Karl Hansen dom 1861

Nedenstående er den fjerde dom, som min 3 x tipoldefar, Karl Hansen (ane nr. 64) modtager. Jeg tager ikke ansvar for, at afskriften er 100% korrekt, så vil du være sikker på ordlyden, bør domprotokollen konsulteres. Tiltalte nr. 1, 5, 7 og 9 er Karls brødre…

 

Dom (Afsagt d: 23 Marts 1861)

1. Arrestanten Hans Christian Hansen for Brandstiftelse og Assurancesvig, samt Tyveri eller i alt Fald ulovlig Omgang med Hittegods. 2. Arrestanten Carl Hansen for Tilskyndelse til Brandstiftelse og Deelagtighed i Assurancesvig, Tyverie og Deelagtighed heri, attenteret Falskmøntneri og ulovlig Omgang med Hittegods. 3. Ane Sophie Jensen for Tilskyndelse til Brandstiftelse og Assurancesvig. 4. Brolægger Jens Rasmussen med Tilnavn Tambour for Medvirkning til attenteret Falskmøntneri og Hæleri. 5 Arrestanten Jens Nicolai Hansen for Tyveri og Deelagtighed heri. 6. Arrestanten Hans Danielsen for Tyveri. 7. Arrestanten Andreas Hansen for Tilskyndelse til Tyveri og for Hæleri eller i alt Fald for ulovlig Omgang med Hittegods. 8. Skomager Jens Rasmussen Ellen eller Elling for ulovlig Omgang med Hittegods. 9. Carsten Hansen for ulovlig Omgang med Hittegods.

I. Hvad nu for det Første Arrestanten Hans Christian Hansen angaaer da er det ved hans Tilstaaelse i Forbindelse med de under Sagen i øvrigt oplyste Omstændigheder godtgjort, at det, medens han Fredag d: 24 August 1860 gik fra en Mand i Egholm, hos hvem han havde ventet at faae Penge for noget udført Stenhuggerarbeide, til sin Broder Carl Hansen ved Nøbbet Østerskov, faldt ham ind at afbrænde sit hus ved Ravnsby Bakke for ved Assurancebeløbet at komme ud af sin Pengeforlegenhed. Efter at have opholdt sig nogen Tid hos nævnte sin Broder for hvem han udtalte sig om den hos ham opstaaede Tanke, forføiede han sig til sit Hjem, hvor nævnte Broder indfandt sig om Aftenen og hvor der da atter blev talt mellem dem om den af Hans Christian paatænkte Ildspaasættelse. Efter at Broderen Carl, medtagende nogle Bøger og andre Gjenstande for størstedelen tilhørende Hans Christian Hansen havde forladt denne, gik denne ind i en til Huset hørende Skyne [Ifølge ODS er en skyne et lille udhus ell. skur, især som udbygning med halvtag, anvendt som tørvehus, grisesti olgn.], der udgjorde Husets østlige del, og stak med en Svovlstik Ild i et der liggende Halmknippe, hvorefter han forlod Huset, som han saae brænde, da han var kommen vel 1/8 Fjerdringvei bort, hvorefter han begav sig ad Nakskov til. Huset, der alene var beboet af Arrestanten Hans Christian, laa isoleret, og var assureret for 120 rdl., nedbrændte aldeles saavelsom det i samme værende Løsøre, der var assureret for 304 rdl 2 mark, med Undtagelse af nogle faae Effecter til en Værdi af 3 rdlr.

Det er endvidere under Sagen oplyst, at Arrestanten Hans Christian for 26 Aar siden, da han arbeidede hos Stenhugger Krause i Lyngby har på Locumet i store Kro forefundet et Uhr, der laa i Vinduet over Døren, hvilket Uhr han tilvendte sig og solgte til sin Broder Tiltalte Andreas, for nogle Klædningsstykker til Værdi 10 rdl., hvilket antages at udgjøre Uhrets Værdi. Hjemkommen til Horslunde kjøbte han atter Uhret og solgte det til en Færgekarl, der druknede kort Tid efter. For de af Arrestanten saaledes begaaede Forbrydelser, af hvilke den sidstnævnte naar hensees til Stedet og de Omstændigheder, under hvilke Uhret er forefundet, maa ansees som ulovlig Omgang med Hittegods vil han være at straffe og formenes Straffen, henseet til samtlige Omstændigheder, derunder at han ved Grevskabet Christianssædes Extraretsdom af 10 Juni 1837 er for Tyveri anseet med Straf af Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, at kunne i Henhold til Frdn. 26 Marts 1841 §5 s:m: Frd. 11 April 1840 §53 saavelsom i Henhold til sidstnævnte Frd. §58 fastsættes til 9 Aars offentligt Strafarbeide. Arrestanten vil derhos have at deltage i Udredelsen af Actionens Omkostninger.

