
Kenneth og jeg har fælles 3 x tipoldeforældre i Flindt-familien fra Svendborg, og Kenneth har rigtig mange Flindt-personer registreret og præsenteret på sit website.

Jacob Hejmdal Gren
Jacob og jeg har fælles slægt i flere linjer.  Ud over at præsentere sine aner fortæller Jacob lidt om de øvrige ting, som han har engageret sig i.

John Grytner
Indgang til hjemmesider for Ravnsborg og Højreby lokalhistoriske arkiver. Desuden link til Ravnsborg Lokalhistoriske Forening med udvalgte artikler fra medlemsbladet.

Henrik Brandt
Slægtsforskning spredende sig over en stor del af Danmark. Desuden uddybende fortællinger om Henrik Brandts italienske rødder.


Linda Schwartz Karlsen, 2001-2010