Indlæg tagget 1890′erne

Pigen Christine – kvinden Marie

4. januar 2017

Det er tæt på at være 20 år siden jeg fik sat navn på min mormors mormor (min tipoldemor) for første gang. Navnet var: Marie Christine Pedersen. Og i de 20 år der snart er gået, har jeg lidt efter lidt fået kendskab til flere små brudstykker af hendes liv og historie. (Se i øvrigt også dette indlæg fra 2011 samt fortællingen om hendes forældre).

På det seneste har jeg fået kontakt til en efterkommer af en af hendes søstre (Caroline) – en gren som jeg ikke tidligere har haft kontakt med. Og det har ført nye ting med sig. Der fandtes nemlig blandt Carolines efterkommere et ungdomsbillede af min tipoldemor med hendes to søstre fra omkring år 1900. Jeg havde tidligere set billeder af den ene søster (Malvine), og i hendes del af familien fandtes også et billede af min tipoldemor og søster Malvine fra omkring år 1929, hvor min tipoldemor var 58 år gammel. Et ungdomsbillede havde jeg dog ikke tidligere set. Eller – det vidste jeg ikke at jeg tidligere havde set. For billedet af de tre søstre fik det til at ringe en klokke i mit hoved. Jeg mente, at jeg havde set min tipoldemors ungdommelige ansigt på billeder som min oldemor efterlod sig da hun døde. Og da vi i familiens gemmer fik set efter, viste det sig, at min formodning var rigtig; der fandtes to billeder af min tipoldemor som ung, blandt min oldemors efterladte billeder.

Ungdomsbillede af Marie Christine Pedersen, født 1871 i Nakskov. Billedet er taget i Nyborg formodentlig i perioden 1892-1896, hvor hun er i begyndelsen af 20'erne.

Ungdomsbillede af Marie Christine Pedersen, født 1871 i Nakskov. Billedet er taget i Nyborg formodentlig i perioden 1892-1896, hvor hun er i begyndelsen af 20′erne.

Det ene billede er et portrætbillede af min tipoldemor. Billedet er sat på et kort, hvor der er påtrykt “Chr. Langholm. Nyborg”. Langholms “fotografiske etablissement” fungerede i Nyborg fra cirka 1892 til cirka 1896, ifølge Bjørn Ochsners værk “Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920″. Det passer fint med det tidspunkt, hvor min tipoldemor befandt sig i Nyborg, og hvor hun blev gravid med min oldemor.

På det andet billede er min tipoldemor fotograferet sammen med en mand. Dette billede er sat på et kort med trykt tekst “Frede Hansen Hillerød Slotsgade”. Frede Hansen skulle have virket dér som fotograf fra 1906, ifølge samme værk af Ochsner som nævnt ovenfor. Marie Christine blev gift med Christen Larsen i Hillerød Slotskirke den 18. oktober 1898, så man må regne med, at det er hendes mand hun er fotograferet sammen med. Præcist hvornår billedet er taget, har jeg ikke noget rigtigt godt bud på. Jeg tænkte først, at det kunne være et billede taget i anledning af brylluppet, hvor Marie Christine i øvrigt var gravid i 7. måned (hun fødte 24. december 1898). Hun kunne godt være gravid på billedet. Men hun ser omvendt også noget ældre ud end på billedet fra Nyborg, så 1898 er måske for tidligt et tidspunkt for billedets optagelse. Og hvis fotografen først virkede i Hillerød fra 1906, så er det måske snarere der omkring billedet er taget. I 1906 var Marie Christine 35 år gammel og havde født i alt 6 børn.

Marie Christine Pedersen, født 1871 i Nakskov, formodentlig sammen med sin mand, Christen Larsen. Billedet er taget i Hillerød.

Marie Christine Pedersen, født 1871 i Nakskov, formodentlig sammen med sin mand, Christen Larsen. Billedet er taget i Hillerød.

Fundet af de to billeder blandt min oldemors efterladte ejendele betyder, at min oldemor formodentlig har haft større kendskab til sin biologiske mor, end vi oprindeligt havde indtryk af. Det er nok især billedet af Marie Christine med sin mand, Christen Larsen, der fortæller os, at der har været en eller anden kontakt til den biologiske mor, da det må være taget minimum 2 år efter at min oldemor blev født. Ungdomsbilledet af Marie Christine kan derimod tænkes at være afleveret omkring det tidspunkt hvor min oldemor bliver givet til sin plejefamilie, da det formodentlig er taget før min oldemor kom til verden.

