Indlæg tagget Schwartz

Endelig bid

25. januar 2014

I dag fik jeg endelig papirene i min 3 x tipoldefars første separations- og skilsmissesag at se. Som jeg håbede og beskrev i mit forrige indlæg, lå sagen pænt samlet under sagsnummer 1658/1844 i Præstø Amts arkiv.

Sag nr. 1658/1844 Præstø Amt

Sag nr. 1658/1844 Præstø Amt

Det betød, at jeg blot skulle åbne arkivæsken med Præstø amts journalsager fra nr. 1594 til nr. 1755 og forsigtigt bladre mig frem til nr. 1658, så var der bid.

Da sagen jo indeholdt dokumenter fra 10 års behandlinger, så var der en del papirer i sagsbunken. Jeg bladrede først det hele igennem for at få et indtryk af, hvad der egentlig lå der, og for at læse lidt hist og pist, der kunne stille min nysgerrighed. Derefter affotograferede jeg alle dokumenterne, så jeg ved lejlighed kan nærstudere hvad der er foregået i sagen, og hvad papirerne måske kan fortælle af detaljer om Hans Daniel Schwartz’ liv i 1830′erne og 1840′erne.

Umiddelbart var der ret mange papirer med en kvittering for, at alimentations- og underholdningsbidrag var blevet betalt til Karen Sophie Larsdatter. Beløbet var på 7 rigsdaler og 3 mark pr. halvår. Der er nok ikke noget overraskende i de kvitteringer. Og ud fra min hurtige skimning af papirerne, så venter jeg heller ikke at finde nogen større overraskelser i resten af bunken. Det lader til at parterne var enige om separation, men det var Karen Sophie Larsdatter der søgte separationen og senere også den endelige skilsmisse. Ved separationsansøgningen skrev hun, at det ikke var målet at søge endelig skilsmisse, men det lader til, at hun senere ønskede at gifte sig igen, og så skulle der jo en skilsmisse til. Årsagen til, at hun oprindeligt blot ønskede separation, kunne være, at det var for dyrt at få en skilsmisseansøgning behandlet. I forbindelse med skilsmisseanmodningen søgte hun nemlig også om, at den måtte blive behandlet gratis, da hun ikke var formuende.

Nederst i bunken af papirer i sagen lå nogle udtalelser vedrørende Hans Daniel Schwartz fra nogle af hans arbejdsgivere. Peter Møller, ejeren af Holme Mølle i Holme Olstrup sogn, skrev f.eks. den 13. januar 1835:

Møllersvend Hans Daniel Schwartz har været i min Tjeneste fra 1ste November 1831 til 31 August 1832, og i denne Tid opført sig til min særdeles Tilfredshed, hvorfor jeg paa det bedste tør anbefale ham til enhver Forekommende, som en særdeles duelig, ordentlig, paapasselig og sædelig Person.

En anden udtalelse fortæller, at Hans Daniel Schwartz specifikt har arbejdet som møllebygger. Oftest står han nævnt som møllersvend, men Frederik Jappe, der bestyrer Freerslev Vandmølle, skriver, at Hans Daniel Schwartz i perioden 1. juli til 1. november 1831 har hjulpet med “Møllebygger arbeide” på forskellige steder. Og Jappe var tilfreds med det arbejde, Schwartz havde udført, og han betegnede ham som “sædelig og ordentlig”. Det er nogle gode udtalelser at have fundet, for de fortæller mig lidt mere om personen Hans Daniel Schwartz, så han ikke længere bare er den af mine forfædre der – usædvanligt for tiden – nåede at blive skilt to gange.

Journalsag 1658/1844 Præstø Amt

18. januar 2014

Årets første besøg på Rigsarkivet varede fem kvarter og gav mig endelig journalnummeret på den sag, hvorunder hele separations- og skilsmissesagen mellem Hans Daniel Schwartz og hans første hustru, Karen Sophie Larsdatter, bør findes.

Det var ikke svært i sig selv at finde referencen til, at der var en skilsmissesag, og at den var behandlet under Præstø Amt. Det startede med en ansøgning fra Karen Sophie Larsdatter om at måtte blive separeret fra Hans Daniel Schwartz i 1831. Ved hjælp af navneregistret til journalen for Præstø Amt 1831, fandt jeg frem til at behandlingen af sagen havde fået journal nr. 1585. Selve journalen er ordnet efter sagsnummer, så det var bare at slå op på nr. 1585.

