alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Tag: 1890’erne

Pigen Christine – kvinden Marie

Det er tæt på at være 20 år siden jeg fik sat navn på min mormors mormor (min tipoldemor) for første gang. Navnet var: Marie Christine Pedersen. Og i de 20 år der snart er gået, har jeg lidt efter lidt fået kendskab til flere små brudstykker af hendes liv og historie. (Se i øvrigt også dette indlæg fra 2011 samt fortællingen om hendes forældre).

På det seneste har jeg fået kontakt til en efterkommer af en af hendes søstre (Caroline) – en gren som jeg ikke tidligere har haft kontakt med. Og det har ført nye ting med sig. Der fandtes nemlig blandt Carolines efterkommere et ungdomsbillede af min tipoldemor med hendes to søstre fra omkring år 1900. Jeg havde tidligere set billeder af den ene søster (Malvine), og i hendes del af familien fandtes også et billede af min tipoldemor og søster Malvine fra omkring år 1929, hvor min tipoldemor var 58 år gammel. Et ungdomsbillede havde jeg dog ikke tidligere set. Eller – det vidste jeg ikke at jeg tidligere havde set. For billedet af de tre søstre fik det til at ringe en klokke i mit hoved. Jeg mente, at jeg havde set min tipoldemors ungdommelige ansigt på billeder som min oldemor efterlod sig da hun døde. Og da vi i familiens gemmer fik set efter, viste det sig, at min formodning var rigtig; der fandtes to billeder af min tipoldemor som ung, blandt min oldemors efterladte billeder.

Læs mere

Aunt Mary

For ca. 5 år siden kom jeg på sporet af, at min tip-3-oldefar, Karl Hansen, havde en søster, Karen Sophie Hansdatter, der blev mormon i 1850’erne, kort efter at der var indført religionsfrihed i Danmark. Jeg har fortalt hendes historie her. Jeg forskede en del i hendes børn og børnebørns skæbner, og jeg endte sågar med at tage en tur til Canada, for at møde nogle af hendes efterkommere, som i dag stadig bor i området, hvor datteren Caroline Jensdatter slog sig ned i 1890’erne (Cardston, Albertase på kort).

Det er svært ikke at blive grebet af de historier der dukker op, når man begynder at grave i kilderne. Mormonerne er rigtig gode til at værne om familiehistorier, så jeg kunne finde adskillige brudstykker, som samlet gav et godt indblik i rejsen fra Danmark til Amerika og videre til Canada og det liv de levede så langt fra Danmark. Og nu har jeg fundet lidt mere via Ancestry.com, hvor en anden slægtsforsker har lagt et par dokumenter op, der fortæller om en mormonfamilie i anden halvdel af 1800-tallet.

Læs mere

Martha på døvstummeinstituttet i Fredericia

Jeg har brugt lidt sommerferietid på landsarkivet i Viborg. Min tipoldefars kusine, Martha Carlsen, blev undervist på døvstummeinstituttet i Fredericia i perioden 1894 til 1901, og jeg ville gerne vide lidt mere om hendes tid dér. Arkivet fra “Det kgl. Døvstummeinstitut i Frederica”, som instituttet retteligt hed, befinder sig ved Landsarkivet for Nørrejylland, og da Viborg også er en hyggelig by at opholde sig i, drog jeg dertil på et tre-dages ophold.

Lad mig først lige præsentere Martha: Hun blev født 24. marts 1882 i Bønnet i Vesterborg sogn på Nordvestlolland som 5. fælles barn af Ane og Hans Christian Carlsen (Hans Christian var søn af Karl Hansen, som jeg har skrevet en længere artikel om). Samme år som Martha blev født, åbnede sukkerfabrikken i Nakskov, og det tyder på, at Hans Christian Carlsen snart fik job som arbejdsmand på sukkerfabrikken. Familien flyttede til Nakskov i løbet af Marthas to første leveår.

Via døvstummeinstituttets arkiv har jeg fundet ud af, at Martha var syg som ganske lille; det oplyses, at hun fik “stivhed i nakken med krampe” da hun var ca. ½ år gammel, og at hun først lærte at gå helt som 6-årig. Det antages, at hun blev døv som følge af sygdommen da hun var ½ år gammel. I 1893, da hun er 11 år gammel, vurderes hun som “rask på sjæl og legeme”, og ved helbredsundersøgelsen, da hun kommer til Fredericia i september 1894, finder man hendes ernæringstilstand god. Man finder dog også, at hun muligvis har en udposning på hovedpulsåren eller i hvert fald en væskefyldt knude ved brystbenet i venstre side. I 1897 noterede instituttet også en 12 dages sygeperiode for Martha, hvor hun havde smerter i hjerteregionen. Martha kom til at leve til hun var 72 år gammel, så problemerne omkring brystben, hovedpulsåre og hjerte har næppe været alvorlige.

