alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Tag: lægdsruller

Fire år i Gevninge – eller hvem var Peder Olsen?

En af mine tipoldefædre hed Frantz Pedersen og var født i 1855 i Gevninge sogn i det gamle Roskilde amt. Hans forældre hed Peder Olsen og Maren Larsdatter, de var blevet gift i oktober 1851 i Svogerslev kirke, og havde også sønnen Ole – Frantz’s storebror – som var født i 1852.

Men denne korte periode, fra 1851 til 1855, var alt jeg havde af spor efter Frantz’s far, Peder Olsen. Ved vielsen stod han som “af Eiby” og 27 år gammel, men nogen passende Peder Olsen havde jeg ikke umiddelbart kunnet finde i folketællingen 1850, som var cirka 21 måneder før vielsen. Jeg kunne heller ikke lokalisere familien i en folketælling i 1855, på trods af, at Frantz Pedersen var listet født i Gevninge den 28. januar 1851, få dage før der blev holdt folketælling.

I 1858 giftede Maren Larsdatter – enke efter Peder Olsen – sig igen i Gevninge, og den sammenbragte familie kunne jeg finde i folketællingen 1860. Men hvad der var hændt Peder Olsen efter 1855, og hvor han kom fra før han giftede sig i 1851, det havde jeg trods megen bladring i kirkebøger, opslag i folketællinger og gennemgang af lægdsruller, ikke kunnet finde ud af. For nylig kiggede jeg på ham igen, og denne gang lykkedes det både at finde ud af, hvor han kom fra og hvornår han døde.

Læs mere

Et lægdsrulleværktøj

Lægdsruller kan for mange være en lidt svær kilde at bruge. Det kan synes som om at der er meget man bør vide, før man rigtigt kan kaste sig over at lede efter en mandlig forfader. Blandt andet skal man kende til opbygningen af rullerne ud fra udskrivningskredse og lægdsnumre.

Man skal også vide, i hvilken periode en mand burde være at finde i lægdsrullen. Tidspunktet for optagelse og sletning i lægdsrullen har varieret igennem tiden, og adskillige steder kan man finde en tabel, der viser i hvilken alder en mand blev optaget og slettet i forskellige perioder. Tabellen findes f.eks. på en af Statens Arkivers vejledningssider om lægdsruller. Tabellen kan være lidt besværlig at bruge, da man skal regne ud, hvor gammel manden var i de forskellige periode, for at finde ud af, om han nu faldt ind under den aktuelle optagelses-/udsletningsalder. Jeg har selv siddet og lavet dette regnestykke adskillige gange, når jeg har villet bruge lægdsrullerne.

Læs mere

© 2020 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