Nye aner

Fra Gamla Stan til guldminen i Ädelfors

2. marts 2014

I alt hvad jeg har forsket i min svenske tipoldemors forfædre, har det hidtil set ud til, at de alle var fra Småland. Men så for nylig, da jeg prøvede at spore min tip-4-oldemor, Stina Beata Nilsdotter, så viste det sig, at hendes forældre blev viet i Stockholm og hendes ældste bror blev født dér, inden de slog sig ned i Småland. Det gav lidt afveksling fra den efterhånden store flok af smålændinge jeg havde gravet frem.

Stina Beata Nilsdotters forældre hed Nils Nilsson Bergstrand og Margaretha Johansdotter Sjöström. Stina Beata blev født 9. oktober 1776 i Alseda församling og hun havde to ældre søskende – Hans Niklas, f. 14. juni 1772 (i Stockholm) og Lisa Greta, f. 23. april 1774 (i Alseda). Senere fik hun to søskende mere – Sophia Johanna, f. 20. juni 1779 (Alseda) og Ulrica, f. 1781 (Alseda).

Nils Bergstrand arbejdede i slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet som “bokstigare” ved guldminen i Ädelfors. Jeg ved ikke af, at der findes et dansk ord for “bokstigare”, men det er en slags betjent som havde opsyn med udvindingen af (i dette tilfælde) guldet. Dét er i hvert fald hvad jeg har læst mig til i Sven Rinmans Bergwerkslexicon 1788-89. Det var jo egentlig en ganske fin position at have – han var i hvert fald ikke en af de mænd, der havde det hårdeste arbejde i minen. Hvordan han så opnåede sådan en stilling, ved jeg endnu ikke, men det kunne vel godt tyde på, at han har haft en eller anden form for uddannelse eller rigtig gode forbindelser.

Og måske kom uddannelsen eller de gode forbindelser fra Stockholm. I hvert fald giftede  Nils Bergstrand sig med Margaretha Sjöström i Storkyrkan i Stockholm den 9. juni 1772. Storkyrkan ligger i Gamla Stan og er Stockholms domkirke. Den ligger lige ved kongeslottet, og gennem tiderne har den også været benyttet ved særlige royale historiske begivenheder, såsom kroninger, bryllupper og begravelser.

d. 24. lystes första gången för Betjenten Nils Nilsson Bergstrand och Pigan Margaretha Johansdotter Siöström. Caut: Joh: Battman, och Pet: Bomberg Efter ordentel. Lysningar, sammanvigdes d. 9 Junii af Kongl. Hof P: Herr Mag. Flodin

[1772 May] d. 24. lystes första gången för Betjenten Nils Nilsson Bergstrand och Pigan Margaretha Johansdotter Siöström. Caut: Joh: Battman, och Pet: Bomberg. | Efter ordentel. Lysningar, sammanvigdes d. 9 Junii af Kongl. Hof P: Herr Mag. Flodin. Kilde: Storkyrkoförsamlingen EIa:3 (1748-1772) Bild 229 / sid 405 på Arkiv Digital Online (Klik på billedet for at se det i fuld størrelse)

 

Ved brylluppet blev Nils Bergstrand nævnt som “betjent”, altså en titel der passer meget godt med den, han senere fik i Ädelfors. Desværre nedskrev man ikke i kirkebogen, hvem hans forældre var, eller hvor han kom fra, så det må jeg prøve at finde ud af på anden vis. Ifølge de “husförhör” man foretog i Alseda skulle Nils Bergstrand være født den 17. november 1749, så han var altså blot 22 år gammel da han giftede sig med Margaretha. Hvis han allerede da var “betjent”, synes jeg at det tyder på, at han kom fra en familie, der kunne give ham en uddannelse.

Jeg modtager meget gerne kommentarer på indlægget her, hvis du har viden om eller forslag til, hvor Nils Bergstrand eller Margaretha Sjöström kom fra – eller andet der kan hjælpe med at belyse deres liv.

Traf min 9 x tipoldefar Leonora Christina?

3. maj 2013

For noget tid siden blev jeg tippet om, at min 8 x tipoldemor – Esther Margrethe Rhodes – forfædre nok kunne kortlægges længere tilbage i tiden end jeg hidtil havde kunnet udrede. Jeg forfulgte det gode tip, og det ser ganske rigtigt ud til, at jeg nu kan få sat navne på hendes forældre, to af hendes bedsteforældre, fire af hendes oldeforældre og en enkelt af hendes tipoldeforældre. Jeg er dermed tilbage til min første 12 x tipoldefar, Jacob Schade, som skal være født i Schlesien i midten af 1500-tallet!

