alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Tag: soldater (side 1 af 2)

Carl Gustaf Svensson

Min tipoldemors søskende 6: Carl Gustaf Svensson.

11-årige Johan Peter, 10-årige Emma Augusta, 8-årige Anna Lovisa, den snart 6-årige Sven August, 4-årige Johanna Christina og 2-årige Maria Sofia fik en lillebror den 18. december 1866, så familien bestod nu af ni personer. Den lille ny kom til at hedde Carl Gustaf.

Knapt 17 år gammel blev Carl Gustaf kronobåtsman, hvilket betød at han gjorde militærtjeneste ved orlogsflåden. Han flyttede ved den lejlighed til Fröstingstorp, 4 kilometer fra forældrenes hus i Läckeby. Man havde i Sverige et system kaldet indelningsverket, hvor landet var inddelt i områder, som skaffede underhold til en soldat, f.eks. en kronobåtsman i form af et sted at bo (et torp) og anden støtte i det daglige.  Dermed kunne soldaten bruge tid på militær træning, så han kunne hjælpe med at forsvare landet, hvis det skulle blive nødvendigt. Det var sådan et sted Carl Gustaf fik i Fröstingstorp.

Noget andet særligt ved det svenske system for soldater var, at det torp som en soldat boede på, havde et fast tilnavn som de soldater der boede der, arvede. Carl Gustaf fik som kronobåtsman i Fröstingstorp tilnavnet Boj.

Læs mere

Bombardementet af Sønderborg 2. april 1864

For et par dage siden var det 150 års dagen for bombardementet af Sønderborg under den “2. slesvigske krig” – krigen i 1864. Under netop den begivenhed mistede min tiptipoldefar, Peter Christian Lohse, livet.

Læs mere

Mere om smålandske soldater

En måde hvorpå man kan lære sine forfædre bedre at kende, er at sætte sig ind i hvilket samfund de levede i. Det vil sige det sted og den tid de befandt sig i. Som jeg tidligere har skrevet, så var flere af mine svenske forfædre soldater i Småland. For at få et lidt større indblik i hverdagen for sådanne soldater har jeg læst Vilhelm Mobergs roman “Familien Rask” (på svensk: “Raskens”).

Læs mere

Carl Widerberg – en soldat fra Småland

Fra tid til anden får jeg forsket lidt i min svenske slægt, det vil sige min tipoldemor Johanna Christina Anderssons forfædre. Jeg har navne på alle hendes otte oldeforældre, der er født mellem 1755 og 1780 i Småland (se listen over mine 4 x tipoldeforældre) – og sågar også på fire af hendes tipoldeforældre.

En af hendes tipoldeforældre – og dermed min 5 x tipoldefar – var Carl Nilsson Widerberg, der levede i første halvdel af 1700-tallet. Én af de husforhørslængder jeg har fundet ham i (Skirö AI:3, side 101), skriver, at han var født den 18. marts 1714. Men hans alder er oftest angivet således, at han skulle være født omkring år 1720. Hvor han er født ved jeg ikke.

Læs mere

Ich brauche Hilfe…

Jeg har været en tur på Rigsarkivet for at lede efter min 6 x tipoldefar, Carsten Jensen, i arkivet fra Det Holstenske Lansenerregiment, som han tilhørte i hvert fald i perioden 1749-1757. Det er lidt sparsomt, hvad der er bevaret fra denne periode, som jeg kan bruge til at få mere at vide om min forfader. Jeg vil gerne vide hvor han kom fra, hvor længe han tjente ved regimentet, hvad hans rolle var og hvor han kan være taget hen efter 1773, da jeg mister sporet efter ham i Middelfart.

