Slægtshistorier

Pigen Christine – kvinden Marie

4. januar 2017

Det er tæt på at være 20 år siden jeg fik sat navn på min mormors mormor (min tipoldemor) for første gang. Navnet var: Marie Christine Pedersen. Og i de 20 år der snart er gået, har jeg lidt efter lidt fået kendskab til flere små brudstykker af hendes liv og historie. (Se i øvrigt også dette indlæg fra 2011 samt fortællingen om hendes forældre).

På det seneste har jeg fået kontakt til en efterkommer af en af hendes søstre (Caroline) – en gren som jeg ikke tidligere har haft kontakt med. Og det har ført nye ting med sig. Der fandtes nemlig blandt Carolines efterkommere et ungdomsbillede af min tipoldemor med hendes to søstre fra omkring år 1900. Jeg havde tidligere set billeder af den ene søster (Malvine), og i hendes del af familien fandtes også et billede af min tipoldemor og søster Malvine fra omkring år 1929, hvor min tipoldemor var 58 år gammel. Et ungdomsbillede havde jeg dog ikke tidligere set. Eller – det vidste jeg ikke at jeg tidligere havde set. For billedet af de tre søstre fik det til at ringe en klokke i mit hoved. Jeg mente, at jeg havde set min tipoldemors ungdommelige ansigt på billeder som min oldemor efterlod sig da hun døde. Og da vi i familiens gemmer fik set efter, viste det sig, at min formodning var rigtig; der fandtes to billeder af min tipoldemor som ung, blandt min oldemors efterladte billeder.

Ungdomsbillede af Marie Christine Pedersen, født 1871 i Nakskov. Billedet er taget i Nyborg formodentlig i perioden 1892-1896, hvor hun er i begyndelsen af 20'erne.

Ungdomsbillede af Marie Christine Pedersen, født 1871 i Nakskov. Billedet er taget i Nyborg formodentlig i perioden 1892-1896, hvor hun er i begyndelsen af 20′erne.

Det ene billede er et portrætbillede af min tipoldemor. Billedet er sat på et kort, hvor der er påtrykt “Chr. Langholm. Nyborg”. Langholms “fotografiske etablissement” fungerede i Nyborg fra cirka 1892 til cirka 1896, ifølge Bjørn Ochsners værk “Fotografer i og fra Danmark til og med år 1920″. Det passer fint med det tidspunkt, hvor min tipoldemor befandt sig i Nyborg, og hvor hun blev gravid med min oldemor.

På det andet billede er min tipoldemor fotograferet sammen med en mand. Dette billede er sat på et kort med trykt tekst “Frede Hansen Hillerød Slotsgade”. Frede Hansen skulle have virket dér som fotograf fra 1906, ifølge samme værk af Ochsner som nævnt ovenfor. Marie Christine blev gift med Christen Larsen i Hillerød Slotskirke den 18. oktober 1898, så man må regne med, at det er hendes mand hun er fotograferet sammen med. Præcist hvornår billedet er taget, har jeg ikke noget rigtigt godt bud på. Jeg tænkte først, at det kunne være et billede taget i anledning af brylluppet, hvor Marie Christine i øvrigt var gravid i 7. måned (hun fødte 24. december 1898). Hun kunne godt være gravid på billedet. Men hun ser omvendt også noget ældre ud end på billedet fra Nyborg, så 1898 er måske for tidligt et tidspunkt for billedets optagelse. Og hvis fotografen først virkede i Hillerød fra 1906, så er det måske snarere der omkring billedet er taget. I 1906 var Marie Christine 35 år gammel og havde født i alt 6 børn.

Marie Christine Pedersen, født 1871 i Nakskov, formodentlig sammen med sin mand, Christen Larsen. Billedet er taget i Hillerød.

Marie Christine Pedersen, født 1871 i Nakskov, formodentlig sammen med sin mand, Christen Larsen. Billedet er taget i Hillerød.

Fundet af de to billeder blandt min oldemors efterladte ejendele betyder, at min oldemor formodentlig har haft større kendskab til sin biologiske mor, end vi oprindeligt havde indtryk af. Det er nok især billedet af Marie Christine med sin mand, Christen Larsen, der fortæller os, at der har været en eller anden kontakt til den biologiske mor, da det må være taget minimum 2 år efter at min oldemor blev født. Ungdomsbilledet af Marie Christine kan derimod tænkes at være afleveret omkring det tidspunkt hvor min oldemor bliver givet til sin plejefamilie, da det formodentlig er taget før min oldemor kom til verden.

