Indlæg tagget kriminalitet

Engeline – en barnemorderske

31. juli 2014

Jeg har netop læst bogen “Et barnelig i en kuffert” af Agnete Birger Madsen – en hurtigt læst bog “om fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelse i Danmark 1900-1950″, som bogens undertitel meget sigende fortæller. Det er en interessant historie om en tid, hvor en graviditet kunne være en ganske fortvivlende ting – især hvis man var ung, ugift og fattig. For nogen blev løsningen på den fortvivlende situation, at de slog barnet ihjel umiddelbart efter fødslen.

I bogen præsenteres man konkret for nogle piger, der slog deres barn ihjel og blev straffet for det, blandt andre Engeline Johanne Vilhelmine Kjergaard, som var 20 år gammel, da hun fødte og slog sit barn ihjel den 1. august 1901 i København. Selve historien om Engeline synes jeg man skal læse i Agnete Birger Madsens bog – eller man kan læse lidt om hende i Politikens omtale af bogen. Engeline afsonede 8 måneders forbedringshus i kvindefængslet på Christianshavn og blev løsladt den 23. december 1902, hvor hun tog hjem til sin mor. Agnete Birger Madsen har ikke kunnet følge Engeline meget længere efter løsladelsen men konkluderer, at hun vendte tilbage til den tjenestepigetilværelse hun havde inden hendes ulykkelige situation og forbrydelse.

Jeg blev grebet af Engelines historie, også fordi der er et fotografi af hende i bogen (og i artiklen fra Politiken) – et fotografi der viser en helt almindelig ung pige, men som vi ved fra hendes historie blev hårdt ramt af samfundets nedsættende syn på ugifte, enlige mødre og den dårlige beslutning hun traf ovenpå en uønsket graviditet. Jeg ville gerne vide hvad der siden hændte Engeline, og jeg tænkte, at mulighederne for dette måske var blevet bedre, siden Agnete Birger Madsen prøvede at spore hendes videre færd i livet. Politiets Registerblade, som giver detaljerede “folkeregister”-oplysninger om københavnere i perioden 1890-1923 udvides til stadighed med flere indtastede data, der kan søges i, og her fandt jeg et senere spor af Engeline.

Engeline fortsatte rigtignok sin tjenestepigetilværelse et par år efter sin løsladelse fra kvindefængslet, men den 16. april 1905 blev hun gift i Skt. Stefans Kirke på Nørrebro med den jævnaldrende Carl Elias Konstantin Thorup. Han kom fra samme stand som Engeline og benævnes blot arbejdsmand. I folketællingen 1906, hvor familien boede i Jægersborggade 47, 1. sal th. står han som arbejdsløs, i 1911 arbejdede han indenfor trælast på Nørrebrogade, men i 1916 og 1930 arbejdede han hhv. for “frihavnselskabet” og “ved havnen”. Han har sandsynligvis arbejdet med frihavnens udvidelse mod nord, der fandt sted netop i den periode.

Engeline og hendes mand fik også to børn – Gerda Elise i 1905 og Carl Konstantin i 1916. Datteren blev født en måned efter at forældrene blev gift, så Engeline var altså endnu en gang blevet gravid uden for ægteskab. Denne gang endte det dog lykkeligere end fire år tidligere. Måske var hun denne gang lovet ægteskab, måske var hun blevet afskrækket af fængselsopholdet – det kan vi ikke vide. Vi kan heller ikke vide, om Engeline og Carl udelukkende blev gift fordi hun blev gravid og det dermed var det “rigtige” at gøre. Men det lader da til, at det – på overfladen i hvert fald – er gået Engeline okay efter at hun blev lukket ud af kvindefængslet.

Agnete Birger Madsen viser i sin bog, hvordan Engelines drab på sit spædbarn blev omtalt i “Aftenbladet” den 4. august 1901. Paradoksalt nok kom Engeline senere til at arbejde som avisbud for selv samme avis (nævnt i folketællingerne 1911 og 1930, hvor familien boede i Julius Bloms Gade 39, 2. sal th.). Det ser også ud til at Engelines mor har haft samme arbejde netop i 1901 da avisen berettede om Engelines drab på sit spædbarn; Severine Kjærgaard, Vævergade 8, 2. sal står i folketællingen 1901 som bladbud for redaktør Korsgaard, som må være K.P. Korsgaard, der oprettede “Aftenbladet” i 1887. Denne forbindelse kendte avisens skribenter dog næppe til, da de omtalte hende som “en fattig kone” og fejlagtigt angav efternavnet som “Kirkegaard” i notitsen om barnemordet.

