Indlæg tagget 1860′erne

Aunt Mary

17. juni 2013

For ca. 5 år siden kom jeg på sporet af, at min tip-3-oldefar, Karl Hansen, havde en søster, Karen Sophie Hansdatter, der blev mormon i 1850′erne, kort efter at der var indført religionsfrihed i Danmark. Jeg har fortalt hendes historie her. Jeg forskede en del i hendes børn og børnebørns skæbner, og jeg endte sågar med at tage en tur til Canada, for at møde nogle af hendes efterkommere, som i dag stadig bor i området, hvor datteren Caroline Jensdatter slog sig ned i 1890′erne (Cardston, Albertase på kort).

Det er svært ikke at blive grebet af de historier der dukker op, når man begynder at grave i kilderne. Mormonerne er rigtig gode til at værne om familiehistorier, så jeg kunne finde adskillige brudstykker, som samlet gav et godt indblik i rejsen fra Danmark til Amerika og videre til Canada og det liv de levede så langt fra Danmark. Og nu har jeg fundet lidt mere via Ancestry.com, hvor en anden slægtsforsker har lagt et par dokumenter op, der fortæller om en mormonfamilie i anden halvdel af 1800-tallet.

Min tip-3-oldefars søster, Karen Sophie Hansdatter, nåede aldrig selv Utah (hun døde på turen derover), men det gjorde hendes datter Caroline, som slog sig ned derovre med mand og børn i 1862. Carolines yngre søster, Marie Sophie Jensdatter (f. 1840) var allerede i 1859 rejst til Utah, tilsyneladende alene. De oplysninger jeg kunne finde via internettet tydede på, at Marie (nu kaldte Mary) blev gift med en mand ved navn Hans Christian Hansen, som havde 3 andre koner (mormonerne praktiserede flerkoneri indtil omkring 1880′erne). Men i den amerikanske folketælling 1880 var hun pludselig at finde som 2. kone til sin søster Carolines mand, August Valdemar Thomsen. De to søstre blev enker i 1886, og i 1896 vandrede de – vist nok bogstaveligt talt – videre til Alberta i Canada, hvor Caroline købte jord ikke langt fra grænsen til USA. Nekrologen i forbindelse med Carolines død i 1924, og de dokumenter der findes i forbindelse med Carolines køb af jord, antyder, at søsteren, Mary, fortsat boede hos hende. I nekrologen (Lethbridge Herald, 1924-08-01) står:

She nursed her sister Mary for years and then saw her die some 20 years ago.

Det er ikke lykkes mig at finde nogen nekrolog for Mary, der måske kunne fortælle mere om hendes liv. Og en præcis dato for hendes død har jeg heller ikke. Men så var der en bruger på Ancestry.com der lagde et par dokumenter op, som andre brugere kunne se. De fortalte historien om Hans Christian Hansen, der skulle have været Mary’s første mand. Og historien fortæller blandt andet hvordan Mary og Hans Christian skulle have mødt hinanden. Det skete tilsyneladende i Utah, kort tid efter at Mary var kommet dertil. De mødtes helt tilfældigt, men ifølge beretningen begge med et forvarsel om at de skulle giftes med hinanden. Om det nu passer eller ej, så skulle det i hvert fald være ganske vist, at de blev viet den 6. marts 1860, kort tid efter at have mødt hinanden, og dagen inden Hans Christian skulle videre på en mission til Danmark.

Historien fortæller videre, at Mary boede sammen med Hans Christians første kone og deres børn og blev kaldt “Aunt Mary”. Hun beskrives som -

a fine big woman

- hvilket stemmer godt overens med den beskrivelse der blev givet af hende den 16. marts 1859 da hun skulle have pas fra Lollands Nørre herred (Pasprotokol 1846-1859) til rejsen til Utah:

Pas til Pigen Marie Sophie Jensen af Sandby, 19 Aar gl. født i Sandby, taler dansk, er middel af Væxt, og stærk af Bygning, har mørke Haar, brune Øine, til New York og derfra videre til Utah.