Da jeg genbesøgte min oplysninger om Marie Christine i forbindelse med opdagelsen af de nye billeder, opdagede jeg, at hun har brugt begge sine fornavne som kaldenavne. Da Marie Christine var 11 år gammel blev hendes mor straffet med 10 dages fængsel på vand og brød dels for at have modtaget stjålne kul og dels for at være vidende om at to af hendes børn havde skulket fra skolen og strejfet om i byen og tigget. De to børn var Malvine og Marie Christine, som i dommen benævnes Christine. Endvidere er hun oplistet som ‘Kristine Marie Pedersen’ i folketællingen 1890 på Brændegård i Vester Åby sogn på Fyn, hvilke kunne indikere, at Kristine/Christine har været kaldenavnet.

Senere – i folketællingerne 1925 og 1930 for Thorsvang, Frederiksborg Slotssogn – står hun opført som Marie. Måske har hun forsøgt at lægge afstand til en fattig og hård fortid ved at skifte barn- og ungdommens kaldenavn Christine ud med Marie? Eller måske kunne hun bare bedre lide navnet Marie, som hendes mor i øvrigt også bar?

 

At invitere til fødselsdag

17. oktober 2015

En frokostsnak på jobbet forleden fik mig til at tænke på et brev til min oldefar, som jeg har i mine gemmer. Brevet er udateret men må være fra en gang i slutningen af 1920′erne.

Brevet lyder således:

 

Brevet til Ove fra hans søster

Brevet til Ove fra hans søster. Klik for at se større udgave.

Kære Broder
Du ønskes hjertelig til Lykke med Fødselsdagen, og alt godt i det kommende Aar. Ja vi ses vel Søndag paa Mors Fødselsdag for vi kommer da hjem. hvordan gaar det med Høsten ude hos jer, her bliver de færdig med at køre ind i Dag. Ja jeg har ikke noget at skrive om vi er raske alle og det haaber jeg ogsaa du er, saa vil jeg ønske dig en glad Fødselsdag, hils Sigvald hvis han kommer ud hos dig. med mange kærlige Hilsner fra os alle din Søster
du skulde snart se at faa dig en Kone saa vi kunde komme til Fødselsdag

 

Min oldefar, der tituleres “Broder” i brevet her, var Jens Ove Karlsen (kaldenavn: Ove), som havde fødselsdag den 7. september og blev født i 1904. Søsteren der skrev til ham, var Rosa Eline Karlsen, som var født 20 måneder før Ove. Sigvald var en anden bror (født 17 måneder før Rosa).

 

Ove Karlsen sammen med fire andre unge mænd, der står med hinanden i armene som en kæde. Den sidste mand har en lille harmonika med.

Ove Karlsen ses her som nummer to fra venstre – måske med nogle venner eller nogle gutter han tjente med. Jeg gætter på at Ove er i starten af 20′erne, og han ser ud til at nyde sit ungkarleliv. Billede fra et familiefotoalbum.

 

Ove giftede sig som 28-årig i april 1933 med min oldemor Esther, som blot var 18 år gammel på dette tidspunkt. Hun var også gravid med sit første barn, min farfar, som kom til verden knapt tre måneder efter brylluppet. Mon ikke at de fik inviteret familien på fødselsdag i årene herefter? Jeg husker dem i hvert fald som to mennesker der altid gerne ville samle hele familien (og den blev efterhånden stor) til runde fødselsdage og andre mærkedage. Så det var godt, at Ove fik sig en kone!

Bombardementet af Sønderborg 2. april 1864

5. april 2014

For et par dage siden var det 150 års dagen for bombardementet af Sønderborg under den “2. slesvigske krig” – krigen i 1864. Under netop den begivenhed mistede min tiptipoldefar, Peter Christian Lohse, livet.

Peter Christian Lohse stod den 2. april 1864 ved fem-tiden om eftermiddagen foran Sønderborg Rådhus sammen med andre soldater fra 16. regiments 4. kompagni, klar til at marchere på forpost ved Dybbøl, da en prøjsisk granat ramte ned midt i regimentet. Peter Christian Lohse og en Niels Sørensen fra Brunsvig døde, mens flere soldater i deres regiment blev såret. De to soldater blev begravet på Sønderborg kirkegård den 6. april 1864. Senere døde yderligere 5 soldater fra 16. regiment på Augustenborg Lazaret, af sår der var blevet dem påført den 2 april.