II. Hvad angaar Arrestanten Carl Hansen da er det ved hans Tilstaaelse i Forbindelse med hvad der i øvrigt er oplyst under Sagen, godtgjort som foranført, at der Dagen forinden den af Hans Christian Hansen forøvede Ildspaasættelse har fundet Sted, har været saavel i Carls som i Hans Christians Hus talt mellem Brødrene om den af sidstnævnte paatænkte Ildspaasættelse, men da Carls Yttringer efter hans egen Forklaring ere falden saaledes: Det er aldrig værdt at begynde paa, for det kan Du ikke gaae igjennem med og han derhos har yttret, at han ikke behøvede at gjøre det for Tidens Skyld idet han (:Carl:) nok kunde skaffe ham Brød og Smør, og hans Yttringer efter Hans Christians Yttringer ere falden i samme Retning, saa at han ikke har raadet ham til Ildspaasættelsen, vil Carl forsaavidt han er actioneret for Tilskyndelse til Brandstiftelse være at frifinde for Actors Paatale.

Derimod har han tilstaaet, at han, efter at der mellem ham og Broderen, i dennes Hus, var blevet talt om, at det var Synd, at de mange gudelige Bøger, som Broderen eiede, skulde brænde, har modtaget endel af disse tilligemed flere Gjenstande, samtligt indbefattet under Assurancen, baaret det hjem til sit Hus og der gjemt det for at redde det. Efter sin første Forklaring har Arrestanten betragtet disse Gjenstande som Broderen et Depositum, idet der vel var Tale om at han skulde kjøbe dem, men der ikke blev stillet nogen Accord i saa Henseende, men denne Forklaring har han senere tilbagekaldt, idet han paastaaer at have kjøbt dem, idet han dog derhos har erklæret, at han ikke, hvis Brandstiftelsen var blevet uopdaget og Assurancesummen for det assurerede Løsøre var blevet udbetalt, ikke vilde have ommeldt[?] nævnte Gjenstande som ikke brændte. Selv om man derfor med Lovens 1-15-1, vilde lægge hans sidste Forklaring til Grund for Paadømmelsen, skjønnes det ikke rettere, end at han maa ansees som skyldig i svigagtig Omgang med Hensyn til Brandassurancen, hvorfor han, med Hensyn til de ham tidligere overgaaede Straffedomme vil være at ansee efter Frd. 11 April 1840 §53 s: m: §77 og 79.

Endvidere har Arrestanten Carl nogle Aar før 1851 i Forbindelse med sin Broder Jens Nicolai, Medtiltalt under Sagen, taget et Husmand Peder Helle tilhørende Stykke Blaarlærred, vel paa en 30 Alen, der laae til bleg paa Marken, idet han efter sin Forklaring – holdt Vagt, medens Broderen tog Lærredet, og gav det til nærværende Tiltalte, der lod det forarbeide uden at Broderen fik nogen Andet i Udbytte. Lærredet er vurderet til 7 rdl. og Krav paa Erstatning er frafaldet.

I Efteraaret samme Aar som nysnævnte Tyveri forefaldt, har nærværende Arrestant ligeledes i Forening med Broderen Jens Nicolai om Aftenen stjaalet en Gaardeier Claus Hansen tilhørende Vædder, der stod paa dennes Mark og ført den ved at tage den i Ulden til sit Hus, hvor han beholdt den, efter at Broderen Jens havde været ham behjælpelig med at slagte dem. Vædderen er blevet vurderet til 7 a 8 rdl. og Krav paa Erstatning er frafaldet.

I Aaret 1859 har nærværende Arrestant af sin Broder Carsten, der er medtiltalt under denne Sag, tilforhandlet sig et Uhr, som denne angav at havde fundet paa Veirø paa Marken eller Veien. Dette til 6 rdl vurderede Uhr har han senere bortbyttet til Medtiltalte Jens Rasmussen; fra hvem det er kommet tilstede.

Dets Værdi er ansat til 10 r. og Erstatning for Afsavnet er af Eieren frafaldet.