Hans Christian Hansens datter har også berettet, at “Aunt Mary” var en stor, stærk, dansk kvinde, og at hun udførte al slags arbejde, blandt andet med deres okser på marken, pløjning, plantning og høst af afgrøder. Det var hårdt arbejde at skaffe mad på bordet i 1860′ernes Utah, men det lader til at Mary var godt bygget til at klare opgaven, også når Hans Christian var væk fra hjemmet og det var kvinderne og børnene, der stod for det daglige arbejde.

Da Hans Christian Hansen kom tilbage fra mission i Danmark i 1862 (i øvrigt samtidig med at Mary’s søster Caroline og dennes familie kom til Utah), tog han yderligere to enlige kvinder som sine koner. Kilderne er ikke helt enige om hvornår, men Mary besluttede selv på et tidspunkt at forlade den store familie med mand og 3 “søstre” og de mange børn, der var kommet ud af ægteskaberne (Mary selv fik dog aldrig børn). Hun var tilsyneladende blevet ked af situationen, og formodentlig i 1872 giftede hun sig med sin søster Carolines mand.

Tilsyneladende havde Mary stadig kontakt med sin tidligere familie, for de kom og vinkede farvel til hende, da hun i 1890′erne drog til Canada. Ved den lejlighed skal Mary have sagt:

I made my first mistake when I left Hans Christian. If this proves to be another mistake, you’ll never hear from me again.

Beretningerne om familien som jeg fandt på Ancestry.com fortæller kun, at man ikke ved mere om hende fra det tidspunkt hvor hun tager til Canada – så måske viste det sig at være endnu en fejlbeslutning fra Mary’s side. Men i det mindste havde hun sin søster hos sig, så man kan håbe, at hendes sidste år ikke blev for mørke og for skuffende for hende.

(Historierne fra Ancestry.com der refereres til, er uploadet og skrevet af Sue Thompson Hull på baggrund af biografier skrevet af Alma W. Hansen)

En far og hans to døtre

14. juni 2013

Min tip-3-oldefar, Mads Rasmussen Greve, udvandrede i 1867 til USA med sin ældste datter og hendes 4-årige søn. Hans yngste datter blev tilbage i Danmark med sin mand og deres børn. Det var vist meningen, at denne familie skulle have fulgt efter faderen og søsteren til Amerika, men sådan kom det – af uvisse årsager – ikke til at gå. Så vidt vides kom den yngste datter aldrig til at se sin far igen, men hun fik breve fra ham, hvor han formodentlig fortalte om sit nye liv i Wisconsin.

Jeg har nu fået kontakt til en amerikansk efterkommer af Mads, et barnebarn af Karen Sophie Vilhelmine Madsen, som Mads’ ældste datter hed. Han lå heldigvis også inde med et billede af sin bedstemor, så nu har jeg billeder af Mads og begge hans døtre. Moderen, Frederikke Adamsdatter, døde i 1859, og det er meget lidt sandsynligt, at der nogensinde blev taget et billede af hende.

Billedcollage af Rasmine Bertine Madsen, Mads Rasmussen Greve og Karen Sophie Vilhelmine Madsen

Til venstre: Rasmine Bertine Madsen (1845-1927). I midten: Mads Rasmussen Greve (1806-1883). Til højre: Karen Sophie Vilhelmine Madsen (1843-1910).

Jeg synes at det er interessant at finde forskelle og ligheder i ansigtstrækkene på de to kvinder og deres far. Mads og Bertine ser ud til at have samme meget markante kindben. De ses til dels også hos Sophie, men ikke lige så markant som hos de to andre. Sophie ser også ud til at have lidt fyldigere læber og en lidt mere spids hage end sin far og søster. Til gengæld ser hendes næse måske ud til at være mere lig hendes fars.

 

1864

3. marts 2013
Mindesten over de faldne i krigen 1864 på Sønderborg kirkegård.

Mindesten over de faldne i krigen 1864 på Sønderborg kirkegård.