Herunder ses en lille video om bombardementet af Sønderborg, lavet af Museum Sønderjylland. Man ser på et tidspunkt det sønderskudte rådhus i Sønderborg, og det var altså der foran Peters regiment stod opmarcheret, da en granat ramte.

Peter Christian Lohse var født i Bursø på Lolland i 1832. 20 år gammel var han blevet gift med Hanne Jochumsdatter, som efterfølgende fødte ham fem børn, hvoraf dog de to første døde som spæde. Og kun ni dage før sin 32 års fødselsdag, døde også Hanne Jochumsdatter af en lungesygdom. I foråret 1863 giftede Peter Christian Lohse sig igen. Hans nye kone hed Anne Margrethe Christensen. Men der var optræk til krig mellem Danmark og Prøjsen, så Peter Christian Lohse måtte snart af sted som soldat. En anden soldat der skulle stå ved 16. regiments 4. kompagni, J. P. Hansen fra Møn, har fortalt i sine erindringer, at han skulle møde ved Sølvgades kaserne den 10. december 1863, og Peter Christian Lohse har formodentlig fået en tilsvarende indkaldelse på samme tidspunkt.

Ganske kort før Peter Christian Lohse drog i krig, var hans nye hustru blevet gravid. 4½ måned efter Peters død fødte hun en datter, der blev opkaldt efter sin far; hun fik navnet Petra Petersen.

Kilde til begivenhederne den 2. april da Peter Christian Lohse døde er:
Inge Adriansen: Krig og kærlighed i 1864. 1998. Historisk Samfund for Als og Sundeved. (Find bogen i bibliotek.dk)

Kilde til oplysningerne om de døde ved 16. regiment er:
Robert Lemming: Register over døde i krigen 1864. 1997. Landsarkivet for Sjælland.

Endelig bid

25. januar 2014

I dag fik jeg endelig papirene i min 3 x tipoldefars første separations- og skilsmissesag at se. Som jeg håbede og beskrev i mit forrige indlæg, lå sagen pænt samlet under sagsnummer 1658/1844 i Præstø Amts arkiv.

Sag nr. 1658/1844 Præstø Amt

Sag nr. 1658/1844 Præstø Amt

Det betød, at jeg blot skulle åbne arkivæsken med Præstø amts journalsager fra nr. 1594 til nr. 1755 og forsigtigt bladre mig frem til nr. 1658, så var der bid.

Da sagen jo indeholdt dokumenter fra 10 års behandlinger, så var der en del papirer i sagsbunken. Jeg bladrede først det hele igennem for at få et indtryk af, hvad der egentlig lå der, og for at læse lidt hist og pist, der kunne stille min nysgerrighed. Derefter affotograferede jeg alle dokumenterne, så jeg ved lejlighed kan nærstudere hvad der er foregået i sagen, og hvad papirerne måske kan fortælle af detaljer om Hans Daniel Schwartz’ liv i 1830′erne og 1840′erne.

Umiddelbart var der ret mange papirer med en kvittering for, at alimentations- og underholdningsbidrag var blevet betalt til Karen Sophie Larsdatter. Beløbet var på 7 rigsdaler og 3 mark pr. halvår. Der er nok ikke noget overraskende i de kvitteringer. Og ud fra min hurtige skimning af papirerne, så venter jeg heller ikke at finde nogen større overraskelser i resten af bunken. Det lader til at parterne var enige om separation, men det var Karen Sophie Larsdatter der søgte separationen og senere også den endelige skilsmisse. Ved separationsansøgningen skrev hun, at det ikke var målet at søge endelig skilsmisse, men det lader til, at hun senere ønskede at gifte sig igen, og så skulle der jo en skilsmisse til. Årsagen til, at hun oprindeligt blot ønskede separation, kunne være, at det var for dyrt at få en skilsmisseansøgning behandlet. I forbindelse med skilsmisseanmodningen søgte hun nemlig også om, at den måtte blive behandlet gratis, da hun ikke var formuende.

Nederst i bunken af papirer i sagen lå nogle udtalelser vedrørende Hans Daniel Schwartz fra nogle af hans arbejdsgivere. Peter Møller, ejeren af Holme Mølle i Holme Olstrup sogn, skrev f.eks. den 13. januar 1835:

Møllersvend Hans Daniel Schwartz har været i min Tjeneste fra 1ste November 1831 til 31 August 1832, og i denne Tid opført sig til min særdeles Tilfredshed, hvorfor jeg paa det bedste tør anbefale ham til enhver Forekommende, som en særdeles duelig, ordentlig, paapasselig og sædelig Person.

