Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Kategori: Kilder

Hjælp fra Statstidende

Det Kgl. Bibliotek har digitaliseret en del gamle aviser, som man kan søge i via deres Mediestream service – og det kan man godt bruge i sin slægtsforskning. Man kan f.eks. læse aviser fra et bestemt område og en bestemt periode for at undersøge lidt om den hverdag som forfædrene levede i, men man kan også af og til være heldig at finde konkret information om sine aner.

Læs mere

Et lægdsrulleværktøj

Lægdsruller kan for mange være en lidt svær kilde at bruge. Det kan synes som om at der er meget man bør vide, før man rigtigt kan kaste sig over at lede efter en mandlig forfader. Blandt andet skal man kende til opbygningen af rullerne ud fra udskrivningskredse og lægdsnumre.

Man skal også vide, i hvilken periode en mand burde være at finde i lægdsrullen. Tidspunktet for optagelse og sletning i lægdsrullen har varieret igennem tiden, og adskillige steder kan man finde en tabel, der viser i hvilken alder en mand blev optaget og slettet i forskellige perioder. Tabellen findes f.eks. på en af Statens Arkivers vejledningssider om lægdsruller. Tabellen kan være lidt besværlig at bruge, da man skal regne ud, hvor gammel manden var i de forskellige periode, for at finde ud af, om han nu faldt ind under den aktuelle optagelses-/udsletningsalder. Jeg har selv siddet og lavet dette regnestykke adskillige gange, når jeg har villet bruge lægdsrullerne.

Læs mere

Et besøg hos sognerådet i Sandby 1866

Forleden kom jeg i tanke om en gammel udvandrer-historie, som jeg brugte en del tid på i begyndelsen af min slægtsforsknings-“karriere”. Det var mens jeg afprøvede alle tænkelige og utænkelige muligheder for at finde min 3 x tipoldefar, der var udvandret til Amerika (jeg fandt ham for ca. 2 år siden og berettede om det i indlægget Min tip3oldefar fundet i Amerika). Min 3 x tipoldefar havde nemlig en halvbror, Christen Greve, som også udvandrede. Det viste sig, at han havde sendt en notits til Nakskov Avis efter sin ankomst til det nye land for at takke de mennesker i Sandby sogn, der havde gjort det muligt for ham at udvandre – og for at ytre sin utilfredshed med én af sogneforstanderne, som åbenbart ikke havde været så hjælpsom, som Christen havde ønsket (men det er en helt anden historie…).

Da Christen var meget fattig, blev han hjulpet med penge til Amerika-billetten til sig og sin familie. Og det var sognerådet der foranstaltede hjælpen, stod der i Nakskov Avis. Christen udvandrede i 1866, så jeg undersøgte, om der skulle være bevaret nogle relevante arkivalier fra sognerådet i Sandby for denne periode. Der viste sig at være en forhandlingsprotokol på Rigsarkivet, som dækkede perioden 1854-1871, så den har jeg kigget lidt i, i dag.

Jeg har foreløbig kun læst hvad der blev refereret fra sogneforstanderskabsmøderne i 1866, da det var året for Christen Greves udvandring. Christen og hans ønske om at rejse til Amerika er da også nævnt – men der var flere af mine gamle slægtninge der stod nævnt i protokollen. Samtidig fik jeg også et lille indblik i, hvad man generelt beskæftigede sig med i sognerådet i Sandby i løbet af 1866. Her et lille udpluk af mine noter:

På mødet 7. marts 1866 oplyser man om, at Christen Greve siden sidste møde for en måned siden har modtaget 3 mark i fattighjælp. Der var i alt otte personer der havde modtaget hjælp den sidste måned – en anden af dem var min 3 x tipoldefar, Aadne Knudsen, der oprindeligt kom fra Norge. Han fik 1 skæppe rug og 1 skæppe byg. På samme møde mødte hustruen til en nevø til en anden af mine 3 x tipoldeforældre og anmodede om hjælp til familien, hvor der også var 3 små børn. De fik også 1 skæppe rug og 1 skæppe byg. Og så mødte Christen Greve også op og bad om mere hjælp, blandt andet hjælp til husleje. Sogneforstanderskabet tildelte ham 2 skæpper rug og 2 skæpper byg og henviste ham til fattighuset, hvis han manglede husly.

Næste møde var den 4. april, hvor der især blev refereret et par sager vedrørende Sandby skole. Der skulle indkøbes nogle nye læsebøger (seks eksemplarer af “Hjorts læsebog” og seks eksemplarer af “Tuxens læsebog”), og nogle gamle eksemplarer af “Jensens læsebog” skulle en tur forbi en bogbinder, formodentlig fordi de var blevet slidte. Derudover vedtog man, at vejgrøften langs skolelodden skulle opgraves (nærmere forklaring af hvorfor blev ikke nedskrevet), og at skolebygningen skulle repareres. Bygningen har formodentlig været nedslidt – i hvert fald står der i protokollen, at det er “nødvendigt” at reparere skolebygningen.