Jeg tager det dog stille og roligt med at tilføje de nye personer på min anetavle. Jeg kigger på én generation ad gangen og starter naturligt nok med Esther Margrethe Rhodes forældre. Deres navne var Lauritz/Lars Rhode og Malene/Magdalene Schade.

De nye oplysninger om Lauritz/Lars Rhode har jeg hovedsagligt fra Christopher Giessings værk fra 1781 – “Nye Samling af Danske, Norske og Islandske Jubel-Lærere, med Slægts-Registere og Stam-Tavler, samt hosføyede Anmærkninger til vor Danske Histories Oplysning. Anden Deels første Bind” (man forstod virkelig at konstruere en titel dengang!). Giessing oplyser om Lars Rhode, at han var præst i Vestindien i 1656 og sognepræst i Vestenskov på Lolland fra 1661, og at han døde i 1707. Malene/Magdalene Hansdatter Schade var hans første hustru og de fik to børn sammen, den første skulle være Esther Margrethe Rhode (Giessing kalder hende Else men skriver også at hun andre steder er kaldt Esther). Anden hustru, siger Giessing, hed Ester Ertmannsdatter, og tredje hustru, Anna Maria Melhorn. Det er uklart, hvor Esther Margrethe Rhode blev født, men det kan vel tænkes at have været i Vestindien, eftersom hendes far var præst der i 1656.

Vestenskov kirkebog er heldigvis bevaret tilbage fra 1703, og blandt optegnelserne af begravelser i 1707 har jeg også fundet “dend ærværdig og høylærde Mand nu Sl. hos Gud Mag: Lauridz Rhode forrige Sogne præst til Westensch: og Capels Menigheder og Proust for Synderherredt”, som blev begravet den 14. april, 80 år gammel. Jeg har også “googlet” hans navn i forskellige varianter, for at se om der kom nye spor frem, f.eks. fra andre slægtsforskere eller fordi han havde bedrevet noget, der er nævnt et eller andet sted på internettet. På den måde stødte jeg på, at han er nævnt i bemærkningerne til en oversat udgave af Leonora Christina Ulfeldts franske selvbiografi, som findes hos Arkiv for Dansk Litteratur. Hun skriver (med sig selv omtalt i tredje person):

Da man vilde føre hende til Bornholm, var de stakket Tid paa Skibet i Havnen. Hendes Piges Fæstemand, som var Præst, kommer i en Baad og beder for sin Fæstemø. Hun afstaar hende til ham, om hun end derefter ingen Pige havde.

I noterne til bogen (ses hos Arkiv for dansk Litteratur her) fremgår det, at den præst der nævnes kan være Lauritz Andersen Rhode, som blev trolovet og gift med Estred/Esther Ertmannsdatter i Vor Frue kirke i København kort efter at Leonora Christina var blevet sejlet til Bornholm for at sidde fængslet på Hammershus. Hvis dét er rigtigt, så tyder det på, at min 9 x tipoldefar har mødt Leonora Christina, datter af Christian IV.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersen Rhode gifter sig med Estredt Ertmannsdatter.

Vielsesindførslen fra Vor Frue Kirke, København 1660, hvor Lauritz Andersøn Rhode gifter sig med Estredt Ertmands daatter.

Jeg har naturligvis opdateret min aneliste med de nye oplysninger om Esther Margrethe Rhodes forældre.

Mine 8 svenske 4 x tipoldeforældre

27. august 2012

I weekenden var det gratis at prøve AD Online – den svenske pendant til Arkivalier Online, hvor der er adgang til at bladre i svenske kirkebøger, husforhør, skifter mv. Jeg benyttede tilbuddet til at finde lidt flere oplysninger om min svenske tipoldemors familie.

Johanna og Lars Kristian Schwartz i arbejde foran hus

Johanna Christina Andersson vinker til fotografen, her sammen med sin mand og formodentlig et af deres børn.

