Marie og Jens Peder Mogensen (1886-1962/1969)
Opdateret 17. august 2005
Jens Peder Henriksen Mogensen og Marie Margrethe f. Larsen er mine oldeforældre, begge født på Vestlolland i 1886. Et par avisartikler fra deres alderdom fortæller lidt om deres liv.
Nedenstående artikel er fra Lollands Tidende. Desværre har jeg ingen oplysninger om datoen, da artiklen er fundet hos min mormor. Men da det i artiklen nævnes, at Jens Peder Mogensen fylder 70 "paa fredag", så kan jeg regne ud, at den må være fra slutningen af oktober 1956 (J.P.M. blev født 2. november 1886).
Smeden blev vred, naar jeg ikke holdt trit
Drengen ville være slagter, men blev lykkelig som smed.To 70-aarige paa Tinghusvej
- JEG VILLE have været slagter. Men min mor sagde,
at slagtere var
fordrukne, og at jeg ikke skulle blive det.... siger husejer Jens Peter
Mogensen, Tinghusvej 34, Nakskov, der paa fredag fylder 70. Og hvis
kone
iøvrigt holder takten og fylder 70 den 13. november.
- Hvad gjorde De saa?
- Ja, saa kom jeg ud at tjene paa gaardene som 13-aarig.
Først i Ø. Karleby,
hvortil jeg kom fra min hjemegn, Vesterborg - siden andre steder. Da
jeg havde
tjent nogle aar, fik jeg lyst til at blive smed og uddannede mig til
grovsmed
efter først at have aftjent min værnepligt.
I 1908 blev vi gift og lejede kort efter en forretning i Lindet for nogle faa aar senere at købe den. Men saa solgte vi den igen i 1920, og jeg kom paa Vesterborg Saftstation og har været der i 32 aar. Ind imellem har jeg haft forskellige andre kortvarige arbejder.
KUNNE IKKE HOLDE TRIT
- Men De er alligevel glad for, at De ikke blev slagter?
- Jeg har været lykkelig for at være smed, og ikke
mindst fordi jeg har haft
en saa god hjælper i min kone.
- Ja, jeg har da også været
grovsmed! siger Fru Mogensen og
demonstrerer, hvordan man skal holde paa en rigtig forhammer.
- Det er slet ikke saa nemt at hamle op med voksne mandfolk.
Jeg maatte
altsaa gøre det og fandt det efterhaanden heller ikke saa
mærkeligt. Men det
var ikke altid nemt at holde trit med den store forhammer, mens min
mand brugte
den noget mindre haandhammer. Og det kunne ske, at han blev vred, hvis
jeg ikke
ramte lige nøjagtig paa det sted, hvor jeg skulle.
Det var heller ikke rart at skulle trække den tunge
blæsebælg, saa derfor
var det en stor bekvemmelighed, da vi fik indført
elektricitet omkring 1911.
Men inden den tid var jeg jo næsten uddannet som grovsmed og
havde sat
adskillige jernringe paa de store vognhjul.
- Og de holdt lige saa godt som noget af det andet, hun lavede, siger
smeden.
Det blev lykkelige aar for os. Vi havde rigtignok ogsaa hængt
en hestesko op
over vor dør....
Der var engang, da smeden var landsbyens stærkeste mand -
ikke alene rent
legemligt. Han var ogsaa en slags medicinmand. Om der er noget om det,
skal man
ikke kunne sige. Men en kendsgerning er det, at Mogensen i hele sit liv
ikke har
haft mere end 4 sygedage.
- Det kommer nu nok mest af, at jeg altid har ført et
nogenlunde stille liv
uden for mange udskejelser, mener smeden.
- Der var en gang en læge, der
sagde til mig: "De har ført et roligt liv
uden mange bevægelser. Kun een gang har De været
ude for noget alvorligt, kan
jeg læse i Deres øjne -". Og det havde han ret i -
denne ene gang var
nemlig, da jeg i sin tid som soldat blev vaccineret mod kopper. Da var
jeg syg!
- Naa, indskyder fru Mogensen, der var dog en gang, da du blev slynget
6 meter
væk af en vild hest, som du skulle sko -
- Naa det, siger Mogensen, ja, men ellers.... Det
er forøvrigt den
eneste gang, jeg har været uvenner med et dyr. Man skal blot
tage dem med det
gode -.
- Efter at De havde solgt smedeforretningen, hvad saa?
