Indlæg tagget fattige

Et besøg hos sognerådet i Sandby 1866

1. december 2012

Forleden kom jeg i tanke om en gammel udvandrer-historie, som jeg brugte en del tid på i begyndelsen af min slægtsforsknings-”karriere”. Det var mens jeg afprøvede alle tænkelige og utænkelige muligheder for at finde min 3 x tipoldefar, der var udvandret til Amerika (jeg fandt ham for ca. 2 år siden og berettede om det i indlægget Min tip3oldefar fundet i Amerika). Min 3 x tipoldefar havde nemlig en halvbror, Christen Greve, som også udvandrede. Det viste sig, at han havde sendt en notits til Nakskov Avis efter sin ankomst til det nye land for at takke de mennesker i Sandby sogn, der havde gjort det muligt for ham at udvandre – og for at ytre sin utilfredshed med én af sogneforstanderne, som åbenbart ikke havde været så hjælpsom, som Christen havde ønsket (men det er en helt anden historie…).

Da Christen var meget fattig, blev han hjulpet med penge til Amerika-billetten til sig og sin familie. Og det var sognerådet der foranstaltede hjælpen, stod der i Nakskov Avis. Christen udvandrede i 1866, så jeg undersøgte, om der skulle være bevaret nogle relevante arkivalier fra sognerådet i Sandby for denne periode. Der viste sig at være en forhandlingsprotokol på Rigsarkivet, som dækkede perioden 1854-1871, så den har jeg kigget lidt i, i dag.

Jeg har foreløbig kun læst hvad der blev refereret fra sogneforstanderskabsmøderne i 1866, da det var året for Christen Greves udvandring. Christen og hans ønske om at rejse til Amerika er da også nævnt – men der var flere af mine gamle slægtninge der stod nævnt i protokollen. Samtidig fik jeg også et lille indblik i, hvad man generelt beskæftigede sig med i sognerådet i Sandby i løbet af 1866. Her et lille udpluk af mine noter:

På mødet 7. marts 1866 oplyser man om, at Christen Greve siden sidste møde for en måned siden har modtaget 3 mark i fattighjælp. Der var i alt otte personer der havde modtaget hjælp den sidste måned – en anden af dem var min 3 x tipoldefar, Aadne Knudsen, der oprindeligt kom fra Norge. Han fik 1 skæppe rug og 1 skæppe byg. På samme møde mødte hustruen til en nevø til en anden af mine 3 x tipoldeforældre og anmodede om hjælp til familien, hvor der også var 3 små børn. De fik også 1 skæppe rug og 1 skæppe byg. Og så mødte Christen Greve også op og bad om mere hjælp, blandt andet hjælp til husleje. Sogneforstanderskabet tildelte ham 2 skæpper rug og 2 skæpper byg og henviste ham til fattighuset, hvis han manglede husly.

Næste møde var den 4. april, hvor der især blev refereret et par sager vedrørende Sandby skole. Der skulle indkøbes nogle nye læsebøger (seks eksemplarer af “Hjorts læsebog” og seks eksemplarer af “Tuxens læsebog”), og nogle gamle eksemplarer af “Jensens læsebog” skulle en tur forbi en bogbinder, formodentlig fordi de var blevet slidte. Derudover vedtog man, at vejgrøften langs skolelodden skulle opgraves (nærmere forklaring af hvorfor blev ikke nedskrevet), og at skolebygningen skulle repareres. Bygningen har formodentlig været nedslidt – i hvert fald står der i protokollen, at det er “nødvendigt” at reparere skolebygningen.

Den 2. maj er der møde igen i sognerådet. Og det er på dette møde man vedtager at prøve at hjælpe Christen Greve med at udvandre. Det er refereret således i forhandlingsprotokollen (Sandby kommune, sogneråd; Forhandlingsprotokol; 1854-1871):

Da Christen Greve meget ønsker at sættes istand til at kunne udvandre til America, vedtoges det at lade udgaae en Opfordring til Sognets Beboere om at de ville give deres Samtykke til, at der bliver paalignet dem 2 Mark 8 Skilling pr. Td. Hartkorn til dermed at tilveiebringe det fornødne Pengebeløb.

- og Christen fik ved samme møde igen noget hjælp til dagen og vejen.