Kone Karen Sophie LarsDr. Af Storeheddinge Overdrev sender et Forlig og søger om Separations-Bevilling for sig og Mand Møllersvend H: D: Schwartz

- stod der i sagsbeskrivelsen i journalen, og så nogle notater om hvordan sagen var sendt frem og tilbage mellem forskellige instanser for at blive behandlet. Og til allersidst stod “Overført til No. 589/1835″. For en sikkerheds skyld tjekkede jeg arkivæsken med Præstø Amts journalsager, at separationssagen ikke fandtes under nr. 1585 for år 1831. Det gjorde den ikke, så det var formodentlig rigtigt, at sagens akter var blevet ført med over i en ny sag i 1835.

Herefter fulgte opslag i journalen for 1835, hvor jeg igen fik at vide, at sagen var blevet overført. Denne gang til nr. 1038 i år 1837. Flere opslag, flere henvisninger – nu flyttede sagen hele tiden til et nyt sagsnummer i det efterfølgende år, fordi der skulle inddrives alimentationsbidrag hos Hans Daniel Schwartz til den datter han havde fået med Karen Sophie Larsdatter i 1829. Alimentationsbidrag skulle på den tid betales indtil barnets fyldte 14 år, så jeg kunne regne ud, at jeg blev nødt til at følge sagens referencer indtil omkring 1843, hvor datteren den 2. november kunne fejre sin 14 års fødselsdag. Heldigvis havde jeg også bestilt journalen for 1844, for det viste sig, at sagen fra 1843 også var blevet videreført til en ny sag – sagsnr. 1658 – i 1844.

Men nu har jeg så endelig et nummer, der fortæller mig, hvilken arkivkasse jeg skal bestille for at undersøge, om separations- og skilsmissesagen skulle være bevaret. Jeg håber at den, på trods af alle overførslerne, vil være at finde i sin helhed i den æske jeg nu har bestilt til Rigsarkivets læsesal til på lørdag. Og jeg håber, at sagen kan give mig lidt flere detaljer om min tip-3-oldefars liv.

Vellidte tipoldeforældre

9. oktober 2013

I går var jeg en tur på Midsjælland for at lære mine tipoldeforældre, Johanna og Lars Kristian Schwartz lidt nærmere at kende. Jeg ville en tur forbi Haslev, Terslev og Tjæreby hvor de boede, og hvor min oldefar voksede op.

Lars Kristian var i en periode materialkusk på Bregentved, og Bregentved har helt naturligt spillet en stor rolle for de af mine forfædre der kom fra dén egn. Jeg synes at jeg får et mere ægte kendskab til forskellige steder, når jeg først har været der og set landskabet, så jeg kørte naturligvis også en tur forbi Bregentved. Godset ligger smukt i det midtsjællandske lettere bakkede terræn, og de smukke efterårsfarver var med til at give et godt indtryk af naturen i området.

Bregentved i dag. Eget fotografi.

Bregentved i dag. Eget fotografi.

Jeg startede dog min lille tur i Rønnede, hvor jeg besøgte Faxe Kommunes Arkiver. Her fik jeg venlig hjælp til at finde notater om mine tipoldeforældre i datidens lokale aviser. Jeg ledte efter – og fandt også – notitser om både Lars Kristians og Johannas død og begravelse i hhv. 1940 og 1950. Og der var også en relativt fyldig omtale af deres guldbryllup den 2. juni 1938 i Haslev Avis.

Avisernes omtaler af mine tipoldeforældre gav mig et indtryk af, at Johanna og Lars Kristian var vellidte mennesker i deres lokalsamfund. Ved guldbrylluppet havde “Naboer og Venner fra Byen og Sognet” (dvs. fra Tjæreby og Terslev) opført en “meget smuk Æresport uden for Hjemmet”, og sognets beboere havde samlet ind, så guldbrudeparret på dagen fik overrakt en sparekassebog på det indsamlede beløb (man nævnte naturligvis ikke beløbets størrelse i avisen i 1938!). Det var tre gårdejere, en købmand og en smedemester fra Tjæreby, der mødte op om morgenen og overrakte sparekassebogen, efter at guldbrudeparret var blevet vækket med hornmusik foran deres hus på Tjærebyvej. Min tipoldefar var “bare” arbejdsmand (i avisen nævnes han som stenhugger), men det lader til, at der ikke har været noget socialt “snobberi” i Tjæreby; man har kendt hinanden godt og har haft et godt fællesskab i det lokalsamfund man var en del af. Beboerne i Tjæreby havde sågar også tilbudt at holde fest for Johanna og Lars Kristian i Terslev Forsamlingshus om aftenen på guldbryllupsdagen. Men det havde guldbrudeparret (75 og 77 år gamle) takket nej til; de ville hellere fejre dagen hjemme med deres familie. Da de havde en stor børneflok var der dog også mange mennesker samlet. På et billede taget foran den i avisen omtalte æresport, kan tælles 28 personer foruden Johanna og Lars Kristian selv. Mine oldeforældre er ikke med på billedet, så det tyder på, at de ikke havde taget turen fra Vestlolland til Midtsjælland for at være med i fejringen.