En anden udtalelse fortæller, at Hans Daniel Schwartz specifikt har arbejdet som møllebygger. Oftest står han nævnt som møllersvend, men Frederik Jappe, der bestyrer Freerslev Vandmølle, skriver, at Hans Daniel Schwartz i perioden 1. juli til 1. november 1831 har hjulpet med “Møllebygger arbeide” på forskellige steder. Og Jappe var tilfreds med det arbejde, Schwartz havde udført, og han betegnede ham som “sædelig og ordentlig”. Det er nogle gode udtalelser at have fundet, for de fortæller mig lidt mere om personen Hans Daniel Schwartz, så han ikke længere bare er den af mine forfædre der – usædvanligt for tiden – nåede at blive skilt to gange.

Carl Widerberg – en soldat fra Småland

29. december 2013

Fra tid til anden får jeg forsket lidt i min svenske slægt, det vil sige min tipoldemor Johanna Christina Anderssons forfædre. Jeg har navne på alle hendes otte oldeforældre, der er født mellem 1755 og 1780 i Småland (se listen over mine 4 x tipoldeforældre) – og sågar også på fire af hendes tipoldeforældre.

En af hendes tipoldeforældre – og dermed min 5 x tipoldefar – var Carl Nilsson Widerberg, der levede i første halvdel af 1700-tallet. Én af de husforhørslængder jeg har fundet ham i (Skirö AI:3, side 101), skriver, at han var født den 18. marts 1714. Men hans alder er oftest angivet således, at han skulle være født omkring år 1720. Hvor han er født ved jeg ikke.

Carl blev ingen gammel mand; da præsten i Lenhovda noterede i kirkebogen, at Carl Widerberg var død i juni 1758, skrev han, at han var 38 år gammel. Hvis han virkelig er født den 18. marts 1714, skulle han i stedet være blevet 44 år. Under alle omstændigheder er det en tidlig død, og det var “lungesot” (sygdom i lungerne, måske lungetuberkolose) der gjorde det af med Carl.

Hvis ikke Carl var død i juni 1758 af lungesot, så kunne det meget vel være, at andre omstændigheder snart ville have taget livet af Carl. Han var nemlig på vej mod Pommern med Majorens kompagni af Kalmar Regimente, da han døde. Carl og de øvrige soldater og befalingsmænd var på vej til Pommern for at kæmpe mod Preussen i Den pommerske Krig som varede fra 1757 til 1762.

Carl var soldat i Kalmar Regimentet i knapt ni år (1749-1758) i en periode af Sveriges historie der betegnes som fredelig, dvs. uden store krigshandlinger på svensk jord, som man ellers havde været vant til i løbet af 1600-tallet og begyndelsen af 1700-tallet. Svenskerne havde det såkaldte “indelningsverk”, hvor gårde samlet i en “rote” var forpligtet til at forsørge en soldat og dennes familie også i fredstid, hvor der ikke var så meget at lave for soldaterne. Soldaten fik et hus og et lille stykke jord, et såkaldt “soldattorp“. I hvert fald i 1754-55 boede Carl Widerberg med sin kone Karin Hansdatter og deres tre børn, Jonas, Karin og Hans i soldattorpet i Lillarp under Skirö sogn i Småland.

Lillarp. Soldat Carl Nielsson Widerberg. 36 3/4 åhr, tient 7 3/4 åhr.

Den 20. juni 1757 var der generalmønstring af Kalmar Regimente, Majorens Kompagni hvor Carl Nilsson Widerberg også var mødt op i Eksjö. Widerberg var et navn Carl var blevet tildelt som soldat, mens Nilsson fortæller os at hans far hed Nils. Fra: Kalmar Regemente; Generalmönsterrullor; 1757-1758

Carls og Karins ældste søn, Jonas, skal være født allerede i 1737 ifølge husforhørslængderne, hvorimod de to yngste med sikkerhed blev født i 1752 (Karin/Catharina) og 1755 (Hans), da jeg har fundet deres fødselsindtegninger i kirkebogen for Skirö. Jeg mangler at finde ud af, hvor familien kom fra, før de bosatte sig i Skirö. Det ser ikke ud til at Carl og Karin er gift i Skirö, og sønnen Jonas har jeg heller ikke fundet født dér.