Der blev indført undervisningspligt for døve børn i 1817, og på det tidspunkt hvor Martha var barn, var det normalt, at man som døvstum kom til en forskole i Fredericia som 8-årig. Af endnu ukendte årsager var Martha dog blevet 12 år gammel, da hun blev optaget på døvstummeinstituttet i 1894. Hun ankom dertil den 3. september 1894 for at begynde undervisning og uddannelse. Da familien ikke selv havde midlerne til at betale for Marthas undervisning og ophold på instituttet, betalte amtsfattigkassen de 70 kr. i kvartalet det kostede.

Undervisningen på døvstummeinstituttet i Fredericia foregik efter talemetoden – i modsætning til tegnmetoden. Det vil sige, at eleverne blev oplært i at tale og formodentlig også  i at mundaflæse. En af prøverne i forberedelsesklassen var at udtale forskellige ord. Mens man gik i forberedelsesklassen boede man på instituttet. Senere var det almindeligt at man kom ud i et plejehjem, dvs. hos en familie i Fredericia, som modtog kostpenge for at have døvstumme elever boende. I Marthas tilfælde boede hun i perioden fra 3. juli 1898 til 31. marts 1900 hos en enkemadam Albertsen sammen med en 3 år yngre pige fra samme klasse som Martha. Ellers boede hun på instituttet, der lå i Dronningensgade i Frederica.

De nærmere detaljer om hvordan Marthas tid på døvstummeinstituttet er forløbet, kender jeg ikke. Men jeg vil ved lejlighed finde ud af, om der eksisterer beretninger om livet og dagene på instituttet. Hvordan Martha befandt sig på instituttet ved jeg heller ikke meget om, men jeg fandt i døvstummeinstituttets arkiv to breve fra hendes far – og det ene indikerer, at Marthas humør ikke altid var på toppen. Brevet er dateret 8. september 1895, dvs. umiddelbart efter at Martha er kommet tilbage til sit 2. år på instituttet efter en sommerferie i Nakskov, og det lyder:

Hr. Jørgensen

Jeg tillader mig at spørge om hvoledes det gaar med Martha siden vi er rejst hjem for hun var jo noget bedrøvet da vi rejste.

Jeg tillader mig at spørge om Hr. Jørgen[sen] vilde meddele Martha om at hendes ælste Søster Hanne har faaet Plads her over til November hos Hr. Gæstgiver Nissen Gottersgade.

En venlig [hilsen] til Martha fra hendes Forældre og Søstre

H C Carlsen

Den 17. juli 1901 bliver Martha konfirmeret i Trinitatis kirke i Fredericia som afslutning på 6. klasse. Af en vidnesbyrdprotokol fra døvstummeinstituttet fremgår det, at man har “fundet det rigtigst at lade hende blive konfirmeret fra 6te klasse” fordi hun nu er blevet 19 år. Hendes religiøse kundskaber er i orden til at hun kan blive konfirmeret og generelt får hun karaktererne “god” eller “meget god” (Ørsteds skala). Det fremgår endvidere, at hun pga. sin modenhed let fulgte med i undervisningen i de første klasser, men at hun senere blev overhalet af de mere kvikke elever. De øvrige kvindelige elever, der var startet samme år som Martha blev først konfirmeret året efter, efter 7. klasse.

Den 18. juli 1901 kunne Martha så vende tilbage til Nakskov, og hun kom senere til at arbejde som syerske. På døvstummeinstituttet lagde man stor vægt på at eleverne lærte håndarbejde, så de derigennem kunne finde et fremtidigt erhverv. Ud fra de breve jeg stødte på i døvstummearkivets arkiv, tyder det på, at syerske var en ret almindelig profession blandt de kvindelige elever. I hvert fald var der mange tidligere elever der senere fik hjælp til at anskaffe sig en symaskine, så de kunne leve af at sy.

Martha døde den 2. september 1954 i Nakskov som “aldersrentenyder, fhv. syerske”. Hun blev aldrig gift, men fik i 1908 en datter, Else Carlsen, hvis far ikke blev noteret i kirkebogen.

 

© 2018 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