Indlæg tagget USA

Aunt Mary

17. juni 2013

For ca. 5 år siden kom jeg på sporet af, at min tip-3-oldefar, Karl Hansen, havde en søster, Karen Sophie Hansdatter, der blev mormon i 1850′erne, kort efter at der var indført religionsfrihed i Danmark. Jeg har fortalt hendes historie her. Jeg forskede en del i hendes børn og børnebørns skæbner, og jeg endte sågar med at tage en tur til Canada, for at møde nogle af hendes efterkommere, som i dag stadig bor i området, hvor datteren Caroline Jensdatter slog sig ned i 1890′erne (Cardston, Albertase på kort).

Det er svært ikke at blive grebet af de historier der dukker op, når man begynder at grave i kilderne. Mormonerne er rigtig gode til at værne om familiehistorier, så jeg kunne finde adskillige brudstykker, som samlet gav et godt indblik i rejsen fra Danmark til Amerika og videre til Canada og det liv de levede så langt fra Danmark. Og nu har jeg fundet lidt mere via Ancestry.com, hvor en anden slægtsforsker har lagt et par dokumenter op, der fortæller om en mormonfamilie i anden halvdel af 1800-tallet.

Min tip-3-oldefars søster, Karen Sophie Hansdatter, nåede aldrig selv Utah (hun døde på turen derover), men det gjorde hendes datter Caroline, som slog sig ned derovre med mand og børn i 1862. Carolines yngre søster, Marie Sophie Jensdatter (f. 1840) var allerede i 1859 rejst til Utah, tilsyneladende alene. De oplysninger jeg kunne finde via internettet tydede på, at Marie (nu kaldte Mary) blev gift med en mand ved navn Hans Christian Hansen, som havde 3 andre koner (mormonerne praktiserede flerkoneri indtil omkring 1880′erne). Men i den amerikanske folketælling 1880 var hun pludselig at finde som 2. kone til sin søster Carolines mand, August Valdemar Thomsen. De to søstre blev enker i 1886, og i 1896 vandrede de – vist nok bogstaveligt talt – videre til Alberta i Canada, hvor Caroline købte jord ikke langt fra grænsen til USA. Nekrologen i forbindelse med Carolines død i 1924, og de dokumenter der findes i forbindelse med Carolines køb af jord, antyder, at søsteren, Mary, fortsat boede hos hende. I nekrologen (Lethbridge Herald, 1924-08-01) står:

She nursed her sister Mary for years and then saw her die some 20 years ago.

Det er ikke lykkes mig at finde nogen nekrolog for Mary, der måske kunne fortælle mere om hendes liv. Og en præcis dato for hendes død har jeg heller ikke. Men så var der en bruger på Ancestry.com der lagde et par dokumenter op, som andre brugere kunne se. De fortalte historien om Hans Christian Hansen, der skulle have været Mary’s første mand. Og historien fortæller blandt andet hvordan Mary og Hans Christian skulle have mødt hinanden. Det skete tilsyneladende i Utah, kort tid efter at Mary var kommet dertil. De mødtes helt tilfældigt, men ifølge beretningen begge med et forvarsel om at de skulle giftes med hinanden. Om det nu passer eller ej, så skulle det i hvert fald være ganske vist, at de blev viet den 6. marts 1860, kort tid efter at have mødt hinanden, og dagen inden Hans Christian skulle videre på en mission til Danmark.

Historien fortæller videre, at Mary boede sammen med Hans Christians første kone og deres børn og blev kaldt “Aunt Mary”. Hun beskrives som -

a fine big woman

- hvilket stemmer godt overens med den beskrivelse der blev givet af hende den 16. marts 1859 da hun skulle have pas fra Lollands Nørre herred (Pasprotokol 1846-1859) til rejsen til Utah:

Pas til Pigen Marie Sophie Jensen af Sandby, 19 Aar gl. født i Sandby, taler dansk, er middel af Væxt, og stærk af Bygning, har mørke Haar, brune Øine, til New York og derfra videre til Utah.

Hans Christian Hansens datter har også berettet, at “Aunt Mary” var en stor, stærk, dansk kvinde, og at hun udførte al slags arbejde, blandt andet med deres okser på marken, pløjning, plantning og høst af afgrøder. Det var hårdt arbejde at skaffe mad på bordet i 1860′ernes Utah, men det lader til at Mary var godt bygget til at klare opgaven, også når Hans Christian var væk fra hjemmet og det var kvinderne og børnene, der stod for det daglige arbejde.

Da Hans Christian Hansen kom tilbage fra mission i Danmark i 1862 (i øvrigt samtidig med at Mary’s søster Caroline og dennes familie kom til Utah), tog han yderligere to enlige kvinder som sine koner. Kilderne er ikke helt enige om hvornår, men Mary besluttede selv på et tidspunkt at forlade den store familie med mand og 3 “søstre” og de mange børn, der var kommet ud af ægteskaberne (Mary selv fik dog aldrig børn). Hun var tilsyneladende blevet ked af situationen, og formodentlig i 1872 giftede hun sig med sin søster Carolines mand.

