Indlæg tagget Småland

Fra Gamla Stan til guldminen i Ädelfors

2. marts 2014

I alt hvad jeg har forsket i min svenske tipoldemors forfædre, har det hidtil set ud til, at de alle var fra Småland. Men så for nylig, da jeg prøvede at spore min tip-4-oldemor, Stina Beata Nilsdotter, så viste det sig, at hendes forældre blev viet i Stockholm og hendes ældste bror blev født dér, inden de slog sig ned i Småland. Det gav lidt afveksling fra den efterhånden store flok af smålændinge jeg havde gravet frem.

Stina Beata Nilsdotters forældre hed Nils Nilsson Bergstrand og Margaretha Johansdotter Sjöström. Stina Beata blev født 9. oktober 1776 i Alseda församling og hun havde to ældre søskende – Hans Niklas, f. 14. juni 1772 (i Stockholm) og Lisa Greta, f. 23. april 1774 (i Alseda). Senere fik hun to søskende mere – Sophia Johanna, f. 20. juni 1779 (Alseda) og Ulrica, f. 1781 (Alseda).

Nils Bergstrand arbejdede i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet som “bokstigare” ved guldminen i Ädelfors. Jeg ved ikke af, at der findes et dansk ord for “bokstigare”, men det er en slags betjent som havde opsyn med udvindingen af (i dette tilfælde) guldet. Dét er i hvert fald hvad jeg har læst mig til i Sven Rinmans Bergwerkslexicon 1788-89. Det var jo egentlig en ganske fin position at have – han var i hvert fald ikke en af de mænd, der havde det hårdeste arbejde i minen. Hvordan han så opnåede sådan en stilling, ved jeg endnu ikke, men det kunne vel godt tyde på, at han har haft en eller anden form for uddannelse eller rigtig gode forbindelser.

Og måske kom uddannelsen eller de gode forbindelser fra Stockholm. I hvert fald giftede  Nils Bergstrand sig med Margaretha Sjöström i Storkyrkan i Stockholm den 9. juni 1772. Storkyrkan ligger i Gamla Stan og er Stockholms domkirke. Den ligger lige ved kongeslottet, og gennem tiderne har den også været benyttet ved særlige royale historiske begivenheder, såsom kroninger, bryllupper og begravelser.

d. 24. lystes första gången för Betjenten Nils Nilsson Bergstrand och Pigan Margaretha Johansdotter Siöström. Caut: Joh: Battman, och Pet: Bomberg Efter ordentel. Lysningar, sammanvigdes d. 9 Junii af Kongl. Hof P: Herr Mag. Flodin

[1772 May] d. 24. lystes första gången för Betjenten Nils Nilsson Bergstrand och Pigan Margaretha Johansdotter Siöström. Caut: Joh: Battman, och Pet: Bomberg. | Efter ordentel. Lysningar, sammanvigdes d. 9 Junii af Kongl. Hof P: Herr Mag. Flodin. Kilde: Storkyrkoförsamlingen EIa:3 (1748-1772) Bild 229 / sid 405 på Arkiv Digital Online (Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)

 

Ved brylluppet blev Nils Bergstrand nævnt som “betjent”, altså en titel der passer meget godt med den, han senere fik i Ädelfors. Desværre nedskrev man ikke i kirkebogen, hvem hans forældre var, eller hvor han kom fra, så det må jeg prøve at finde ud af på anden vis. Ifølge de “husförhör” man foretog i Alseda skulle Nils Bergstrand være født den 17. november 1749, så han var altså blot 22 år gammel da han giftede sig med Margaretha. Hvis han allerede da var “betjent”, synes jeg at det tyder på, at han kom fra en familie, der kunne give ham en uddannelse.

Jeg modtager meget gerne kommentarer på indlægget her, hvis du har viden om eller forslag til, hvor Nils Bergstrand eller Margaretha Sjöström kom fra – eller andet der kan hjælpe med at belyse deres liv.

Mere om smålandske soldater

8. februar 2014

En måde hvorpå man kan lære sine forfædre bedre at kende, er at sætte sig ind i hvilket samfund de levede i. Det vil sige det sted og den tid de befandt sig i. Som jeg tidligere har skrevet, så var flere af mine svenske forfædre soldater i Småland. For at få et lidt større indblik i hverdagen for sådanne soldater har jeg læst Vilhelm Mobergs roman “Familien Rask” (på svensk: “Raskens”).

Bogen handler om soldaten Gustav Rask fra kort før han bliver soldat til han dør. Hans liv er mest af alt et langt slid for at overleve og få så gode vilkår som man kunne drømme om, når man tilhørte landbefolkningen i Småland i slutningen af det 19. århundrede. Men den giver et rigtig godt billede af, hvad det var for ting der optog disse mennesker, og det var en god læseoplevelse.

 
 

Carl Widerberg – en soldat fra Småland

29. december 2013

Fra tid til anden får jeg forsket lidt i min svenske slægt, det vil sige min tipoldemor Johanna Christina Anderssons forfædre. Jeg har navne på alle hendes otte oldeforældre, der er født mellem 1755 og 1780 i Småland (se listen over mine 4 x tipoldeforældre) – og sågar også på fire af hendes tipoldeforældre.

