Slægtshistorier

Endnu et skolebillede af min oldemor

19. oktober 2012

Det er skønt når nogen læser min blog og gider at dele oplysninger der kan bidrage til slægtshistorien. Mit indlæg i går om min oldemor og Kaj Munk afstedkom, at jeg fik kendskab til et skolebillede, hvor vi med sikkerhed ved, at Kathrine er med. Det var min mors fætter, der havde en elektronisk kopi liggende på sin computer. Og nu har jeg så også fået en kopi. Det er jeg rigtig glad for.

Kathrine er formodentlig omkring 14 år på det “nye” skolebillede. Billedet må næsten være fra Græshave skole, som var den skole hun gik på, efter at hun havde været forbi Vejleby i to år da hun var 10-12 år gammel. For at prøve at finde ud af, om det er Kathrine der også er med på billedet fra Vejleby Skole, har jeg lavet en ny billedcollage med tre billeder af Kathrine.

3 billeder af Kathrine

Til venstre: Pigen på skolebilledet fra Vejleby, muligvis Kathrine ca. 11 år gammel. I midten: Kathrine ca. 14 år gammel. Til højre: Kathrine ca. 33 år gammel.

Jeg har valgt at erstatte billedet af den 18-årige Kathrine med billedet af den 14-årige Kathrine og sammenligne med det billede, hvor Kathrine er ca. 33 år gammel. Det har jeg gjort, fordi den måde hun holder sit hoved på som 33-årig også ses på billedet fra da hun er 14. Og så er billederne alle sammen hverdagsagtige, taget udendørs, hvorimod billedet af Kathrine som 18-årig (se forrige indlæg) så ud til at være taget i et atelier, hvor hun har iklædt sig særligt pænt tøj og måske sat håret mere pænt end hun gjorde normalt.

Selvom den skrå og lettere nedbøjede hovedhældning ikke helt ses på billedet af pigen fra Vejleby Skole, så mener jeg faktisk stadig – ud fra denne nye collage – at det med stor sandsynlighed er Kathrine.

Min oldemor og Kaj Munk

18. oktober 2012

En af historierne i min familie handler om, at min oldemor havde gået i skole med Kaj Munk. Det skulle være sikkert og vist, men jeg havde indtil i fredags ikke fundet det dokumenteret i nogle skriftlige kilder. Jeg havde egentlig heller ikke rigtig ledt efter beviset, for jeg vidste ikke helt hvilken skole det kunne dreje sig om. Min oldemor, Kathrine, var født i 1896 og boede i Græshave/Gloslunde-området på Lolland. Kaj Munk var født i 1898 og boede fra han var 5 år gammel i Opagerskov på Lolland og gik i skole dels i Opager og dels i Vejleby. Det var alligevel et lille stykke vej fra Græshave/Gloslunde.

Men så stødte jeg på en oplysning i folketællingen 1911, hvor min oldemor boede i Øster Skovby under Græshave sogn. Her stod, at hun var kommet til sognet i 1908 fra Vejleby. Hvis hun havde været i Vejleby, måtte hun jo næsten have gået i skole med Kaj Munk dér. Og ganske rigtigt, i en elevprotokol fra Vejleby Skole står der, at hun har gået på skolen fra 28. marts 1906 til 29. januar 1908. Kaj Munk gik på samme skole fra januar 1907 til maj 1910, så de gik altså i skole sammen i 10 måneder, da Kathrine var 11 år gammel og Kaj var 9.

Oplysningerne fra elevprotokollen har jeg fået af Søren Daugbjerg, som har skrevet en fin bog om landsbyskolelæreren Martinus Wested på Vejleby skole (udkommet 2003 på Poul Kristensens Forlag), herunder også hans forhold til Kaj Munk. Bogens forsidebillede er en opstilling af elever på Vejleby skole fra cirka det tidspunkt hvor min oldemor gik på skolen. Årstallet hvor billedet er taget, kendes ikke nøjagtigt, men jeg mener at have spottet min oldemor (og Kaj Munk) på billedet.