Tilsyneladende havde Mary stadig kontakt med sin tidligere familie, for de kom og vinkede farvel til hende, da hun i 1890′erne drog til Canada. Ved den lejlighed skal Mary have sagt:

I made my first mistake when I left Hans Christian. If this proves to be another mistake, you’ll never hear from me again.

Beretningerne om familien som jeg fandt på Ancestry.com fortæller kun, at man ikke ved mere om hende fra det tidspunkt hvor hun tager til Canada – så måske viste det sig at være endnu en fejlbeslutning fra Mary’s side. Men i det mindste havde hun sin søster hos sig, så man kan håbe, at hendes sidste år ikke blev for mørke og for skuffende for hende.

(Historierne fra Ancestry.com der refereres til, er uploadet og skrevet af Sue Thompson Hull på baggrund af biografier skrevet af Alma W. Hansen)

En far og hans to døtre

14. juni 2013

Min tip-3-oldefar, Mads Rasmussen Greve, udvandrede i 1867 til USA med sin ældste datter og hendes 4-årige søn. Hans yngste datter blev tilbage i Danmark med sin mand og deres børn. Det var vist meningen, at denne familie skulle have fulgt efter faderen og søsteren til Amerika, men sådan kom det – af uvisse årsager – ikke til at gå. Så vidt vides kom den yngste datter aldrig til at se sin far igen, men hun fik breve fra ham, hvor han formodentlig fortalte om sit nye liv i Wisconsin.

Jeg har nu fået kontakt til en amerikansk efterkommer af Mads, et barnebarn af Karen Sophie Vilhelmine Madsen, som Mads’ ældste datter hed. Han lå heldigvis også inde med et billede af sin bedstemor, så nu har jeg billeder af Mads og begge hans døtre. Moderen, Frederikke Adamsdatter, døde i 1859, og det er meget lidt sandsynligt, at der nogensinde blev taget et billede af hende.

Billedcollage af Rasmine Bertine Madsen, Mads Rasmussen Greve og Karen Sophie Vilhelmine Madsen

Til venstre: Rasmine Bertine Madsen (1845-1927). I midten: Mads Rasmussen Greve (1806-1883). Til højre: Karen Sophie Vilhelmine Madsen (1843-1910).

Jeg synes at det er interessant at finde forskelle og ligheder i ansigtstrækkene på de to kvinder og deres far. Mads og Bertine ser ud til at have samme meget markante kindben. De ses til dels også hos Sophie, men ikke lige så markant som hos de to andre. Sophie ser også ud til at have lidt fyldigere læber og en lidt mere spids hage end sin far og søster. Til gengæld ser hendes næse måske ud til at være mere lig hendes fars.

 

Et brev med en nekrolog

18. juli 2012

Just hjemkommet fra et par feriedage i Nakskov, fandt jeg i dag i min postkasse et brev fra University of Wisconsin. Og det skyldtes ikke, at jeg planlægger at studere i Amerika, men at jeg for kort tid siden bestilte en kopi af en nekrolog fra Stevens Point Daily Journal.

Efter at jeg fandt min tip-3-oldefar, Mads Rasmussen Greve, i Winneconne, Wisconsin, har jeg arbejdet på at finde efterkommere af ham i Amerika, så jeg om muligt kan få kontakt til nulevende slægtninge. Nekrologen, jeg havde bestilt, kan måske være med til at opnå dette. Det var nemlig en nekrolog over Mads Rasmussen Greves datters svigersøn, Wesley Preston Stow, gift med Anna Louise Madison.

Nekrolog over Wesley Preston Stow

Nekrolog over Wesley Preston Stow fra Stevens Point Daily Journal 4. maj 1953

Nekrologen fortæller ikke så meget, men en vigtig oplysning er navnene og bostederne for Wesleys børn – John Stow i Amherst, og Laura Peskie i Oshkosh. Nu kan jeg begynde at lede videre efter deres eventuelle efterkommere.

Den fulde tekst i nekrologen lyder (se også billedet):

Funeral services for Wesley Preston Stow, 91, town of Lanark, were conducted at 2 o’clock Tuesday afternoon at the Holly funeral home, Waupaca.
Rev. Elmer Larson, pastor of the Scandinavia Lutheran church, was in charge. Burial was in the Sheridan cemetery.
A farmer, he died last Friday evening at his home after a short illness.
He was born Jan. 27, 1862, in the town of Farmington, Waupaca county.
The survivors are his widow; a son, John Stow, Amherst, Route 1; and a daughter, Mrs. Laura Peskie, Oshkosh.

