Gåder

Den mystiske Marthe

3. oktober 2013

Marthe er måske ikke så mystisk, når det kommer til stykket. Men indtil videre er min viden om hende noget begrænset, og jeg har svært ved rigtigt at få hul på de de perioder af hendes liv, hvor hun forsvinder for mig.

Marthes liv begynder der hvor det 18. århundrede er ved at ende. Hun fødes i det tidlige efterår 1799 i landsbyen Teestrup vest for Haslev på Sjælland. Ved dåben får hun navnet Marthe Sophie, og hun kaldes Larsdatter efter sin far, Lars Pedersen, der er husmand i Teestrup. Hun er formodentlig det første barn i familien, idet Lars Pedersen næsten præcist ni måneder forinden er blevet gift med Marthes mor, der hedder Kirstine Hansdatter.

Hvor familien opholder sig, hvad de laver og hvordan det går dem de næste 27 år, ved jeg ikke. Det næste jeg kender til er, at Marthe Sophie Hansdatter gifter sig i Freerslev kirke den 3. juni 1826 med enkemand Frederik Pedersen. Marthe tjente på dette tidspunkt i mejeriet på Bregentved mens Frederik Pedersen opholdt sig i “Holtehusene” ved Bregentved. Marthes far – husmand på Lysholm Lars Pedersen – var én af forloverne ved vielsen. Vielsen er indskrevet i kirkebogen for Haslev sogn, formodentlig fordi Bregentved hørte herunder, men de blev altså gift i Freerslev kirke “som laae Brøllupshuset nærmest”, som præsten har skrevet i kirkebogen.

Bregentved

Bregentved i midten af 1800-tallet, fra Wikipedia: http://da.wikipedia.org/wiki/Fil:Bregentved_prosp.jpg

Marthe og Frederik får sammen to børn, Anders Christian Frederiksen i 1827, og Anne Cathrine Frederiksdatter i 1829. Da børnene er 6 og 4 år gamle mister de deres far, som hænger sig på Bregentved den 17. december 1833.

Marthe gifter sig igen 1½ år senere med Hans Daniel Schwartz, der oprindeligt kom fra Ringsted, men som i 1832 var kommet til Freerslev som møllersvend. Daniel havde tidligere været gift, men han var nu separeret, og knap tre måneder inden han blev gift med Marthe, fik han den endelige skilsmisse fra sin første kone. Det hastede nu også, for Marthe var i mellemtiden blevet gravid, og to måneder efter brylluppet fødte hun sit 3. barn, Daniels første. Barnet – en dreng – kom også til at hedde Daniel. To år senere fik han en lillebror, David Johannes.

Familielivet for Marthe, Daniel og deres to sønner holdt dog ikke længere end 13 år. De bliver separeret i 1848, og det blev bestemt, at den ældste søn, Daniel, skulle bo hos sin mor, mens David Johannes skulle bo hos sin far.

Herefter forsvinder Marthe igen for mig. Eksmand Daniel Schwartz bliver boende i Freerslev til sin død i 1887, men jeg har indtil videre ikke kunnet finde ud af, hvad der videre hænder Marthe. Men jeg fortsætter med at lede efter hende. Mit næste træk er formodentlig at prøve at finde og følge hendes far i lægdsrullerne, når Statens Arkiver får lagt dem på Arkivalieronline (det skulle ske inden dette års udgang). Jeg håber, at jeg derigennem kan finde ud af, hvor familien har opholdt sig i tiden 1799 til 1826, finde eventuelle søskende til Marthe og finde ud af, hvor hun er konfirmeret.

 

Fra Vestenskov til Viborg – min oldemors storesøster

25. november 2012

Siden jeg begyndte at slægtsforske for snart 16 år siden, har jeg været optaget af at finde ud af hvordan livet formede sig for min oldemors biologiske familie. Min oldemor, Ingrid Kathrine Malvine Petersen, blev født 13. januar 1896 i Nakskov og var resultatet af et bekendtskab mellem en 24-årig tjenestepige i Nyborg og en 21-årig blokkedrejersvend fra Svendborg.

Min oldemor blev sat i pleje i en familie, hvor hun havde en god opvækst, og selv om hendes biologiske familie ikke direkte har været en del af hendes liv, så synes jeg alligevel det er interessant at finde ud af, hvad det var for en familie og hvilke skæbner der gemmer sig bag deres navne.

Noget jeg fandt ud af for år tilbage, var at min oldemor ikke var sin mors første barn. Fire år før min tipoldemor fødte min oldemor, fødte hun en datter, der fik navnet Else Marie Dorthea Petersen. Denne datter blev født i Vestenskov den 10. december 1891. Men jeg kunne ikke finde ud af, hvad der siden var hændt Else Marie. Jeg ledte efter hendes konfirmation i forskellige vestlollandske sogne, uden at det gav pote. Og da det var som at lede efter en nål i en høstak, gav jeg efterhånden op.

