Indlæg tagget soldater

Bombardementet af Sønderborg 2. april 1864

5. april 2014

For et par dage siden var det 150 års dagen for bombardementet af Sønderborg under den “2. slesvigske krig” – krigen i 1864. Under netop den begivenhed mistede min tiptipoldefar, Peter Christian Lohse, livet.

Peter Christian Lohse stod den 2. april 1864 ved fem-tiden om eftermiddagen foran Sønderborg Rådhus sammen med andre soldater fra 16. regiments 4. kompagni, klar til at marchere på forpost ved Dybbøl, da en prøjsisk granat ramte ned midt i regimentet. Peter Christian Lohse og en Niels Sørensen fra Brunsvig døde, mens flere soldater i deres regiment blev såret. De to soldater blev begravet på Sønderborg kirkegård den 6. april 1864. Senere døde yderligere 5 soldater fra 16. regiment på Augustenborg Lazaret, af sår der var blevet dem påført den 2 april.

Herunder ses en lille video om bombardementet af Sønderborg, lavet af Museum Sønderjylland. Man ser på et tidspunkt det sønderskudte rådhus i Sønderborg, og det var altså der foran Peters regiment stod opmarcheret, da en granat ramte.

Peter Christian Lohse var født i Bursø på Lolland i 1832. 20 år gammel var han blevet gift med Hanne Jochumsdatter, som efterfølgende fødte ham fem børn, hvoraf dog de to første døde som spæde. Og kun ni dage før sin 32 års fødselsdag, døde også Hanne Jochumsdatter af en lungesygdom. I foråret 1863 giftede Peter Christian Lohse sig igen. Hans nye kone hed Anne Margrethe Christensen. Men der var optræk til krig mellem Danmark og Prøjsen, så Peter Christian Lohse måtte snart af sted som soldat. En anden soldat der skulle stå ved 16. regiments 4. kompagni, J. P. Hansen fra Møn, har fortalt i sine erindringer, at han skulle møde ved Sølvgades kaserne den 10. december 1863, og Peter Christian Lohse har formodentlig fået en tilsvarende indkaldelse på samme tidspunkt.

Ganske kort før Peter Christian Lohse drog i krig, var hans nye hustru blevet gravid. 4½ måned efter Peters død fødte hun en datter, der blev opkaldt efter sin far; hun fik navnet Petra Petersen.

Kilde til begivenhederne den 2. april da Peter Christian Lohse døde er:
Inge Adriansen: Krig og kærlighed i 1864. 1998. Historisk Samfund for Als og Sundeved. (Find bogen i bibliotek.dk)

Kilde til oplysningerne om de døde ved 16. regiment er:
Robert Lemming: Register over døde i krigen 1864. 1997. Landsarkivet for Sjælland.

Mere om smålandske soldater

8. februar 2014

En måde hvorpå man kan lære sine forfædre bedre at kende, er at sætte sig ind i hvilket samfund de levede i. Det vil sige det sted og den tid de befandt sig i. Som jeg tidligere har skrevet, så var flere af mine svenske forfædre soldater i Småland. For at få et lidt større indblik i hverdagen for sådanne soldater har jeg læst Vilhelm Mobergs roman “Familien Rask” (på svensk: “Raskens”).

Bogen handler om soldaten Gustav Rask fra kort før han bliver soldat til han dør. Hans liv er mest af alt et langt slid for at overleve og få så gode vilkår som man kunne drømme om, når man tilhørte landbefolkningen i Småland i slutningen af det 19. århundrede. Men den giver et rigtig godt billede af, hvad det var for ting der optog disse mennesker, og det var en god læseoplevelse.

 
 

Carl Widerberg – en soldat fra Småland

29. december 2013

Fra tid til anden får jeg forsket lidt i min svenske slægt, det vil sige min tipoldemor Johanna Christina Anderssons forfædre. Jeg har navne på alle hendes otte oldeforældre, der er født mellem 1755 og 1780 i Småland (se listen over mine 4 x tipoldeforældre) – og sågar også på fire af hendes tipoldeforældre.