Hvis andre har slægt i Portage eller Waupaca county i Wisconsin kan man måske være heldig at finde henvisninger til en nekrolog, et statsborgerskab eller en folketælling på University of Wisconsins “Central Wisconsin Genealogy Index“, hvor jeg fandt Wesley Stows nekrolog. Jeg betalte $10 (med Visa-kort) for at få en kopi af nekrologen tilsendt.

If any descendent of Wesley Preston Stow reads this post, please get in touch with me as I am very interested in knowing more about my gr-gr-gr-grandfather’s American family. He was Mads Rasmussen, whose daughter Karen Sophie Vilhelmine Madsen went with him to Wisconsin. Karen’s daughter Anna married Wesley Stow.

Toldkontrollør Almers afkom

26. februar 2012

En martsdag i 1810 druknede min 5 x tipoldefar i en brønd i Vesterby på Fejø. 11 måneder senere døde hans enke. De blev hhv. 56 og 48 år gamle og efterlod sig fire børn der var 25, 22, 20 og 13 år gamle i 1811. Jeg har brugt lidt tid på at finde ud af, hvad der siden hændte de fire søskende, og der dukkede fire ret forskellige skæbner op.

Ældste barn (min 4 x tipoldemor) hed Anna Margrethe Almer. Det var hende, der giftede sig med enkemanden fra Femø, mens familien stadig boede på Ærø – og muligvis var hun den der trak familien med fra øen syd for Fyn til øen nord for Lolland. Da hendes mor døde i 1811 havde Anna Margrethe Almer allerede født tre børn, hun var gravid med det fjerde, og senere fulgte ni børn mere – i alt 13 børn i en periode på 21 år (1807 -1828)! Et af børnene døde som spæd, men året 1829 blev særligt skæbnesvangert for famlien; i januar døde 2. ældste søn knap 20 år gammel, i april døde børnenes far, gårdmand Knud Laurits Nielsen i Østerby, og i juni døde Anna Margrethe Almer, kun 43 år gammel. Syv ukonfirmerede børn var dermed forældreløse, men havde dog 4 søskende i alderen 17-22 år.

Frederik Almers 2. ældste datter hed Severine Christine Nicoline Almer, og hun var relativt nygift da hendes far døde i 1810. Som sin ældre søster havde hun giftet sig med en gårdmand – Peiter Christensen i Vesterby på Fejø. Deres første barn blev født et halvt år efter at Severines far var død, og blev således kaldt Frederik efter sin morfar. Han døde dog kun 18 uger gammel i januar 1811, ca. 3 uger inden hans mormor døde. Severine og Peiter Christensen fik senere fem børn mere, inden Peiter døde i 1826 i en alder af 47 år. Fire år senere giftede den nu 41-årige Severine sig igen. Hendes nye ægtemand var Niels Iversen, som var enkemand, 54 år gammel og tidligere færgemand med eneret på overfarten af personer, korn og kreaturer fra Fejø til Kragenæs på Lolland. Han stod nu for bådbefordringen af post. Efter et års ægteskab døde Niels Iversen dog i 1831, og Severine blev enke for anden gang. Hun levede endnu 41 år som almisselem på Fejø og døde i 1871, 82 år gammel.

Frederik Almers 3. datter hed Christiane Elette Christine Almer, og da forældrene døde opholdt hun sig på Møn. Måske har hun allerede da opholdt sig hos overbetjent ved toldvæsenet, Frello Frellsen i Stege. Frello Frellsen var en ven eller bekendt af familien fra tiden på Ærø. Således var Christianes far (Frederik Almer) fadder til Frello Frellsens søn, Frederik Krag Juel Vind Frellsen, da han blev døbt i Ærøskøbing i januar 1791 – i øvrigt samme år som Christiane blev født. Christiane giftede sig i 1817 med Frederik, og i kirkebogen blev det noteret, at hun opholdt sig hos Frederiks far, overbetjent Frellsen i Stege. Frederik Frellsen var blevet udlært købmand og havde i 1816 etableret sig som selvstændig købmand i Stege. Christiane fødte fire børn fra 1818 til 1824, og der var således ikke så mange munde at mætte, som der havde været for især hendes ældste storesøster. Så fremtiden kunne umiddelbart se lys ud for det unge par. Men hendes mand skulle vise sig at blive en af datidens formodentlig største smuglere. Han startede allerede i 1823 med at smugle korn til det brændevinsbrænderi han havde sammen med sin købmandshandel. Og selv om han og hans hjælpere blev opdaget, fortsatte han tilsyneladende ad sin nye, alternative karrierevej, som førte til, at han i 1835 mistede sit borgerskab som købmand i Stege. Man skulle dengang have borgerskab i en købstad for at måtte drive handel eller håndværk, så det har været en straf som hele familien kunne mærke – ligesom de høje bøder der skulle betales eller afsones, også i høj grad må have påvirket familielivet. Familien Frellsen flyttede herefter til København, men Frederik Frellsen fortsatte sine smuglerier. Han havde nu ikke længere behov for korn til sit brændevinsbrænderi, så han kastede sig over klude, som dengang var en vigtig råvare i papirindustrien og derfor belagt med udførselsforbud. Senere var det spillekort han smuglede, og han begyndte efterhånden at operere over en stor del af Sjælland og omliggende øer. Der findes en ganske velskrevet artikel om Frederik Frellsens meritter som smugler, trykt i Zise (Toldhistorisk Tidsskrift) 1983, nr. 2 (En mønsk storsmugler på Sjette Frederiks Tid, af Bent Rohde Jensen), og ud fra denne artikel forestiller jeg mig, at den 3. Almer-pige fik et noget hårdere liv end hun havde set for sig, da hun stod foran alteret ved siden af Stege-købmanden den 28. december 1817. Christiane og Frederik døde begge i 1856, med kun 7 ugers mellemrum og begge 65 år gamle.

