Indlæg tagget 1910′erne

Fra Vestenskov til Viborg – min oldemors storesøster

25. november 2012

Siden jeg begyndte at slægtsforske for snart 16 år siden, har jeg været optaget af at finde ud af hvordan livet formede sig for min oldemors biologiske familie. Min oldemor, Ingrid Kathrine Malvine Petersen, blev født 13. januar 1896 i Nakskov og var resultatet af et bekendtskab mellem en 24-årig tjenestepige i Nyborg og en 21-årig blokkedrejersvend fra Svendborg.

Min oldemor blev sat i pleje i en familie, hvor hun havde en god opvækst, og selv om hendes biologiske familie ikke direkte har været en del af hendes liv, så synes jeg alligevel det er interessant at finde ud af, hvad det var for en familie og hvilke skæbner der gemmer sig bag deres navne.

Noget jeg fandt ud af for år tilbage, var at min oldemor ikke var sin mors første barn. Fire år før min tipoldemor fødte min oldemor, fødte hun en datter, der fik navnet Else Marie Dorthea Petersen. Denne datter blev født i Vestenskov den 10. december 1891. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad der siden var hændt Else Marie. Jeg ledte efter hendes konfirmation i forskellige vestlollandske sogne, uden at det gav pote. Og da det var som at lede efter en nål i en høstak, gav jeg efterhånden op.

Forleden dag kom jeg igen i tanke om min oldemors biologiske halvsøster. Jeg tænkte, at jeg måske kunne være heldig, at en anden slægtsforsker var stødt på hende, og oven i købet havde lagt nogle data på hende ud på internettet – så jeg tastede “Else Marie Dorthea Petersen” ind på Google, søgte på navnet, og der var bingo! Hun er nævnt på denne private hjemmeside, som en “Helle og John” står bag.

Jeg har fået lidt ekstra oplysninger tilsendt fra John, og jeg har kigget i kirkebøger og folketællinger fra Viborg og omegn, så nu ved jeg en del mere om min oldemors storesøster;

  • Hun er kommet til Hersom sogn i Viborg amt i 1909 ifølge folketællingen for Hersom sogn 1911. Desværre står der ikke hvorfra hun er kommet
  • Hun blev gift med Jens Peter Nielsen fra Hersom sogn – men jeg ved ikke hvor og hvornår de blev gift. Jeg antager at det er sket i 1909 eller 1910
  • Hun fik 3 børn: Hans Peter (3.11.1910 i Hersom sogn), Rasmus (6.1.1913 i Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt) og Ellen Bodil Nielsine (24.10.1919 i Viborg Sortebrødre sogn)
  • Hun døde 16.9.1923 på sygehuset i Viborg, kun 31 år gammel.

De nye oplysninger har givet anledning til flere spørgsmål, som jeg nu vil søge at få besvaret (og hvis nogen ved noget, er de hjertens velkomne til at kontakte mig på e-mail (linda@alda.dk) eller skrive en kommentar til dette indlæg):

  • Hvor befandt Else Marie Dorthea Petersen sig mellem 1891 og 1909?
  • Hvor og hvornår blev hun gift?
  • Hvor befandt familien sig i 1916 og 1921 da da var folketællinger? Jeg har ledt i Rødding sogn og forskellige steder i Viborg, indtil videre uden at finde dem.
  • Datteren Ellen er angivet at være født på “Elisasminde, Østre Teglgård” i Viborg – hvor ligger det?
  • Findes der mon billeder af Else Marie?

 

Endnu et skolebillede af min oldemor

19. oktober 2012

Det er skønt når nogen læser min blog og gider at dele oplysninger der kan bidrage til slægtshistorien. Mit indlæg i går om min oldemor og Kaj Munk afstedkom, at jeg fik kendskab til et skolebillede, hvor vi med sikkerhed ved, at Kathrine er med. Det var min mors fætter, der havde en elektronisk kopi liggende på sin computer. Og nu har jeg så også fået en kopi. Det er jeg rigtig glad for.

Kathrine er formodentlig omkring 14 år på det “nye” skolebillede. Billedet må næsten være fra Græshave skole, som var den skole hun gik på, efter at hun havde været forbi Vejleby i to år da hun var 10-12 år gammel. For at prøve at finde ud af, om det er Kathrine der også er med på billedet fra Vejleby Skole, har jeg lavet en ny billedcollage med tre billeder af Kathrine.