Jeg har zoomet ind på min oldemor og lavet en billedcollage for at sammenligne pigen på skolebilledet med to senere billeder af min oldemor. Jeg synes at der er en så stor lighed, at jeg næsten godt tør konkludere, at det virkelig er min oldemor, der er med på skolebilledet.

Tre billeder af Kathrine

Til venstre: Pigen på skolebilledet fra Vejleby - er det Kathrine? I midten: Kathrine ca. 18 år gammel. Til højre: Kathrine ca. 33 år gammel.

Jeg har ikke tidligere set billeder af min oldemor fra hendes barndom, hvis man ser bort fra et billede, hvor hun er ca. 1 år gammel, og dermed ikke rigtig har udviklet sine ansigtstræk endnu. Heldigt, at hun gik i skole med Kaj Munk og dermed (måske) kom på forsiden af en bog om deres fælles lærer på Vejleby Skole!

Et arvestykke

1. oktober 2012

Min far gav mig en bog i går. Ikke en hvilken som helst bog, men en meget gammel bog, som jeg nu er blevet den 6. dokumenterede ejer af. Alle foregående ejere af bogen er mine forfædre i direkte linje – min far, min farfar, min oldefar, min tipoldemor og min tiptipoldefar. Og vi har alle sammen skrevet vores navn i bogen. Min tiptipoldefar skrev på første blad:

Denne Bog tilhører
Jensen Pedersen
Østerbye
4 Linie Bataillion
2 Compagnie No 82

Han hed egentlig Jens Pedersen, så hvorfor han har skrevet “Jensen Pedersen” ved jeg ikke. Måske var det noget han blev kaldt. Jeg ved ikke hvornår han fik bogen, men det kunne tyde på, at det var forud for hans soldatertid eller før hans deltagelse i en af de slesvigske krige, siden han har skrevet sit militære tjenestested og nummer. Familiehistorien vil vide, at han deltog i krigen 1864 og blev såret under slaget ved Sankelmark, men jeg mangler at undersøge, om det findes dokumenteret.

Arvestykke bogens første side

Min tiptipoldefars inskription i bogen. (Klik på billedet for at se i større format.)

Bogen har mistet sit omslag undervejs igennem de ca. 150 år den har været i familiens eje. Og den hænger kun lige sammen i bladene. Den indeholder forskellige små fortællinger og beretninger, som tilsyneladende har et kristent omdrejningspunkt. Jeg googlede nogle af titlerne og fandt på Google Books, i “Dansk Litteraturtidende for Aaret 1822” en liste over “Smaa Skrivter, udgivne af Tractatselskabet i Lyngbye”. Det ser ud til at de fleste, hvis ikke alle, af bogens fortællinger står på denne liste – dog i en lidt anden rækkefølge. Og i bogen findes nogle fortællinger, som ikke findes på listen over de små skrifter, som formodentlig blev udgivet i 1822. Jeg tror, at der må være tale om en senere genudgivelse med tilføjelse af flere skrifter. De fleste enkelte fortællinger har sit eget titelblad, hvorpå det fremgår hvor og hvornår de er trykt. De ser ud til alle at være trykt hos bogtrykker Christopher Græbe i København, seneste trykningstidspunkt angivet er år 1833. Jens Pedersen var født i 1830, så det kan vel også tænkes, at bogen har haft en ejermand mere – nemlig Jens’ far eller mor, der har givet den til Jens. Men det er kun en spekulation.

Arvestykke-bogen

Titelblad til første fortælling i bogen samt tidligere ejeres inskriptioner. (Klik på billedet for at se i større format.)

Der er til gengæld mere belæg for at hævde, at bogen egentlig har haft to yderligere ejere undervejs på sin rejse gennem generationerne. Min tiptipoldemor arvede bogen da hendes mand, Jens Pedersen, døde i 1883. Det var derfor hende, der gav den videre til datteren, Karoline Petersen, i 1891. Karoline var da 21 år gammel. Karoline gav den videre til sønnen, Jens Ove Karlsen, da han var 17 år gammel i 1922. Han passede på bogen i 48 år og gav den videre til sin ældste søn, Jens Jakob Karlsen, i 1970. Jens Jakob var da 37 år gammel. Da Jens Jakob døde i 1989 blev det hans enke, Ketty Agnete Karlsen, der automatisk arvede bogen, men hun gav den straks videre til sønnen, Jens Erik Karlsen, som da var 37 år, samme alder som hans egen far havde, da han fik bogen. Og nu har jeg så, 36 år gammel, arvet bogen af min far. Og jeg vil passe godt på den, så jeg en dag kan give den videre til min nevø eller niece, hvis jeg ikke selv får børn.