Næste år er det 150 år siden Danmark led det smertelige nederlag mod Preussen i “Krigen 1864″, og der lades så småt op til en markering af denne skelsættende begivenhed. Blandt andet filmatiseres Tom Buk-Swientys fremragende bøger (Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als) om de afgørende øjeblikke mod slutningen af krigen. Jeg synes, at bøgernes force er, at de skildrer krigen som den var for de mennesker der var involveret, så det bliver spændende at se, hvordan dette overføres til levende billeder.

Mens vi venter på filmatiseringen af Slagtebænk Dybbøl og Dommedag Als, kan man følge med i optakten til krigen – og senere også krigsudbruddet – på 1864.live.dk hvor der live-blogges med 150 års forsinkelse om krisen mellem Danmark og Preussen. (Livebloggen kan også følges via facebook på facebook.com/1864live). Det er en ret interessant måde at gøre historien levende på. At man på den måde kan følge med i ikke blot krigen men også hele den langstrakte optakt til det der endte med krig og et smerteligt nederlag til Danmark. Jeg synes at det er nemmere at gøre sig forestillinger om, hvordan det må have påvirket almindelige menneskers dagligdag, når man får indblik i de afgørende nyheder i “real-tid”. Og de er interessante at følge med i, når man nu ved, hvordan det senere kom til at gå.

Jeg kom til at tænke på hele krigsoptakten igen i lørdags, da jeg på Rigsarkivet fortsatte mig læsning af den forhandlingsprotokol for sognerådet i Sandby kommune, som jeg tidligere har blogget om. Jeg læste forhandlingerne for 1862-1863 igennem, og er nu nået til 1864. Krigen foregik jo i begyndelsen af 1864, men allerede i slutningen af 1863 blev hæren indkaldt og man gjorde klar til at føre krig. Og noget af det sidste sognerådet i Sandby beskæftigede sig med i 1863 var dette:

Aar 1863 d. 22de December … extraordinært Møde i Anledning af Loven af 12te December d. A., hvorved der er anordnet en Udskrivning af Heste til Brug for Hæren bestaaende af 3456 Stykker, ifølge hvilken det vil tilfalde Sandby Sogn i Forening med 26 Tdr. Hartkorn af Vindeby Sogn at stille 6 Heste. Med Hensyn hertil vedtoges at lade indrykke en Bekjendtgjørelse i Nakskov Avis om, at de som ville levere saadanne Heste, ville behage at fremstille disse for Sogneforstanderskabet ved dets forestaaende Møde d. 6te Januar ved Sandby Skole Kl. 2. Hvad angaaer de fornødne Penge, da vedtoges, at man vilde foreløbig søge disse tilveiebragte ved Laan, forsaavidtsom Hestene ei kunne erholdes imod Credit paa en vis Tid og Laan saaledes gjøres overflødig.

Knapt to måneder tidligere, den 4. november, var min 4-x-tipoldefar, Christen Christensen i Højsmarke, mødt op på sognerådsmødet for at bede om hjælp til sin datter, Rasmine, hvis mand, Ole Frank Rygaard var indkaldt til militærtjeneste. Hun fik 1 skæppe rug og 1 skæppe byg, og måneden efter vedtog man, at hun skulle have 2 skæpper rug og 2 skæpper byg om måneden “saa længe Manden er fraværende”. Parret havde to børn og en tredje på vej (født i februar 1864) – og heldigvis slap manden igennem krigen og kom hjem til sin familie igen. Så heldigt slap min tip-tip-oldefar, Peter Christian Lohse, ikke. Han døde den 2. april 1864 under Sønderborgs bombardement. Hans kone nr. 2 sad ligeledes hjemme på Lolland og var gravid – og nu også enke, 9 dage før hendes 1 års bryllupsdag.