I arkivet fra Det Holstenske Lansenerregiment på Rigsarkivet, findes blandt andet arkiverien “Varia”, hvorunder jeg fandt “Nations-, anciennitets- og tilgangslister m.v. 1754-1784”. Jeg startede dér, men papirerne i arkivæsken handlede mest om de højstrangerede mænd i regimentet og var ellers mest statistik på antal mænd og heste. Men der var en liste fra den 15. november 1763, hvorpå jeg fandt Carsten Jensen opført sammen med en masse andre navne. Først og fremmest bekræftede det, hvad jeg mente tidligere at have fundet ud af – nemlig at det virkelig var Det Holstenske Lansenerregiment han tilhørte. Nu er jeg ved at kigge nærmere på listen for at se, om den ellers kan fortælle mig noget. Der er først en lille indledning, der beskriver hvad listen er for noget – og da sproget i hæren i midten af 1700-tallet var tysk, så skrev man selvfølgelig også listen på tysk. Jeg kan tygge mig igennem de fleste af ordene, men kunne godt bruge lidt hjælp til at fange den fuldstændige ordlyd – ord jeg ikke kan tyde, ord jeg har tydet forkert og eventuelt den dybere mening med dét der står. Umiddelbart tolker jeg det sådan, at det handler om mandskab der er blevet permitteret.

Så er der nogen derude, der er gode til at læse tysk håndskrift fra midten af 1700-tallet, vil jeg sætte stor pris på en kommentar til teksten.

Indledning af liste fra 1763 fra det holstenske lansenerregiment

Indledningen på tysk fra en liste fra det holstenske lansenerregiment dateret 15. november 1763 (klik på billedet for større visning)

Her er hvad jeg selv har tydet mig frem til (med ___ hvor der mangler ord):

Liste
Von dem hollsteinshen Regiment zu Pferde, wie viele Beurlaubte Bey
demselben vorhanden, wie auf, wie viele und welche Bey denen Herrn Officiers
als ___ sind, ___ wie viele zu ___ derer Pferde auf
dem Lande und im Probsthaft commandirte, ingleichen zum fechten und
Polierung der Gewehre gebraucht worden und endlich wie viele in dene
Quartieren wird ___ zum Dienst übrigbleiben. Überden noch wie viele
Pferde auf dem Lande, ___ ___ selbige befindlich

Andreas C. Hansen i Forsvarets Arkiver

Min 3 x tipoldefar, Karl Hansen, var ud af en børneflok, hvor stort set alle har været gode til at skabe spor efter sig i myndighedernes arkiver. Én af hans brødre hed Andreas (Christian) Hansen. Han var født i København 1806 og havde en militær “karriere” i sine unge år, ligesom sin far, farfar og oldefar. Jeg har på det seneste prøvet at få flere detaljer på plads fra hans tid ved forsvaret. Det betød at jeg måtte have fat i en kildegruppe, som jeg ikke ellers har så meget erfaring i.

Lægdsruller har jeg efterhånden kigget i nogle gange, så der ved jeg nogenlunde hvad jeg har med at gøre. I lægdsrullen 1827, 2. sjællandske distrikt, Maribo amt, lægd nr. 93 stod der under anmærkninger for Andreas Christian Hansen:

1827 PCFR. Er avanceret til Underofficeer 1/4 1829.

Forkortelsen PCFR står for Prins Christian Frederiks Regiment, hvor flere af mine lollandske forfædre har gjort tjeneste.

Da Andreas senere – i 1860 – var afhørt og dømt i en sag om diverse tyverier i Lollands Nørre Herred, undersøgte man, om han var tidligere straffet:

Dommeren fremlagde
Strafattest fra Sønderherreds Jurisdiction
Do. fra Elbo-Brusk og Holmans Herreder
Do. fra 6’ Infanteri-Bataillon fremsendt med Skrivelse fra samme, hvilke Documenter følge og efter hvilke Comparenten ikkun er straffet for Vagt­forseelse og Respectstridigt Forhold.

Her fik jeg altså oplysning om, at han var straffet for to forhold ved 6. infanteribataljon. Ved samme forhør oplyste Andreas, at han havde været underofficer ved Prins Christians Regiment 1827-1837, så det måtte være i den periode han var blevet straffet.

Jeg startede med at kigge på stambøger fra Prins Christian Frederiks Regiment, hvor Andreas havde tjent. Det kan være lidt vanskeligt at finde frem til det rette regiment, da de har skiftet navne mange gange undervejs i historien. Og som regel er arkiverne registrerede under det sidste navn som regimentet havde. Men en søgning i Daisy – Statens Arkivers database – på “Prins Christian Frederiks Regiment” ledte frem til arkivskaberen “Prinsens Livregiment (3. Regiment), Prins Christian Frederiks Infanteriregiment”. Da jeg ovenikøbet kunne se, at det officielle navn i 1860 var 6. infanteribataljon (hvorfra straffeattester vedr. Andreas Christian Hansen var sendt samme år), så var jeg nok på rette spor.