Adolphines nye familie

16. juli 2012

Min farmors morfars biologiske mor hed Adolphine Georgine Petersen og kom fra Stege. Som ung pige kom hun til København hvor hun mødte min tiptipoldefar, Carl Vilhelm Georg Michelsen. Han var oversergeant ved 24. bataljon der holdt til på Sølvgades kaserne. Parret var blevet forældre i 1880 (min tipoldefar), giftede sig året efter og fik endnu en barn, en datter, i 1882. Lykken endte dog brat, da Carl Vilhelm Georg Michelsen valgte at begå selvmord en martsdag i 1883, kun 30 år gammel.

Jeg har længe været på bar bund med hensyn til min tiptipoldemors videre liv og skæbne, men takket være indekseringen af Politiets Registerblade, har jeg endelig fået et gennembrud i sagen. Jeg fandt Adolphine Georgine Petersen registreret som hustru til en fuldmægtig Johannes Brink, der var født i Sverige. Med udgangspunkt i oplysningerne på Johannes Brinks registerblad har jeg tjekket folketællinger og kirkebøger, og jeg har søgt lidt videre på internettet for at få lidt mere kød på familien.

Titanic

Johannes Brenk arbejdede for White Star Line i 1912, da rederiet mistede sit skib Titanic og en masse mennesker mistede livet i dets tragiske forlis

Adolphine giftede sig med Johannes i 1885 i Trinitatis kirke. Johannes hed på dette tidspunkt Pehrsson til efternavn, men i 1901 fik han og hans børn tilladelse til at føre familienavnet Brenk, som altså andre steder er blevet til Brink. I perioden 1888 til 1893 fik de fire børn, muligvis fik de et femte barn, de døde tidligt, men det har jeg endnu ikke fundet. Det yngste af deres børn var Valdemar Emil Brenk, som blev præst ved Sundby kirke, og desværre døde allerede i 1933, kun 40 år gammel.

Johannes Brenk var kontorist da han giftede sig med Adolphine. Senere blev han fuldmægtig hos White Star Line som havde kontor i Nyhavn 5. White Star Line var rederiet der havde skibet Titanic, der som bekendt sank på sin jomfrurejse i 1912. Johannes arbejdede for White Star Line på dette tidspunkt, så historien om Titanics forlis har formodentlig påvirket ham en del. Måske har han også tænkt lidt over, at det kunne have været hans egen familie, der var omkommet til havs, for hans 3 ældste børn var rejst til New York året forinden med et andet af White Star Lines skibe, Olympic, der ankom til New York den 21. juni 1911 efter en mere vellykket jomfrurejse fra Southampton.

Adolphine døde i 1930 efter at have været enke i ca. 6 år. Det var hendes søn, der forrettede begravelsen, og hun blev begravet på Vor Frelsers kirkegård i København. Min tipoldefar (og formodenlig også hans søster) var blevet adopteret af andre familier, hvilket jeg finder en smule underligt, når Adolphine giftede sig igen 2½ år efter at hun var blevet enke første gang. Det kunne jeg godt tænke mig at grave lidt mere i ved lejlighed.

Jeg håber også at kunne finde ud af lidt mere om Adolphines nye familie, da de krydser spor med interessante dele af Verdenshistorien, Danmarkshistorien og den lokale historie (sønnen, Valdemar Emil Brenk, var tilsyneladende aktiv i etableringen af Højdevangskirken på Amager).

 

En malmkrone i Marstal kirke

4. marts 2012

Historien om toldkontrollør Frederik Almer, som er blevet udfoldet og fortalt her på siderne i den seneste tid, har fået tilføjet endnu et lille afsnit.