 

Et besøg hos sognerådet i Sandby 1866

1. december 2012

Forleden kom jeg i tanke om en gammel udvandrer-historie, som jeg brugte en del tid på i begyndelsen af min slægtsforsknings-”karriere”. Det var mens jeg afprøvede alle tænkelige og utænkelige muligheder for at finde min 3 x tipoldefar, der var udvandret til Amerika (jeg fandt ham for ca. 2 år siden og berettede om det i indlægget Min tip3oldefar fundet i Amerika). Min 3 x tipoldefar havde nemlig en halvbror, Christen Greve, som også udvandrede. Det viste sig, at han havde sendt en notits til Nakskov Avis efter sin ankomst til det nye land for at takke de mennesker i Sandby sogn, der havde gjort det muligt for ham at udvandre – og for at ytre sin utilfredshed med én af sogneforstanderne, som åbenbart ikke havde været så hjælpsom, som Christen havde ønsket (men det er en helt anden historie…).

Da Christen var meget fattig, blev han hjulpet med penge til Amerika-billetten til sig og sin familie. Og det var sognerådet der foranstaltede hjælpen, stod der i Nakskov Avis. Christen udvandrede i 1866, så jeg undersøgte, om der skulle være bevaret nogle relevante arkivalier fra sognerådet i Sandby for denne periode. Der viste sig at være en forhandlingsprotokol på Rigsarkivet, som dækkede perioden 1854-1871, så den har jeg kigget lidt i, i dag.

Jeg har foreløbig kun læst hvad der blev refereret fra sogneforstanderskabsmøderne i 1866, da det var året for Christen Greves udvandring. Christen og hans ønske om at rejse til Amerika er da også nævnt – men der var flere af mine gamle slægtninge der stod nævnt i protokollen. Samtidig fik jeg også et lille indblik i, hvad man generelt beskæftigede sig med i sognerådet i Sandby i løbet af 1866. Her et lille udpluk af mine noter:

På mødet 7. marts 1866 oplyser man om, at Christen Greve siden sidste møde for en måned siden har modtaget 3 mark i fattighjælp. Der var i alt otte personer der havde modtaget hjælp den sidste måned – en anden af dem var min 3 x tipoldefar, Aadne Knudsen, der oprindeligt kom fra Norge. Han fik 1 skæppe rug og 1 skæppe byg. På samme møde mødte hustruen til en nevø til en anden af mine 3 x tipoldeforældre og anmodede om hjælp til familien, hvor der også var 3 små børn. De fik også 1 skæppe rug og 1 skæppe byg. Og så mødte Christen Greve også op og bad om mere hjælp, blandt andet hjælp til husleje. Sogneforstanderskabet tildelte ham 2 skæpper rug og 2 skæpper byg og henviste ham til fattighuset, hvis han manglede husly.

Næste møde var den 4. april, hvor der især blev refereret et par sager vedrørende Sandby skole. Der skulle indkøbes nogle nye læsebøger (seks eksemplarer af “Hjorts læsebog” og seks eksemplarer af “Tuxens læsebog”), og nogle gamle eksemplarer af “Jensens læsebog” skulle en tur forbi en bogbinder, formodentlig fordi de var blevet slidte. Derudover vedtog man, at vejgrøften langs skolelodden skulle opgraves (nærmere forklaring af hvorfor blev ikke nedskrevet), og at skolebygningen skulle repareres. Bygningen har formodentlig været nedslidt – i hvert fald står der i protokollen, at det er “nødvendigt” at reparere skolebygningen.

Den 2. maj er der møde igen i sognerådet. Og det er på dette møde man vedtager at prøve at hjælpe Christen Greve med at udvandre. Det er refereret således i forhandlingsprotokollen (Sandby kommune, sogneråd; Forhandlingsprotokol; 1854-1871):

Da Christen Greve meget ønsker at sættes istand til at kunne udvandre til America, vedtoges det at lade udgaae en Opfordring til Sognets Beboere om at de ville give deres Samtykke til, at der bliver paalignet dem 2 Mark 8 Skilling pr. Td. Hartkorn til dermed at tilveiebringe det fornødne Pengebeløb.

- og Christen fik ved samme møde igen noget hjælp til dagen og vejen.

