alda.dk

Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Karen Sophie Hansdatters endeligt fastslået

Det er endelig lykkes at finde en nogenlunde pålidelig kilde der kan fortælle, hvor og hvornår min tiptiptip-oldefars søster, Karen Sophie Hansdatter, endte sine dage. En nekrolog over hendes datter, Caroline, som døde i 1924 i Alberta, Canada, fortæller, at Caroline måtte begrave sin mor i en ukendt grav i Wyoming, USA blot ca. 2 uger inden de nåede til Salt Lake City, som de var på vej til i deres emigration fra Danmark i 1862.

4 Kommentarer

  1. René Brandt Nielsen

    26. januar 2013 at 02:26

    Hej Familiegren 🙂

    Indledningsvis vil jeg anerkende den måde, at skabe liv i dine beretninger udfra protokol data – det er fantastisk.

    Jeg er meget interesseret i denne fundne nekrolog, da Karen Sophie Hansdatter er min tip4 oldemor – og vil meget gerne høre om du har et link dertil, kopi eller andet? og om du vil dele?

    Mvh.

    René B. Nielsen

    • Linda

      26. januar 2013 at 22:38

      Hej René

      Hvor er det super spændende, at du lige dukker op, ud af det blå 🙂 Og dejligt at du kan lide mit forsøg på at fortælle de afdødes historier.

      Jeg kunne vældig godt tænke mig at høre mere om hvordan linjen mellem dig og Karen Sophie Hansdatter er. Jeg har jo forsket en hel del i Karen Sophie og hendes familie, så jeg har muligvis også mere end blot nekrologen over hendes datter, som du kunne være interesseret i. Jeg sender dig en e-mail en af dagene.

      Foreløbig er her linket til nekrologen “Mormon Pioneer Dies in Cardston”: http://lethbridgeherald.newspaperarchive.com/FullPagePdfViewer.aspx?img=68630747

      Jeg har i øvrigt selv været i Cardston for 2½ år siden og stået ved Carolines grav!

      Hilsner,
      Linda

  2. René Brandt Nielsen

    27. januar 2013 at 09:07

    Hej Linda

    Jeg er udspring fra hendes ældste søn Hans Jensen (Sandby 1827 – Væggerløse 1899) som i 1848 gifter sig med Birthe Clausen i Herreds Kirke i Løjtofte Sogn. Hans gifter sig ind i de “sløje rester” af en prægtig slægt som tæller præster i Vesterborg, Nakskov, Vålse, Nykøbing, Systofte, Stadager osv. En slægt som tæller persoligheder som Christian Rudolph Müller (Biskop af Odense Stift) hvis far var Borgmester i Flensborg til Martinus Binus (Hofapoteker på Slottet i Nykøbing), samt en af landets rigeste præster Frederik Brandt og andre slægtspor efter de rige Riisbrich’r, von der Lippe osv. osv… Jeg finder derfor netop dette udspring yderst interessant, fordi Birthe har sin historie i ryggen men alligevel lader sig omvende i lighed med sin svingermor (Karen Sophie) til Mormonismen og lader sin egen overbevisning komme først. Religionsfriheden var kommet, men det har krævet nogle helt specielle personligheder, at stå op for sin overbevisning.

    Jeg takker mange gange for linket og venter spændt på hvad du ellers kan have fået gravet frem 🙂

    Mvh.
    René

    • Linda

      27. januar 2013 at 11:14

      Det er da en ret interessant historie, der ligger bag Birthe Clausen.
      Jeg tænkte nok, at din linje gik via Hans Jensen, da de fleste af hans søskende ellers udvandrer. Der er dog stadig et par stykker jeg ikke helt har styr på (endnu).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

© 2019 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