Jeg har kigget lidt nærmere i bogen “Træk af Marstals historie i skildringer og billeder”, hvori jeg også fandt et digt til Frederik Almer. Nu viser det sig, at der åbenbart hænger 3 malmkroner i Marstal kirke, og inskriptionen på den næststørste af disse skulle være:

“Her Lieutn. Og Controleur F Almer i Marstal og Fru Nicoline Christi: Almer 1798″

Jeg bed mærke i, at årstallet er det samme som på det digt skoleholderen havde forfattet til Frederik Almer. Så årsagen til digtet kan meget vel være, at man har ønsket at takke Frederik Almer for at have doneret malmkronen til kirken. Det må han vel have gjort, hvis den ligefrem bærer hans navn til evigt minde.

Det trækker i retning af, at jeg snart må en tur til Marstal…

Toldkontrollør Almers afkom

26. februar 2012

En martsdag i 1810 druknede min 5 x tipoldefar i en brønd i Vesterby på Fejø. 11 måneder senere døde hans enke. De blev hhv. 56 og 48 år gamle og efterlod sig fire børn der var 25, 22, 20 og 13 år gamle i 1811. Jeg har brugt lidt tid på at finde ud af, hvad der siden hændte de fire søskende, og der dukkede fire ret forskellige skæbner op.

Ældste barn (min 4 x tipoldemor) hed Anna Margrethe Almer. Det var hende, der giftede sig med enkemanden fra Femø, mens familien stadig boede på Ærø – og muligvis var hun den der trak familien med fra øen syd for Fyn til øen nord for Lolland. Da hendes mor døde i 1811 havde Anna Margrethe Almer allerede født tre børn, hun var gravid med det fjerde, og senere fulgte ni børn mere – i alt 13 børn i en periode på 21 år (1807 -1828)! Et af børnene døde som spæd, men året 1829 blev særligt skæbnesvangert for famlien; i januar døde 2. ældste søn knap 20 år gammel, i april døde børnenes far, gårdmand Knud Laurits Nielsen i Østerby, og i juni døde Anna Margrethe Almer, kun 43 år gammel. Syv ukonfirmerede børn var dermed forældreløse, men havde dog 4 søskende i alderen 17-22 år.

Frederik Almers 2. ældste datter hed Severine Christine Nicoline Almer, og hun var relativt nygift da hendes far døde i 1810. Som sin ældre søster havde hun giftet sig med en gårdmand – Peiter Christensen i Vesterby på Fejø. Deres første barn blev født et halvt år efter at Severines far var død, og blev således kaldt Frederik efter sin morfar. Han døde dog kun 18 uger gammel i januar 1811, ca. 3 uger inden hans mormor døde. Severine og Peiter Christensen fik senere fem børn mere, inden Peiter døde i 1826 i en alder af 47 år. Fire år senere giftede den nu 41-årige Severine sig igen. Hendes nye ægtemand var Niels Iversen, som var enkemand, 54 år gammel og tidligere færgemand med eneret på overfarten af personer, korn og kreaturer fra Fejø til Kragenæs på Lolland. Han stod nu for bådbefordringen af post. Efter et års ægteskab døde Niels Iversen dog i 1831, og Severine blev enke for anden gang. Hun levede endnu 41 år som almisselem på Fejø og døde i 1871, 82 år gammel.