Forleden dag kom jeg igen i tanke om min oldemors biologiske halvsøster. Jeg tænkte, at jeg måske kunne være heldig, at en anden slægtsforsker var stødt på hende, og oven i købet havde lagt nogle data på hende ud på internettet – så jeg tastede “Else Marie Dorthea Petersen” ind på Google, søgte på navnet, og der var bingo! Hun er nævnt på denne private hjemmeside, som en “Helle og John” står bag.

Jeg har fået lidt ekstra oplysninger tilsendt fra John, og jeg har kigget i kirkebøger og folketællinger fra Viborg og omegn, så nu ved jeg en del mere om min oldemors storesøster;

  • Hun er kommet til Hersom sogn i Viborg amt i 1909 ifølge folketællingen for Hersom sogn 1911. Desværre står der ikke hvorfra hun er kommet
  • Hun blev gift med Jens Peter Nielsen fra Hersom sogn – men jeg ved ikke hvor og hvornår de blev gift. Jeg antager at det er sket i 1909 eller 1910
  • Hun fik 3 børn: Hans Peter (3.11.1910 i Hersom sogn), Rasmus (6.1.1913 i Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt) og Ellen Bodil Nielsine (24.10.1919 i Viborg Sortebrødre sogn)
  • Hun døde 16.9.1923 på sygehuset i Viborg, kun 31 år gammel.

De nye oplysninger har givet anledning til flere spørgsmål, som jeg nu vil søge at få besvaret (og hvis nogen ved noget, er de hjertens velkomne til at kontakte mig på e-mail (linda@alda.dk) eller skrive en kommentar til dette indlæg):

  • Hvor befandt Else Marie Dorthea Petersen sig mellem 1891 og 1909?
  • Hvor og hvornår blev hun gift?
  • Hvor befandt familien sig i 1916 og 1921 da da var folketællinger? Jeg har ledt i Rødding sogn og forskellige steder i Viborg, indtil videre uden at finde dem.
  • Datteren Ellen er angivet at være født på “Elisasminde, Østre Teglgård” i Viborg – hvor ligger det?
  • Findes der mon billeder af Else Marie?

 

Ich brauche Hilfe…

7. oktober 2012

Jeg har været en tur på Rigsarkivet for at lede efter min 6 x tipoldefar, Carsten Jensen, i arkivet fra Det Holstenske Lansenerregiment, som han tilhørte i hvert fald i perioden 1749-1757. Det er lidt sparsomt, hvad der er bevaret fra denne periode, som jeg kan bruge til at få mere at vide om min forfader. Jeg vil gerne vide hvor han kom fra, hvor længe han tjente ved regimentet, hvad hans rolle var og hvor han kan være taget hen efter 1773, da jeg mister sporet efter ham i Middelfart.

I arkivet fra Det Holstenske Lansenerregiment på Rigsarkivet, findes blandt andet arkiverien “Varia”, hvorunder jeg fandt “Nations-, anciennitets- og tilgangslister m.v. 1754-1784″. Jeg startede dér, men papirerne i arkivæsken handlede mest om de højstrangerede mænd i regimentet og var ellers mest statistik på antal mænd og heste. Men der var en liste fra den 15. november 1763, hvorpå jeg fandt Carsten Jensen opført sammen med en masse andre navne. Først og fremmest bekræftede det, hvad jeg mente tidligere at have fundet ud af – nemlig at det virkelig var Det Holstenske Lansenerregiment han tilhørte. Nu er jeg ved at kigge nærmere på listen for at se, om den ellers kan fortælle mig noget. Der er først en lille indledning, der beskriver hvad listen er for noget – og da sproget i hæren i midten af 1700-tallet var tysk, så skrev man selvfølgelig også listen på tysk. Jeg kan tygge mig igennem de fleste af ordene, men kunne godt bruge lidt hjælp til at fange den fuldstændige ordlyd – ord jeg ikke kan tyde, ord jeg har tydet forkert og eventuelt den dybere mening med dét der står. Umiddelbart tolker jeg det sådan, at det handler om mandskab der er blevet permitteret.

Så er der nogen derude, der er gode til at læse tysk håndskrift fra midten af 1700-tallet, vil jeg sætte stor pris på en kommentar til teksten.