Da jeg genbesøgte min oplysninger om Marie Christine i forbindelse med opdagelsen af de nye billeder, opdagede jeg, at hun har brugt begge sine fornavne som kaldenavne. Da Marie Christine var 11 år gammel blev hendes mor straffet med 10 dages fængsel på vand og brød dels for at have modtaget stjålne kul og dels for at være vidende om at to af hendes børn havde skulket fra skolen og strejfet om i byen og tigget. De to børn var Malvine og Marie Christine, som i dommen benævnes Christine. Endvidere er hun oplistet som ‘Kristine Marie Pedersen’ i folketællingen 1890 på Brændegård i Vester Åby sogn på Fyn, hvilke kunne indikere, at Kristine/Christine har været kaldenavnet.

Senere – i folketællingerne 1925 og 1930 for Thorsvang, Frederiksborg Slotssogn – står hun opført som Marie. Måske har hun forsøgt at lægge afstand til en fattig og hård fortid ved at skifte barn- og ungdommens kaldenavn Christine ud med Marie? Eller måske kunne hun bare bedre lide navnet Marie, som hendes mor i øvrigt også bar?

 

Aunt Mary

17. juni 2013

For ca. 5 år siden kom jeg på sporet af, at min tip-3-oldefar, Karl Hansen, havde en søster, Karen Sophie Hansdatter, der blev mormon i 1850′erne, kort efter at der var indført religionsfrihed i Danmark. Jeg har fortalt hendes historie her. Jeg forskede en del i hendes børn og børnebørns skæbner, og jeg endte sågar med at tage en tur til Canada, for at møde nogle af hendes efterkommere, som i dag stadig bor i området, hvor datteren Caroline Jensdatter slog sig ned i 1890′erne (Cardston, Albertase på kort).

Det er svært ikke at blive grebet af de historier der dukker op, når man begynder at grave i kilderne. Mormonerne er rigtig gode til at værne om familiehistorier, så jeg kunne finde adskillige brudstykker, som samlet gav et godt indblik i rejsen fra Danmark til Amerika og videre til Canada og det liv de levede så langt fra Danmark. Og nu har jeg fundet lidt mere via Ancestry.com, hvor en anden slægtsforsker har lagt et par dokumenter op, der fortæller om en mormonfamilie i anden halvdel af 1800-tallet.

Min tip-3-oldefars søster, Karen Sophie Hansdatter, nåede aldrig selv Utah (hun døde på turen derover), men det gjorde hendes datter Caroline, som slog sig ned derovre med mand og børn i 1862. Carolines yngre søster, Marie Sophie Jensdatter (f. 1840) var allerede i 1859 rejst til Utah, tilsyneladende alene. De oplysninger jeg kunne finde via internettet tydede på, at Marie (nu kaldte Mary) blev gift med en mand ved navn Hans Christian Hansen, som havde 3 andre koner (mormonerne praktiserede flerkoneri indtil omkring 1880′erne). Men i den amerikanske folketælling 1880 var hun pludselig at finde som 2. kone til sin søster Carolines mand, August Valdemar Thomsen. De to søstre blev enker i 1886, og i 1896 vandrede de – vist nok bogstaveligt talt – videre til Alberta i Canada, hvor Caroline købte jord ikke langt fra grænsen til USA. Nekrologen i forbindelse med Carolines død i 1924, og de dokumenter der findes i forbindelse med Carolines køb af jord, antyder, at søsteren, Mary, fortsat boede hos hende. I nekrologen (Lethbridge Herald, 1924-08-01) står:

She nursed her sister Mary for years and then saw her die some 20 years ago.

Det er ikke lykkes mig at finde nogen nekrolog for Mary, der måske kunne fortælle mere om hendes liv. Og en præcis dato for hendes død har jeg heller ikke. Men så var der en bruger på Ancestry.com der lagde et par dokumenter op, som andre brugere kunne se. De fortalte historien om Hans Christian Hansen, der skulle have været Mary’s første mand. Og historien fortæller blandt andet hvordan Mary og Hans Christian skulle have mødt hinanden. Det skete tilsyneladende i Utah, kort tid efter at Mary var kommet dertil. De mødtes helt tilfældigt, men ifølge beretningen begge med et forvarsel om at de skulle giftes med hinanden. Om det nu passer eller ej, så skulle det i hvert fald være ganske vist, at de blev viet den 6. marts 1860, kort tid efter at have mødt hinanden, og dagen inden Hans Christian skulle videre på en mission til Danmark.