Under arkivserie G. Stambøger 1790-1933 fandt jeg frem til pakkenr. 404 og 405 der dækkede perioderne 1811-1827 og 1828-1846. Heri fandt jeg Andreas registreret med tilgang til Grenaderkompagniet 1827. Man har også beskrevet hans udseende; lyst hår, lang ansigtsform og blå øjne, og så var han 65 3/4 tommer høj. Der står endvidere, at han var avanceret til korporal 14. april 1829, så jeg gik videre til listen over tilgang til Grenadierkompagniet 1929. Dér stod han som “Corporal And: Christ: Hans: Kjøbenhavn” (soldaterne havde deres fødeby som tilnavn). Bortset fra at hans højde nu blev målt til 66 tommer, så var beskrivelsen af ham den samme. Det var også oplyst, at han havde tegnet kontrakt (“capitulation”) på 8 år fra 1. april 1829. Det passede med at han var underofficer til 1837, som han senere oplyste. Næste skridt var derfor listen over afgang fra Grenaderkompagniet i 1837, og her stod Andreas Christian Hansen rigtig nok også med oplysningen “31 Marts demitteret efter udtjent Tid”.

Stambøgerne bekræftede egentlig blot noget jeg vidste i forvejen – men jeg fik nogle mere eksakte datoer at vide, og jeg fik en beskrivelse af Andreas Christian Hansens udseende. Nu ville jeg så prøve at finde mere om de domme han havde modtaget.

Jeg har Jørgen Greens bog Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver stående i reolen, og heri læste jeg om hærens straffearkiver. Det ledte mig frem til at det nok var Generalauditørens arkiv jeg skulle have fat i. I Daisy fandt jeg arkivskaberen “Generalauditøren, auditøren ved 6. Bataljon”, hvor der fandtes justitsprotokoller fra perioden 1782-1880. Jeg bestilte de to pakker der dækkede perioden 1827-1837, hvor Andreas gjorde tjeneste og var på kontrakt.

På Rigsarkivet i går begyndte jeg så at bladre den ene justitsprotokol (dækkende 1832-1838) igennem. Og der var bingo! Først fandt jeg Andreas’ anmodning om tilladelse til at indgå ægteskab i 1834, og derefter sagen fra 1835, hvor han blev dømt for “respektsforseelse”.

Andreas Christian Hansen - dom 1835

Dommen mod Andreas Christian Hansen i 1835. Generalauditøren, Auditøren ved 6. Bataljon; F. Justitsprotokol; 1832-1838, side 415 (Rigsarkivet)

Det er noget helt særligt at kunne læse forhøret og ikke blot nøjes med at vide, at han blev dømt 5 dage på vand og brød for respektforseelse. F.eks. fremgår det af forhøret, at han var på vej ad “Gotersgade” og at han havde en aftale om at mødes med en mand på et bestemt tidspunkt. Kongens Regiments Jægerkorps kom forbi, og Andreas hilste ikke på kaptajnen (formodentlig: gjorde ikke hornør), som man ellers skulle, selv om man som Andreas var permitteret på dette tidspunkt og klædt i civil. Han blev bedt om at komme hen til kaptajnen, men det ville han ikke, og han havde flere undskyldninger for dette under forhøret. Han havde travlt, han troede ikke at han skulle hilse. Og så havde nogen hørt ham være lidt næsvis, da han afviste at komme hen til kaptajnen. Blandt andet skulle han have truet med at lade kaptajnen sætte i Raketten. Jeg studsede over dette udtryk; det gav ikke umiddelbart mening. Men jeg googlede ordet “Raketten” i forskellige kombinationer med andre ord, bl.a. regiment, for at ramme noget der havde med forsvaret at gøre. På Google Books fandt jeg en side i bogen H.C. Andersens brevveksling med Signe Læssøe og hendes kreds, hvor “Raketten” var nævnt som et “smuds- og sensationssblad” grundlagt 1831 af Mathias Winther. Andreas havde altså truet med at ville tilsmudse kaptajnen fra jægerkorpset i offentligheden.