En af hendes tipoldeforældre – og dermed min 5 x tipoldefar – var Carl Nilsson Widerberg, der levede i første halvdel af 1700-tallet. Én af de husforhørslængder jeg har fundet ham i (Skirö AI:3, side 101), skriver, at han var født den 18. marts 1714. Men hans alder er oftest angivet således, at han skulle være født omkring år 1720. Hvor han er født ved jeg ikke.

Carl blev ingen gammel mand; da præsten i Lenhovda noterede i kirkebogen, at Carl Widerberg var død i juni 1758, skrev han, at han var 38 år gammel. Hvis han virkelig er født den 18. marts 1714, skulle han i stedet være blevet 44 år. Under alle omstændigheder er det en tidlig død, og det var “lungesot” (sygdom i lungerne, måske lungetuberkolose) der gjorde det af med Carl.

Hvis ikke Carl var død i juni 1758 af lungesot, så kunne det meget vel være, at andre omstændigheder snart ville have taget livet af Carl. Han var nemlig på vej mod Pommern med Majorens kompagni af Kalmar Regimente, da han døde. Carl og de øvrige soldater og befalingsmænd var på vej til Pommern for at kæmpe mod Preussen i Den pommerske Krig som varede fra 1757 til 1762.

Carl var soldat i Kalmar Regimentet i knapt ni år (1749-1758) i en periode af Sveriges historie der betegnes som fredelig, dvs. uden store krigshandlinger på svensk jord, som man ellers havde været vant til i løbet af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Svenskerne havde det såkaldte “indelningsverk”, hvor gårde samlet i en “rote” var forpligtet til at forsørge en soldat og dennes familie også i fredstid, hvor der ikke var så meget at lave for soldaterne. Soldaten fik et hus og et lille stykke jord, et såkaldt “soldattorp“. I hvert fald i 1754-55 boede Carl Widerberg med sin kone Karin Hansdatter og deres tre børn, Jonas, Karin og Hans i soldattorpet i Lillarp under Skirö sogn i Småland.

Lillarp. Soldat Carl Nielsson Widerberg. 36 3/4 åhr, tient 7 3/4 åhr.

Den 20. juni 1757 var der generalmønstring af Kalmar Regimente, Majorens Kompagni hvor Carl Nilsson Widerberg også var mødt op i Eksjö. Widerberg var et navn Carl var blevet tildelt som soldat, mens Nilsson fortæller os at hans far hed Nils. Fra: Kalmar Regemente; Generalmönsterrullor; 1757-1758

Carls og Karins ældste søn, Jonas, skal være født allerede i 1737 ifølge husforhørslængderne, hvorimod de to yngste med sikkerhed blev født i 1752 (Karin/Catharina) og 1755 (Hans), da jeg har fundet deres fødselsindtegninger i kirkebogen for Skirö. Jeg mangler at finde ud af, hvor familien kom fra, før de bosatte sig i Skirö. Det ser ikke ud til at Carl og Karin er gift i Skirö, og sønnen Jonas har jeg heller ikke fundet født dér.

Kun 2½ år efter Carls død, døde også Karin Hansdatter. Det var i januar 1760. De to yngste børn var da kun 7 og 4 år. Hvad der skete med dem derefter, har jeg ikke fundet ud af. Jeg ved blot, at Hans Carlsson dukker op igen i 1783 i Alseda hvor han er gift med Maria Andersdotter og deres ældste søn bliver født.

 

Mine 8 svenske 4 x tipoldeforældre

27. august 2012

I weekenden var det gratis at prøve AD Online – den svenske pendant til Arkivalier Online, hvor der er adgang til at bladre i svenske kirkebøger, husforhør, skifter mv. Jeg benyttede tilbuddet til at finde lidt flere oplysninger om min svenske tipoldemors familie.

Johanna og Lars Kristian Schwartz i arbejde foran hus

Johanna Christina Andersson vinker til fotografen, her sammen med sin mand og formodentlig et af deres børn.

Min svenske tipoldemor var Johanna Christina Andersson – min mormors farmor – født i 1862 i Åby nord for Kalmar som barn nr. 5 i en søskendeflok på 9 + en dødfødt søster og en bror der døde 5 måneder gammel. Johanna kom til Danmark da hun var i begyndelsen af 20′erne, ifølge familiehistorien for at få sig en uddannelse. Om dét var hendes formål med at tage til Danmark og om hun overhovedet fik en uddannelse er uklart. Det tyder mest på, at Johanna kom til at arbejde i landbruget; ét sted er hun nævnt som malkepige, og efter et par år blev hun gravid og giftede sig med min tipoldefar, Lars Christian Hansen Schwartz. Da de blev gift først på sommeren 1888 var han materialkusk på Bregentved ved Haslev, og hun tjente på det nærlæggende Sofiendal.

Jeg har over en årrække lidt efter lidt fundet flere af Johannas svenske forfædre, og i weekenden altså de sidste 2 af hendes oldeforældre, således at jeg nu har navne på alle mine 8 svenske tiptiptiptip-oldeforældre på Johannas side. Det er ikke meget jeg reelt ved om disse mennesker, ud over deres navne, hvor og hvornår de levede. Og så ser det – ikke overraskende – ud til at de var som smålændinge var flest i 1800-tallet; mennesker der ikke fik meget forærende men måtte knokle for at opretholde livet for sig selv og de mange børn der ofte fulgte med et ægteskab.

Johannas forældre på min aneliste (ane 58-59)

Johannas bedsteforældre på min aneliste (ane 116-119)

Johannas oldeforældre på min aneliste (ane 232-239)