I oktober og december må Aadne Knudsen igen have hjælp. Jeg vidste godt at min norske 3 x tipoldefar ikke var blandt de bedst stillede i samfundet, men det overraskede mig alligevel at finde ud af, at han havde modtaget fattighjælp. Han var på dette tidspunkt 36 år gammel og var uddannet snedker, men måske er det de mange børn i familien, der har gjort det vanskeligt at få mad på bordet til alle. I september 1866 fødte Aadne Knudsens kone deres barn nr. 7 og den ældste var da 11 år gammel.

I december bevilgede sognerådet også lov til at en Hans Greve måtte låne en dyne fra fattighuset. Jeg ved ikke præcis hvilken Hans Greve der er tale om, men det kunne godt være en slægtning til Christen Greve. Det fremgår ikke af referatet, hvorfor Hans Greve skulle låne en dyne – havde han mon mistet sin egen dyne, eller var familien vokset så voldsomt, at der ikke længere var dyne(r) nok til alle?

Endelig blev der også i årets sidste måned gjort regnskab over den udvandringshjælp der var givet til Christen Greve. Der manglede 95 rigsdaler, som man vedtog (med én stemme imod) at tage fra fattigkassen. Fra Nakskov Avis kender jeg årsagen til den ekstra regning – fragtpriserne til de Amerikanske havne var steget som følge af en karantæne efter koleraudbrud på flere udvandrerskibe.

Det var min lille tidsrejse tilbage til Sandby anno 1866. Jeg skal også have kigget på, hvad der skete i årene lige før og lige efter 1866, for det giver kød på slægten at finde ud af, hvem der modtog hjælp og hvad der ellers foregik i det lokalsamfund de var en del af.

 

Min tip3oldefar fundet i Amerika

21. august 2011

Omkring nytårstid kom jeg endelig på sporet af min tiptiptipoldefar, Mads Rasmussen Greve, der var udvandret til USA omkring 1867. Jeg og andre slægtninge havde længe vidst gennem overleveringer i familien, at han skulle være udvandret til Amerika sammen med sin ældste datter og hendes søn, men hvor i Amerika han var taget hen, og hvad der videre var hændt ham, vidste ingen. Godt nok havde han sendt breve hjem til sin yngste datter, der var blevet i Danmark, men de breve havde hun fået med sig i graven i 1927.

Den strategi der endte med at give bonus for mig var, at jeg overvejede, i hvilket område der var størst sandsynlighed for at han skulle findes. Danskere der rejste til USA omkring 1867 tog i høj grad til Wisconsin – ergo ville jeg koncentrere min søgning efter ham dér. Jeg benyttede ancestry.com og søgte i censusmaterialet for 1870. Det tog sin tid og flere muligheder skulle dobbelttjekkes, men det korte af det lange er, at jeg fandt en familie som så ud til at være et perfekt match, i Winneconne i Wisconsin. Jeg har haft en professionel slægtsforsker i USA til at tjekke nogle af de kilder, som ikke findes online, og hun fandt blandt andet Mads Rasmussen Greves declation of intent, hvor han skriver under på, at han har til hensigt at blive amerikansk statsborger. Jeg har ikke et 100 % vandtæt bevis for, at det er den rette person jeg har fundet. Tilnavnet Greve har han tilsyneladende ikke brugt i USA, ligesom han heller ikke altid brugte det, når han underskrev papirer i Danmark. Og kilderne i USA oplyser intet om hans fødselsdato eller fødesogn.

Nu har jeg dog sammenlignet hans underskrift anno 1865  fra en Brandtaksationsbog og underskriften på hvad der formodes at være hans declaration of intent 1868. Døm selv ud fra billedet – er det den samme mand der har skrevet under?

underskrifter

Øverst: underskrift fra Danmark 1865, nederst: underskrift fra USA 1868

 

Karen Sophie Hansdatters endeligt fastslået

16. januar 2009

Det er endelig lykkes at finde en nogenlunde pålidelig kilde der kan fortælle, hvor og hvornår min tiptiptip-oldefars søster, Karen Sophie Hansdatter, endte sine dage. En nekrolog over hendes datter, Caroline, som døde i 1924 i Alberta, Canada, fortæller, at Caroline måtte begrave sin mor i en ukendt grav i Wyoming, USA blot ca. 2 uger inden de nåede til Salt Lake City, som de var på vej til i deres emigration fra Danmark i 1862.

