Ture og rejser

Vellidte tipoldeforældre

9. oktober 2013

I går var jeg en tur på Midsjælland for at lære mine tipoldeforældre, Johanna og Lars Kristian Schwartz lidt nærmere at kende. Jeg ville en tur forbi Haslev, Terslev og Tjæreby hvor de boede, og hvor min oldefar voksede op.

Lars Kristian var i en periode materialkusk på Bregentved, og Bregentved har helt naturligt spillet en stor rolle for de af mine forfædre der kom fra dén egn. Jeg synes at jeg får et mere ægte kendskab til forskellige steder, når jeg først har været der og set landskabet, så jeg kørte naturligvis også en tur forbi Bregentved. Godset ligger smukt i det midtsjællandske lettere bakkede terræn, og de smukke efterårsfarver var med til at give et godt indtryk af naturen i området.

Bregentved i dag. Eget fotografi.

Bregentved i dag. Eget fotografi.

Jeg startede dog min lille tur i Rønnede, hvor jeg besøgte Faxe Kommunes Arkiver. Her fik jeg venlig hjælp til at finde notater om mine tipoldeforældre i datidens lokale aviser. Jeg ledte efter – og fandt også – notitser om både Lars Kristians og Johannas død og begravelse i hhv. 1940 og 1950. Og der var også en relativt fyldig omtale af deres guldbryllup den 2. juni 1938 i Haslev Avis.

Avisernes omtaler af mine tipoldeforældre gav mig et indtryk af, at Johanna og Lars Kristian var vellidte mennesker i deres lokalsamfund. Ved guldbrylluppet havde “Naboer og Venner fra Byen og Sognet” (dvs. fra Tjæreby og Terslev) opført en “meget smuk Æresport uden for Hjemmet”, og sognets beboere havde samlet ind, så guldbrudeparret på dagen fik overrakt en sparekassebog på det indsamlede beløb (man nævnte naturligvis ikke beløbets størrelse i avisen i 1938!). Det var tre gårdejere, en købmand og en smedemester fra Tjæreby, der mødte op om morgenen og overrakte sparekassebogen, efter at guldbrudeparret var blevet vækket med hornmusik foran deres hus på Tjærebyvej. Min tipoldefar var “bare” arbejdsmand (i avisen nævnes han som stenhugger), men det lader til, at der ikke har været noget socialt “snobberi” i Tjæreby; man har kendt hinanden godt og har haft et godt fællesskab i det lokalsamfund man var en del af. Beboerne i Tjæreby havde sågar også tilbudt at holde fest for Johanna og Lars Kristian i Terslev Forsamlingshus om aftenen på guldbryllupsdagen. Men det havde guldbrudeparret (75 og 77 år gamle) takket nej til; de ville hellere fejre dagen hjemme med deres familie. Da de havde en stor børneflok var der dog også mange mennesker samlet. På et billede taget foran den i avisen omtalte æresport, kan tælles 28 personer foruden Johanna og Lars Kristian selv. Mine oldeforældre er ikke med på billedet, så det tyder på, at de ikke havde taget turen fra Vestlolland til Midtsjælland for at være med i fejringen.

Guldbryllupsbillede med Johanna og Lars Kristian siddende i midten med familiemedlemmer omkring sig

Guldbryllupsbillede med Johanna og Lars Kristian siddende i midten med familiemedlemmer omkring sig. Klik på billedet for at se det i større format.

Avisartiklen om “Guldbryllup’et i Tjæreby” fortæller også, at guldbrudeparret om formiddagen havde genopfrisket minder, blandt andet fra brylluppet den 2. juni 1888 – et år hvor vinteren tilsyneladende var særlig lang, idet der havde ligget sne på markerne indtil slutningen af maj. Og på bryllupsdagen havde der stadig ikke været et grønt blad på træerne.

Ved Lars Kristian Schwartz’ begravelse blot 2½ år efter guldbrylluppet, var der “mange smukke Kranse (…) og flere af disse var signerede”. Haslev Avis nævner kranse der kom fra D.F.B. for Haslev og Omegn, Slagteriarbejderne i Haslev samt Socialdemokratisk Forening for Terslev. Så Lars Kristian har formodentlig også haft forskellige engagementer i lokale foreninger – noget som jeg vil se om jeg kan undersøge nærmere.

