Margrethe Hansdatter

I 1814 den 7. april fødtes en lille pige i Harpelunde i Sandby sogn. Hun var det andet fælles barn af husfolkene Hans Jensen Kull og Else Marie Mortensdatter og fik navnet Margrethe. Samme år afstod Danmark Norge som følge af Napoleonskrigene og der indførtes undervisningspligt for alle børn mellem 7 og 14 år. Margrethe lærte dog aldrig at læse.

Inden Margrethe var fyldt fem år, flyttede familien til Ørslykke og et par år senere til Horslunde, og Margrethe fik yderligere fire søskende, hvoraf en døde som fem-årig. Hun havde i forvejen en storebror og en halvsøster, som moderen havde fået inden ægteskabet med Hans Jensen Kull. Blandt de yngre søskende var Anders Hansen Kull, min 3 x tipoldefar.

I 1828 blev Margrethe konfirmeret i Horslunde kirke. Familien havde fået hjælp fra Horslunde fattigvæsen til hendes konfirmationsklæder. Margrethes kundskaber blev vurderet som temmelig gode, men opførslen rakte ikke til mere end ”mådelig”. Straks efter konfirmationen kom den unge pige i tjeneste i Øster Karleby hos Hans Clausen, som var tømrer. Her tjente hun et halvt år, hvorefter hun blev syg og måtte bo hos forældrene, inden hun atter kunne komme ud at tjene til næste skiftedag 1.11.1829. Hun kom til at tjene hos Frederik Rudolph i Utterslev, hos gårdmand Anders Pedersen i Horslunde og hos Anders Raahauge i Nordlunde, inden hun igen vendte tilbage til forældrene, hvor hun boede i to år. Derefter tiltrådte hun tjeneste hos Hans Raahauge i Sandbjerg, men efter et år her blev hun gravid omkring juni måned 1835. Derfor måtte hun forlade sin tjeneste 1. november samme år og flytte tilbage til forældrene, som nu var rykket ind i Nybølle Fattighus. Her fødtes hendes søn Morten Madsen 16.3.1836. Hans far var en 21-årig tjenestekarl fra Vindeby, Mads Jørgensen, som i 1840 tjente på Sejerlund. Margrethe var 22 år gammel.

Margrethes far, Hans Jensen Kull, døde 29.4.1836 og efterfølgende 1. maj flyttede Margrethe og moderen til Svinsbjerg hos husmand Hans Christian Hansen. Tre uger senere, i pinsen, mødte Margrethe den 47-årige, fattige Jørgen Jensen Langelænder. Det bekendtskab førte til endnu en graviditet i begyndelsen af sommeren.

I juli måned var Margrethe syg af kopper i fem uger. Kopper var en alvorlig infektionssygdom, som begyndte med høj feber, kuldegysninger, hovedpine og lændesmerter, som blev afløst af udslæt, der blev til væskefyldte blærer. Når blærerne efter 8-10 dage tørrede ind til skorper og faldt af, efterlod de dybe ar, som var tydelige hos mange af de mennesker, der havde overlevet sygdommen. Dødeligheden var 10-25%, men sygdommen blev efterhånden udryddet, efter at man havde lovbefalet koppevaccination i Danmark i 1810. Det var lang tid at være syg af kopper i fem uger, så sygdommen må have været svær for den unge gravide pige. Jørgen Langelænder blev også syg af kopper og han klarede ikke sygdommen; han døde 22.8.1836.

Under sin sygdom begyndte Margrethe at miste interessen for sin lille søn, som også var syg af kopper. Hun passede ham ikke, som hun burde, på grund af sygdommen kunne hun ikke længere amme, og penge til mad havde hun heller ikke. Det betød, at hun måtte ud at tigge, men der var ikke meget at hente hos naboerne; det blev kun til en kop øl. Den håbløse situation fik Margrethe til at forsøge at drukne sig selv og sin seks måneder gamle søn. Det skete fredag 9.9.1836, hvor pigen og den lille dreng tog hjemme fra Svinsbjerg kl. 11.30 for at tigge mælk og mad hos Jens Clausen i Tvede, hvor en af Margrethes brødre tjente. Men på vejen kom Margrethe forbi en mergelgrav på Mads Skottes mark i Nøbbet, og her fandt hun på at forsøge at slippe ud af sine problemer ved at hoppe i mergelgraven, smide barnet fra sig og selv kaste sig ud i vandet. Efter Margrethe Hansdatters egen forklaring for politimesteren ved Christianssæde tingsted dagen efter, havde hun fortrudt sin handling og forsøgte at få fat i barnet og hive ham op af vandet. I samme øjeblik kom en pige, Karen Marie Jensdatter fra Nøbbet, forbi mergelgraven, hvor hun hørte Margrethe jamre sig. Karen Marie råbte på hjælp og hendes mor og husmand Jens Clausen, som boede i nærheden, kom til mergelgraven. Moderen måtte bruge hårde ord mod Margrethe (kaldte hende bl.a. en “mær”), for at få hende til at række det livløse og blå barn op til hende. Efter at have fået tømt drengens lunger for vand, lagt ham i en varm seng og givet ham lidt mælk og hvedebrød, kom han atter til hægterne. Margrethe kom også modstræbende op af mergelgraven efter et stykke tid.