3 billeder af Kathrine

Til venstre: Pigen på skolebilledet fra Vejleby, muligvis Kathrine ca. 11 år gammel. I midten: Kathrine ca. 14 år gammel. Til højre: Kathrine ca. 33 år gammel.

Jeg har valgt at erstatte billedet af den 18-årige Kathrine med billedet af den 14-årige Kathrine og sammenligne med det billede, hvor Kathrine er ca. 33 år gammel. Det har jeg gjort, fordi den måde hun holder sit hoved på som 33-årig også ses på billedet fra da hun er 14. Og så er billederne alle sammen hverdagsagtige, taget udendørs, hvorimod billedet af Kathrine som 18-årig (se forrige indlæg) så ud til at være taget i et atelier, hvor hun har iklædt sig særligt pænt tøj og måske sat håret mere pænt end hun gjorde normalt.

Selvom den skrå og lettere nedbøjede hovedhældning ikke helt ses på billedet af pigen fra Vejleby Skole, så mener jeg faktisk stadig – ud fra denne nye collage – at det med stor sandsynlighed er Kathrine.

Et lille indblik i Marthas verden

12. februar 2012

Jeg har forsøgt at få lidt mere indblik i den verden Martha Karlsen færdedes i, da hun var stuepige i København 1916-1922. Det har jeg gjort ved at læse mere om højesteretssagfører C.L. David i Kristian Hvidts bog “Kunst & Kapital”, og ved at besøge Davids Samling i Kronprinsessegade 30 – ejendommen, hvor Martha var stuepige fra 1919 til 1922.

Bogen først.

Det var ganske interessant at læse om Christian Ludvig David. Han tilhørte naturligvis en helt anden klasse end Martha Karlsen. Og som stuepige har Martha kun fået et begrænset indblik i denne verden af sagførere, erhvervsfolk og kunstsamlere, som havde en væsentlig betydning i hovedstadens indtræden i en ny, moderne tidsalder for 100 år siden.

Ud over at lære mere om C.L. David har jeg også lært mere om den første halvdel af det 20. århundrede. Kristian Hvidt beskriver det nye århundredes start så fint på side 161 i bogen:

Efter år 1900 var København lige ved at blive en moderne, ja mondæn storby. Elektriske sporvogne afløste de langsomme hestetrukne. De første klodsede biler kantede sig gennem byens gader, brolægning blev afløst af asfalt. Elektrisk lys, telefoner og wc var fuldstændige revolutioner. Byens tyngdepunkt flyttede sig vestpå, efter at Martin Nyrops rådhus var opført, og dets time- og kvarterslag lød fra tårnet ind over hele byen. Rådhuspladsen overtog noget af Kongens Nytorvs betydning. Kulturen forblev på det gamle torv med Det kgl. Teater og Charlottenborg. Men erhvervslivet og meget af det mondæne flyttede ad Vesterbro til. Derude blomstrede også den nye kunstart, stumfilmen og de mange biografer. Århundredeskiftet er også de finere caféers store tid, lokaler med spejlglas i loftet, marmorborde og tæt røg fra cigarer og fra mange typer cigaretter, tidens nye last. Dertil god cafémusik, der tappert trodsede skramlen med mange kopper og højrøstet snak.

Man fornemmer næsten stemningen af fremskridtet og alt det nye.

Martha rejste fra sin lille fødeø, Fejø, til den moderne storby og fik sig en fin plads som stuepige hos en af de mænd, der virkelig var en del af det nye århundrede. Kristian Hvidts bog nævner også i en parentes, at Davids stuepige, efter at han var flyttet til Kronprinsessegade 30, fik 20 kr. månedligt. Om det var meget eller lidt ved jeg ikke. Men hun fik næsten helt sikkert kost og logi i tillæg. Og når hun som stuepige bevægede sig rundt i Davids lejlighed på 2. sal, havde hun en fin udsigt til Kongens Have og Rosenborg slot.

Og således over til Davids Samling i Kronprinsessegade.