En af hendes tipoldeforældre – og dermed min 5 x tipoldefar – var Carl Nilsson Widerberg, der levede i første halvdel af 1700-tallet. Én af de husforhørslængder jeg har fundet ham i (Skirö AI:3, side 101), skriver, at han var født den 18. marts 1714. Men hans alder er oftest angivet således, at han skulle være født omkring år 1720. Hvor han er født ved jeg ikke.

Carl blev ingen gammel mand; da præsten i Lenhovda noterede i kirkebogen, at Carl Widerberg var død i juni 1758, skrev han, at han var 38 år gammel. Hvis han virkelig er født den 18. marts 1714, skulle han i stedet være blevet 44 år. Under alle omstændigheder er det en tidlig død, og det var “lungesot” (sygdom i lungerne, måske lungetuberkolose) der gjorde det af med Carl.

Hvis ikke Carl var død i juni 1758 af lungesot, så kunne det meget vel være, at andre omstændigheder snart ville have taget livet af Carl. Han var nemlig på vej mod Pommern med Majorens kompagni af Kalmar Regimente, da han døde. Carl og de øvrige soldater og befalingsmænd var på vej til Pommern for at kæmpe mod Preussen i Den pommerske Krig som varede fra 1757 til 1762.

Carl var soldat i Kalmar Regimentet i knapt ni år (1749-1758) i en periode af Sveriges historie der betegnes som fredelig, dvs. uden store krigshandlinger på svensk jord, som man ellers havde været vant til i løbet af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Svenskerne havde det såkaldte “indelningsverk”, hvor gårde samlet i en “rote” var forpligtet til at forsørge en soldat og dennes familie også i fredstid, hvor der ikke var så meget at lave for soldaterne. Soldaten fik et hus og et lille stykke jord, et såkaldt “soldattorp“. I hvert fald i 1754-55 boede Carl Widerberg med sin kone Karin Hansdatter og deres tre børn, Jonas, Karin og Hans i soldattorpet i Lillarp under Skirö sogn i Småland.

Lillarp. Soldat Carl Nielsson Widerberg. 36 3/4 åhr, tient 7 3/4 åhr.

Den 20. juni 1757 var der generalmønstring af Kalmar Regimente, Majorens Kompagni hvor Carl Nilsson Widerberg også var mødt op i Eksjö. Widerberg var et navn Carl var blevet tildelt som soldat, mens Nilsson fortæller os at hans far hed Nils. Fra: Kalmar Regemente; Generalmönsterrullor; 1757-1758

Carls og Karins ældste søn, Jonas, skal være født allerede i 1737 ifølge husforhørslængderne, hvorimod de to yngste med sikkerhed blev født i 1752 (Karin/Catharina) og 1755 (Hans), da jeg har fundet deres fødselsindtegninger i kirkebogen for Skirö. Jeg mangler at finde ud af, hvor familien kom fra, før de bosatte sig i Skirö. Det ser ikke ud til at Carl og Karin er gift i Skirö, og sønnen Jonas har jeg heller ikke fundet født dér.

Kun 2½ år efter Carls død, døde også Karin Hansdatter. Det var i januar 1760. De to yngste børn var da kun 7 og 4 år. Hvad der skete med dem derefter, har jeg ikke fundet ud af. Jeg ved blot, at Hans Carlsson dukker op igen i 1783 i Alseda hvor han er gift med Maria Andersdotter og deres ældste søn bliver født.

 

Ich brauche Hilfe…

7. oktober 2012

Jeg har været en tur på Rigsarkivet for at lede efter min 6 x tipoldefar, Carsten Jensen, i arkivet fra Det Holstenske Lansenerregiment, som han tilhørte i hvert fald i perioden 1749-1757. Det er lidt sparsomt, hvad der er bevaret fra denne periode, som jeg kan bruge til at få mere at vide om min forfader. Jeg vil gerne vide hvor han kom fra, hvor længe han tjente ved regimentet, hvad hans rolle var og hvor han kan være taget hen efter 1773, da jeg mister sporet efter ham i Middelfart.