Indledning af liste fra 1763 fra det holstenske lansenerregiment

Indledningen på tysk fra en liste fra det holstenske lansenerregiment dateret 15. november 1763 (klik på billedet for større visning)

Her er hvad jeg selv har tydet mig frem til (med ___ hvor der mangler ord):

Liste
Von dem hollsteinshen Regiment zu Pferde, wie viele Beurlaubte Bey
demselben vorhanden, wie auf, wie viele und welche Bey denen Herrn Officiers
als ___ sind, ___ wie viele zu ___ derer Pferde auf
dem Lande und im Probsthaft commandirte, ingleichen zum fechten und
Polierung der Gewehre gebraucht worden und endlich wie viele in dene
Quartieren wird ___ zum Dienst übrigbleiben. Überden noch wie viele
Pferde auf dem Lande, ___ ___ selbige befindlich

Nye, små brikker til slægtspuslespillet

7. august 2012

Min sidste feriedag i dag har jeg udnyttet til arkivbesøg på Københavns Stadsarkiv og på Rigsarkivet. Det var nogle korte besøg, hvor jeg gik efter nogle helt konkrete oplysninger, og jeg fik da også noget af det med hjem, som jeg havde regnet med – samt lidt mere.

Titelblad for indkvarteringsmandtallet Københavns Vestre Kvarter 1730

Titelblad for indkvarteringsmandtallet Københavns Vestre Kvarter 1730

Blandt andet stødte jeg tilfældigt på nogle registre til indkvarteringsmandtaller for København i 1700-tallet på stadsarkivet. Min 7 x tipoldefar, Peter Sørensen Balle, boede i København op til og under branden i 1728 (jeg har fortalt lidt om ham her), men jeg ved ikke rigtig hvad der hændte ham efter 1728.

Det første mandtal der fandtes på Stadsarkivet efter 1728 var fra 1730. Jeg slog op under B, og sørme om ikke Peter Sørensen Balle stod opført her med en henvisning til Vester Kvarter, Lavendelstræde 75, hvor jeg også havde fundet ham indkvarteret umiddelbart efter branden i 1728. Det ser dog ud til at der i 1730 boede væsentlig færre mennesker på samme adresse end der gjorde i 1728, så nogle har nok fundet andre bo-muligheder i eller udenfor byen kort tid efter branden. Men Peter Sørensen Balle var altså stadig at finde på adressen to år senere. Hvor han tidligere havde været kældermand i rådmand Fogs kælder på Gammeltorv (før branden), så stod han nu opført som arbejdskarl. Måske et tegn på, at det var blevet lidt sværere at finde arbejde i København efter at en stor del af byen var brændt.

I det næste mandtal (1731) fandtes ingen Peter Sørensen Balle i registret, så han rejste formodentlig fra byen (eller døde) i 1730. Og selv om jeg stadig ikke ved hvor og hvordan Peter Sørensen Balles liv endte, så blev jeg i dag en smule klogere på tiden efter at han var blevet husvild ved branden i 1728.

Peter Sørensen Balle var i øvrigt farfar til Nicolai Edinger Balle, der blev biskop over Sjællands Stift

Hvorfra kom Karen Larsdatter Hampe?

2. oktober 2011

En slægtning der også bedriver slægtsforskning, skrev for nogle dage siden til mig og spurgte om jeg kendte til en fælles anes ophav. Vores fælles ane hed Karen Larsdatter med tilnavnet Hampe, og det er indtil videre ikke lykkes mig at finde ud af, hvorfra hun stammer.

Foreløbig ved jeg om hende, at hun i 1776 var tjenestepige på Ore kro nord for Sakskøbing på Lolland, hvor hun blev gravid uden for ægteskab. Sin datter, Anna, fødte hun i Nykøbing Falster i 1777. Seks år senere giftede hun sig med en “skibsmand” Ole Hansen, som hun fik yderligere to døtre med – Elisabeth født i 1785 og Birthe Sophie født og død i 1791. Ole Hansen døde allerede i 1798 ved en drukneulykke da han skulle gå i land fra et skib, og Karen Larsdatter Hampe døde i Nykøbing Falster i 1812 som fattiglem. Angivelsen af hendes alder i de forskellige kilder viser, at hun må være født i perioden 1744-1753.

Men hvorfra kom Karen Larsdatter Hampe – fra hvilket sted, og fra hvilken familie? Det ved jeg endnu ikke. Vi har fundet ud af, at der fandtes en masse personer med kaldenavnet Hampe i Nr. Alslev i 1700-tallet, men ingen Karen, der var datter af en Lars. Der fandtes en Laurs Hampe i Nykøbing Falster, hvis datter, Anna, døde 6 år gammel i 1750. Det kunne godt være Karens far og søster, men Karen selv er der ikke spor af i 1740′ernes Nykøbing. Desværre ser der ud til at være “huller” i kirkebøgerne i Nykøbing Falster netop i den periode hvor Karen skal være født, så selv om vi ikke kan finde hende, kan det ikke udelukkes, at Karen blev født i Nykøbing Falster.

Hvis du støder på oplysninger om Hampe-familien og måske kan bidrage med opklaringen af, hvor Karen kom fra, må du meget gerne efterlade en kommentar eller sende mig en mail.