Frederik Almers 3. datter hed Christiane Elette Christine Almer, og da forældrene døde opholdt hun sig på Møn. Måske har hun allerede da opholdt sig hos overbetjent ved toldvæsenet, Frello Frellsen i Stege. Frello Frellsen var en ven eller bekendt af familien fra tiden på Ærø. Således var Christianes far (Frederik Almer) fadder til Frello Frellsens søn, Frederik Krag Juel Vind Frellsen, da han blev døbt i Ærøskøbing i januar 1791 – i øvrigt samme år som Christiane blev født. Christiane giftede sig i 1817 med Frederik, og i kirkebogen blev det noteret, at hun opholdt sig hos Frederiks far, overbetjent Frellsen i Stege. Frederik Frellsen var blevet udlært købmand og havde i 1816 etableret sig som selvstændig købmand i Stege. Christiane fødte fire børn fra 1818 til 1824, og der var således ikke så mange munde at mætte, som der havde været for især hendes ældste storesøster. Så fremtiden kunne umiddelbart se lys ud for det unge par. Men hendes mand skulle vise sig at blive en af datidens formodentlig største smuglere. Han startede allerede i 1823 med at smugle korn til det brændevinsbrænderi han havde sammen med sin købmandshandel. Og selv om han og hans hjælpere blev opdaget, fortsatte han tilsyneladende ad sin nye, alternative karrierevej, som førte til, at han i 1835 mistede sit borgerskab som købmand i Stege. Man skulle dengang have borgerskab i en købstad for at måtte drive handel eller håndværk, så det har været en straf som hele familien kunne mærke – ligesom de høje bøder der skulle betales eller afsones, også i høj grad må have påvirket familielivet. Familien Frellsen flyttede herefter til København, men Frederik Frellsen fortsatte sine smuglerier. Han havde nu ikke længere behov for korn til sit brændevinsbrænderi, så han kastede sig over klude, som dengang var en vigtig råvare i papirindustrien og derfor belagt med udførselsforbud. Senere var det spillekort han smuglede, og han begyndte efterhånden at operere over en stor del af Sjælland og omliggende øer. Der findes en ganske velskrevet artikel om Frederik Frellsens meritter som smugler, trykt i Zise (Toldhistorisk Tidsskrift) 1983, nr. 2 (En mønsk storsmugler på Sjette Frederiks Tid, af Bent Rohde Jensen), og ud fra denne artikel forestiller jeg mig, at den 3. Almer-pige fik et noget hårdere liv end hun havde set for sig, da hun stod foran alteret ved siden af Stege-købmanden den 28. december 1817. Christiane og Frederik døde begge i 1856, med kun 7 ugers mellemrum og begge 65 år gamle.

Frederik Almers 4. barn var en søn, som også hed Frederik. Han opholdt sig også på Møn i 1811, da moderen døde. Hvor længe han opholdt sig dér, og om han muligvis også opholdt sig hos familien Frellsen ved jeg ikke. Men han blev udlært snedker og kom til København noget tidligere end sin søster; i 1826 giftede han sig i Garnisonskirken med Susanna Dorthea Møller. I sommeren 1832 tog de og deres 5-årige søn til Amerika, hvor de opholdt sig en kort periode i New York og senere slog sig ned i den lille by Independence i New Jersey. Frederik arbejdede som møbelsnedker, og familien blev forøget med yderligere tre sønner og en datter. Frederik døde i 1870, 72 år gammel, og hans kone i 1878, 78 år gammel. Udvandringen fra Danmark til Amerika tog først rigtigt fart efter den Amerikanske Borgerkrig (1861-1865), så Frederik og hans familie har været en relativt tidlig dansk udvandrerfamilie.

Digt til min 5 x tipoldefar

18. februar 2012

I bogen “Træk af Marstals historie i skildringer og billeder” af C.T. Høy fra 1913 har jeg fundet et digt skrevet af skoleholder Hans Andresen i 1798 “Til hr. Lieutnant Almer”. Det har titlen “Med en Levkøje, sigtende til en Kanariefugl” og lyder således:

Far nu vel! Du min Levkøje;
Som kan Syn og Lugt fornøje,
Som jeg ømt opelsket har.
Jeg dig villig nu hensender
Udi Deres værdig Hænder,
Hvor din Plads vil blive rar,
Der, hvor mange yndig’ Sanger
I Arrest som arme Fanger
Sidder muntre, glad i Ro,
Og lar deres Tone høre,
Saa den fylder hvert et Øre
Udi Hauge, Hus og Bo.
Med deer Røst og liflig Stemmer
De selv Mennesket beskæmmer,
Som Gud har i Frihed sat.
Gid jeg en af disse smukke
Kunde ud af Fængslet lukke!
Og jeg maatte faa den fat!
Den vist vilde i mit Kammer, -
Naar mig daglig stedse rammer
Møjsomt Værk og Hjernebrud, -
Med sin Sang mig ofte røre
Lettelse i Sindet føre
Ved at tænke paa min Gud!