I arkivet fra Det Holstenske Lansenerregiment på Rigsarkivet, findes blandt andet arkiverien “Varia”, hvorunder jeg fandt “Nations-, anciennitets- og tilgangslister m.v. 1754-1784″. Jeg startede dér, men papirerne i arkivæsken handlede mest om de højstrangerede mænd i regimentet og var ellers mest statistik på antal mænd og heste. Men der var en liste fra den 15. november 1763, hvorpå jeg fandt Carsten Jensen opført sammen med en masse andre navne. Først og fremmest bekræftede det, hvad jeg mente tidligere at have fundet ud af – nemlig at det virkelig var Det Holstenske Lansenerregiment han tilhørte. Nu er jeg ved at kigge nærmere på listen for at se, om den ellers kan fortælle mig noget. Der er først en lille indledning, der beskriver hvad listen er for noget – og da sproget i hæren i midten af 1700-tallet var tysk, så skrev man selvfølgelig også listen på tysk. Jeg kan tygge mig igennem de fleste af ordene, men kunne godt bruge lidt hjælp til at fange den fuldstændige ordlyd – ord jeg ikke kan tyde, ord jeg har tydet forkert og eventuelt den dybere mening med dét der står. Umiddelbart tolker jeg det sådan, at det handler om mandskab der er blevet permitteret.

Så er der nogen derude, der er gode til at læse tysk håndskrift fra midten af 1700-tallet, vil jeg sætte stor pris på en kommentar til teksten.

Indledning af liste fra 1763 fra det holstenske lansenerregiment

Indledningen på tysk fra en liste fra det holstenske lansenerregiment dateret 15. november 1763 (klik på billedet for større visning)

Her er hvad jeg selv har tydet mig frem til (med ___ hvor der mangler ord):

Liste
Von dem hollsteinshen Regiment zu Pferde, wie viele Beurlaubte Bey
demselben vorhanden, wie auf, wie viele und welche Bey denen Herrn Officiers
als ___ sind, ___ wie viele zu ___ derer Pferde auf
dem Lande und im Probsthaft commandirte, ingleichen zum fechten und
Polierung der Gewehre gebraucht worden und endlich wie viele in dene
Quartieren wird ___ zum Dienst übrigbleiben. Überden noch wie viele
Pferde auf dem Lande, ___ ___ selbige befindlich

Andreas C. Hansen i Forsvarets Arkiver

9. september 2012

Min 3 x tipoldefar, Karl Hansen, var ud af en børneflok, hvor stort set alle har været gode til at skabe spor efter sig i myndighedernes arkiver. Én af hans brødre hed Andreas (Christian) Hansen. Han var født i København 1806 og havde en militær “karriere” i sine unge år, ligesom sin far, farfar og oldefar. Jeg har på det seneste prøvet at få flere detaljer på plads fra hans tid ved forsvaret. Det betød at jeg måtte have fat i en kildegruppe, som jeg ikke ellers har så meget erfaring i.

Lægdsruller har jeg efterhånden kigget i nogle gange, så der ved jeg nogenlunde hvad jeg har med at gøre. I lægdsrullen 1827, 2. sjællandske distrikt, Maribo amt, lægd nr. 93 stod der under anmærkninger for Andreas Christian Hansen:

1827 PCFR. Er avanceret til Underofficeer 1/4 1829.

Forkortelsen PCFR står for Prins Christian Frederiks Regiment, hvor flere af mine lollandske forfædre har gjort tjeneste.

Da Andreas senere – i 1860 – var afhørt og dømt i en sag om diverse tyverier i Lollands Nørre Herred, undersøgte man, om han var tidligere straffet:

Dommeren fremlagde
Strafattest fra Sønderherreds Jurisdiction
Do. fra Elbo-Brusk og Holmans Herreder
Do. fra 6’ Infanteri-Bataillon fremsendt med Skrivelse fra samme, hvilke Documenter følge og efter hvilke Comparenten ikkun er straffet for Vagt­forseelse og Respectstridigt Forhold.