Frederik Almers 4. barn var en søn, som også hed Frederik. Han opholdt sig også på Møn i 1811, da moderen døde. Hvor længe han opholdt sig dér, og om han muligvis også opholdt sig hos familien Frellsen ved jeg ikke. Men han blev udlært snedker og kom til København noget tidligere end sin søster; i 1826 giftede han sig i Garnisonskirken med Susanna Dorthea Møller. I sommeren 1832 tog de og deres 5-årige søn til Amerika, hvor de opholdt sig en kort periode i New York og senere slog sig ned i den lille by Independence i New Jersey. Frederik arbejdede som møbelsnedker, og familien blev forøget med yderligere tre sønner og en datter. Frederik døde i 1870, 72 år gammel, og hans kone i 1878, 78 år gammel. Udvandringen fra Danmark til Amerika tog først rigtigt fart efter den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), så Frederik og hans familie har været en relativt tidlig dansk udvandrerfamilie.

Min tip3oldefar fundet i Amerika

21. august 2011

Omkring nytårstid kom jeg endelig på sporet af min tiptiptipoldefar, Mads Rasmussen Greve, der var udvandret til USA omkring 1867. Jeg og andre slægtninge havde længe vidst gennem overleveringer i familien, at han skulle være udvandret til Amerika sammen med sin ældste datter og hendes søn, men hvor i Amerika han var taget hen, og hvad der videre var hændt ham, vidste ingen. Godt nok havde han sendt breve hjem til sin yngste datter, der var blevet i Danmark, men de breve havde hun fået med sig i graven i 1927.

Den strategi der endte med at give bonus for mig var, at jeg overvejede, i hvilket område der var størst sandsynlighed for at han skulle findes. Danskere der rejste til USA omkring 1867 tog i høj grad til Wisconsin – ergo ville jeg koncentrere min søgning efter ham dér. Jeg benyttede ancestry.com og søgte i censusmaterialet for 1870. Det tog sin tid og flere muligheder skulle dobbelttjekkes, men det korte af det lange er, at jeg fandt en familie som så ud til at være et perfekt match, i Winneconne i Wisconsin. Jeg har haft en professionel slægtsforsker i USA til at tjekke nogle af de kilder, som ikke findes online, og hun fandt blandt andet Mads Rasmussen Greves declation of intent, hvor han skriver under på, at han har til hensigt at blive amerikansk statsborger. Jeg har ikke et 100 % vandtæt bevis for, at det er den rette person jeg har fundet. Tilnavnet Greve har han tilsyneladende ikke brugt i USA, ligesom han heller ikke altid brugte det, når han underskrev papirer i Danmark. Og kilderne i USA oplyser intet om hans fødselsdato eller fødesogn.

Nu har jeg dog sammenlignet hans underskrift anno 1865  fra en Brandtaksationsbog og underskriften på hvad der formodes at være hans declaration of intent 1868. Døm selv ud fra billedet – er det den samme mand der har skrevet under?

underskrifter

Øverst: underskrift fra Danmark 1865, nederst: underskrift fra USA 1868

 

Karen Sophie Hansdatters endeligt fastslået

16. januar 2009

Det er endelig lykkes at finde en nogenlunde pålidelig kilde der kan fortælle, hvor og hvornår min tiptiptip-oldefars søster, Karen Sophie Hansdatter, endte sine dage. En nekrolog over hendes datter, Caroline, som døde i 1924 i Alberta, Canada, fortæller, at Caroline måtte begrave sin mor i en ukendt grav i Wyoming, USA blot ca. 2 uger inden de nåede til Salt Lake City, som de var på vej til i deres emigration fra Danmark i 1862.