alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Tag: København (side 2 af 2)

Et lille indblik i Marthas verden

Jeg har forsøgt at få lidt mere indblik i den verden Martha Karlsen færdedes i, da hun var stuepige i København 1916-1922. Det har jeg gjort ved at læse mere om højesteretssagfører C.L. David i Kristian Hvidts bog “Kunst & Kapital”, og ved at besøge Davids Samling i Kronprinsessegade 30 – ejendommen, hvor Martha var stuepige fra 1919 til 1922.

Bogen først.

Det var ganske interessant at læse om Christian Ludvig David. Han tilhørte naturligvis en helt anden klasse end Martha Karlsen. Og som stuepige har Martha kun fået et begrænset indblik i denne verden af sagførere, erhvervsfolk og kunstsamlere, som havde en væsentlig betydning i hovedstadens indtræden i en ny, moderne tidsalder for 100 år siden.

Ud over at lære mere om C.L. David har jeg også lært mere om den første halvdel af det 20. århundrede. Kristian Hvidt beskriver det nye århundredes start så fint på side 161 i bogen:

Efter år 1900 var København lige ved at blive en moderne, ja mondæn storby. Elektriske sporvogne afløste de langsomme hestetrukne. De første klodsede biler kantede sig gennem byens gader, brolægning blev afløst af asfalt. Elektrisk lys, telefoner og wc var fuldstændige revolutioner. Byens tyngdepunkt flyttede sig vestpå, efter at Martin Nyrops rådhus var opført, og dets time- og kvarterslag lød fra tårnet ind over hele byen. Rådhuspladsen overtog noget af Kongens Nytorvs betydning. Kulturen forblev på det gamle torv med Det kgl. Teater og Charlottenborg. Men erhvervslivet og meget af det mondæne flyttede ad Vesterbro til. Derude blomstrede også den nye kunstart, stumfilmen og de mange biografer. Århundredeskiftet er også de finere caféers store tid, lokaler med spejlglas i loftet, marmorborde og tæt røg fra cigarer og fra mange typer cigaretter, tidens nye last. Dertil god cafémusik, der tappert trodsede skramlen med mange kopper og højrøstet snak.

Man fornemmer næsten stemningen af fremskridtet og alt det nye.

Martha rejste fra sin lille fødeø, Fejø, til den moderne storby og fik sig en fin plads som stuepige hos en af de mænd, der virkelig var en del af det nye århundrede. Kristian Hvidts bog nævner også i en parentes, at Davids stuepige, efter at han var flyttet til Kronprinsessegade 30, fik 20 kr. månedligt. Om det var meget eller lidt ved jeg ikke. Men hun fik næsten helt sikkert kost og logi i tillæg. Og når hun som stuepige bevægede sig rundt i Davids lejlighed på 2. sal, havde hun en fin udsigt til Kongens Have og Rosenborg slot.

Og således over til Davids Samling i Kronprinsessegade.

Jeg startede med 1. og 2. sal, hvor de genstande som C.L. David selv samlede, var udstillet. Han startede med at samle malerier, så det har nok primært været dem, Martha har set, mens hun arbejdede i hans stuer. Malerier af Eckersberg, Lundbye, Jens Juel m.fl.

Det var et fint museum – også den islamiske samling var interessant. En god måde at tilbringe en søndag eftermiddag, og jeg føler at jeg er blevet en smule klogere på flere områder.

Martha fra Fejø og “Davids Samling”

Jeg er så småt begyndt at gennemgå en kasse med gamle billeder og papirer som min fars faster har overdraget til mig. Deri findes flere interessante ting fra min farfars familie.

Maren og Lars Karlsen med familie 1924

Maren og Lars Karlsen med familie ved guldbrylluppet på Fejø i 1924

Jeg er ikke nået meget længere end til ovenstående billede fra mine tiptipoldeforældres guldbryllup i 1924. Jeg kendte godt til billedet i forvejen og havde en elektronisk kopi fra et andet familiemedlem. Men nu hvor jeg stødte på billedet igen, fik det mig til at undersøge, hvad jeg egentlig vidste om Maren og Lars Karlsens børn.

Jeg kiggede blandt andet på deres yngste barn, Martha Larsine Karlsen, født 12. april 1895 på Fejø. Jeg ved ikke med sikkerhed, om hun er med på billedet, men jeg har en anelse om, at det kan være den højeste kvinde øverst i venstre side af billedet, ved siden af flagstangen. Min farfars fætter har brugt meget tid med at undersøge “Karlsen-slægten fra Fejø”, og jeg har et mere end 10 år gammelt ufærdigt udkast til denne slægtshistorie. Det afslørede dog ikke meget om Martha, så jeg gik selv i gang med at finde lidt flere spor efter hende.

Det der var interessant at finde ud af var, hvordan hendes liv formede sig efter at hun flyttede hjemmefra – noget som formodentlig er sket omkring konfirmationstidspunktet i 1909. Via Politiets Registerblade (politietsregisterblade.dk) fandt jeg ud af, at hun var kommet til København i 1915 fra Nakskov. I et år, fra november 1915 til november 1916, tjente hun hos en sagførerfamilie Lund i Østersøgade 102, 4. sal, th. Familien bestod af to sønner, der var overretssagfører og sagførerfuldmægtig, samt deres mor, som havde været enke siden 1908.