Jeg startede med 1. og 2. sal, hvor de genstande som C.L. David selv samlede, var udstillet. Han startede med at samle malerier, så det har nok primært været dem, Martha har set, mens hun arbejdede i hans stuer. Malerier af Eckersberg, Lundbye, Jens Juel m.fl.

Det var et fint museum – også den islamiske samling var interessant. En god måde at tilbringe en søndag eftermiddag, og jeg føler at jeg er blevet en smule klogere på flere områder.

Martha fra Fejø og “Davids Samling”

8. januar 2012

Jeg er så småt begyndt at gennemgå en kasse med gamle billeder og papirer som min fars faster har overdraget til mig. Deri findes flere interessante ting fra min farfars familie.

Maren og Lars Karlsen med familie 1924

Maren og Lars Karlsen med familie ved guldbrylluppet på Fejø i 1924

Jeg er ikke nået meget længere end til ovenstående billede fra mine tiptipoldeforældres guldbryllup i 1924. Jeg kendte godt til billedet i forvejen og havde en elektronisk kopi fra et andet familiemedlem. Men nu hvor jeg stødte på billedet igen, fik det mig til at undersøge, hvad jeg egentlig vidste om Maren og Lars Karlsens børn.

Jeg kiggede blandt andet på deres yngste barn, Martha Larsine Karlsen, født 12. april 1895 på Fejø. Jeg ved ikke med sikkerhed, om hun er med på billedet, men jeg har en anelse om, at det kan være den højeste kvinde øverst i venstre side af billedet, ved siden af flagstangen. Min farfars fætter har brugt meget tid med at undersøge “Karlsen-slægten fra Fejø”, og jeg har et mere end 10 år gammelt ufærdigt udkast til denne slægtshistorie. Det afslørede dog ikke meget om Martha, så jeg gik selv i gang med at finde lidt flere spor efter hende.

Det der var interessant at finde ud af var, hvordan hendes liv formede sig efter at hun flyttede hjemmefra – noget som formodentlig er sket omkring konfirmationstidspunktet i 1909. Via Politiets Registerblade (politietsregisterblade.dk) fandt jeg ud af, at hun var kommet til København i 1915 fra Nakskov. I et år, fra november 1915 til november 1916, tjente hun hos en sagførerfamilie Lund i Østersøgade 102, 4. sal, th. Familien bestod af to sønner, der var overretssagfører og sagførerfuldmægtig, samt deres mor, som havde været enke siden 1908.

Efter at have været hos familien Lund i et år, kom Martha i november 1916 i tjeneste hos højesteretssagfører Christian Ludvig David på Vester Voldgade 109, 2. sal. Han var i slutningen af 30′erne og ugift. Martha forblev i tjeneste hos højesteretssagfører David, indtil hun blev gift i 1922. Efter 2½ år flyttede C. L. David til ejendommen Kronprinsessegade 30, som han havde købt et par år tidligere. Her fortsatte han den samling af kunst, som han igennem nogle år havde erhvervet sig – og her blev “Davids Samling” åbnet for offentligheden i 1948.

Martha blev som nævnt gift i 1922. Hun giftede sig med tømrer Mads Hansen Madsen i Trinitatis kirke, og de flyttede til Matthæusgade, først nr. 38, siden nr. 44. Da deres datter, Elisabeth, blev døbt i 1928, stod C. L. David fadder i Skt. Matthæus kirke, så Martha havde formodentlig bevaret kontakten med sin tidligere arbejdsgiver. Og hun færdedes også stadig i “sagførerkredse”, idet det af folketællingen 1930 fremgår, at hun havde kontorrengøring hos en sagfører i Frederikshavns Kanal 18.

Martha fik desværre et ret kort liv, idet hun døde allerede i 1934 som 38-årig. Men jeg synes at det er spændende og interessant at hun, der var barnebarn af en fattig, lollandsk mand, der sad i forbedringsanstalt og tugthus i 13 år af sit liv, kom til at tjene hos nogle fornemme og formuende familier i hovedstaden. I Davids hjem må hun have set mange eksotiske og fine kunstgenstande af en slags som ingen i familien tidligere havde set. Nu må hendes brors tipoldebarn også snart en tur ind til Kronprinsessegade 30 og se nærmere på “Davids Samling”!