Indlæg tagget Nakskov

Et ekstra blik på Jacob Pedersen Storm

6. november 2016

Selv om mange af mine forfædre kommer fra forskellige steder i Danmark, så har jeg også 8 x tipoldeforældre der huserede i min egen fødeby, Nakskov, tilbage i slutningen af 1600-tallet. Én af dem er Jacob Pedersen Storm, og jeg har på det seneste kigget nærmere på, hvad jeg vidste om ham.

Heldigvis er der både kirkebøger og skifteprotokoller bevaret fra Nakskov fra dén tid, og for år tilbage gik jeg da også i gang med at stave mig igennem skiftet efter Jacob Pedersen Storm, som døde i Nakskov den 13. februar 1706. Skiftet blev holdt samme år den 19. maj og findes i skifteprotokollen dækkende 1704-1707 under Nakskov Byfogeds arkiv. Det er efterhånden en del år siden jeg gik i gang med at læse skiftet – dengang foregik det på Landsarkivet på Jagtvej i København. Sidenhen blev Landsarkivet lagt sammen med Rigsarkivet, og en masse nye arkivalier er blevet digitaliseret – herunder skifter og dermed også skiftet efter Jacob Pedersen Storm. Der er desuden dukket flere skifteuddrag op på internettet, bl.a. Erik Brejls uddrag fra Nakskov Byfogeds skifteprotokoller 1598-1806.

Med skifteuddragene på f.eks. Erik Brejls side er det blevet nemt at få overblik over, hvilke personer man kan finde skifter for, og hvordan deres familierelationer så ud. Jeg søgte på navnet ‘Storm’ på Erik Brejls side – og fandt derved ud af at der fandtes et skifte efter en Karen Nielsdatter fra den 25. januar 1693, hvor enkemanden var Jacob Pedersen Storm, skipper. Jeg kiggede på mine tidligere nedfældede oplysninger om Jacob Pedersen Storm og opdagede, at jeg tilsyneladende havde fået navngivet hans første hustru forkert. Jeg havde ment, at hun hed Elisabeth Hansdatter Klyning, og at hun var blevet sammensmedet med Jacob Pedersen Storm den 9. februar 1681 i Nakskov. Skiftet efter Jacob Pedersen Storm nævnte ikke, hvad første hustru hed, og det stod heller ikke i kirkebogen ved hendes død, hvor hun blot blev benævnt “Jacob Storms hustru”.

Uddrag af skifte efter Karen Nielsdatter. Nakskov Byfoged; Skifteprotokol; 1690-1693, folio 522.

Uddrag af skifte efter Karen Nielsdatter. Nakskov Byfoged; Skifteprotokol; 1690-1693, folio 522.
Indledningen af skiftet lyder:
“Borgemester og Raad udi Nachskouf med Kongl: Ma. Byefouget og Raadstufskriverne ibm. Giøre vitterlig at Anno 1693 d. 25 January er holdet og sluttet Registering effter afgangne Karen Nielsdatter Jacob Pedersen Storms Sall. Hustroe her i staden over deris effterlatte Boes middell til skiffte og deelling Imellem (…)”

Min fejltagelse af, hvem der var Jacob Pedersen Storms første hustru, er formodentlig opstået ved, at jeg tjekkede kirkebogen for Nakskov og fandt en ‘Jacob Pedersen’ gift med ‘Elisabeth Hansdatter Klyning’ i 1681, som tidsmæssigt godt kunne passe med indgåelsen af Jacob Pedersen Storms første ægteskab – det var bare ikke den rette ‘Jacob Pedersen’ jeg havde fået fat i. Tilsyneladende er Jacob Pedersen Storms første ægteskab slet ikke indgået i Nakskov, da første spor af ham dér er dåben af hans tvillinger, Peder og Kirsten, den 20. marts 1681. Af skiftet efter både Jacob Pedersen Storm og første hustru, Karen Nielsdatter, fremgår, at der er en datter ved navn Anne, som ud fra aldersangivelsen i skifterne skal være født 1679-1680. Hun findes heller ikke i kirkebogen for Nakskov. Så ægteskabet og dåben af Anne må være foregået et andet sted, inden familien kom til Nakskov.

Jeg har rettet mine oplysninger om Jacob Pedersen Storms første hustru på aneoversigtssiden.

Udkantsdanmark anno 1888

21. juli 2012

Jeg besøgte Nakskov Lokalhistoriske Arkiv tirsdag og onsdag formiddag i denne uge, for at kigge i nogle gamle byrådsbøger med uddrag af byrådets forhandlinger af diverse sager. Det kan være ganske underholdende, og man kan få et indblik i, hvilke ting der har optaget byborgerne på et givet tidspunkt.

F.eks. stødte jeg i bogen “Uddrag af Byraadets Forhandlinger for Aaret 1888″ under mødet den 20. marts 1888 på en sag om køreplanen for toget mellem Nakskov og København. Og jeg kunne ikke lade være med at få tanken, at der også dengang var en slags “Udkantsdanmark”.