Den 2. maj er der møde igen i sognerådet. Og det er på dette møde man vedtager at prøve at hjælpe Christen Greve med at udvandre. Det er refereret således i forhandlingsprotokollen (Sandby kommune, sogneråd; Forhandlingsprotokol; 1854-1871):

Da Christen Greve meget ønsker at sættes istand til at kunne udvandre til America, vedtoges det at lade udgaae en Opfordring til Sognets Beboere om at de ville give deres Samtykke til, at der bliver paalignet dem 2 Mark 8 Skilling pr. Td. Hartkorn til dermed at tilveiebringe det fornødne Pengebeløb.

– og Christen fik ved samme møde igen noget hjælp til dagen og vejen.

I oktober og december må Aadne Knudsen igen have hjælp. Jeg vidste godt at min norske 3 x tipoldefar ikke var blandt de bedst stillede i samfundet, men det overraskede mig alligevel at finde ud af, at han havde modtaget fattighjælp. Han var på dette tidspunkt 36 år gammel og var uddannet snedker, men måske er det de mange børn i familien, der har gjort det vanskeligt at få mad på bordet til alle. I september 1866 fødte Aadne Knudsens kone deres barn nr. 7 og den ældste var da 11 år gammel.

I december bevilgede sognerådet også lov til at en Hans Greve måtte låne en dyne fra fattighuset. Jeg ved ikke præcis hvilken Hans Greve der er tale om, men det kunne godt være en slægtning til Christen Greve. Det fremgår ikke af referatet, hvorfor Hans Greve skulle låne en dyne – havde han mon mistet sin egen dyne, eller var familien vokset så voldsomt, at der ikke længere var dyne(r) nok til alle?

Endelig blev der også i årets sidste måned gjort regnskab over den udvandringshjælp der var givet til Christen Greve. Der manglede 95 rigsdaler, som man vedtog (med én stemme imod) at tage fra fattigkassen. Fra Nakskov Avis kender jeg årsagen til den ekstra regning – fragtpriserne til de Amerikanske havne var steget som følge af en karantæne efter koleraudbrud på flere udvandrerskibe.

Det var min lille tidsrejse tilbage til Sandby anno 1866. Jeg skal også have kigget på, hvad der skete i årene lige før og lige efter 1866, for det giver kød på slægten at finde ud af, hvem der modtog hjælp og hvad der ellers foregik i det lokalsamfund de var en del af.

 

Andreas C. Hansen i Forsvarets Arkiver

Min 3 x tipoldefar, Karl Hansen, var ud af en børneflok, hvor stort set alle har været gode til at skabe spor efter sig i myndighedernes arkiver. Én af hans brødre hed Andreas (Christian) Hansen. Han var født i København 1806 og havde en militær “karriere” i sine unge år, ligesom sin far, farfar og oldefar. Jeg har på det seneste prøvet at få flere detaljer på plads fra hans tid ved forsvaret. Det betød at jeg måtte have fat i en kildegruppe, som jeg ikke ellers har så meget erfaring i.

Lægdsruller har jeg efterhånden kigget i nogle gange, så der ved jeg nogenlunde hvad jeg har med at gøre. I lægdsrullen 1827, 2. sjællandske distrikt, Maribo amt, lægd nr. 93 stod der under anmærkninger for Andreas Christian Hansen:

1827 PCFR. Er avanceret til Underofficeer 1/4 1829.

Forkortelsen PCFR står for Prins Christian Frederiks Regiment, hvor flere af mine lollandske forfædre har gjort tjeneste.

Da Andreas senere – i 1860 – var afhørt og dømt i en sag om diverse tyverier i Lollands Nørre Herred, undersøgte man, om han var tidligere straffet:

Dommeren fremlagde
Strafattest fra Sønderherreds Jurisdiction
Do. fra Elbo-Brusk og Holmans Herreder
Do. fra 6’ Infanteri-Bataillon fremsendt med Skrivelse fra samme, hvilke Documenter følge og efter hvilke Comparenten ikkun er straffet for Vagt­forseelse og Respectstridigt Forhold.

Her fik jeg altså oplysning om, at han var straffet for to forhold ved 6. infanteribataljon. Ved samme forhør oplyste Andreas, at han havde været underofficer ved Prins Christians Regiment 1827-1837, så det måtte være i den periode han var blevet straffet.

Jeg startede med at kigge på stambøger fra Prins Christian Frederiks Regiment, hvor Andreas havde tjent. Det kan være lidt vanskeligt at finde frem til det rette regiment, da de har skiftet navne mange gange undervejs i historien. Og som regel er arkiverne registrerede under det sidste navn som regimentet havde. Men en søgning i Daisy – Statens Arkivers database – på “Prins Christian Frederiks Regiment” ledte frem til arkivskaberen “Prinsens Livregiment (3. Regiment), Prins Christian Frederiks Infanteriregiment”. Da jeg ovenikøbet kunne se, at det officielle navn i 1860 var 6. infanteribataljon (hvorfra straffeattester vedr. Andreas Christian Hansen var sendt samme år), så var jeg nok på rette spor.