Historien fortæller videre, at Mary boede sammen med Hans Christians første kone og deres børn og blev kaldt “Aunt Mary”. Hun beskrives som -

a fine big woman

- hvilket stemmer godt overens med den beskrivelse der blev givet af hende den 16. marts 1859 da hun skulle have pas fra Lollands Nørre herred (Pasprotokol 1846-1859) til rejsen til Utah:

Pas til Pigen Marie Sophie Jensen af Sandby, 19 Aar gl. født i Sandby, taler dansk, er middel af Væxt, og stærk af Bygning, har mørke Haar, brune Øine, til New York og derfra videre til Utah.

Hans Christian Hansens datter har også berettet, at “Aunt Mary” var en stor, stærk, dansk kvinde, og at hun udførte al slags arbejde, blandt andet med deres okser på marken, pløjning, plantning og høst af afgrøder. Det var hårdt arbejde at skaffe mad på bordet i 1860′ernes Utah, men det lader til at Mary var godt bygget til at klare opgaven, også når Hans Christian var væk fra hjemmet og det var kvinderne og børnene, der stod for det daglige arbejde.

Da Hans Christian Hansen kom tilbage fra mission i Danmark i 1862 (i øvrigt samtidig med at Mary’s søster Caroline og dennes familie kom til Utah), tog han yderligere to enlige kvinder som sine koner. Kilderne er ikke helt enige om hvornår, men Mary besluttede selv på et tidspunkt at forlade den store familie med mand og 3 “søstre” og de mange børn, der var kommet ud af ægteskaberne (Mary selv fik dog aldrig børn). Hun var tilsyneladende blevet ked af situationen, og formodentlig i 1872 giftede hun sig med sin søster Carolines mand.

Tilsyneladende havde Mary stadig kontakt med sin tidligere familie, for de kom og vinkede farvel til hende, da hun i 1890′erne drog til Canada. Ved den lejlighed skal Mary have sagt:

I made my first mistake when I left Hans Christian. If this proves to be another mistake, you’ll never hear from me again.

Beretningerne om familien som jeg fandt på Ancestry.com fortæller kun, at man ikke ved mere om hende fra det tidspunkt hvor hun tager til Canada – så måske viste det sig at være endnu en fejlbeslutning fra Mary’s side. Men i det mindste havde hun sin søster hos sig, så man kan håbe, at hendes sidste år ikke blev for mørke og for skuffende for hende.

(Historierne fra Ancestry.com der refereres til, er uploadet og skrevet af Sue Thompson Hull på baggrund af biografier skrevet af Alma W. Hansen)

Martha på døvstummeinstituttet i Fredericia

29. juli 2012

Jeg har brugt lidt sommerferietid på landsarkivet i Viborg. Min tipoldefars kusine, Martha Carlsen, blev undervist på døvstummeinstituttet i Fredericia i perioden 1894 til 1901, og jeg ville gerne vide lidt mere om hendes tid dér. Arkivet fra “Det kgl. Døvstummeinstitut i Frederica”, som instituttet retteligt hed, befinder sig ved Landsarkivet for Nørrejylland, og da Viborg også er en hyggelig by at opholde sig i, drog jeg dertil på et tre-dages ophold.

Lad mig først lige præsentere Martha: Hun blev født 24. marts 1882 i Bønnet i Vesterborg sogn på Nordvestlolland som 5. fælles barn af Ane og Hans Christian Carlsen (Hans Christian var søn af Karl Hansen, som jeg har skrevet en længere artikel om). Samme år som Martha blev født, åbnede sukkerfabrikken i Nakskov, og det tyder på, at Hans Christian Carlsen snart fik job som arbejdsmand på sukkerfabrikken. Familien flyttede til Nakskov i løbet af Marthas to første leveår.

Via døvstummeinstituttets arkiv har jeg fundet ud af, at Martha var syg som ganske lille; det oplyses, at hun fik “stivhed i nakken med krampe” da hun var ca. ½ år gammel, og at hun først lærte at gå helt som 6-årig. Det antages, at hun blev døv som følge af sygdommen da hun var ½ år gammel. I 1893, da hun er 11 år gammel, vurderes hun som “rask på sjæl og legeme”, og ved helbredsundersøgelsen, da hun kommer til Fredericia i september 1894, finder man hendes ernæringstilstand god. Man finder dog også, at hun muligvis har en udposning på hovedpulsåren eller i hvert fald en væskefyldt knude ved brystbenet i venstre side. I 1897 noterede instituttet også en 12 dages sygeperiode for Martha, hvor hun havde smerter i hjerteregionen. Martha kom til at leve til hun var 72 år gammel, så problemerne omkring brystben, hovedpulsåre og hjerte har næppe været alvorlige.