Kun 2½ år efter Carls død, døde også Karin Hansdatter. Det var i januar 1760. De to yngste børn var da kun 7 og 4 år. Hvad der skete med dem derefter, har jeg ikke fundet ud af. Jeg ved blot, at Hans Carlsson dukker op igen i 1783 i Alseda hvor han er gift med Maria Andersdotter og deres ældste søn bliver født.

 

Jordemødre

6. oktober 2013

De fleste af mine kvindelige aner var selvfølgelig som kvinder var flest op igennem 1700- og 1800-tallet. De blev gift, fik børn, passede hus og hjem og tog ofte forskelligt kvindearbejde som var af samme type som de allerede udførte for dem selv og deres familier.

Tre kvinder stikker dog en lille smule ud fra mængden. Det arbejde de udførte var stadig kvindearbejde, og på sin vis også et arbejde der var en naturlig del af det liv de levede. Men myndighederne krævede, at de var eksaminerede i deres arbejde – de var jordemødre.

Mine tre jordemødre hjalp fødende kvinder i midten af 1700-tallet i byer på Midtsjælland, i første halvdel af 1800-tallet på landet på Lolland og i slutningen af 1800-tallet i København. Så de rammer de har virket under, har nok været ret forskellige. På Rigsarkivet findes en protokol over eksaminerede jordemødre tilbage fra 1739. Heri findes mine tre aner.

Den ældste jordemoder blandt mine aner er Pernille Hansdatter, som var gift med Emanuel Schwartz. Hun blev eksamineret af den kun ca. 30 år gamle jordemoderkommision den 19. april 1743, hvorefter hun blev jordemoder i Sorø, hvor hendes mand var skrædder. Senere kom de til Ringsted og Næstved, hvor Pernille fortsatte med at bistå barselskvinderne og hvor Emanuel fortsatte som skrædder.

d. 19. April blef Pernille Emanuel Schwartzes Examineret, og bestod hun sig saaledes at hende blef Attest meddelet, efter Hr. Tombs sognepræst udi Sorøe Begiæring for der sammesteds at være Jordemoder

Notering af at Pernille Hansdatter har bestået eksamen som jordemoder, i: Danmarks Jordemoderskole, København; Protokol, Jordemoderuddannelses historie, “Jordemoderkommissionen”, færdiguddannede jordemødre (Rigsarkivet). Teksten siger: “d. 19. April blef Pernille Emanuel Schwartzes Examineret, og bestod hun sig saaledes at hende blef Attest meddelet, efter Hr. Tombs sognepræst udi Sorøe Begiæring for der sammesteds at være Jordemoder”

Ane Hansdatter var en simpel pige fra Nykøbing Falster, der af uvisse årsager havnede i København hvor hun blev kæreste med en fodgarder og blev uddannet som jordemoder den 26. april 1806. Herefter flyttede hun med sin familie til Horslunde på Lolland, hvor hun kom til at virke i 37 år som  en af sognets jordemødre.

Og endelig var der Adolphine Georgine Petersen fra Stege på Møn – som jeg tidligere har berettet om. Også hun kom til København og blev gift med en “militærmand”. Efter blot to års ægteskab blev hun dog enke, da manden begik selvmord i 1883. Året efter – den 3. november 1884 – fik hun eksamen som jordemoder og hun kom til at praktisere i København, også efter at hun var blevet gift igen i 1885.

Vil man læse mere om jordemoderfagets udvikling kan jeg anbefale følgende to bøger:

Stadfeldt, A. Kjøbenhavns Fødselsstiftelse som humanitets- og undervisnings-anstalt, 1787-1887, med en indledning om fødselshjælpens udvikling i Danmark (1887) – kan lånes gennem bibliotek.dk her

Danmarks Jordemødre (1935) – kan lånes gennem bibliotek.dk her

Aunt Mary

17. juni 2013

For ca. 5 år siden kom jeg på sporet af, at min tip-3-oldefar, Karl Hansen, havde en søster, Karen Sophie Hansdatter, der blev mormon i 1850′erne, kort efter at der var indført religionsfrihed i Danmark. Jeg har fortalt hendes historie her. Jeg forskede en del i hendes børn og børnebørns skæbner, og jeg endte sågar med at tage en tur til Canada, for at møde nogle af hendes efterkommere, som i dag stadig bor i området, hvor datteren Caroline Jensdatter slog sig ned i 1890′erne (Cardston, Albertase på kort).