I Aaret 1856 eller 1857 fattede nærværende Arrestant det Forsæt at gjøre falske Penge, til hvilken Ende han laante en svensk Specie af sin Nabo[?] Peder Thue, svensk fordi de svenske Specier ere glatte om Randen, kjøbte en Zinkhane i Nakskov for deraf at støbe Pengene, formede sig af Zink­blik en Støbeskee og erholdt af Medtiltalte Jens Rasmussen Tambour Støbesand, men da han vilde til at støbe og spurgte sin nu afdøde Hustru om Sandet, faldt hun ham om Halsen og spurgte ham om han atter vilde ind i Straffeanstalten hvorfor han opgav Forsøget. Da han saaledes vel har truffet Forberedelsen til Falskmøntneri, men selv er traadt tilbage uden at have gjort noget Forsøg paa at Forfærdige Penge, vil han da de almindelige Regler om Attentat herpaa ikke kunne komme til Anvendelse, i saa Henseende være at frifinde for Actors Tiltale.

Forsaavidt nærværende Arrestant endvidere har forfærdiget for Broderen Jens Nicolai et Kar eller en Ballie af nogle Sterver, om hvilke han i ethvert Tilfælde før han afleverede det forarbeidede Kar, vidste at de vare stjaalne af Broderen skjønnes han ikke hermed at have paadraget sig noget Straf­ansvar.

Idet Arrestanten, der er langt over criminel Lavalder og ifølge Grevskabet Christianssædes Extraretsdom af 10 Juni 1837 er for første Gang begaaet Tyveri straffet med Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage, ved Høiesteretsdom af 8 Februar 1842 for Bedrageri med 1 Aars Forbedringshusarbeide samt ved Christianssædes Birks Extraretsdom af 30 Mai 1851 for 3 Gange begaaet Tyveri med Forbedringshusarbeide i 4 Aar, vil han for nysnævnte 2 Tyverier være at straffe for 4 Gange begaaet Tyveri efter Frd. 11 April 1840, §15 s:m: §6 og i Forbindelse med §21 saavelsom efter §29 ligesom han for sit Forhold med Hensyn til det fundne Uhr vil være at straffe efter samme Frd. §77 s:m: §22.

I Henhold til alt foranførte formenes Straffen for denne Arrestants Vedkommende at kunne fastsættes til 10 Aars Strafarbeide hvorhos han vil have at deltage i Udredelsen af Actionens Omkostninger.

III. Hvad angaaer Tiltalte Ane Sophie Jensen, da har hun forklaret, at Arrestanten Hans Christian, med hvem hun er Kjæreste, en 8-14 Dage før Branden fandt Sted, har besøgt hende paa Vesterborg Sygehuus, hvor hun var indlagt, for et daarligt Been, og at han ved den Leilighed har talt om, at han vilde sælge et uldent Uldtørklæde, han havde faaet af et andet Fruentimmer, hvilket foran­ledigede hende til at sige: hvis du sælger det vil jeg aldrig see din Skorsteen mere. Da Hans Christian gjentog Ordene: Vil Du aldrig see min Skorsten mere, sagde hun: Du kan jo da ligesaagodt brænde dit Hus af. Hertil taug han Noget, men sagde da: Sikken Efterretning Du kommer med, hvortil hun svarede: Du er da saa gammel og fornuftig, at Du ikke behøver at gjøre det, fordi jeg siger det, Du ved da vel hvad du gjør.

Efter Arrestantens Forklaring skal hendes Ord nærmest være falden saaledes: Jeg veed ikke bedre end at Du sælger Steenjorden[?] og lader Huset ryge, men denne Forklaring har Tiltalte dog ikke kunnet gaae ind paa hvorimod hun blot ikke har turdet benægte Muligheden heraf.

Da Tiltalte ikke herved kan siges at have forledet Hans Christian til Brandstiftelse og heller ikke paa mindre virksom Maade, at have medvirket til denne Forbrydelse, idet hun endog har søgt at tilintetgjøre den Eftertanke hendes første Ord mulig havde vækket hos Hans Christian, og som Følge deraf heller ikke kan siges at have gjort sig skyldig i Tilskyndelse til Assurancesvig vil hun være at frifinde for Actors Tiltale dog med at deltage i Udredelsen af Actionens Omkostninger.