Jeg har ikke sporet Engeline videre end til 1930, hvor hun stadig er gift med Carl Thorup og 49 år gammel.

Andreas C. Hansen i Forsvarets Arkiver

9. september 2012

Min 3 x tipoldefar, Karl Hansen, var ud af en børneflok, hvor stort set alle har været gode til at skabe spor efter sig i myndighedernes arkiver. Én af hans brødre hed Andreas (Christian) Hansen. Han var født i København 1806 og havde en militær “karriere” i sine unge år, ligesom sin far, farfar og oldefar. Jeg har på det seneste prøvet at få flere detaljer på plads fra hans tid ved forsvaret. Det betød at jeg måtte have fat i en kildegruppe, som jeg ikke ellers har så meget erfaring i.

Lægdsruller har jeg efterhånden kigget i nogle gange, så der ved jeg nogenlunde hvad jeg har med at gøre. I lægdsrullen 1827, 2. sjællandske distrikt, Maribo amt, lægd nr. 93 stod der under anmærkninger for Andreas Christian Hansen:

1827 PCFR. Er avanceret til Underofficeer 1/4 1829.

Forkortelsen PCFR står for Prins Christian Frederiks Regiment, hvor flere af mine lollandske forfædre har gjort tjeneste.

Da Andreas senere – i 1860 – var afhørt og dømt i en sag om diverse tyverier i Lollands Nørre Herred, undersøgte man, om han var tidligere straffet:

Dommeren fremlagde
Strafattest fra Sønderherreds Jurisdiction
Do. fra Elbo-Brusk og Holmans Herreder
Do. fra 6’ Infanteri-Bataillon fremsendt med Skrivelse fra samme, hvilke Documenter følge og efter hvilke Comparenten ikkun er straffet for Vagt­forseelse og Respectstridigt Forhold.

Her fik jeg altså oplysning om, at han var straffet for to forhold ved 6. infanteribataljon. Ved samme forhør oplyste Andreas, at han havde været underofficer ved Prins Christians Regiment 1827-1837, så det måtte være i den periode han var blevet straffet.

Jeg startede med at kigge på stambøger fra Prins Christian Frederiks Regiment, hvor Andreas havde tjent. Det kan være lidt vanskeligt at finde frem til det rette regiment, da de har skiftet navne mange gange undervejs i historien. Og som regel er arkiverne registrerede under det sidste navn som regimentet havde. Men en søgning i Daisy – Statens Arkivers database – på “Prins Christian Frederiks Regiment” ledte frem til arkivskaberen “Prinsens Livregiment (3. Regiment), Prins Christian Frederiks Infanteriregiment”. Da jeg ovenikøbet kunne se, at det officielle navn i 1860 var 6. infanteribataljon (hvorfra straffeattester vedr. Andreas Christian Hansen var sendt samme år), så var jeg nok på rette spor.

Under arkivserie G. Stambøger 1790-1933 fandt jeg frem til pakkenr. 404 og 405 der dækkede perioderne 1811-1827 og 1828-1846. Heri fandt jeg Andreas registreret med tilgang til Grenaderkompagniet 1827. Man har også beskrevet hans udseende; lyst hår, lang ansigtsform og blå øjne, og så var han 65 3/4 tommer høj. Der står endvidere, at han var avanceret til korporal 14. april 1829, så jeg gik videre til listen over tilgang til Grenadierkompagniet 1929. Dér stod han som “Corporal And: Christ: Hans: Kjøbenhavn” (soldaterne havde deres fødeby som tilnavn). Bortset fra at hans højde nu blev målt til 66 tommer, så var beskrivelsen af ham den samme. Det var også oplyst, at han havde tegnet kontrakt (“capitulation”) på 8 år fra 1. april 1829. Det passede med at han var underofficer til 1837, som han senere oplyste. Næste skridt var derfor listen over afgang fra Grenaderkompagniet i 1837, og her stod Andreas Christian Hansen rigtig nok også med oplysningen “31 Marts demitteret efter udtjent Tid”.

Stambøgerne bekræftede egentlig blot noget jeg vidste i forvejen – men jeg fik nogle mere eksakte datoer at vide, og jeg fik en beskrivelse af Andreas Christian Hansens udseende. Nu ville jeg så prøve at finde mere om de domme han havde modtaget.

