Linda Schwartz Karlsens slægtsforskning

Måned: august 2012

Mine 8 svenske 4 x tipoldeforældre

I weekenden var det gratis at prøve AD Online – den svenske pendant til Arkivalier Online, hvor der er adgang til at bladre i svenske kirkebøger, husforhør, skifter mv. Jeg benyttede tilbuddet til at finde lidt flere oplysninger om min svenske tipoldemors familie.

Johanna og Lars Kristian Schwartz i arbejde foran hus

Johanna Christina Andersson vinker til fotografen, her sammen med sin mand og formodentlig et af deres børn.

Min svenske tipoldemor var Johanna Christina Andersson – min mormors farmor – født i 1862 i Åby nord for Kalmar som barn nr. 5 i en søskendeflok på 9 + en dødfødt søster og en bror der døde 5 måneder gammel. Johanna kom til Danmark da hun var i begyndelsen af 20’erne, ifølge familiehistorien for at få sig en uddannelse. Om dét var hendes formål med at tage til Danmark og om hun overhovedet fik en uddannelse er uklart. Det tyder mest på, at Johanna kom til at arbejde i landbruget; ét sted er hun nævnt som malkepige, og efter et par år blev hun gravid og giftede sig med min tipoldefar, Lars Christian Hansen Schwartz. Da de blev gift først på sommeren 1888 var han materialkusk på Bregentved ved Haslev, og hun tjente på det nærlæggende Sofiendal.

Jeg har over en årrække lidt efter lidt fundet flere af Johannas svenske forfædre, og i weekenden altså de sidste 2 af hendes oldeforældre, således at jeg nu har navne på alle mine 8 svenske tiptiptiptip-oldeforældre på Johannas side. Det er ikke meget jeg reelt ved om disse mennesker, ud over deres navne, hvor og hvornår de levede. Og så ser det – ikke overraskende – ud til at de var som smålændinge var flest i 1800-tallet; mennesker der ikke fik meget forærende men måtte knokle for at opretholde livet for sig selv og de mange børn der ofte fulgte med et ægteskab.

Johannas forældre på min aneliste (ane 58-59)

Johannas bedsteforældre på min aneliste (ane 116-119)

Johannas oldeforældre på min aneliste (ane 232-239)

 

Nye, små brikker til slægtspuslespillet

Min sidste feriedag i dag har jeg udnyttet til arkivbesøg på Københavns Stadsarkiv og på Rigsarkivet. Det var nogle korte besøg, hvor jeg gik efter nogle helt konkrete oplysninger, og jeg fik da også noget af det med hjem, som jeg havde regnet med – samt lidt mere.

Titelblad for indkvarteringsmandtallet Københavns Vestre Kvarter 1730

Titelblad for indkvarteringsmandtallet Københavns Vestre Kvarter 1730

Blandt andet stødte jeg tilfældigt på nogle registre til indkvarteringsmandtaller for København i 1700-tallet på stadsarkivet. Min 7 x tipoldefar, Peter Sørensen Balle, boede i København op til og under branden i 1728 (jeg har fortalt lidt om ham her), men jeg ved ikke rigtig hvad der hændte ham efter 1728.

Det første mandtal der fandtes på Stadsarkivet efter 1728 var fra 1730. Jeg slog op under B, og sørme om ikke Peter Sørensen Balle stod opført her med en henvisning til Vester Kvarter, Lavendelstræde 75, hvor jeg også havde fundet ham indkvarteret umiddelbart efter branden i 1728. Det ser dog ud til at der i 1730 boede væsentlig færre mennesker på samme adresse end der gjorde i 1728, så nogle har nok fundet andre bo-muligheder i eller udenfor byen kort tid efter branden. Men Peter Sørensen Balle var altså stadig at finde på adressen to år senere. Hvor han tidligere havde været kældermand i rådmand Fogs kælder på Gammeltorv (før branden), så stod han nu opført som arbejdskarl. Måske et tegn på, at det var blevet lidt sværere at finde arbejde i København efter at en stor del af byen var brændt.

I det næste mandtal (1731) fandtes ingen Peter Sørensen Balle i registret, så han rejste formodentlig fra byen (eller døde) i 1730. Og selv om jeg stadig ikke ved hvor og hvordan Peter Sørensen Balles liv endte, så blev jeg i dag en smule klogere på tiden efter at han var blevet husvild ved branden i 1728.

Peter Sørensen Balle var i øvrigt farfar til Nicolai Edinger Balle, der blev biskop over Sjællands Stift

© 2024 alda.dk

Tema af Anders NorenOp ↑