Mormoner i familien

24. juni 2007

En søster til min 3 x tipoldefar, Karl Hansen, blev tilsyneladende mormon på sine ældre dage. I hvert fald er hun opført på en liste over passagerer på et skib, der bragte danske mormoner til Amerika i 1862. To af hendes døtre og en søn blev mormoner i 1850′erne og 1860′erne, så der har i hvert fald været “missionærer” omkring hende. Jeg har sammenskrevet, hvad jeg foreløbig ved om Karen Sophie Hansdatter.

Karl Hansen spøger stadig…

5. marts 2006

Jeg har langt om længe tygget mig igennem alle politiforhørene af Karl Hansen m.fl. efter at broderen havde sat ild til sit hus. Under forhørene nævnes et par attester, som jeg i går ledte efter iblandt politidokumenterne fra Lollands Nørre herred 1860 og 1861. Desværre fandt jeg ingen, men jeg fandt noget andet interessant… En mand ved navn Jeppe Hansen politianmeldte nemlig Karl umiddelbart inden de nævnte politiforhør gik i gang. Karl skulle have kaldt ham en “dum hund” efter en afhøring på Nakskov rådhus i sommeren 1860. Karl skulle enten aflægge “corporlig ed” (hvad det så end betyder) på, at han ikke havde kaldt Jeppe Hansen for en dum hund, eller han skulle betale en mulkt. Jeg formoder, at han aflagde eden… Hvad det var for en afhøring, Jeppe og Karl var til i sommeren 1860, vil jeg prøve at finde ud af ved lejlighed.

Karl Hansens fjerde straf

26. august 2005

Det er nu opklaret, at Karl Hansen i 1861 bliver dømt til 10 år i tugthuset. Han dømmes for delagtighed i assurancesvig, tyveri og ulovlig omgang med hittegods, men frifindes for tilskyndelse til brandstiftelse og forsøg på falskmøntneri. Den 30. april 1861 bliver han indsat i straffeanstalten på Christianshavn sammen med sine to brødre, Hans Christian, der skal afsone 9 år, og Jens Nicolai, der skal afsone 3 år, samt en tredje medtiltalt, Hans Danielsen, der skal afsone 1½ år. Karl må dog være løsladt før tid, for i begyndelsen af april 1869 henvender han sig til fattigvæsenet i Horslunde sogn for at bede om hjælp til at anskaffe sig snedkerværktøj og sengeklæder. Det kunne tyde på, at han på dette tidspunkt lige er kommet hjem fra straffeanstalten. Fortællingen om Karl er opdateret.

Karl Hansen tiltalt en fjerde gang!

22. juli 2005

Ved et rent tilfælde er jeg stødt på endnu en dom hvor min 3 x tipoldefar er nævnt (Lollands Nørre Herred Domprotokol 1856-67, dom afsagt 23.3.1861). Det er den fjerde!! Men til gengæld ser det ud til – i min tolkning af dommen – at han faktisk bliver frikendt, på trods af, at han kræves indsat i Tugthuset i ti år. Han er tiltalt for tilskyndelse til brandstiftelse og delagtighed i assurancesvig (broderen Hans Christian brænder sit hus ned, for at få forsikringssummen udbetalt) samt tyveri, delagtighed i tyveri, forsøg på falskmøntneri og ulovlig omgang med hittegods. Udover broderen Hans Christian er også brødrene Andreas, Jens Nicolai og Carsten tiltalt. Jeg har indtil videre kun læst dele af dommen, men skal helt sikkert ved lejlighed undersøge sagen nærmere.