Her fik jeg altså oplysning om, at han var straffet for to forhold ved 6. infanteribataljon. Ved samme forhør oplyste Andreas, at han havde været underofficer ved Prins Christians Regiment 1827-1837, så det måtte være i den periode han var blevet straffet.

Jeg startede med at kigge på stambøger fra Prins Christian Frederiks Regiment, hvor Andreas havde tjent. Det kan være lidt vanskeligt at finde frem til det rette regiment, da de har skiftet navne mange gange undervejs i historien. Og som regel er arkiverne registrerede under det sidste navn som regimentet havde. Men en søgning i Daisy – Statens Arkivers database – på “Prins Christian Frederiks Regiment” ledte frem til arkivskaberen “Prinsens Livregiment (3. Regiment), Prins Christian Frederiks Infanteriregiment”. Da jeg ovenikøbet kunne se, at det officielle navn i 1860 var 6. infanteribataljon (hvorfra straffeattester vedr. Andreas Christian Hansen var sendt samme år), så var jeg nok på rette spor.

Under arkivserie G. Stambøger 1790-1933 fandt jeg frem til pakkenr. 404 og 405 der dækkede perioderne 1811-1827 og 1828-1846. Heri fandt jeg Andreas registreret med tilgang til Grenaderkompagniet 1827. Man har også beskrevet hans udseende; lyst hår, lang ansigtsform og blå øjne, og så var han 65 3/4 tommer høj. Der står endvidere, at han var avanceret til korporal 14. april 1829, så jeg gik videre til listen over tilgang til Grenadierkompagniet 1929. Dér stod han som “Corporal And: Christ: Hans: Kjøbenhavn” (soldaterne havde deres fødeby som tilnavn). Bortset fra at hans højde nu blev målt til 66 tommer, så var beskrivelsen af ham den samme. Det var også oplyst, at han havde tegnet kontrakt (“capitulation”) på 8 år fra 1. april 1829. Det passede med at han var underofficer til 1837, som han senere oplyste. Næste skridt var derfor listen over afgang fra Grenaderkompagniet i 1837, og her stod Andreas Christian Hansen rigtig nok også med oplysningen “31 Marts demitteret efter udtjent Tid”.

Stambøgerne bekræftede egentlig blot noget jeg vidste i forvejen – men jeg fik nogle mere eksakte datoer at vide, og jeg fik en beskrivelse af Andreas Christian Hansens udseende. Nu ville jeg så prøve at finde mere om de domme han havde modtaget.

Jeg har Jørgen Greens bog Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver stående i reolen, og heri læste jeg om hærens straffearkiver. Det ledte mig frem til at det nok var Generalauditørens arkiv jeg skulle have fat i. I Daisy fandt jeg arkivskaberen “Generalauditøren, auditøren ved 6. Bataljon”, hvor der fandtes justitsprotokoller fra perioden 1782-1880. Jeg bestilte de to pakker der dækkede perioden 1827-1837, hvor Andreas gjorde tjeneste og var på kontrakt.

På Rigsarkivet i går begyndte jeg så at bladre den ene justitsprotokol (dækkende 1832-1838) igennem. Og der var bingo! Først fandt jeg Andreas’ anmodning om tilladelse til at indgå ægteskab i 1834, og derefter sagen fra 1835, hvor han blev dømt for “respektsforseelse”.

Andreas Christian Hansen - dom 1835

Dommen mod Andreas Christian Hansen i 1835. Generalauditøren, Auditøren ved 6. Bataljon; F. Justitsprotokol; 1832-1838, side 415 (Rigsarkivet)