Jeg har Jørgen Greens bog Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver stående i reolen, og heri læste jeg om hærens straffearkiver. Det ledte mig frem til at det nok var Generalauditørens arkiv jeg skulle have fat i. I Daisy fandt jeg arkivskaberen “Generalauditøren, auditøren ved 6. Bataljon”, hvor der fandtes justitsprotokoller fra perioden 1782-1880. Jeg bestilte de to pakker der dækkede perioden 1827-1837, hvor Andreas gjorde tjeneste og var på kontrakt.

På Rigsarkivet i går begyndte jeg så at bladre den ene justitsprotokol (dækkende 1832-1838) igennem. Og der var bingo! Først fandt jeg Andreas’ anmodning om tilladelse til at indgå ægteskab i 1834, og derefter sagen fra 1835, hvor han blev dømt for “respektsforseelse”.

Andreas Christian Hansen - dom 1835

Dommen mod Andreas Christian Hansen i 1835. Generalauditøren, Auditøren ved 6. Bataljon; F. Justitsprotokol; 1832-1838, side 415 (Rigsarkivet)

Det er noget helt særligt at kunne læse forhøret og ikke blot nøjes med at vide, at han blev dømt 5 dage på vand og brød for respektforseelse. F.eks. fremgår det af forhøret, at han var på vej ad “Gotersgade” og at han havde en aftale om at mødes med en mand på et bestemt tidspunkt. Kongens Regiments Jægerkorps kom forbi, og Andreas hilste ikke på kaptajnen (formodentlig: gjorde ikke hornør), som man ellers skulle, selv om man som Andreas var permitteret på dette tidspunkt og klædt i civil. Han blev bedt om at komme hen til kaptajnen, men det ville han ikke, og han havde flere undskyldninger for dette under forhøret. Han havde travlt, han troede ikke at han skulle hilse. Og så havde nogen hørt ham være lidt næsvis, da han afviste at komme hen til kaptajnen. Blandt andet skulle han have truet med at lade kaptajnen sætte i Raketten. Jeg studsede over dette udtryk; det gav ikke umiddelbart mening. Men jeg googlede ordet “Raketten” i forskellige kombinationer med andre ord, bl.a. regiment, for at ramme noget der havde med forsvaret at gøre. På Google Books fandt jeg en side i bogen H.C. Andersens brevveksling med Signe Læssøe og hendes kreds, hvor “Raketten” var nævnt som et “smuds- og sensationssblad” grundlagt 1831 af Mathias Winther. Andreas havde altså truet med at ville tilsmudse kaptajnen fra jægerkorpset i offentligheden.

Jeg har endnu ikke fundet den anden sag, hvor Andreas blev dømt for vagtforseelse. Af sagen 1835 fremgik det, at han ikke tidligere var straffet, så vagtforseelsen må være sket i perioden 1835-1837. Jeg fandt den dog ikke i protokollen i denne periode. Næste skridt må være at undersøge, om det alligevel er sket tidligere, eller om det er et andet sted end i Justitsprotokollen jeg skal lede.

Endnu en tyv i familien

10. august 2009

Ved et rent tilfælde, da jeg ledte efter noget andet, faldt jeg over en dom i Lollands Sønder herred, som min 2 x tipoldefars bror fik i 1881, da han var 21 år gammel. Andreas Valdemar Carlsen (1.12.1859-5.2.1909) havde stjålet en pung med 4 kroner og 63 øre, en guldmedaljon og 14 cigarer fra to forskellige personer. For det måtte han sidde i fængsel på vand og brød i 2 x 5 dage og tilbagebetale beløbet på 4,63 kroner, som han havde brugt. Desuden skulle han betale sagens omkostninger, salæret til “aktor og defensor” på 2 x 12 kroner.

Fortælling om Hans Christian Hansen og Ane Hansdatter

7. juli 2006

Jeg har lavet en lille oversigt over disse mine 4 x tipoldeforældre (ane 128 og 129), som får en børneflok, hvor det er reglen snarere end undtagelsen, at man bevæger sig på den forkerte side af loven. Fortællingen kan læses her.