Det er svært ikke at blive grebet af de historier der dukker op, når man begynder at grave i kilderne. Mormonerne er rigtig gode til at værne om familiehistorier, så jeg kunne finde adskillige brudstykker, som samlet gav et godt indblik i rejsen fra Danmark til Amerika og videre til Canada og det liv de levede så langt fra Danmark. Og nu har jeg fundet lidt mere via Ancestry.com, hvor en anden slægtsforsker har lagt et par dokumenter op, der fortæller om en mormonfamilie i anden halvdel af 1800-tallet.

Min tip-3-oldefars søster, Karen Sophie Hansdatter, nåede aldrig selv Utah (hun døde på turen derover), men det gjorde hendes datter Caroline, som slog sig ned derovre med mand og børn i 1862. Carolines yngre søster, Marie Sophie Jensdatter (f. 1840) var allerede i 1859 rejst til Utah, tilsyneladende alene. De oplysninger jeg kunne finde via internettet tydede på, at Marie (nu kaldte Mary) blev gift med en mand ved navn Hans Christian Hansen, som havde 3 andre koner (mormonerne praktiserede flerkoneri indtil omkring 1880′erne). Men i den amerikanske folketælling 1880 var hun pludselig at finde som 2. kone til sin søster Carolines mand, August Valdemar Thomsen. De to søstre blev enker i 1886, og i 1896 vandrede de – vist nok bogstaveligt talt – videre til Alberta i Canada, hvor Caroline købte jord ikke langt fra grænsen til USA. Nekrologen i forbindelse med Carolines død i 1924, og de dokumenter der findes i forbindelse med Carolines køb af jord, antyder, at søsteren, Mary, fortsat boede hos hende. I nekrologen (Lethbridge Herald, 1924-08-01) står:

She nursed her sister Mary for years and then saw her die some 20 years ago.

Det er ikke lykkes mig at finde nogen nekrolog for Mary, der måske kunne fortælle mere om hendes liv. Og en præcis dato for hendes død har jeg heller ikke. Men så var der en bruger på Ancestry.com der lagde et par dokumenter op, som andre brugere kunne se. De fortalte historien om Hans Christian Hansen, der skulle have været Mary’s første mand. Og historien fortæller blandt andet hvordan Mary og Hans Christian skulle have mødt hinanden. Det skete tilsyneladende i Utah, kort tid efter at Mary var kommet dertil. De mødtes helt tilfældigt, men ifølge beretningen begge med et forvarsel om at de skulle giftes med hinanden. Om det nu passer eller ej, så skulle det i hvert fald være ganske vist, at de blev viet den 6. marts 1860, kort tid efter at have mødt hinanden, og dagen inden Hans Christian skulle videre på en mission til Danmark.

Historien fortæller videre, at Mary boede sammen med Hans Christians første kone og deres børn og blev kaldt “Aunt Mary”. Hun beskrives som -

a fine big woman

- hvilket stemmer godt overens med den beskrivelse der blev givet af hende den 16. marts 1859 da hun skulle have pas fra Lollands Nørre herred (Pasprotokol 1846-1859) til rejsen til Utah:

Pas til Pigen Marie Sophie Jensen af Sandby, 19 Aar gl. født i Sandby, taler dansk, er middel af Væxt, og stærk af Bygning, har mørke Haar, brune Øine, til New York og derfra videre til Utah.

Hans Christian Hansens datter har også berettet, at “Aunt Mary” var en stor, stærk, dansk kvinde, og at hun udførte al slags arbejde, blandt andet med deres okser på marken, pløjning, plantning og høst af afgrøder. Det var hårdt arbejde at skaffe mad på bordet i 1860′ernes Utah, men det lader til at Mary var godt bygget til at klare opgaven, også når Hans Christian var væk fra hjemmet og det var kvinderne og børnene, der stod for det daglige arbejde.

Da Hans Christian Hansen kom tilbage fra mission i Danmark i 1862 (i øvrigt samtidig med at Mary’s søster Caroline og dennes familie kom til Utah), tog han yderligere to enlige kvinder som sine koner. Kilderne er ikke helt enige om hvornår, men Mary besluttede selv på et tidspunkt at forlade den store familie med mand og 3 “søstre” og de mange børn, der var kommet ud af ægteskaberne (Mary selv fik dog aldrig børn). Hun var tilsyneladende blevet ked af situationen, og formodentlig i 1872 giftede hun sig med sin søster Carolines mand.

Tilsyneladende havde Mary stadig kontakt med sin tidligere familie, for de kom og vinkede farvel til hende, da hun i 1890′erne drog til Canada. Ved den lejlighed skal Mary have sagt:

I made my first mistake when I left Hans Christian. If this proves to be another mistake, you’ll never hear from me again.