Guldbryllupsbillede med Johanna og Lars Kristian siddende i midten med familiemedlemmer omkring sig

Guldbryllupsbillede med Johanna og Lars Kristian siddende i midten med familiemedlemmer omkring sig. Klik på billedet for at se det i større format.

Avisartiklen om “Guldbryllup’et i Tjæreby” fortæller også, at guldbrudeparret om formiddagen havde genopfrisket minder, blandt andet fra brylluppet den 2. juni 1888 – et år hvor vinteren tilsyneladende var særlig lang, idet der havde ligget sne på markerne indtil slutningen af maj. Og på bryllupsdagen havde der stadig ikke været et grønt blad på træerne.

Ved Lars Kristian Schwartz’ begravelse blot 2½ år efter guldbrylluppet, var der “mange smukke Kranse (…) og flere af disse var signerede”. Haslev Avis nævner kranse der kom fra D.F.B. for Haslev og Omegn, Slagteriarbejderne i Haslev samt Socialdemokratisk Forening for Terslev. Så Lars Kristian har formodentlig også haft forskellige engagementer i lokale foreninger – noget som jeg vil se om jeg kan undersøge nærmere.

Den mystiske Marthe

3. oktober 2013

Marthe er måske ikke så mystisk, når det kommer til stykket. Men indtil videre er min viden om hende noget begrænset, og jeg har svært ved rigtigt at få hul på de de perioder af hendes liv, hvor hun forsvinder for mig.

Marthes liv begynder der hvor det 18. århundrede er ved at ende. Hun fødes i det tidlige efterår 1799 i landsbyen Teestrup vest for Haslev på Sjælland. Ved dåben får hun navnet Marthe Sophie, og hun kaldes Larsdatter efter sin far, Lars Pedersen, der er husmand i Teestrup. Hun er formodentlig det første barn i familien, idet Lars Pedersen næsten præcist ni måneder forinden er blevet gift med Marthes mor, der hedder Kirstine Hansdatter.

Hvor familien opholder sig, hvad de laver og hvordan det går dem de næste 27 år, ved jeg ikke. Det næste jeg kender til er, at Marthe Sophie Hansdatter gifter sig i Freerslev kirke den 3. juni 1826 med enkemand Frederik Pedersen. Marthe tjente på dette tidspunkt i mejeriet på Bregentved mens Frederik Pedersen opholdt sig i “Holtehusene” ved Bregentved. Marthes far – husmand på Lysholm Lars Pedersen – var én af forloverne ved vielsen. Vielsen er indskrevet i kirkebogen for Haslev sogn, formodentlig fordi Bregentved hørte herunder, men de blev altså gift i Freerslev kirke “som laae Brøllupshuset nærmest”, som præsten har skrevet i kirkebogen.

Bregentved

Bregentved i midten af 1800-tallet, fra Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Bregentved_prosp.jpg

Marthe og Frederik får sammen to børn, Anders Christian Frederiksen i 1827, og Anne Cathrine Frederiksdatter i 1829. Da børnene er 6 og 4 år gamle mister de deres far, som hænger sig på Bregentved den 17. december 1833.

Marthe gifter sig igen 1½ år senere med Hans Daniel Schwartz, der oprindeligt kom fra Ringsted, men som i 1832 var kommet til Freerslev som møllersvend. Daniel havde tidligere været gift, men han var nu separeret, og knap tre måneder inden han blev gift med Marthe, fik han den endelige skilsmisse fra sin første kone. Det hastede nu også, for Marthe var i mellemtiden blevet gravid, og to måneder efter brylluppet fødte hun sit 3. barn, Daniels første. Barnet – en dreng – kom også til at hedde Daniel. To år senere fik han en lillebror, David Johannes.