Mens Margrethe stod tiltalt for drabsforsøg og selvmordsforsøg blev hendes søn, Morten Madsen, i første omgang sat i pleje hos mormoren Else Marie Mortensdatter. Han kom senere i pleje hos bl.a. Grethe Jochums i Nøbbet fattighus. Ved sin konfirmation var han i pleje hos en familie i Branderslev, og som 22-årig rejste han til Gedesby på Sydfalster for at tjene. Senere slog han sig ned i nabosognet Skelby, hvor han også gifttede sig, fik syv børn og først døde som 71-årig i 1907. Han havde tilsyneladende ikke fået nogle mén af drukne-forsøget.

Margrethe idømtes et års ophold og tvangsarbejde i Møns tugt- og forbedringshus, hvor hun blev indsat 15.1.1837, da hun var ca. syv måneder henne i sin graviditet. Margrethe skulle arbejde seks dage om ugen for det meste med at spinde blårgarn eller hampegarn. Hun var ikke så hurtig og effektiv i starten, og i den 4. og 5. uge hun befandt sig i tugthuset, fik hun fire slag tamp om ugen, hvorefter hun fik spundet noget mere. På denne måde tjente hun også til sit eget ophold i tugthuset. Fem uger senere, i påsken (palmesøndag 19.3. til påskelørdag 25.3.1837), anførtes hun som svagelig, og hun var efterfølgende syg indtil fredag den 14. april. I sygejournalen står at hun har koldfeber, men tidspunktet passer fint for, at hun kunne have født det barn, som hun var syv måneder henne med, da hun blev indsat i tugthuset. Det står imidlertid ikke anført nogen steder og heller ikke i kirkebogen for Stege sogn, som tugthuset hører under, kan man finde et barn født af Margrethe Hansdatter. Hvad der er sket med barnet i de to måneder, hvor Margrethe har været indsat i straffeanstalten, står altså indtil videre hen i det uvisse.

Margrethe kom tilbage til sit tvangsarbejde på anstalten og arbejdede upåklageligt, indtil hun atter blev syg i oktober måned fra den 21. til den 28. Hun var også syg mellem 11.9. og 2.10., men da kunne hun fortsætte med at arbejde. I slutningen af oktober måtte hun dog indlægges på sygestuen og kunne dermed ikke arbejde. I tiden op mod jul fik Margrethe atter 4 slag tamp for skævt spind, og i juleugen fik hun seks slag tamp. Den 14.1.1838 blev hun løsladt fra Møns tugt- og forbedringshus, og det fremgår af et brev til stiftamtmanden fra inspektionen ved tugthuset, at hun aldeles intet tøj ejede, så der blev anmodet om hjælp til at klæde hende. Helt præcist søgtes om hjælp til et skørt, en trøje, et tørklæde, et forklæde og et par strømper. Så mente man åbenbart, at hun kunne klare sig et stykke tid!

Hvad der videre passerede Margrethe, efter at hun var løsladt fra tugthuset, ved jeg stadig ikke ret meget om. Jeg ved blot, at hun af og til fik hjælp fra Horslunde fattigvæsen indtil 1847.

Kilder

Kirkebog for Sandby sogn, Lollands Nørre herred, Maribo amt

Kirkebog for Horslunde sogn, Lollands Nørre herred, Maribo amt

Kirkebog for Gedesby sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt

Kirkebog for Skelby sogn, Falsters Sønder herred, Maribo amt

Christianssæde birk politiprotokol 1833-36 (LAK)

Folketælling for Vindeby sogn, Lollands Nørre herred, Maribo amt, 1840

Gyldendals tibinds leksikon, 1977

Den store danske encyklopædi

Møns tugt- og forbedringshus, mandtalsbog 1806-1851 (LAK)

Møns tugt- og forbedringshus, arbejdslister 1837-38 (LAK)

Møns tugt- og forbedringshus, sygejournal 1834-43 (LAK)

Møns tugt- og forbedringshus, kopibog over afgåede breve 1834-51 (LAK)