Det er noget helt særligt at kunne læse forhøret og ikke blot nøjes med at vide, at han blev dømt 5 dage på vand og brød for respektforseelse. F.eks. fremgår det af forhøret, at han var på vej ad “Gotersgade” og at han havde en aftale om at mødes med en mand på et bestemt tidspunkt. Kongens Regiments Jægerkorps kom forbi, og Andreas hilste ikke på kaptajnen (formodentlig: gjorde ikke hornør), som man ellers skulle, selv om man som Andreas var permitteret på dette tidspunkt og klædt i civil. Han blev bedt om at komme hen til kaptajnen, men det ville han ikke, og han havde flere undskyldninger for dette under forhøret. Han havde travlt, han troede ikke at han skulle hilse. Og så havde nogen hørt ham være lidt næsvis, da han afviste at komme hen til kaptajnen. Blandt andet skulle han have truet med at lade kaptajnen sætte i Raketten. Jeg studsede over dette udtryk; det gav ikke umiddelbart mening. Men jeg googlede ordet “Raketten” i forskellige kombinationer med andre ord, bl.a. regiment, for at ramme noget der havde med forsvaret at gøre. På Google Books fandt jeg en side i bogen H.C. Andersens brevveksling med Signe Læssøe og hendes kreds, hvor “Raketten” var nævnt som et “smuds- og sensationssblad” grundlagt 1831 af Mathias Winther. Andreas havde altså truet med at ville tilsmudse kaptajnen fra jægerkorpset i offentligheden.

Jeg har endnu ikke fundet den anden sag, hvor Andreas blev dømt for vagtforseelse. Af sagen 1835 fremgik det, at han ikke tidligere var straffet, så vagtforseelsen må være sket i perioden 1835-1837. Jeg fandt den dog ikke i protokollen i denne periode. Næste skridt må være at undersøge, om det alligevel er sket tidligere, eller om det er et andet sted end i Justitsprotokollen jeg skal lede.

Adolphines nye familie

16. juli 2012

Min farmors morfars biologiske mor hed Adolphine Georgine Petersen og kom fra Stege. Som ung pige kom hun til København hvor hun mødte min tiptipoldefar, Carl Vilhelm Georg Michelsen. Han var oversergeant ved 24. bataljon der holdt til på Sølvgades kaserne. Parret var blevet forældre i 1880 (min tipoldefar), giftede sig året efter og fik endnu en barn, en datter, i 1882. Lykken endte dog brat, da Carl Vilhelm Georg Michelsen valgte at begå selvmord en martsdag i 1883, kun 30 år gammel.

Jeg har længe været på bar bund med hensyn til min tiptipoldemors videre liv og skæbne, men takket være indekseringen af Politiets Registerblade, har jeg endelig fået et gennembrud i sagen. Jeg fandt Adolphine Georgine Petersen registreret som hustru til en fuldmægtig Johannes Brink, der var født i Sverige. Med udgangspunkt i oplysningerne på Johannes Brinks registerblad har jeg tjekket folketællinger og kirkebøger, og jeg har søgt lidt videre på internettet for at få lidt mere kød på familien.

Titanic

Johannes Brenk arbejdede for White Star Line i 1912, da rederiet mistede sit skib Titanic og en masse mennesker mistede livet i dets tragiske forlis

Adolphine giftede sig med Johannes i 1885 i Trinitatis kirke. Johannes hed på dette tidspunkt Pehrsson til efternavn, men i 1901 fik han og hans børn tilladelse til at føre familienavnet Brenk, som altså andre steder er blevet til Brink. I perioden 1888 til 1893 fik de fire børn, muligvis fik de et femte barn, de døde tidligt, men det har jeg endnu ikke fundet. Det yngste af deres børn var Valdemar Emil Brenk, som blev præst ved Sundby kirke, og desværre døde allerede i 1933, kun 40 år gammel.

Johannes Brenk var kontorist da han giftede sig med Adolphine. Senere blev han fuldmægtig hos White Star Line som havde kontor i Nyhavn 5. White Star Line var rederiet der havde skibet Titanic, der som bekendt sank på sin jomfrurejse i 1912. Johannes arbejdede for White Star Line på dette tidspunkt, så historien om Titanics forlis har formodentlig påvirket ham en del. Måske har han også tænkt lidt over, at det kunne have været hans egen familie, der var omkommet til havs, for hans 3 ældste børn var rejst til New York året forinden med et andet af White Star Lines skibe, Olympic, der ankom til New York den 21. juni 1911 efter en mere vellykket jomfrurejse fra Southampton.