Familielivet for Marthe, Daniel og deres to sønner holdt dog ikke længere end 13 år. De bliver separeret i 1848, og det blev bestemt, at den ældste søn, Daniel, skulle bo hos sin mor, mens David Johannes skulle bo hos sin far.

Herefter forsvinder Marthe igen for mig. Eksmand Daniel Schwartz bliver boende i Freerslev til sin død i 1887, men jeg har indtil videre ikke kunnet finde ud af, hvad der videre hænder Marthe. Men jeg fortsætter med at lede efter hende. Mit næste træk er formodentlig at prøve at finde og følge hendes far i lægdsrullerne, når Statens Arkiver får lagt dem på Arkivalieronline (det skulle ske inden dette års udgang). Jeg håber, at jeg derigennem kan finde ud af, hvor familien har opholdt sig i tiden 1799 til 1826, finde eventuelle søskende til Marthe og finde ud af, hvor hun er konfirmeret.

 

Schwartz-slægtens oprindelse

20. november 2007

Jeg arbejder stadig på at finde bevis for, at skrædder Emanuel Schwartz, født ca. 1700 i Stralsund er far til min 5 x tipoldefar, som også hed Imanuel Schwartz. Til det formål har jeg oprettet et emne på DIS Danmarks Forum.

Hans Daniel Schwartz havde ikke held i kærlighed

5. april 2007

For knapt to år siden kom jeg på sporet af, at min 3 x tipoldefar, Hans Daniel Schwartz (ane 112) var blevet skilt hele to gange. Dette fik jeg bekræftet på Landsarkivet i København i går. Det vil sige, jeg ved faktisk ikke om 2. separation også ender med skilsmisse – men han måtte i hvert fald to gange indse, at løftet om “til døden jer skiller” ikke kunne holde. Jeg har sammenfattet, hvad jeg foreløbig ved om Hans Daniel Schwartz.

En tur til Haslev

3. april 2007

Skilt: Schwartzgade

Vejskilt, Schwartzgade i Haslev

Mere eller mindre impulsivt tog jeg i dag en tur til Haslev på Midtsjælland for at se byen, hvor et par generationer af mine Schwartz-forfædre holdt til i 1800-tallet. Der er stadig efterkommere af familien bosat i Haslev, men “min linje” flyttede fra Midtsjælland til Lolland i begyndelsen af 1900-tallet.

På trods af en lidt kold vind havde jeg en hyggelig eftermiddag i Haslev. Jeg var forbi Schwartzgade, som er opkaldt efter min tipoldefars fætter, tømrermester Hans Christian Davidsen Schwartz, som var med til at opføre flere bygninger i Haslev. Og så var jeg inde i kirken, hvor jeg fik en hyggelig snak med kirketjeneren om kirkens historie. Jeg har ingen præcise adresser på, hvor i Haslev mine forfædre boede, så det eneste sted, jeg med sikkerhed kan fæstne dem til, er kirken.

Se flere af mine billeder fra Haslev (kirken og kirkegården) på Picasa.

 

 

 

På sporet af Schwartz-slægten

25. marts 2007

Jeg forsøger at finde bevis for, at snedker Emanuel Schwartz og hustru Pernille Hansdatter, begge født omkring 1700, gift i Helsingør 1734 og død i hhv. 1779 og 1776 i Ringsted er mine 6 x tipoldeforældre. Min teori er, at de er forældre til Imanuel Schwartz, som er at finde i Ringsted i hvert fald fra slutningen af 1760′erne. Der er flere ting, der peger mod en familieforbindelse: sammenfald af fornavne (Emanuel/Imanuel), “snedker Schwartz” som fadder til Imanuel Schwartz’ datter i 1774 og et muligt opkald af en datter efter hendes farmor (Pernille). Men jeg mangler endnu beviset…

Er Hans Daniel Schwartz blevet skilt to gange??

27. juni 2005

Min 3-x-tipoldefar, Hans Daniel Schwartz (ane 112), ser umiddelbart ud til at være skilt fra begge sine hustruer. Jeg har med ret stor sikkerhed fundet ham gift med to forskellige piger (den ene dog enke, da hun gifter sig med ham), med næsten samme navn. Ved andet ægteskabs indgåelse i 1835 er HDS “Fraskilt Ægtemand”, og i folketællingen 1850 (Freerslev sogn, Sorø amt, Ringsted herred) står han igen anført som fraskilt. Spørgsmålet er nu, om dette er en fejl, eller om han virkelig ikke har ladet sig skille hele to gange…