Jeg har endnu ikke fundet den anden sag, hvor Andreas blev dømt for vagtforseelse. Af sagen 1835 fremgik det, at han ikke tidligere var straffet, så vagtforseelsen må være sket i perioden 1835-1837. Jeg fandt den dog ikke i protokollen i denne periode. Næste skridt må være at undersøge, om det alligevel er sket tidligere, eller om det er et andet sted end i Justitsprotokollen jeg skal lede.

Adolphines nye familie

Min farmors morfars biologiske mor hed Adolphine Georgine Petersen og kom fra Stege. Som ung pige kom hun til København hvor hun mødte min tiptipoldefar, Carl Vilhelm Georg Michelsen. Han var oversergeant ved 24. bataljon der holdt til på Sølvgades kaserne. Parret var blevet forældre i 1880 (min tipoldefar), giftede sig året efter og fik endnu en barn, en datter, i 1882. Lykken endte dog brat, da Carl Vilhelm Georg Michelsen valgte at begå selvmord en martsdag i 1883, kun 30 år gammel.

Jeg har længe været på bar bund med hensyn til min tiptipoldemors videre liv og skæbne, men takket være indekseringen af Politiets Registerblade, har jeg endelig fået et gennembrud i sagen. Jeg fandt Adolphine Georgine Petersen registreret som hustru til en fuldmægtig Johannes Brink, der var født i Sverige. Med udgangspunkt i oplysningerne på Johannes Brinks registerblad har jeg tjekket folketællinger og kirkebøger, og jeg har søgt lidt videre på internettet for at få lidt mere kød på familien.

Titanic

Johannes Brenk arbejdede for White Star Line i 1912, da rederiet mistede sit skib Titanic og en masse mennesker mistede livet i dets tragiske forlis

Adolphine giftede sig med Johannes i 1885 i Trinitatis kirke. Johannes hed på dette tidspunkt Pehrsson til efternavn, men i 1901 fik han og hans børn tilladelse til at føre familienavnet Brenk, som altså andre steder er blevet til Brink. I perioden 1888 til 1893 fik de fire børn, muligvis fik de et femte barn, de døde tidligt, men det har jeg endnu ikke fundet. Det yngste af deres børn var Valdemar Emil Brenk, som blev præst ved Sundby kirke, og desværre døde allerede i 1933, kun 40 år gammel.

Johannes Brenk var kontorist da han giftede sig med Adolphine. Senere blev han fuldmægtig hos White Star Line som havde kontor i Nyhavn 5. White Star Line var rederiet der havde skibet Titanic, der som bekendt sank på sin jomfrurejse i 1912. Johannes arbejdede for White Star Line på dette tidspunkt, så historien om Titanics forlis har formodentlig påvirket ham en del. Måske har han også tænkt lidt over, at det kunne have været hans egen familie, der var omkommet til havs, for hans 3 ældste børn var rejst til New York året forinden med et andet af White Star Lines skibe, Olympic, der ankom til New York den 21. juni 1911 efter en mere vellykket jomfrurejse fra Southampton.

Adolphine døde i 1930 efter at have været enke i ca. 6 år. Det var hendes søn, der forrettede begravelsen, og hun blev begravet på Vor Frelsers kirkegård i København. Min tipoldefar (og formodenlig også hans søster) var blevet adopteret af andre familier, hvilket jeg finder en smule underligt, når Adolphine giftede sig igen 2½ år efter at hun var blevet enke første gang. Det kunne jeg godt tænke mig at grave lidt mere i ved lejlighed.

Jeg håber også at kunne finde ud af lidt mere om Adolphines nye familie, da de krydser spor med interessante dele af Verdenshistorien, Danmarkshistorien og den lokale historie (sønnen, Valdemar Emil Brenk, var tilsyneladende aktiv i etableringen af Højdevangskirken på Amager).

 

Ældre indlæg

© 2019 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