Digtet er dateret “Marstal, 12. Septbr. 1798″ og forfatteren, Hans Andresen, skulle ifølge bogen have været “sin Tids meget skattede Poet i Marstal”. Digtet var et blandt flere “lejlighedsdigte” forfattet i perioden 1775-1820. Hvad lejligheden skulle være for at have skrevet ovenstående digt til løjtnant Almer giver bogen ingen forklaring på.

Når jeg læser digtet, fornemmer jeg, at der siges et vemodigt forvel, der er en længsel og til sidst en trøst ved at tænke på Gud. Og faktisk mistede løjtnant Almer i februar 1798 sin tvillingesøn, Christian (den anden tvilling, Frederik, overlevede), så måske dette var anledningen til at der blev skrevet et trøstende digt til ham.

Løjtnant Almer hed Frederik (Friderich) til fornavn, og ud over at være løjtnant var han toldkontrollør i Marstal 1790 til 1806 – og min 5 x tipoldefar. Han var født 1754 i Ribe som søn af ritmester og premierløjtnant Dionysius Nicolai Almer og hustru Anna Margrethe Brasen. Der var egentlig banet en god karrierevej for Frederik Almer, da han som 14-årig i 1769 blev optaget på Landkadetakademiet, men han blev smidt ud i december 1769, efter at han havde stjålet fra en anden elev ved akademiet. Han fik alligevel en militær karriere, formodentlig først som menig, hvorefter han arbejdede sig op til sekondløjtnant i det holstenske rytterregiment, hvorfra han blev afskediget med 96 rigsdaler i pension i 1785 efter at have brækket sit ben under eksercering med heste. Han var da 31 år. Omkring samme tidspunkt giftede han sig med Nicoline Christine Mortensen. Vielsessted og -dato kendes foreløbig ikke, men parrets første kendte barn døbtes 1.1.1787 i Marstal.

I Generaltoldkammerets arkiv på Rigsarkivet findes flere ansøgninger fra Frederik Almer fra perioden 1787-1790, hvor han søgte om at få et civilt embede, da de 96 rigsdalers pension ikke rakte til at forsørge familien i Marstal. De mere og mere desperate ansøgninger bar frugt i 1790, hvor han fik toldkontrollørembedet i Marstal.

Efter 16 år som toldkontrollør i Marstal gik Frederik Almer med til at afstå embedet i 1806, da han efterhånden var blevet for svagelig til at varetage opgaven på forsvarlig vis. Han fik en årlig pension på 150 rigsdaler. Formodentlig samme år flyttede han og hustruen til Fejø sammen med deres ældste datter og hendes mand. Datteren blev gift i Marstal den 31. oktober med en enkemand, som oprindeligt kom fra Ærø, men havde boet på Femø med sin første kone.

Frederik Almer døde i 1810 ved en tragisk ulykke, hvor han druknede i en brønd i Vesterby på Fejø. Året efter døde hans kone.

Martha fra Fejø og “Davids Samling”

8. januar 2012

Jeg er så småt begyndt at gennemgå en kasse med gamle billeder og papirer som min fars faster har overdraget til mig. Deri findes flere interessante ting fra min farfars familie.

Maren og Lars Karlsen med familie 1924

Maren og Lars Karlsen med familie ved guldbrylluppet på Fejø i 1924

Jeg er ikke nået meget længere end til ovenstående billede fra mine tiptipoldeforældres guldbryllup i 1924. Jeg kendte godt til billedet i forvejen og havde en elektronisk kopi fra et andet familiemedlem. Men nu hvor jeg stødte på billedet igen, fik det mig til at undersøge, hvad jeg egentlig vidste om Maren og Lars Karlsens børn.