Beretningerne om familien som jeg fandt på Ancestry.com fortæller kun, at man ikke ved mere om hende fra det tidspunkt hvor hun tager til Canada – så måske viste det sig at være endnu en fejlbeslutning fra Mary’s side. Men i det mindste havde hun sin søster hos sig, så man kan håbe, at hendes sidste år ikke blev for mørke og for skuffende for hende.

(Historierne fra Ancestry.com der refereres til, er uploadet og skrevet af Sue Thompson Hull på baggrund af biografier skrevet af Alma W. Hansen)

En far og hans to døtre

14. juni 2013

Min tip-3-oldefar, Mads Rasmussen Greve, udvandrede i 1867 til USA med sin ældste datter og hendes 4-årige søn. Hans yngste datter blev tilbage i Danmark med sin mand og deres børn. Det var vist meningen, at denne familie skulle have fulgt efter faderen og søsteren til Amerika, men sådan kom det – af uvisse årsager – ikke til at gå. Så vidt vides kom den yngste datter aldrig til at se sin far igen, men hun fik breve fra ham, hvor han formodentlig fortalte om sit nye liv i Wisconsin.

Jeg har nu fået kontakt til en amerikansk efterkommer af Mads, et barnebarn af Karen Sophie Vilhelmine Madsen, som Mads’ ældste datter hed. Han lå heldigvis også inde med et billede af sin bedstemor, så nu har jeg billeder af Mads og begge hans døtre. Moderen, Frederikke Adamsdatter, døde i 1859, og det er meget lidt sandsynligt, at der nogensinde blev taget et billede af hende.

Billedcollage af Rasmine Bertine Madsen, Mads Rasmussen Greve og Karen Sophie Vilhelmine Madsen

Til venstre: Rasmine Bertine Madsen (1845-1927). I midten: Mads Rasmussen Greve (1806-1883). Til højre: Karen Sophie Vilhelmine Madsen (1843-1910).

Jeg synes at det er interessant at finde forskelle og ligheder i ansigtstrækkene på de to kvinder og deres far. Mads og Bertine ser ud til at have samme meget markante kindben. De ses til dels også hos Sophie, men ikke lige så markant som hos de to andre. Sophie ser også ud til at have lidt fyldigere læber og en lidt mere spids hage end sin far og søster. Til gengæld ser hendes næse måske ud til at være mere lig hendes fars.

 

Traf min 9 x tipoldefar Leonora Christina?

3. maj 2013

For noget tid siden blev jeg tippet om, at min 8 x tipoldemor – Esther Margrethe Rhodes – forfædre nok kunne kortlægges længere tilbage i tiden end jeg hidtil havde kunnet udrede. Jeg forfulgte det gode tip, og det ser ganske rigtigt ud til, at jeg nu kan få sat navne på hendes forældre, to af hendes bedsteforældre, fire af hendes oldeforældre og en enkelt af hendes tipoldeforældre. Jeg er dermed tilbage til min første 12 x tipoldefar, Jacob Schade, som skal være født i Schlesien i midten af 1500-tallet!

Jeg tager det dog stille og roligt med at tilføje de nye personer på min anetavle. Jeg kigger på én generation ad gangen og starter naturligt nok med Esther Margrethe Rhodes forældre. Deres navne var Lauritz/Lars Rhode og Malene/Magdalene Schade.

De nye oplysninger om Lauritz/Lars Rhode har jeg hovedsagligt fra Christopher Giessings værk fra 1781 – “Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, med Slægts-Registere og Stam-Tavler, samt hosføyede Anmærkninger til vor Danske Histories Oplysning. Anden Deels første Bind” (man forstod virkelig at konstruere en titel dengang!). Giessing oplyser om Lars Rhode, at han var præst i Vestindien i 1656 og sognepræst i Vestenskov på Lolland fra 1661, og at han døde i 1707. Malene/Magdalene Hansdatter Schade var hans første hustru og de fik to børn sammen, den første skulle være Esther Margrethe Rhode (Giessing kalder hende Else men skriver også at hun andre steder er kaldt Esther). Anden hustru, siger Giessing, hed Ester Ertmannsdatter, og tredje hustru, Anna Maria Melhorn. Det er uklart, hvor Esther Margrethe Rhode blev født, men det kan vel tænkes at have været i Vestindien, eftersom hendes far var præst der i 1656.