Karl Hansen spøger stadig…

5. marts 2006

Jeg har langt om længe tygget mig igennem alle politiforhørene af Karl Hansen m.fl. efter at broderen havde sat ild til sit hus. Under forhørene nævnes et par attester, som jeg i går ledte efter iblandt politidokumenterne fra Lollands Nørre herred 1860 og 1861. Desværre fandt jeg ingen, men jeg fandt noget andet interessant… En mand ved navn Jeppe Hansen politianmeldte nemlig Karl umiddelbart inden de nævnte politiforhør gik i gang. Karl skulle have kaldt ham en “dum hund” efter en afhøring på Nakskov rådhus i sommeren 1860. Karl skulle enten aflægge “corporlig ed” (hvad det så end betyder) på, at han ikke havde kaldt Jeppe Hansen for en dum hund, eller han skulle betale en mulkt. Jeg formoder, at han aflagde eden… Hvad det var for en afhøring, Jeppe og Karl var til i sommeren 1860, vil jeg prøve at finde ud af ved lejlighed.

Dom mod Karl Hansen i fuldtekst

27. august 2005

Jeg har lagt dommen mod Karl Hansen 1861 ud på disse sider. Den kan læses her.

Karl Hansens fjerde straf

26. august 2005

Det er nu opklaret, at Karl Hansen i 1861 bliver dømt til 10 år i tugthuset. Han dømmes for delagtighed i assurancesvig, tyveri og ulovlig omgang med hittegods, men frifindes for tilskyndelse til brandstiftelse og forsøg på falskmøntneri. Den 30. april 1861 bliver han indsat i straffeanstalten på Christianshavn sammen med sine to brødre, Hans Christian, der skal afsone 9 år, og Jens Nicolai, der skal afsone 3 år, samt en tredje medtiltalt, Hans Danielsen, der skal afsone 1½ år. Karl må dog være løsladt før tid, for i begyndelsen af april 1869 henvender han sig til fattigvæsenet i Horslunde sogn for at bede om hjælp til at anskaffe sig snedkerværktøj og sengeklæder. Det kunne tyde på, at han på dette tidspunkt lige er kommet hjem fra straffeanstalten. Fortællingen om Karl er opdateret.

Min tiptipoldefar, Rasmus Pedersen, på kanten af loven

22. juli 2005

Der ser ud til snarere at være reglen end undtagelsen, at mine aner har været involveret i noget ulovligt, og min ane nr. 62, Rasmus Pedersen kan nu føjes til listen over kriminelle aner. Dommen, som jeg har fundet, er dog “kun” en dom for hæleri, hvor han har solgt et lommeur videre, som hans kone havde stjålet. Konen, Gertrud Margrethe Pedersen, havde imidlertid tidligere været straffet for tyveri to gange, så hun blev dømt til 4 års tugthusarbejde i straffeanstalten på Christianshavn. Rasmus Pedersen kunne nøjes med fem dages fængsel på vand og brød. På grund af konens gentagne tyverier ønsker Rasmus at blive skilt fra hende. Om dette sker, eller om han kun bliver separeret, mangler jeg stadig at finde ud af.

Læs mere om Rasmus Pedersen

Karl Hansen tiltalt en fjerde gang!

22. juli 2005

Ved et rent tilfælde er jeg stødt på endnu en dom hvor min 3 x tipoldefar er nævnt (Lollands Nørre Herred Domprotokol 1856-67, dom afsagt 23.3.1861). Det er den fjerde!! Men til gengæld ser det ud til – i min tolkning af dommen – at han faktisk bliver frikendt, på trods af, at han kræves indsat i Tugthuset i ti år. Han er tiltalt for tilskyndelse til brandstiftelse og delagtighed i assurancesvig (broderen Hans Christian brænder sit hus ned, for at få forsikringssummen udbetalt) samt tyveri, delagtighed i tyveri, forsøg på falskmøntneri og ulovlig omgang med hittegods. Udover broderen Hans Christian er også brødrene Andreas, Jens Nicolai og Carsten tiltalt. Jeg har indtil videre kun læst dele af dommen, men skal helt sikkert ved lejlighed undersøge sagen nærmere.

Detaljer i dommen mod Sidsel

16. marts 2005

Efter et besøg på Rigsarkivet ved jeg nu med sikkerhed, at dommen mod Sidsel på 5 gange 5 dages vand og brød bliver stadfæstet af højesteret den 13. maj 1842. Derfor er mindre detaljer i mit referat af sagen nu blevet rettet.

Næste side »