Jeg kiggede blandt andet på deres yngste barn, Martha Larsine Karlsen, født 12. april 1895 på Fejø. Jeg ved ikke med sikkerhed, om hun er med på billedet, men jeg har en anelse om, at det kan være den højeste kvinde øverst i venstre side af billedet, ved siden af flagstangen. Min farfars fætter har brugt meget tid med at undersøge “Karlsen-slægten fra Fejø”, og jeg har et mere end 10 år gammelt ufærdigt udkast til denne slægtshistorie. Det afslørede dog ikke meget om Martha, så jeg gik selv i gang med at finde lidt flere spor efter hende.

Det der var interessant at finde ud af var, hvordan hendes liv formede sig efter at hun flyttede hjemmefra – noget som formodentlig er sket omkring konfirmationstidspunktet i 1909. Via Politiets Registerblade (politietsregisterblade.dk) fandt jeg ud af, at hun var kommet til København i 1915 fra Nakskov. I et år, fra november 1915 til november 1916, tjente hun hos en sagførerfamilie Lund i Østersøgade 102, 4. sal, th. Familien bestod af to sønner, der var overretssagfører og sagførerfuldmægtig, samt deres mor, som havde været enke siden 1908.

Efter at have været hos familien Lund i et år, kom Martha i november 1916 i tjeneste hos højesteretssagfører Christian Ludvig David på Vester Voldgade 109, 2. sal. Han var i slutningen af 30′erne og ugift. Martha forblev i tjeneste hos højesteretssagfører David, indtil hun blev gift i 1922. Efter 2½ år flyttede C. L. David til ejendommen Kronprinsessegade 30, som han havde købt et par år tidligere. Her fortsatte han den samling af kunst, som han igennem nogle år havde erhvervet sig – og her blev “Davids Samling” åbnet for offentligheden i 1948.

Martha blev som nævnt gift i 1922. Hun giftede sig med tømrer Mads Hansen Madsen i Trinitatis kirke, og de flyttede til Matthæusgade, først nr. 38, siden nr. 44. Da deres datter, Elisabeth, blev døbt i 1928, stod C. L. David fadder i Skt. Matthæus kirke, så Martha havde formodentlig bevaret kontakten med sin tidligere arbejdsgiver. Og hun færdedes også stadig i “sagførerkredse”, idet det af folketællingen 1930 fremgår, at hun havde kontorrengøring hos en sagfører i Frederikshavns Kanal 18.

Martha fik desværre et ret kort liv, idet hun døde allerede i 1934 som 38-årig. Men jeg synes at det er spændende og interessant at hun, der var barnebarn af en fattig, lollandsk mand, der sad i forbedringsanstalt og tugthus i 13 år af sit liv, kom til at tjene hos nogle fornemme og formuende familier i hovedstaden. I Davids hjem må hun have set mange eksotiske og fine kunstgenstande af en slags som ingen i familien tidligere havde set. Nu må hendes brors tipoldebarn også snart en tur ind til Kronprinsessegade 30 og se nærmere på “Davids Samling”!

En fynsk rytter

6. november 2011

Det ser ud til at en af mine 6 x tipoldefædre var rytter ved et regiment der holdt til i Odense i midten af 1700-tallet. Manden hed Carsten Jensen – eller Casten Jensen som han benævnes i kirkebøgerne for Odense garnisons sogn – og jeg mener, at han må være far til min 5 x tipoldefar Hans Carstensen, som også havde en tvivlsom karriere som lejet soldat i 1780′erne.

Indtil videre ved jeg ikke meget om Carsten Jensen – min ane nr. 512. Han blev gift med pigen Cathrine Marie Jochumsdatter i Odense den 21. november 1749, hvor bruden var synligt gravid, idet hun fødte en søn, Jochum, knap to måneder senere. Parret havde dog allerede fået en datter, Abelone, sammen i januar 1749, men hun døde 3 måneder gammel. Cathrine Marie Jochumsdatter fødte yderligere 4 børn, i 1751, 1753, 1755 og 1757, inden hun selv døde i 1764 i Middelfart. Efter hustruens død, giftede Carsten Jensen sig igen i Middelfart i 1765  med enken Kirstine Hansdatter, og de fik sammen 3 børn indtil 1773. Foreløbig har jeg ikke fundet spor af familien efter 1773.