Overretssagfører Fasting, der sad i byrådet på dette tidspunkt, foreslog at man henvendte sig til indenrigsministeriet med forslag til nogle ændringer til den ny køreplan “for den lolland-falsterske Jernbane”, som skulle træde i kraft 1. juni. Han mente at der var nogle store ulemper ved den nye køreplan, som havde 6 færre tog om dagen. Køretiden mellem Nakskov og København ville blive forlænget, selv om køretiden mellem Nykøbing og København blev forkortet, et vigtigt formiddagstog skulle bortfalde, hvorved en hurtig forbindelse til udlandet ville forsvinde og man kunne forvente øget pres på morgentoget med forsinkelser til følge, og endelig passede forbindelsen for “Dampskibet mellem Nakskov og Spodsbjerg” ikke længere med middagstogene fra Nakskov.

Overretssagfører Fasting foreslog derfor følgende:

  1. Aftentoget fra Kjøbenhavn Kl. 6.50, der nu standsede i Nykjøbing Kl. 11.45, burde føres igjennem til Nakskov, hvor det da vilde kunne ankomme Kl. 1.05. – Dette Tog medbringer Hovedposten, der nu henligger i Nykjøbing saalænge, at den kunde naa hurtigere til Nakskov pr. Vogn end pr. Jernbane. I hvert Fald burde Morgentoget fremskyndes saa meget, at det ikke ankom til Nakskov senere end Kl. 8.30, men den Udgift, som Fremførelsen af Nattoget fra Nykjøbing til Nakskov vilde medføre, kunde ikke være for stor i Forhold til de Fordele, som den vilde bringe Lolland, i hvilken Henseende det maatte erindres, at Landposterne vilde kunne komme saa tidlig ud, at ialtfald de fleste kunde være tilbage til Eftermiddagstogets Afgang. Skulde der gives Afkald paa Formiddagstogene Kl. 10.35, kunde Morgentogene maaske afgaa lidt senere.
  2. Forbindelsen mellem Iltogene paa Falster og Lollandstogene burde bevares i Nykjøbing for Togene i begge Retninger. Den Omstændighed, at den lolland-falsterske Bane havde indladt sig paa den slette Forretning at drive Gjedserbanen, burde dog ikke bevirke, at der alene tænktes paa denne og Forbindelsen mellem Norden og Tydskland; og med god Villie lod Forbindelsen sig selvfølgelig ogsaa opretholde.
  3. Aftentogene kunde uden Skade afgaa noget senere i begge Retninger.

Ud fra ovenstående kan man se, at det dengang tog godt seks timer at rejse med toget fra København til Nakskov! Og så var forbindelsen til Gedser allerede dengang en dårlig forretning…

Byrådet besluttede at skrive til indenrigsministeriet og “den lolland-falsterske Jærnbanebestyrelse” med ovenstående forslag. Samtidig ville man opfordre Generalpostdirektoratet til at interessere sig for sagen, da forringelserne i den nye køreplan ville få betydning for postuddelingen på Lolland.

Fastings afsluttende bemærkning som argument for sit forslag fortjener at blive citeret ordret:

… han tilføiede sluttelig, at vi vel ikke vare forvænte med Jernbaneforholdene, idet man blot behøvede at pege paa den skandaløse Stationsbygning, vi have heri Byen, men at Selskabets Bestyrelse, der uheldigvis havde sit Sæde i Kjøbenhavn, naar der ikke optraadtes mod nye Tilbageskridt, med Rette maatte kunne tro, at vi ikke havde noget imod Ordningen.

 

Nye oplysninger om triste skæbner

24. oktober 2010

Jeg har tit undret mig over, hvad årsagen var, til at mine tiptipoldeforældre (Rasmus Pedersen og Bodil Marie Andersdatter) pludselig ved folketællingen 1890 boede i hver sin lejlighed på samme matrikelnummer, efter at de havde boet sammen i mere end 20 år og fået 10 børn sammen. De var ikke gift, sandsynligvis fordi Rasmus ikke kunne få tilladelse til at gifte sig igen, efter at være blevet separeret fra sin første kone. Men hvad kunne være årsagen til, at de flyttede fra hinanden, og at Bodil Marie i 1891 giftede sig med en yngre mand og flyttede til København. Ved et tilfælde stødte jeg for nylig på oplysninger, der forklarer årsagen; i slutningen af 1887 bliver en masse ugifte par i Nakskov bedt om at afslutte deres “forargelige samliv” jf. §178 i Straffeloven af 1866. Det vil sige, at de enten skulle gifte sig, eller at de skulle flytte fra hinanden og afslutte samlivet. Bodil Marie bad i februar 1888 fattigvæsenet i Horslunde-Nordlunde om tilladelse til at gifte sig med Rasmus, men Rasmus Pedersen fik tilsyneladende ikke lov til at gifte sig igen – så de måtte flytte fra hinanden, hvis de ikke skulle risikere fængsel. Det var barske betingelser, og jeg har virkelig ondt af mine tiptipoldeforældre. Der er ikke noget at sige til at Bodil Marie prøvede lykken med en anden mand, som hun kunne gifte sig med. Men stakkels Rasmus, der som 66-årig sad tilbage, alene fordi han ikke måtte gifte sig igen, og heller ikke måtte leve sammen “på polsk”.