IV. Forsaavidt angaar Brolægger Jens Rasmussen med Tilnavn Tambour, da er det ved hans Tilstaaelse i Forbindelse med hvad der i øvrigt er oplyst godtgjort, at han efter Anmodning af fornævnte Arrestant Carl Hansen engang har fra en Høi i Lollands Sønderherred uden Vederlag bragt denne noget Sand, hvilket Carl Hansen havde sagt at han vilde benytte for at probere at støbe Penge.

Da nævnte Carl Hansen imidlertid som foranført vil blive at frifinde forsaavidt han er actioneret for attenteret Falskmøntneri vil som Følge heraf nærværende Tiltalte blive at frifinde for Actors Tiltale forsaavidt han er tiltalt for Medvirkning heri.

Endvidere har nærværende Tiltalte engang taget en Stenhammer, der laa under en Stenkiste i Nøbbet Skov, hvor den – efter Tiltaltes Forklaring – var lagt af Arrestanten Carl Hansen efter af denne at være stjaalen fra en Stenhugger. Da der imidlertid ikke i saa Henseende er tilveiebragt noget Bevis mod Carl Hansen, der paastaaer at hans nu afdøde Hustru har st[j]aalet bemeldte Hammer vil nærværende Tiltalte, i Betragtning af at der saaledes i det Hele slet ikke er tilveiebragt noget Bevis for Tyveri, altsaa forsaavidt han er actioneret for Hæleri være at frifinde for Actors Tiltale.

Derimod vil han have at udrede en forholdsmæssig Andel af Actionens Omkostninger.

V. Hvad angaaer Arrestanten Jens Nicolai Hansen, da er det bevist at han har begaaet følgende Forbrydelser:
1. Som foranført har han i Forbindelse med Arrestanten Carl Hansen stjaalet et stykke Lærred der laae paa Husmand Peder Helles Mark. Efter sin Forklaring holdt nærværende Arrestant Vagt medens Arrestanten Carl var den der tog Lærredet.
2. Ligeledes i Forbindelse med Arrestanten Carl Hansen, som foranført, stjaalet en Vædder tilhørende Gaardmand Claus Hansen, hvilken græssede paa Marken. Ogsaa ved denne Leilighed skal Carl Hansen efter nærværende Arrestants Forklaring have været den der egentlig tog Vædderen, medens Arrestanten stod hos.
3. Medens han tjente paa Pederstrup stjal han omtrent samtidig med at han tog en Høtyv, for hvilket sidste Tyveri han er bleven straffet, efter Tilskyndelse af sin Broder Medtiltalte Andreas Hansen, en Jerngreb, der laa i hans Kammer og tilhørte hans Husbonde Greve Christian af Reventlow. Greben er ikke kommet tilstede, men er af Arrestanten vurderet til 3 mark[?]. Krav paa Erstatning er frafaldet.
4. Ifølge Arrestantens Forklaring efter Tilskyndelse af og i Forening med Arrestanten Carl har han stjaalet en Presenning fra Gaardmand Jørgen Musse i Ravnsholdt. Arrestanten gik ved denne Leilighed gjennem en ikke aflaaset Dør ind i Vognskuret, hvor han tog Presenningen, og strax vil have leveret den til Carl, der stod udenfor. Presenningen er vurderet til 3 rd. og er ikke kommen tilstede, hvorimod Erstatning er frafaldet.
5. Ligeledes har Arrestanten fra samme Mand stjaalet et Par Vognstænger, der henlaae udenpaa en Huusmur i Baggaarden, i hvilken Arrestanten kom ind ved at gaae gjennem et ikke med Laas forsynet Led. Vognstængerne ere vurderede til 3 mark og Erstatning frafaldet.
Ogsaa dette Tyveri paastaaer Arrestanten at have begaaet efter Tilskyndelse af og i Forening med Arrestenten Carl Hansen.
6. Nogen Tid efter stjal Arrestanten et Led paa Marken, hvilket tilhørte Gaardmand Christen Krog i Uhrne. Leddet er vurderet til 1 rdl. og Krav paa Erstatning frafaldet.
Ogsaa dette Tyveri paastaaer Arrestanten at have begaaet efter Anvisning og i Forening med Carl Hansen, der skal have faaet Ledstolperne, medens nærværende Arrestant kun fik Skinnerne[?].
7. Nogen Tid efter stjal Arrestanten et gammelt Kar eller en Ballie der tilhørte Gaardmand Claus Vibolt, og laa udenfor dennes Gaard paa Veien. Staverne[?] ere vurderede til 2 mark og Erstatning frafaldet.
8. Atter nogen Tid efter stjal Arrestanten nogle Fjelle, tilhørende Husmand Rasmus Pedersen i Nøbbet, hvilke stode udenfor Huset op til Væggen. Pladsen udenfor Huset var fra Veien kun skilt med et vel 1 Alen høit Gjærde. Fjellene ere vurderede til 4 mark og Erstatning frafaldet.
9. Medens Arrestanten tærskede hos Gaardmand Niels Krogs Enke i Kastager stjal han en Øxe og en Knibtang, der laae paa Møddingen, hvor de tilfældig vare væltede ud af Arrestanten ved at tømme en Kurv med Avner. Begge Dele ere vurderede til 1 rdl. og Erstatning frafaldet.
10. Efter Aftale med Fisker Hans Danielsen i Nøbbølle, der er arresteret og tiltalt under denne Sag, har han i Forbindelse med denne engang taget vel en Ol Hornfisk af Fisker i Uhrne Anders Bringes Garn. Disse solgte Hans Danielsen i Saxkjøbing og Arrestanten fik en 4 eller 5 mark af Udbyttet.
11. Senere har Arrestanten med samme H. Danielsen paa samme Maade frataget A: Bringe vel en Ol Hornfisk, som de delte, hvorefter Arrestanten solgte sin Andel i Omegnen. Samtlige ved begge Tyverier stjaalne Fisk ere ansatte til en Værdi af 1 rdl. og Erstatning er frafaldet.
12. Endelig har Arrestanten taget i Skoven 2 skovede Grandstænger, tilhørende Kammerherre F: Greve af Reventlow, hvilke af Arrestanten ere benyttede til et Dreiebord. Deres Værdi er anført til 2 mark og Erstatning er frafaldet.