Efter at have været hos familien Lund i et år, kom Martha i november 1916 i tjeneste hos højesteretssagfører Christian Ludvig David på Vester Voldgade 109, 2. sal. Han var i slutningen af 30’erne og ugift. Martha forblev i tjeneste hos højesteretssagfører David, indtil hun blev gift i 1922. Efter 2½ år flyttede C. L. David til ejendommen Kronprinsessegade 30, som han havde købt et par år tidligere. Her fortsatte han den samling af kunst, som han igennem nogle år havde erhvervet sig – og her blev “Davids Samling” åbnet for offentligheden i 1948.

Martha blev som nævnt gift i 1922. Hun giftede sig med tømrer Mads Hansen Madsen i Trinitatis kirke, og de flyttede til Matthæusgade, først nr. 38, siden nr. 44. Da deres datter, Elisabeth, blev døbt i 1928, stod C. L. David fadder i Skt. Matthæus kirke, så Martha havde formodentlig bevaret kontakten med sin tidligere arbejdsgiver. Og hun færdedes også stadig i “sagførerkredse”, idet det af folketællingen 1930 fremgår, at hun havde kontorrengøring hos en sagfører i Frederikshavns Kanal 18.

Martha fik desværre et ret kort liv, idet hun døde allerede i 1934 som 38-årig. Men jeg synes at det er spændende og interessant at hun, der var barnebarn af en fattig, lollandsk mand, der sad i forbedringsanstalt og tugthus i 13 år af sit liv, kom til at tjene hos nogle fornemme og formuende familier i hovedstaden. I Davids hjem må hun have set mange eksotiske og fine kunstgenstande af en slags som ingen i familien tidligere havde set. Nu må hendes brors tipoldebarn også snart en tur ind til Kronprinsessegade 30 og se nærmere på “Davids Samling”!

Jordemodereksamen med udmærkelse til Ane Hansdatter

Min 4 x tipoldemor, Ane Hansdatter, som var mor til Karl Hansen, fik sin eksamen som jordemoder fra Fødselsstiftelsen i København den 26. april 1806. To ud af de seks eksaminanter dén dag udmærkede sig særligt ved eksamen – og den ene af dem var Ane. Med denne eksamen kunne Ane tage et embede som jordemoder, men først skulle hun formodentlig have overstået sin graviditet; hun fødte sit tredje barn nøjagtigt én måned efter sin eksamen. Hvor mange børn, Ane hjalp til verden i København efter sin eksamen, ved jeg ikke, men i begyndelsen af februar 1807 var hun jordemoder i Horslunde på Lolland.

Peter Sørensen Balle og Københavns brand 1728

Jeg har tilføjet en lille fortælling om, hvordan Københavns brand i 1728 påvirkede min 7 x tipoldefar, Peter Sørensen Balle (ane 1612). Fortællingen kan læses her.

Hans Chr. Hansen og Anna Hansdatters første tre børn

Hans Christian Hansen og Anna Hansdatter (ane 128 og 129) får deres tre første børn, mens de bor i København. Børnene er født i december 1802, juli 1804 og maj 1806 og døbt i Garnison kirke, fordi deres far var fodgarder. Ved børnenes konfirmationer i Horslunde på Lolland er de alle pludselig blevet et år ældre end de er i virkeligheden, og derfor konfirmerede som 13-årige. Om det er bevidst eller ubevidst, at fødselsårene senere er angivet til at være 1801, 1803 og 1805 er svært at vide. Første barn er i øvrigt født 9 måneder og 4 dage efter forældrenes vielse!

Hans Chr. Hansen og Anna Hansdatter gift i København 1802

Jeg synes, at jeg har ledt længe efter min 3 x tipoldefars tre ældste søskendes fødsler i København – og jeg har stadig ikke fundet dem! Til gengæld har jeg fundet deres forældres vielse i Garnison kirke den 7. marts 1802. Der står ikke andet om dem end “Hans Christian Hansen, Fodgarder ved 3′ Comp. [og] Anne Hans Dr.” men gommens stillingsbetegnelse betyder, at det med meget stor sandsynlighed er mine 4 x tipoldeforældre. Vielsesdatoen fortæller mig desuden, at deres første barn må være født inden de blev gift, for ifølge hendes konfirmation skulle hun være født 11.12.1801 i København. Jeg har en formodning om, at det er sket på Fødselsstiftelsen…

Nye aner på Samsø og i København

Min 2 x tipoldefar, Carl Vilhelm Georg Michelsen (ane 44), var født i 1852 i Borgergade 111 i København. Hans forældre hed Johannes Michelsen (ane 88) og Frandsine Emilie Jonassen eller Johnsen (ane 89). Johannes Michelsen kom fra Samsø (forældre: Michel Michelsen Fløistrup og Ane Sophie Kjeldsen), men havde opholdt sig en del år i København inden han blev gift i 1851. Han arbejdede som skræddersvend for sin morbror i Dronningens Tværgade. Frandsine Emilie Jonassen skulle være født i København, men hende ved jeg endnu ikke mere om.

Nyere indlæg

© 2019 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