Der blev indført undervisningspligt for døve børn i 1817, og på det tidspunkt hvor Martha var barn, var det normalt, at man som døvstum kom til en forskole i Fredericia som 8-årig. Af endnu ukendte årsager var Martha dog blevet 12 år gammel, da hun blev optaget på døvstummeinstituttet i 1894. Hun ankom dertil den 3. september 1894 for at begynde undervisning og uddannelse. Da familien ikke selv havde midlerne til at betale for Marthas undervisning og ophold på instituttet, betalte amtsfattigkassen de 70 kr. i kvartalet det kostede.

Undervisningen på døvstummeinstituttet i Fredericia foregik efter talemetoden – i modsætning til tegnmetoden. Det vil sige, at eleverne blev oplært i at tale og formodentlig også  i at mundaflæse. En af prøverne i forberedelsesklassen var at udtale forskellige ord. Mens man gik i forberedelsesklassen boede man på instituttet. Senere var det almindeligt at man kom ud i et plejehjem, dvs. hos en familie i Fredericia, som modtog kostpenge for at have døvstumme elever boende. I Marthas tilfælde boede hun i perioden fra 3. juli 1898 til 31. marts 1900 hos en enkemadam Albertsen sammen med en 3 år yngre pige fra samme klasse som Martha. Ellers boede hun på instituttet, der lå i Dronningensgade i Frederica.

De nærmere detaljer om hvordan Marthas tid på døvstummeinstituttet er forløbet, kender jeg ikke. Men jeg vil ved lejlighed finde ud af, om der eksisterer beretninger om livet og dagene på instituttet. Hvordan Martha befandt sig på instituttet ved jeg heller ikke meget om, men jeg fandt i døvstummeinstituttets arkiv to breve fra hendes far – og det ene indikerer, at Marthas humør ikke altid var på toppen. Brevet er dateret 8. september 1895, dvs. umiddelbart efter at Martha er kommet tilbage til sit 2. år på instituttet efter en sommerferie i Nakskov, og det lyder:

Hr. Jørgensen

Jeg tillader mig at spørge om hvoledes det gaar med Martha siden vi er rejst hjem for hun var jo noget bedrøvet da vi rejste.

Jeg tillader mig at spørge om Hr. Jørgen[sen] vilde meddele Martha om at hendes ælste Søster Hanne har faaet Plads her over til November hos Hr. Gæstgiver Nissen Gottersgade.

En venlig [hilsen] til Martha fra hendes Forældre og Søstre

H C Carlsen

Den 17. juli 1901 bliver Martha konfirmeret i Trinitatis kirke i Fredericia som afslutning på 6. klasse. Af en vidnesbyrdprotokol fra døvstummeinstituttet fremgår det, at man har “fundet det rigtigst at lade hende blive konfirmeret fra 6te klasse” fordi hun nu er blevet 19 år. Hendes religiøse kundskaber er i orden til at hun kan blive konfirmeret og generelt får hun karaktererne “god” eller “meget god” (Ørsteds skala). Det fremgår endvidere, at hun pga. sin modenhed let fulgte med i undervisningen i de første klasser, men at hun senere blev overhalet af de mere kvikke elever. De øvrige kvindelige elever, der var startet samme år som Martha blev først konfirmeret året efter, efter 7. klasse.

Den 18. juli 1901 kunne Martha så vende tilbage til Nakskov, og hun kom senere til at arbejde som syerske. På døvstummeinstituttet lagde man stor vægt på at eleverne lærte håndarbejde, så de derigennem kunne finde et fremtidigt erhverv. Ud fra de breve jeg stødte på i døvstummearkivets arkiv, tyder det på, at syerske var en ret almindelig profession blandt de kvindelige elever. I hvert fald var der mange tidligere elever der senere fik hjælp til at anskaffe sig en symaskine, så de kunne leve af at sy.

Martha døde den 2. september 1954 i Nakskov som “aldersrentenyder, fhv. syerske”. Hun blev aldrig gift, men fik i 1908 en datter, Else Carlsen, hvis far ikke blev noteret i kirkebogen.