Vestenskov kirkebog er heldigvis bevaret tilbage fra 1703, og blandt optegnelserne af begravelser i 1707 har jeg også fundet “dend ærværdig og høylærde Mand nu Sl. hos Gud Mag: Lauridz Rhode forrige Sogne præst til Westensch: og Capels Menigheder og Proust for Synderherredt”, som blev begravet den 14. april, 80 år gammel. Jeg har også “googlet” hans navn i forskellige varianter, for at se om der kom nye spor frem, f.eks. fra andre slægtsforskere eller fordi han havde bedrevet noget, der er nævnt et eller andet sted på internettet. På den måde stødte jeg på, at han er nævnt i bemærkningerne til en oversat udgave af Leonora Christina Ulfeldts franske selvbiografi, som findes hos Arkiv for Dansk Litteratur. Hun skriver (med sig selv omtalt i tredje person):

Da man vilde føre hende til Bornholm, var de stakket Tid paa Skibet i Havnen. Hendes Piges Fæstemand, som var Præst, kommer i en Baad og beder for sin Fæstemø. Hun afstaar hende til ham, om hun end derefter ingen Pige havde.

I noterne til bogen (ses hos Arkiv for dansk Litteratur her) fremgår det, at den præst der nævnes kan være Lauritz Andersen Rhode, som blev trolovet og gift med Estred/Esther Ertmannsdatter i Vor Frue kirke i København kort efter at Leonora Christina var blevet sejlet til Bornholm for at sidde fængslet på Hammershus. Hvis dét er rigtigt, så tyder det på, at min 9 x tipoldefar har mødt Leonora Christina, datter af Christian IV.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersen Rhode gifter sig med Estredt Ertmannsdatter.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersøn Rhode gifter sig med Estredt Ertmands daatter.

Jeg har naturligvis opdateret min aneliste med de nye oplysninger om Esther Margrethe Rhodes forældre.

Biologisk familie vs. plejefamilie

29. marts 2013
Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861, hvor der står "Selveier Rasmus Hansen" på nr. 23a

Udsnit af matrikelkort over Gloslunde by 1808-1861 (fra www.gst.dk), hvor navnet “Selveier Rasmus Hansen” ses skrevet på matr. nr. 23a

Min oldemor voksede ikke op hos sin biologiske familie men havde i stedet en plejefamilie, som hun var glad og taknemmelig for. Da jeg begyndte at slægtsforske, var jeg i høj grad draget mod at finde ud af, hvem hendes biologiske familie var. Det fandt jeg så ud af – og nye ting dukker stadig op. Det er dén familie jeg har sat på min anetavle, fordi jeg synes, at det er de mennesker der har været årsag til at nye generationer er blevet født, der skal være dér.

Når man skal dykke ned i en persons eller families historie, bliver det for mig mere relevant at beskæftige sig med eventuelle plejeforældre, venner, naboer og andre menneskelige relationer som personen har haft og som har påvirket deres liv i større eller mindre grad. Jeg har for længst afdækket hvor og hvornår min oldemors plejeforældre (Rasmus og Anna) var født, hvad deres forældre hed og få andre basale ting. Men nu er jeg gået i gang med at finde ud af, hvem deres forfædre var. Det er godt nok ikke mennesker jeg vil sætte på min egen anetavle, men jeg synes at det hører med til historien at finde ud af, hvilken slægt Rasmus og Anna var rundet af. Det har måske i en eller anden grad betydet noget for, hvem Rasmus og Anna blev som mennesker og hvad de gav videre til deres plejebørn.

Et spørgsmål at stille var, hvorfor Rasmus blev kaldt “Selvejer”, som jeg har hørt fortalt siden jeg var barn. Og nu da jeg har fundet tilbage til hans oldeforældre (født i midten af 1700-tallet) viser det sig, at også Rasmus’ farfar og oldefar havde tilnavnet “Selvejer”. Familien boede i flere generationer i Gloslunde by og sogn i Lollands Sønder herred. Tidsmæssigt passer det sådan, at det kunne være Rasmus’ oldefar, som også hed Rasmus (Rasmus Hansen), der er gået fra at være fæstebonde til at eje sin egen gård, og dermed har fået tilnavnet Selvejer, men det skal jeg have undersøgt nærmere. Denne nye oplysning har dog bekræftet mig i, at det kan betale sig at dykke ned i en plejefamilies slægt, da det kan være med til at forklare nogle af de “historier” der er gået i arv fra den ene generation til den anden – uanset om næste generation har været blodbeslægtet eller for eksempel et plejebarn.

Næste side »