Under arkivserie G. Stambøger 1790-1933 fandt jeg frem til pakkenr. 404 og 405 der dækkede perioderne 1811-1827 og 1828-1846. Heri fandt jeg Andreas registreret med tilgang til Grenaderkompagniet 1827. Man har også beskrevet hans udseende; lyst hår, lang ansigtsform og blå øjne, og så var han 65 3/4 tommer høj. Der står endvidere, at han var avanceret til korporal 14. april 1829, så jeg gik videre til listen over tilgang til Grenadierkompagniet 1929. Dér stod han som “Corporal And: Christ: Hans: Kjøbenhavn” (soldaterne havde deres fødeby som tilnavn). Bortset fra at hans højde nu blev målt til 66 tommer, så var beskrivelsen af ham den samme. Det var også oplyst, at han havde tegnet kontrakt (“capitulation”) på 8 år fra 1. april 1829. Det passede med at han var underofficer til 1837, som han senere oplyste. Næste skridt var derfor listen over afgang fra Grenaderkompagniet i 1837, og her stod Andreas Christian Hansen rigtig nok også med oplysningen “31 Marts demitteret efter udtjent Tid”.

Stambøgerne bekræftede egentlig blot noget jeg vidste i forvejen – men jeg fik nogle mere eksakte datoer at vide, og jeg fik en beskrivelse af Andreas Christian Hansens udseende. Nu ville jeg så prøve at finde mere om de domme han havde modtaget.

Jeg har Jørgen Greens bog Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver stående i reolen, og heri læste jeg om hærens straffearkiver. Det ledte mig frem til at det nok var Generalauditørens arkiv jeg skulle have fat i. I Daisy fandt jeg arkivskaberen “Generalauditøren, auditøren ved 6. Bataljon”, hvor der fandtes justitsprotokoller fra perioden 1782-1880. Jeg bestilte de to pakker der dækkede perioden 1827-1837, hvor Andreas gjorde tjeneste og var på kontrakt.

På Rigsarkivet i går begyndte jeg så at bladre den ene justitsprotokol (dækkende 1832-1838) igennem. Og der var bingo! Først fandt jeg Andreas’ anmodning om tilladelse til at indgå ægteskab i 1834, og derefter sagen fra 1835, hvor han blev dømt for “respektsforseelse”.

Andreas Christian Hansen - dom 1835

Dommen mod Andreas Christian Hansen i 1835. Generalauditøren, Auditøren ved 6. Bataljon; F. Justitsprotokol; 1832-1838, side 415 (Rigsarkivet)

Det er noget helt særligt at kunne læse forhøret og ikke blot nøjes med at vide, at han blev dømt 5 dage på vand og brød for respektforseelse. F.eks. fremgår det af forhøret, at han var på vej ad “Gotersgade” og at han havde en aftale om at mødes med en mand på et bestemt tidspunkt. Kongens Regiments Jægerkorps kom forbi, og Andreas hilste ikke på kaptajnen (formodentlig: gjorde ikke hornør), som man ellers skulle, selv om man som Andreas var permitteret på dette tidspunkt og klædt i civil. Han blev bedt om at komme hen til kaptajnen, men det ville han ikke, og han havde flere undskyldninger for dette under forhøret. Han havde travlt, han troede ikke at han skulle hilse. Og så havde nogen hørt ham være lidt næsvis, da han afviste at komme hen til kaptajnen. Blandt andet skulle han have truet med at lade kaptajnen sætte i Raketten. Jeg studsede over dette udtryk; det gav ikke umiddelbart mening. Men jeg googlede ordet “Raketten” i forskellige kombinationer med andre ord, bl.a. regiment, for at ramme noget der havde med forsvaret at gøre. På Google Books fandt jeg en side i bogen H.C. Andersens brevveksling med Signe Læssøe og hendes kreds, hvor “Raketten” var nævnt som et “smuds- og sensationssblad” grundlagt 1831 af Mathias Winther. Andreas havde altså truet med at ville tilsmudse kaptajnen fra jægerkorpset i offentligheden.

Jeg har endnu ikke fundet den anden sag, hvor Andreas blev dømt for vagtforseelse. Af sagen 1835 fremgik det, at han ikke tidligere var straffet, så vagtforseelsen må være sket i perioden 1835-1837. Jeg fandt den dog ikke i protokollen i denne periode. Næste skridt må være at undersøge, om det alligevel er sket tidligere, eller om det er et andet sted end i Justitsprotokollen jeg skal lede.

© 2024 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