Jordemødre

De fleste af mine kvindelige aner var selvfølgelig som kvinder var flest op igennem 1700- og 1800-tallet. De blev gift, fik børn, passede hus og hjem og tog ofte forskelligt kvindearbejde som var af samme type som de allerede udførte for dem selv og deres familier.

Tre kvinder stikker dog en lille smule ud fra mængden. Det arbejde de udførte var stadig kvindearbejde, og på sin vis også et arbejde der var en naturlig del af det liv de levede. Men myndighederne krævede, at de var eksaminerede i deres arbejde – de var jordemødre.

Mine tre jordemødre hjalp fødende kvinder i midten af 1700-tallet i byer på Midtsjælland, i første halvdel af 1800-tallet på landet på Lolland og i slutningen af 1800-tallet i København. Så de rammer de har virket under, har nok været ret forskellige. På Rigsarkivet findes en protokol over eksaminerede jordemødre tilbage fra 1739. Heri findes mine tre aner.

Den ældste jordemoder blandt mine aner er Pernille Hansdatter, som var gift med Emanuel Schwartz. Hun blev eksamineret af den kun ca. 30 år gamle jordemoderkommision den 19. april 1743, hvorefter hun blev jordemoder i Sorø, hvor hendes mand var skrædder. Senere kom de til Ringsted og Næstved, hvor Pernille fortsatte med at bistå barselskvinderne og hvor Emanuel fortsatte som skrædder.

Notering af at Pernille Hansdatter har bestået eksamen som jordemoder, i: Danmarks Jordemoderskole, København; Protokol, Jordemoderuddannelses historie, “Jordemoderkommissionen”, færdiguddannede jordemødre (Rigsarkivet). Teksten siger: “d. 19. April blef Pernille Emanuel Schwartzes Examineret, og bestod hun sig saaledes at hende blef Attest meddelet, efter Hr. Tombs sognepræst udi Sorøe Begiæring for der sammesteds at være Jordemoder”

Ane Hansdatter var en simpel pige fra Nykøbing Falster, der af uvisse årsager havnede i København hvor hun blev kæreste med en fodgarder og blev uddannet som jordemoder den 26. april 1806. Herefter flyttede hun med sin familie til Horslunde på Lolland, hvor hun kom til at virke i 37 år som  en af sognets jordemødre.

Og endelig var der Adolphine Georgine Petersen fra Stege på Møn – som jeg tidligere har berettet om. Også hun kom til København og blev gift med en “militærmand”. Efter blot to års ægteskab blev hun dog enke, da manden begik selvmord i 1883. Året efter – den 3. november 1884 – fik hun eksamen som jordemoder og hun kom til at praktisere i København, også efter at hun var blevet gift igen i 1885.

Vil man læse mere om jordemoderfagets udvikling kan jeg anbefale følgende to bøger:

Stadfeldt, A. Kjøbenhavns Fødselsstiftelse som humanitets- og undervisnings-anstalt, 1787-1887, med en indledning om fødselshjælpens udvikling i Danmark (1887) – kan lånes gennem bibliotek.dk her

Danmarks Jordemødre (1935) – kan lånes gennem bibliotek.dk her