Arrestanten, der er langt over criminel Lavalder, og ifølge Grevskabet Christianssædes Extraretsdom af 30 Juni 1837 for Tyveri straffet med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage, vil for fornævnte Tyverier af hvilke det under N: 3 anførte er begaaet før nysnævnte Straffedom er ham overgaaet, være at straffe i Henhold til Frd. 11 April 1840 §19 og §13 s: m: §6 formenes Straffen, naar hensees til det betydelige Antal af Tyverier, der i 22 Aar saaledes af ham er forøvet, men paa anden Side til den temmelig ubetydelige Værdi de fleste stjaalne Gjenstande have havt, den lange Tid, der er forløben siden de nu opdagede Forbrydelser ere begaaede, Arrestantens trange Kaar tildels foranlediget ved Forsørgelsen af en stor Familie, Anger over hvad han har forbrudt sig, at kunne fastsættes til 3 Aars offentligt Strafarbeide, hvorhos Arrestanten vil have at udrede en forholdsvis Andel af Actionens Omkostninger.

VI. Hvad angaaer Arrestanten Hans Danielsen, da er det godtgjort, at han
1 og 2, med næstfornævnte Arrestant har begaaet de forommeldte Tyverier af Fisk.
3. ved Juletid 1859 har en Morgen tidlig stjaalet et Lagen fra Gaardmand Christian Madsen i Nøbbølle, hvilket Lagen hang paa en Busk i dennes Have. Lagnet er vurderet tl 1 rdl. og Erstatning er frafaldet.
4. Samme Vinter har Arrestanten en Morgen stjaalet en Skjorte, tilhørende Gaardmand Snækkerup i Kastager, hvilken hang paa et Gjærde, mellem Haven og en Mark, der stødte lige til Veien. Skjorten er vurderet til 1 rdl. og Erstatning er frafalden.
For de af Arrestanten saaledes begaaede Tyverier vil han der er langt over criminel Lavalder og som ved Nørreherreds Extraretsdom af 21 Januar 1829 er for Tyveri anseet med Straf og Fængsel paa Vand og Brød i 6 Gange 5 Dage være at ansee efter Frd. 11 April 1940 §13 og formenes Straffen, naar hensees til den ringe Værdi de stjaalne Gjenstande have havt, Arrestantens trængende Forfatning og den Omstændighed, at han som inddragen under denne større Sag har hensiddet temmelig længe i Varetægtsarrest at kunne fastsættes til 18 Maaneders Strafarbeide med forholdsvis Andel i Udredelsen af Actionsomkostningerne.