Adolphine døde i 1930 efter at have været enke i ca. 6 år. Det var hendes søn, der forrettede begravelsen, og hun blev begravet på Vor Frelsers kirkegård i København. Min tipoldefar (og formodenlig også hans søster) var blevet adopteret af andre familier, hvilket jeg finder en smule underligt, når Adolphine giftede sig igen 2½ år efter at hun var blevet enke første gang. Det kunne jeg godt tænke mig at grave lidt mere i ved lejlighed.

Jeg håber også at kunne finde ud af lidt mere om Adolphines nye familie, da de krydser spor med interessante dele af Verdenshistorien, Danmarkshistorien og den lokale historie (sønnen, Valdemar Emil Brenk, var tilsyneladende aktiv i etableringen af Højdevangskirken på Amager).

 

En fynsk rytter

6. november 2011

Det ser ud til at en af mine 6 x tipoldefædre var rytter ved et regiment der holdt til i Odense i midten af 1700-tallet. Manden hed Carsten Jensen – eller Casten Jensen som han benævnes i kirkebøgerne for Odense garnisons sogn – og jeg mener, at han må være far til min 5 x tipoldefar Hans Carstensen, som også havde en tvivlsom karriere som lejet soldat i 1780′erne.

Indtil videre ved jeg ikke meget om Carsten Jensen – min ane nr. 512. Han blev gift med pigen Cathrine Marie Jochumsdatter i Odense den 21. november 1749, hvor bruden var synligt gravid, idet hun fødte en søn, Jochum, knap to måneder senere. Parret havde dog allerede fået en datter, Abelone, sammen i januar 1749, men hun døde 3 måneder gammel. Cathrine Marie Jochumsdatter fødte yderligere 4 børn, i 1751, 1753, 1755 og 1757, inden hun selv døde i 1764 i Middelfart. Efter hustruens død, giftede Carsten Jensen sig igen i Middelfart i 1765  med enken Kirstine Hansdatter, og de fik sammen 3 børn indtil 1773. Foreløbig har jeg ikke fundet spor af familien efter 1773.

Om Carsten Jensens militære engagement ved jeg heller ikke meget. Ved sine børns fødsler nævnes han som:

  • Rytter ved oberstløjtnant/oberst Käntlers kompagni (januar 1749, februar 1750 og juni 1753)
  • Rytter ved oberst Käntlers kompagni ved kammerherre Schencks regiment (november 1751)
  • Kyrasser ved ritmester Schinkells kompagni (juni 1755 og februar 1757) – en kyrasser tilhørte det pansrede rytteri ifølge Den Store Danske

Jeg har søgt hist og pist på internettet og læst lidt om hæren og rytteriet i 1700-tallet i Jørgen Greens bog “Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver” og mener at kunne fastslå, at det må være det Holstenske Rytterregiment, senere Holstenske Lansenerregiment, som Carsten Jensen hørte til (blandt andet fordi oplysningerne på denne side nævner Kristof Schenck Winterstedt som chef fra november 1751). Jeg regner også med at han var en hvervet soldat, der mere eller mindre frivilligt har meldt sig til hæren. Da sønnen, Hans, senere omtales som en lejet soldat er det tænkeligt, at det er fordi hvervet er gået i arv. Det var vist almindeligt at hverve nye soldater blandt de eksisterende soldaters sønner i 2. halvdel af 1700-tallet.

Ved lejlighed må jeg forsøge at dykke ned i Forsvarets Arkiver på Rigsarkivet, for at se om der skulle være oplysninger om Carsten Jensen. Det bliver en ny arkivgruppe at stifte bekendtskab med, og derfor også et spændende lille (eller stort…) projekt.

Skriv gerne en kommentar her på siden hvis du ved noget om hæren og rytteriet i 1700-tallet, om de nævnte kompagnier, det Holstenske Rytterregiment, om Odense som garnisonsby eller noget om Carsten Jensen og hans familie. Al hjælp modtages med glæde og tak.