Om Carsten Jensens militære engagement ved jeg heller ikke meget. Ved sine børns fødsler nævnes han som:

  • Rytter ved oberstløjtnant/oberst Käntlers kompagni (januar 1749, februar 1750 og juni 1753)
  • Rytter ved oberst Käntlers kompagni ved kammerherre Schencks regiment (november 1751)
  • Kyrasser ved ritmester Schinkells kompagni (juni 1755 og februar 1757) – en kyrasser tilhørte det pansrede rytteri ifølge Den Store Danske

Jeg har søgt hist og pist på internettet og læst lidt om hæren og rytteriet i 1700-tallet i Jørgen Greens bog “Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver” og mener at kunne fastslå, at det må være det Holstenske Rytterregiment, senere Holstenske Lansenerregiment, som Carsten Jensen hørte til (blandt andet fordi oplysningerne på denne side nævner Kristof Schenck Winterstedt som chef fra november 1751). Jeg regner også med at han var en hvervet soldat, der mere eller mindre frivilligt har meldt sig til hæren. Da sønnen, Hans, senere omtales som en lejet soldat er det tænkeligt, at det er fordi hvervet er gået i arv. Det var vist almindeligt at hverve nye soldater blandt de eksisterende soldaters sønner i 2. halvdel af 1700-tallet.

Ved lejlighed må jeg forsøge at dykke ned i Forsvarets Arkiver på Rigsarkivet, for at se om der skulle være oplysninger om Carsten Jensen. Det bliver en ny arkivgruppe at stifte bekendtskab med, og derfor også et spændende lille (eller stort…) projekt.

Skriv gerne en kommentar her på siden hvis du ved noget om hæren og rytteriet i 1700-tallet, om de nævnte kompagnier, det Holstenske Rytterregiment, om Odense som garnisonsby eller noget om Carsten Jensen og hans familie. Al hjælp modtages med glæde og tak.

Min tip3oldefar fundet i Amerika

21. august 2011

Omkring nytårstid kom jeg endelig på sporet af min tiptiptipoldefar, Mads Rasmussen Greve, der var udvandret til USA omkring 1867. Jeg og andre slægtninge havde længe vidst gennem overleveringer i familien, at han skulle være udvandret til Amerika sammen med sin ældste datter og hendes søn, men hvor i Amerika han var taget hen, og hvad der videre var hændt ham, vidste ingen. Godt nok havde han sendt breve hjem til sin yngste datter, der var blevet i Danmark, men de breve havde hun fået med sig i graven i 1927.

Den strategi der endte med at give bonus for mig var, at jeg overvejede, i hvilket område der var størst sandsynlighed for at han skulle findes. Danskere der rejste til USA omkring 1867 tog i høj grad til Wisconsin – ergo ville jeg koncentrere min søgning efter ham dér. Jeg benyttede ancestry.com og søgte i censusmaterialet for 1870. Det tog sin tid og flere muligheder skulle dobbelttjekkes, men det korte af det lange er, at jeg fandt en familie som så ud til at være et perfekt match, i Winneconne i Wisconsin. Jeg har haft en professionel slægtsforsker i USA til at tjekke nogle af de kilder, som ikke findes online, og hun fandt blandt andet Mads Rasmussen Greves declation of intent, hvor han skriver under på, at han har til hensigt at blive amerikansk statsborger. Jeg har ikke et 100 % vandtæt bevis for, at det er den rette person jeg har fundet. Tilnavnet Greve har han tilsyneladende ikke brugt i USA, ligesom han heller ikke altid brugte det, når han underskrev papirer i Danmark. Og kilderne i USA oplyser intet om hans fødselsdato eller fødesogn.

Nu har jeg dog sammenlignet hans underskrift anno 1865  fra en Brandtaksationsbog og underskriften på hvad der formodes at være hans declaration of intent 1868. Døm selv ud fra billedet – er det den samme mand der har skrevet under?

underskrifter

Øverst: underskrift fra Danmark 1865, nederst: underskrift fra USA 1868

 

« Forrige sideNæste side »