Historien om toldkontrollør Frederik Almer, som er blevet udfoldet og fortalt her på siderne i den seneste tid, har fået tilføjet endnu et lille afsnit.

Jeg har kigget lidt nærmere i bogen “Træk af Marstals historie i skildringer og billeder”, hvori jeg også fandt et digt til Frederik Almer. Nu viser det sig, at der åbenbart hænger 3 malmkroner i Marstal kirke, og inskriptionen på den næststørste af disse skulle være:

“Her Lieutn. Og Controleur F Almer i Marstal og Fru Nicoline Christi: Almer 1798”

Jeg bed mærke i, at årstallet er det samme som på det digt skoleholderen havde forfattet til Frederik Almer. Så årsagen til digtet kan meget vel være, at man har ønsket at takke Frederik Almer for at have doneret malmkronen til kirken. Det må han vel have gjort, hvis den ligefrem bærer hans navn til evigt minde.

Det trækker i retning af, at jeg snart må en tur til Marstal…