Min svenske tipoldemor var Johanna Christina Andersson – min mormors farmor – født i 1862 i Åby nord for Kalmar som barn nr. 5 i en søskendeflok på 9 + en dødfødt søster og en bror der døde 5 måneder gammel. Johanna kom til Danmark da hun var i begyndelsen af 20′erne, ifølge familiehistorien for at få sig en uddannelse. Om dét var hendes formål med at tage til Danmark og om hun overhovedet fik en uddannelse er uklart. Det tyder mest på, at Johanna kom til at arbejde i landbruget; ét sted er hun nævnt som malkepige, og efter et par år blev hun gravid og giftede sig med min tipoldefar, Lars Christian Hansen Schwartz. Da de blev gift først på sommeren 1888 var han materialkusk på Bregentved ved Haslev, og hun tjente på det nærlæggende Sofiendal.

Jeg har over en årrække lidt efter lidt fundet flere af Johannas svenske forfædre, og i weekenden altså de sidste 2 af hendes oldeforældre, således at jeg nu har navne på alle mine 8 svenske tiptiptiptip-oldeforældre på Johannas side. Det er ikke meget jeg reelt ved om disse mennesker, ud over deres navne, hvor og hvornår de levede. Og så ser det – ikke overraskende – ud til at de var som smålændinge var flest i 1800-tallet; mennesker der ikke fik meget forærende men måtte knokle for at opretholde livet for sig selv og de mange børn der ofte fulgte med et ægteskab.

Johannas forældre på min aneliste (ane 58-59)

Johannas bedsteforældre på min aneliste (ane 116-119)

Johannas oldeforældre på min aneliste (ane 232-239)

 

Nye svenske aner

30. august 2010

Jeg har fået to hold 4 x tipoldeforældre mere på anetavlen. Det drejer sig om mine aner nummer 234, 235, 238 og 239 fra Sverige. Se anelisten.

Nye svenske aner

3. januar 2010

En decemberaften med lidt online slægtsforskning via det svenske site Arkiv Digital gav pote med navne på to nye svenske 4 x tipoldeforældre, nemlig mine aner nr. 232 og 233 - Hans Carlsson og Maria Andersdotter, som var forældre til Anders (Hansson) Löf.

På jagt efter Bremer-familien

13. januar 2009

Jeg har fået navngivet 2 “nye” 6 x tipoldeforældre; Johan Christoffer Bremer og Margrethe Elisabeth Møller. Johan arbejdede som gartner på Marienborg på Møn, og hans to sønner rejste udenlands i slutningen af 1700-tallet, mens hans datter Anna Dorthea Bremer (min ane) blev hjemme og giftede sig med en svensk sadelmager i Stege, efter at hun først havde fået et uægte barn med en forvalter Møller på Marienborg.

Et led længere – Tet Nielsen

4. marts 2008

Så lykkedes det at finde Hartvig Tets oprindelse; han blev født i Erikstrup (Østofte sogn, Fuglse herred, Maribo amt) i 1760, og hans far hed Tet Nielsen. Moderen hed muligvis Anne Cathrine Nielsdatter, men det er ikke helt bekræftet endnu.

På sporet af Schwartz-slægten

25. marts 2007

Jeg forsøger at finde bevis for, at snedker Emanuel Schwartz og hustru Pernille Hansdatter, begge født omkring 1700, gift i Helsingør 1734 og død i hhv. 1779 og 1776 i Ringsted er mine 6 x tipoldeforældre. Min teori er, at de er forældre til Imanuel Schwartz, som er at finde i Ringsted i hvert fald fra slutningen af 1760′erne. Der er flere ting, der peger mod en familieforbindelse: sammenfald af fornavne (Emanuel/Imanuel), “snedker Schwartz” som fadder til Imanuel Schwartz’ datter i 1774 og et muligt opkald af en datter efter hendes farmor (Pernille). Men jeg mangler endnu beviset…

Flere nye aner

2. januar 2007

Endnu to nye anepar er identificeret. Igen er det min farmors familie fra Odsherred – Jens Peter Jensen og Maren Kirstine Lorentzdatter var mine 3 x tipoldeforældre, og sidstnævntes forældre hed Lorentz Hansen og Bodil Nielsdatter.

Navne på fire nye aner

30. december 2006

Ved hjælp af kirkebøgerne på Arkivalier Online og folketællingerne fra Dansk Demografisk Database har jeg nu identificeret to nye anepar. Det drejer sig om min farmors familie fra Odsherred – Peder Pedersen og Inger Nielsdatter var mine 3 x tipoldeforældre, og Peder Hansen og Karen Pedersdatter var mine 4 x tipoldeforældre.

Næste side »