VII. Betreffende Tiltalte Andreas Hansen, da er det godtgjort:
1. at han for 26 Aar siden har tilforhandlet sig til et Uhr, som hans Broder Arrestanten Hans Christian Hansen som foranført fandt og tilegnede sig paa Locumet i Store Kro.
2. At han har opfordret Broderen Arrestanten Jens Nicolai Hansen til at stjæle den Jerngreb som denne som foranført stjal medens han tjente paa Pederstrup. Samme Jerngreb modtog nærværende Tiltalte efter at den var stiaalet, men leverede den senere tilbage.
For hvad han saaledes har forbrudt vil nærværende Tiltalte der er langt over criminel Lavalder være at anse efter Fr. 11 April 1840 §21 s.m. §1 og §77 sm. §58 og formenes naar hensees til den haardnakkethed hvormed han længe har vægret sig ved, at kunne fastsættes til 12 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hvorhos han vil have at deeltage i Affordrelse af Actionens Omkostninger.

VIII. Forsaavidt angaaer Tiltalte Skomager Jens Rasmussen Ellen eller Elling er det godtgjort, at han har tilbyttet Uhr med Arrestanten Carl Hansen, uagtet han vidste, at det Uhr, han fik tilbytte, var Hittegods, idet det nemlig var fundet af den under denne Sag Medtiltalte Carsten Hansen paa Veirø og af denne leveret Carl Hansen.

For det af nærværende Tiltalte saaledes udviste Forhold vil han, der er langt over criminel Lavalder og ikke tidligere tiltalt eller straffet, være at ansee efter Fr. 11 April 1840, §77 sm. §58 formenes Straffen at kunne fastsættes til 2 Dages Fængsel paa Vand og Brød hvorhos han vil have at deeltage i Udredelsen af Actionens Omkostninger.

IX. Forsaavidt endelig angaaer Tiltalte Carsten Hansen, da er det ved hans Tilstaaelse og øvrige Omstændigheder godtgjort, at han for et Par Aar siden har fundet et Sølvlommeuhr paa Veirø ved et Strandgjærde hvor der gik en Vei eller Sti, hvilket Uhr han senere som foranført afhændede til sin Broder Carl. Uhret er kommet tilstede, dets Værdi er anset til 8 rd og Erstatning er frafaldet for Af[…]

For det af Tiltalte saaledes udviste Forhold vil han der er langt over criminel Lavalder og [ikke?] tidligere straffet være at ansee efter Fr. 11 April 1840 §58 formenes Straffen at kunne fastsættes til 5 Dages Fængsel paa Vand og Brød hvorhos Tiltalte vil have at udrede Andeel af Actionens Omkostninger.

Hvad de af Actionen i det hele lovligt flydende Omkostninger angaaer da vil enhver af de Arresterede eller Tiltalte have at udrede de med hans Arrest eller Tiltale som Dommens Execution for hans Vedkommende lovligt flydende Omkostninger hvorhos Salair til Actor Prøveprocurator Henrichsen 8 rd. til Defensor Procurator Barfod 6 rd. ville være at udrede med 1/9 af enhver af de Arresterede eller Tiltalte in solidum.

Sagførelsen har været forsvarlig.

Thi kjendes for Ret
Arrestanten Hans Christian Hansen bør hensættes til Tugthuusarbeide i 9 Aar, Arrestanten Carl Hansen bør hensættes til Tugthuusarbeide i 10 Aar, men for øvrigt for Actors Tiltale i denne Sag fri at være. Arrestanten Jens Nicolai Hansen bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i 3 Aar. Arrestanten Hans Danielsen bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i 18 Maaneder; de Tiltalte Andreas Hansen, Jens Rasmussen Ellen eller Elling og Carsten Hansen bør hensættes i Fængsel paa Vand og Brød, den første i 12 Dage, den anden i 2 Dage og den tredje i 5 Dage; de Tiltalte Ane Sophie Jensen og Jens Rasmussen Tambour bør for Actors Tiltale i denne Sag fri at være.

De af Actionen lovligt flydende Omkostninger bliver at udrede af hver Enkelt for dennes Vedkommende og saaledes at Salair til Prøveprocurator Hendriksen 8 rd. til Defensor Prøveprocurator Barfod 6 rd. bliver in solidum at udrede af samtlige Arresterede eller Tiltalte hver med 1/9.

At efterkomme under Adfærd efter Loven.

Bülow

Kilde

Lollands Nørre Herred, Ekstraretsprotokol, 1859-86, side 120-126 (Landsarkivet for Sjælland)