Et lille indblik i Marthas verden

12. februar 2012

Jeg har forsøgt at få lidt mere indblik i den verden Martha Karlsen færdedes i, da hun var stuepige i København 1916-1922. Det har jeg gjort ved at læse mere om højesteretssagfører C.L. David i Kristian Hvidts bog “Kunst & Kapital”, og ved at besøge Davids Samling i Kronprinsessegade 30 – ejendommen, hvor Martha var stuepige fra 1919 til 1922.

Bogen først.

Det var ganske interessant at læse om Christian Ludvig David. Han tilhørte naturligvis en helt anden klasse end Martha Karlsen. Og som stuepige har Martha kun fået et begrænset indblik i denne verden af sagførere, erhvervsfolk og kunstsamlere, som havde en væsentlig betydning i hovedstadens indtræden i en ny, moderne tidsalder for 100 år siden.

Ud over at lære mere om C.L. David har jeg også lært mere om den første halvdel af det 20. århundrede. Kristian Hvidt beskriver det nye århundredes start så fint på side 161 i bogen:

Efter år 1900 var København lige ved at blive en moderne, ja mondæn storby. Elektriske sporvogne afløste de langsomme hestetrukne. De første klodsede biler kantede sig gennem byens gader, brolægning blev afløst af asfalt. Elektrisk lys, telefoner og wc var fuldstændige revolutioner. Byens tyngdepunkt flyttede sig vestpå, efter at Martin Nyrops rådhus var opført, og dets time- og kvarterslag lød fra tårnet ind over hele byen. Rådhuspladsen overtog noget af Kongens Nytorvs betydning. Kulturen forblev på det gamle torv med Det kgl. Teater og Charlottenborg. Men erhvervslivet og meget af det mondæne flyttede ad Vesterbro til. Derude blomstrede også den nye kunstart, stumfilmen og de mange biografer. Århundredeskiftet er også de finere caféers store tid, lokaler med spejlglas i loftet, marmorborde og tæt røg fra cigarer og fra mange typer cigaretter, tidens nye last. Dertil god cafémusik, der tappert trodsede skramlen med mange kopper og højrøstet snak.

Man fornemmer næsten stemningen af fremskridtet og alt det nye.

Martha rejste fra sin lille fødeø, Fejø, til den moderne storby og fik sig en fin plads som stuepige hos en af de mænd, der virkelig var en del af det nye århundrede. Kristian Hvidts bog nævner også i en parentes, at Davids stuepige, efter at han var flyttet til Kronprinsessegade 30, fik 20 kr. månedligt. Om det var meget eller lidt ved jeg ikke. Men hun fik næsten helt sikkert kost og logi i tillæg. Og når hun som stuepige bevægede sig rundt i Davids lejlighed på 2. sal, havde hun en fin udsigt til Kongens Have og Rosenborg slot.

Og således over til Davids Samling i Kronprinsessegade.

Jeg startede med 1. og 2. sal, hvor de genstande som C.L. David selv samlede, var udstillet. Han startede med at samle malerier, så det har nok primært været dem, Martha har set, mens hun arbejdede i hans stuer. Malerier af Eckersberg, Lundbye, Jens Juel m.fl.

Det var et fint museum – også den islamiske samling var interessant. En god måde at tilbringe en søndag eftermiddag, og jeg føler at jeg er blevet en smule klogere på flere områder.

En tur til Haslev

3. april 2007

Skilt: Schwartzgade

Vejskilt, Schwartzgade i Haslev

Mere eller mindre impulsivt tog jeg i dag en tur til Haslev på Midtsjælland for at se byen, hvor et par generationer af mine Schwartz-forfædre holdt til i 1800-tallet. Der er stadig efterkommere af familien bosat i Haslev, men “min linje” flyttede fra Midtsjælland til Lolland i begyndelsen af 1900-tallet.

På trods af en lidt kold vind havde jeg en hyggelig eftermiddag i Haslev. Jeg var forbi Schwartzgade, som er opkaldt efter min tipoldefars fætter, tømrermester Hans Christian Davidsen Schwartz, som var med til at opføre flere bygninger i Haslev. Og så var jeg inde i kirken, hvor jeg fik en hyggelig snak med kirketjeneren om kirkens historie. Jeg har ingen præcise adresser på, hvor i Haslev mine forfædre boede, så det eneste sted, jeg med sikkerhed kan fæstne dem til, er kirken.

Se flere af mine billeder fra Haslev (kirken og kirkegården) på Picasa.