I oktober og december må Aadne Knudsen igen have hjælp. Jeg vidste godt at min norske 3 x tipoldefar ikke var blandt de bedst stillede i samfundet, men det overraskede mig alligevel at finde ud af, at han havde modtaget fattighjælp. Han var på dette tidspunkt 36 år gammel og var uddannet snedker, men måske er det de mange børn i familien, der har gjort det vanskeligt at få mad på bordet til alle. I september 1866 fødte Aadne Knudsens kone deres barn nr. 7 og den ældste var da 11 år gammel.

I december bevilgede sognerådet også lov til at en Hans Greve måtte låne en dyne fra fattighuset. Jeg ved ikke præcis hvilken Hans Greve der er tale om, men det kunne godt være en slægtning til Christen Greve. Det fremgår ikke af referatet, hvorfor Hans Greve skulle låne en dyne – havde han mon mistet sin egen dyne, eller var familien vokset så voldsomt, at der ikke længere var dyne(r) nok til alle?

Endelig blev der også i årets sidste måned gjort regnskab over den udvandringshjælp der var givet til Christen Greve. Der manglede 95 rigsdaler, som man vedtog (med én stemme imod) at tage fra fattigkassen. Fra Nakskov Avis kender jeg årsagen til den ekstra regning – fragtpriserne til de Amerikanske havne var steget som følge af en karantæne efter koleraudbrud på flere udvandrerskibe.

Det var min lille tidsrejse tilbage til Sandby anno 1866. Jeg skal også have kigget på, hvad der skete i årene lige før og lige efter 1866, for det giver kød på slægten at finde ud af, hvem der modtog hjælp og hvad der ellers foregik i det lokalsamfund de var en del af.

 

Nye oplysninger om triste skæbner

24. oktober 2010

Jeg har tit undret mig over, hvad årsagen var, til at mine tiptipoldeforældre (Rasmus Pedersen og Bodil Marie Andersdatter) pludselig ved folketællingen 1890 boede i hver sin lejlighed på samme matrikelnummer, efter at de havde boet sammen i mere end 20 år og fået 10 børn sammen. De var ikke gift, sandsynligvis fordi Rasmus ikke kunne få tilladelse til at gifte sig igen, efter at være blevet separeret fra sin første kone. Men hvad kunne være årsagen til, at de flyttede fra hinanden, og at Bodil Marie i 1891 giftede sig med en yngre mand og flyttede til København. Ved et tilfælde stødte jeg for nylig på oplysninger, der forklarer årsagen; i slutningen af 1887 bliver en masse ugifte par i Nakskov bedt om at afslutte deres “forargelige samliv” jf. §178 i Straffeloven af 1866. Det vil sige, at de enten skulle gifte sig, eller at de skulle flytte fra hinanden og afslutte samlivet. Bodil Marie bad i februar 1888 fattigvæsenet i Horslunde-Nordlunde om tilladelse til at gifte sig med Rasmus, men Rasmus Pedersen fik tilsyneladende ikke lov til at gifte sig igen – så de måtte flytte fra hinanden, hvis de ikke skulle risikere fængsel. Det var barske betingelser, og jeg har virkelig ondt af mine tiptipoldeforældre. Der er ikke noget at sige til at Bodil Marie prøvede lykken med en anden mand, som hun kunne gifte sig med. Men stakkels Rasmus, der som 66-årig sad tilbage, alene fordi han ikke måtte gifte sig igen, og heller ikke måtte leve sammen “på polsk”.

Nye aner i Middelfart

18. september 2005

Med hjælp fra Gudrun Wallengren har jeg endelig fundet min 4 x tipoldefars (Hans Christian Hansen, ane 128) fødsel i Middelfart og dermed også hans forældre. De hed Hans Carstensen og Anne Margrethe Frederiksdatter og fik fire børn foruden Hans Christian: (1) Friderich Wilhelm i 1775, (2) Anna Catharina i 1781, (3) Jens i 1783 og (4) Nicolai i 1786. De to sidste børn er født i Vejlby sogn, Vends herred, lige øst for Middelfart. Folketællingen i 1787 fortæller, at Hans Carstensen var lejet soldat, men at han også måtte tigge sammen med sin kone og de ældste børn.

Sidsel Povelsdatter og Else Kull

3. september 2004

Ovennævnte to personer, som begge er mine aner (hhv. nr. 99/127 og 253) delte værelse i fattighuset, ifølge en vidneafhøring af Sidsel Povelsdatter i 1841 under Christianssæde birks politiret. Det forklarer en del af relationerne mellem Sidsel og Kull-familien, som fører til, at hun i 1842 får et barn med Anders Hansen Kull. Fortællingen om Sidsel Povelsdatter er opdateret.