- I nogle aar havde jeg arbejde ved Maribo-Torrig-banen, hvor jeg kom
til at
arbejde sammen med nogle af de saakaldte "jernbanebisser". Men de var
alt andet end bisser. De kunne tage sig en taar over tørsten
engang imellem.
Men da jeg een gang havde gjort dem bekendt med, at det gjorde jeg
ikke, var vi
lige fine venner af den grund.
Efter den tid kom jeg paa Vesterborg Saftstation. Men nu til nytaar
lægger jeg
op. Saa vil jeg prøve, hvordan det er at kunne holde en
smule fri og besøge
sine børn og maaske hjælpe dem med et og andet --
-mann.
Marie og Jens Peder Mogensen
som unge
Knapt to år efter deres fælles 70 års fødselsdage kunne Jens og Marie fejre guldbryllup. Det gav anledning til endnu en avisartikel. Jeg ved desværre hverken hvor eller hvornår artiklen har været trykt, men datoen må være slutningen af maj/begyndelsen af juni 1958.
Man glemte helt at hjemsende smeden fra soldatertjenesten!
En hel maaned vidste hans kone ikke, hvor han var!
Fhv. formand paa Vesterborg Saftstation, Jens Peder Henriksen Mogensen, Tinghusvej 34, Nakskov, og hans hustru, Marie Margrethe, fejrer grundlovsdag deres guldbryllup. Mogensen er født i Birket, hans hustru i Landet, begge for 71½ aar siden, saa de følges pænt gennem livet. Fru Mogensen er døbt, konfirmeret og viet i Landet kirke, og har sammen med sin mand boet 48 aar i samme sogn - Birket - hvor han efter sin soldatertid nedsatte sig som smed.
Jeg havde 22 heste at sko for Lindet mejeri - det var dengang - men vi var fem smede paa een fjerdingvej, saa jeg holdt ikke længere end 12 aar som smed. Det var for strengt - ingen af os kunne holde den medhjælp vi alle havde behov, saa solgte jeg forretningen, fortæller Mogensen.
Han kom straks efter ind paa Vesterborg Saftstation som formand, og fandt sit livsvirke der gennem 35 aar, og han blev kendt som en solid, faglig dygtig og uforstyrreligt rolig mand, som fabrikkens ledelse gav opgaverne med fortrøstning. Ved hans afsked med saftstationen, da den blev nedlagt og han selv var 70, hyldedes han da ogsaa stærkt af arbejdskammerater og overordnede. Ægteparret har 4 børn, to døtre bosat i Nakskov, en søn, der er cyklehandler i Dannemarre, og en søn der er cyklehandler i Nakskov. Mogensen er baade af sind og udseende yngre end sin alder og gaar dagligt sin søn til haande i forretningen. Desuden er der 15 børnbørn og 5 oldebørn.
Mogensen var i 1914 med til at stifte Birket Hundredmandsforening, hvis opkræver han en periode var, men har iøvrigt helliget sig sit arbejde og sit hjem, og ikke deltaget i noget organisationsarbejde.
Fra ægteskabets tidligste tid
har Mogensens hustru en
beretning:
- Min mand var indkaldt tre gange i tiden fra 1908 til 1916, og da han
i 1914
var inde, var han med en officer hele Sjælland rundt for at
udtage heste, der i
tilfælde af mobilisering skulle staa til rytteriets
raadighed. Arbejdet varede
to maaneder - en maaned mere end ventet - og det skyldtes, at man ved
hjemsendelsen af hans kammerater simpelthen glemte ham! I al den tid
skrev han
regelmæssigt til mig - men jeg kunne ikke svare og anede
ikke, hvor han var -
for hver dag var han et nyt sted!
Men Mogensen blev til gengæld
ogsaa hjemsendt paa tre timer, da
fejlen først blev opdaget. Siden da har hans liv formet sig
roligt og
regelmæssigt, og sammen med sin hustru har han skabt et godt
hjem for børnene.
Hjemmets rammer er skiftet nogle gange, sidst for 1½ aar
siden, hvor
ægteparret købte huset paa Tinghusvej, hvor de nu
vil nyde deres alderdom.
-au.
Marie Margrethe Mogensen
døde 9. februar 1962 og Jens Peder
Mogensen døde 11. februar 1969. Han døde, mens
han var ved at blive klippet
hos "Carl Barber" i Nakskov.